Atuagagdliutit - 02.01.1964, Síða 14

Det behøver ikke at være en guldskovl
Om citationstegn, provsten m. v.
„Han omgås såre letsindigt med
citationstegn, hvilket er foreholdt ham
ad anden vej.“ — sagde provsten om
undertegnede i A/G nr. 21. Og den
grønlandske oversættelse af den
nævnte sætning endnu stærkere, fordi
undertegnede „ har sat gåseøjne om-
kring en sætning, som ikke blev sagt
af Luther.“
Jeg blev trods alt mere eller mindre
usikker og sammenlignede derfor min
artikel i A/G med Bergmanns kirke-
historie, hvorfra jeg hentede citatet.
Der er ingen forskel.
I det private brev, jeg den 25. ok-
tober modtog, var provsten heller
ikke så sikker i sagen.
Under sådanne omstændigheder fris-
tes man til at spørge sig selv, om
provsten ikke nærmer sig til upro-
duktiv mistænkeliggørelse af mod-
parten.
I øvrigt om „Uafhængighedspara-
graffen“ i A/G nr. 22.
Statskirken blev fremhævet som
mønsterkirke, fordi menigheden der
ikke er „ejer“ af præsten. Jeg er ikke
modstander af statskirken, fordi jeg
mener, at den også ligger inden for
mulighedernes grænse. Men jeg me-
ner til gengæld også, at vi må lære
at se tingene fra flere sider for at
undgå ensretning. Jeg ved f. eks., at
en filosof af verdensformat — Søren
Kierkegård, — var en stor modstan-
der af statsansatte præster, da han
bl. a. mente, at præsterne på den måde
bliver for afhængige af staten på
grund af — som han selv sagde —
„kongeligt Embede, Carriere, jævnt
Avancement." Der ligger også en fare
— hr. provsten — for Grønland!
Nok er det godt at forsvare „sine
egne", men vi må på den anden side
heller ikke kopiere den danske speaker
i en dansk-svensk fodboldkamp —
ikke mindst i de religiøse spørgsmål.
MAb.
grammofon med FM-radio
og særskilt højttaler... I
en plads-, pris- og kvalitets-
mæssig nnnstin knmhinatinn..!
...*n aktuel kombination, fordi den er konttrueret på baggrund af
de gennemgribende ændringer af Danmarks radios sendepolitik,
der fandt sted 1/1 1963, hvorefter FM nu er vigtigst, da alle danske
udsendelser kun foretages her.
Bella Muslca består af en ELTRA HI-FI forstærker, bygget sammen
med en elegant pladespiller og en effektiv FM-radlodel.
Bella Musica er konstrueret for særskilt højttaler, en adskillelse,
der giver mulighed for individuelt at vælge blandt de højttaler-
typer, der findes. Bella Musica er
forsynet med diodeudtag for til-
slutning af båndoptager.
Bella Musica 997 ler. 585.-
Ho|ttaler type 93:45 kr. 60.-
Type 93:45
ELTRA Hi-Fi højttaler
type 93:44 består af
2 højttalersystemer
kr. 195.-
Leveres i teak og palisander. m,d
De anførte priser er de i Danmark gældende bruffopriser.
Når Grønlandsposten i sit septem-
bernummer under overskriften „Den
rigtige udvikling" bl. a. skriver, at
udviklingen af landets hovederhverv,
fiskeriet, forgår for langsomt og er
uhensigtsmæssigt, bør en sådan på-
stand næppe stå uimodsagt.
Ved bladets behandling af de for-
skellige fiskeriproblemer, som man
hævder „ikke skulle være særlig vel-
begavet for at kunne indse konse-
kvensen af" får man det indtryk, at
der her mere er tænkt på fiskerian-
læggene end på fiskeren selv.
Det kan næppe være nogen rigtig
udvikling, hvis man ved opbygningen
af erhvervet glemmer erhvervsudøve-
ren ved, at man forcerer udviklingen
frem i et tempo, hvor den grønlandske
fisker som menneske både praktisk og
økonomisk dårligt kan følge med.
Det er sikkert at betragte proble-
merne ud fra en for snæver synsvinkel
at tro, at man ved anskaffelse af
større fartøjer og ved hjælp af en ud-
videt satsstøtte kan sætte produk-
tionen så meget i vejret, at den også
kan holde trit med de forøgede om-
kostninger.
Ved en sådan fremgangsmåde for-
øger man blot risikoen for en uheldig
udvikling af erhvervet ved at lægge
fiskeren i en økonomisk og arbejds-
mæssig spændetrøje, hvis fiskereiet
skal være rentabelt, eller simpelthen
gøre ham til statens plejebarn.
For at kunne drive søgående fiskeri
på det plan, Grønlandsposten tager
sigte på, er det utilstrækkeligt blot
at være god nok, da der kræves en hel
del mere for, som bladet skriver „at
kunne klare sig overfor de fremmede
fiskere derude på bankerne".
Hertil kræves et indgående kend-
skab til disse større fartøjer og red-
skaber og den rette anvendelse af
disse samt fiskens opholdssteder, fi-
skebankernes bundforhold og meget
mere, som den grønlandske fisker ikke
ejer forudsætninger for at kende ret
meget til.
Fiskeren er dog ikke af den grund
afskåret fra at kunne udvikle sit er-
hverv til også at omfatte det sø-
gående fiskeri med den moderne far-
tøjsflåde, Grønland ejer i dag. Blot
må det i starten foregå under mere
beskedne former og mere beskedne
krav til den tekniske side af sagen.
Sammenlignet med andre nationer,
som i dag driver søgående fiskeri, er
udviklingen af erhvervet netop gået
forholdsvis hurtigt, når man tænker
på at f. eks. Danmark så sent som i
1935 kun ejede fem fiskekuttere, hvis
størrelse var over 55 bruttotons.
At man på grund af det grønlandske
klima og vejrforholdene med den nu-
værende fartøjsstørrelse skulle være
afskåret fra at kunne udvikle et sø-
gående fiskeri, kan næppe være rig-
tigt, når man er så nær nabo til de
rige fiskebanker udenfor.
Også i Nordsøen om vinteren, i
Nordatlanten og andre steder har man
med små 20 tons fartøjer og dem der
var mindre og langt dårligere ud-
rustet end den nuværende grønlandske
fiskerflåde været afhængig af vejret,
men udviklede på trods heraf erhver-
vet.
Også i Grønlandshavet, hvor man
Fantastisksomden
iÆGTE JAVA
smager igennem
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliSt
aserorterdluarsimassoK
kaufe akuserneKangitsoK
plkunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
førhen under langt hårdere betingel-
ser drev søgående fiskeri f. eks. dorry-
fiskeriet, var man afhængig af natur-
kræfternes, men først og fremmest af
de rent menneskelige egenskaber og
de krav, der stilledes til fisketen selv.
At føre erhvervet frem til at om-
fatte søgående storfiskeri krævede en-
orme investeringer, som først blev
foretaget efter at erhvervsudøveren
havde pillet den sum af erfaringer
op, der var nødvendigt for at han
kunne begynde at skovle af resultatet.
At Nordafar dette år har rekord-
produktionen betyder alligevel ikke
som Grønlandsposten skriver „Den
fremmede fisker skovler guldet op lige
uden for vor dør", men kan være et
tegn på, at det netop har været et
dårligt år også for disse fartøjer
hjemme.
Af den grund er fatøjerne i stort
antal søgt til havet omkring Grøn-
land, og for en stor del af disse far-
tøjer har årsresultatet været under-
skud. Der er ingen grund til at tro,
at den grønlandske fisker skulle kunne
gøre det bedre eller nær så godt som
disse, der kender fiskeriet til bunds.
Derfor kan man ikke kalde det
uhensigtsmæssigt at der i Grønland
er opført fiskerianlæg, hvis kapacitet
ikke på nuværende udviklingstrin af
fiskeriet og i et år som dette kan ud-
nyttes, da en videre udvikling forud-
sætter, at afsætningsproblemerne lø-
ses først.
Det er svært at fatte meningen med
bladets udtalelse om „at der skal være
balance mellem anlæggene og størrel-
sen af de fartøjer der skal levere rå-
varer til disse anlæg", da det ikke
nødvendigvis behøver at have så me-
get med den tilførte fiskemængde at
gøre.
Balancen må placeres mellem stør-
relsen og rentabiliteten, således at
hvert eneste fartøj, stort eller lille,
også i økonomisk henseende blev en
konkurrerende produktionsenhed med
den størst mulige effektivitet.
Kun ved at bibeholde en fornuftig
fartøjsstørrelse sideløbende med de
udvidede muligheder for, hvad fiske-
ren formår både praktisk og økono-
misk og ved at gøre ejerinteressen til
højeste myndighed, placerer man an-
svar og risiko på rette sted og danner
grundlaget for udviklingen.
At ville slå over til søgående fiskeri
i større målestok ved at forhøje far-
tøjsstørrelsen kan på nuværende tids-
punkt også være uhensigtsmæssigt og
kan resultere i, at både anskaffelse
og drift bliver til en statsopgave.
Dette vil uværgerligt føre til en
mere passiv indstilling til opgaverne
og en ringere udnyttelse af de tek-
niske muligheder, og det er utvivl-
somt, om den grønlandske fisker vil
være særlig godt tjent med et for-
mynderskab af den art i udbygnin-
gen af erhvervet.
Kun ved at indordne sig , under det
økonomiske udbyttes jernhårde lov,
der siger, at driften skal være ren-
tabel, kan den grønlandske fisker
tjene sig selv og sit lands fremtid
og med en god samvittighed høste re-
sultatet af sin indsats.
Men der er langt igen og meget læn-
gere end man får indtryk af ved at
[læse Grønlandspostens patentløsnin-
ger på fiskeriproblemerne, men vejen
er ikke længere end den har været for
så mange andre, og et godt stykke er
vel allerede tilbagelagt.
Derfor vil det være en uklog frem-
gangsmåde at overvurdere den grøn-
landske fiskers evner så meget, at han
måske selv får det indtryk, at det er
den tekniske udvikling, der er ved at
komme bagefter, eller at der er noget
galt med tempoet her og hensigten
med hvad det eventuelt kan føre til.
Hensigten må vel være samtidig
med en udvikling af erhvervet også at
give mennesket en chance til at ud-
vikle sig til opgaverne, der ligger for-
ude og til den arbejdsrytme, der er
nødvendig for at kunne drage den
fulde nytte af de tekniske fremskridt.
At kaste sig ud i søgående fiskeri
med større fartøjer uden økonomisk
og rent praktiske forudsætninger for
på den måde at kunne foretage et
spring i udviklingen, vil være en for
stor omvæltning for den grønlandske
fisker og kan ikke være vejen for en
rigtig udvikling.
Dermed være ikke sagt, at den grøn-
landske fisker ikke er god nok. Tvært-
imod er han for god til at være for-
søgsobjekt for en stort anlagt fiske-
industri, der i den sidste ende bør
være den rette begyndelse til, at det
bliver fiskeren selv, der først og frem-
mest kommer til at høste udbyttet af
erhvervets fortsatte trivsel.
Niels L. Underbjerg,
Angmagssalik.
Svar til Raymond Jakobsen
Deres ældre patient havde uden
tvivl ret, da han sagde, at det, der
stod i ApolloraK Mogensens foredrag
var, hvad den gamle generation ikke
havde turdet sige, men hvad den
yngre generation havde mod til at
komme frem med. Det kommer sik-
kert af, at de unge bedre forstår, hvad
demokrati egentlig er.
Men der er en række beklagelige
momenter i ApolloraK Mogensens fo-
redrag. Han brugte vrede ord, men
alligevel tror jeg ikke, man kan sige,
at hans synspunkter er grebet lige ud
af luften. Ved at læse Deres indlæg
fik jeg det indtryk, at De ikke er så
godt inde i Grønlands historie. Jeg gik
på Knud Rasmussens Højskole sidste
vinter og havde studeret Grønlands
historie med stor interesse. Derfor
tror jeg ikke, man kan sige, at Mo-
gensens synspunkter er uden bag-
grund.
De har imidlertid ret, når De siger,
at vi må blive fri for hadefulde ind-
læg, men vi ved, at enhver borger må
have en chance for at kæmpe for sin
ligeret. Hvis vi skal fremkomme med
frie synspunkter, kan vi kun gøre det
gennem radio og A/G. Hvis der kom-
mer yderligere debat, håber jeg at
der vil komme et indlæg, der ikke er
hadsk, men som bygger på de histo-
riske kendsgerninger.
Hilsen.
Karl Nielsen, malermester,
Godthåb.
Hvad er kultur?

Får man kultur som en slags
belønning, når man har fornægtet
sin nationalitet? spørger
P. Mogensen i Egedesminde avis.
Der er efterhånden gået år efter
år, hvor man hver dag har fortalt
os, at den gamle grønlandske fanger-
kultur er afgået ved døden. At vi nu-
levende grønlændere ingen kultur har,
og det derfor er nødvendigt at have
Karmaissuf entreprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
dansk kultur, hvis vi skal overleve.
Den slags bliver indpodet os i alle
former for propaganda hver dag, og
målet må være, at vi skal føle: at vi
skal skamme os over, at vi er grøn-
lændere. Sålænge vi er grønlændere,
kan vi ikke udrette noget. Vi for-
nedrer os, hvis vi bliver ved med
at være grønlændere og i stedet ikke
bliver danskere, kun når vi bliver
danskere, kan vi have kultur. Selvom
vi har passet arbejdet i mange år, kan
vi ikke lære det, grundet at vi er
grønlændere, og derfor kan vi ikke
lønnes som danskere. Fornægt din na-
tionalitet (det må være forrædderi
jævnfør dansk historie, som vi lærer
i børneskolen), først da kan du over-
leve. Denne snakken kultur må være
meget vigtig. Men, der er et stort
men.......
Hvad er kultur? Kan man ikke for-
klare os, hvad kultur er? Skal man
have det af. fødsel? Eller hører det
med, hvad hudfarve man har? Eller
kommer det som en slags belønning,
når man har fornægtet sin nationali-
tet? Kan man lære det? Eller er det
noget, man kan skabe? (Kan kun dan-
skerne skabe kultur).
Jeg håber, jeg får forklaret, hvad
det drejer sig om, og takker mange
gange på forhånd til den, der vil for-
klare mig sagen. Jeg holder så meget
af livet, og jeg vil meget gerne over-
leve.
P. Mogensen.
14