Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 16

UDENRIGS-^
A-/RIENTERIN
nimanut avdlanat tføgassumerngzt
Fællesmarkedet
sætter tempoet op
Kommissionens præsident har foreslået, at al industritold skal
være fjernet om to år, og den ydre told fuldt udbygget
Af Mogens Bryde
Bruxelles (RB-special)
Fællesmarkedets ministerråd skal snart tage stilling til en ny plan, som
kommissionens præsident Walther Hallstein har fremsat: fuldførelse af told-
unionen om mindre end to år. Hvis planen godkendes, vil det sige, at en væ-
sentlig del af grundlaget for Fællesmarkedets eksistens vil være fuldt etab-
leret, fire år før forudset i Rom-traktaten. Men samtidig betyder det, at skellet
i Europa mellem de store markedsgrupper, Fællesmarkedet og Det europæiske
Frihandelsområde, vil blive større. Det er Hallsteins tanke, at al industritold
skal Være fjernet den 1. januar 1966 inden for medlemslandene, og at sam-
tidig den sidste etape i gennemførelsen af den ydre told skal virkeliggøres.
Det vil i praksis sige, at virksom-
heder inden for Fællesmarkedet vil
få den fulde fordel af at kunne sælge
toldfri varer over hele markedsområ-
det, mens deres konkurrenter i -i-kke-
medlemslandene må passere en høj
■toldmur. Den ydre told er gennem-
snittet af de nationale toldsatser, og
i nogle (tilfælde betyder det -nedsæt-
telse af tolden (f. eks. i Frankrig og
Italien), men i andre tilfælde (Bene-
-lux og Vesttyskland) en væsentlig
stigning. Etableringen af den ydre
told foregår i etaper, og det er -altså
Halls-teins mening, at sidste etape skal
gennemføres den 1. januar 1966.
DE UDENFORSTÅENDE
Det vides endnu ikke, om Halls-teins
forslag viil blive accepteret, -men det
er sandsynligt, at det v-il ske, og i så
fald kan ikke-medlemslandene blive
stillet over for en ubehagelig situa-
tion. Under de nuværende gode kon-
junkturer er der ingen særlig alvor-
lige vanskeligheder ved -at sælge in-
dustrivarer til Fællesmarkedet, men
udsigterne kan -hurtigt blive ander-
Fællesskabet betyder større økonomisk
aktivitet. Selv et land som Frankrig, der
har drevet landbrug på gammeldags ma-
ner, har mekaniseret.
ledes — i særdeleshed hvis Kønnedy-
-runden slår -fejl.
DER ER SÅLEDES AL MULIG
GRUND TIL AT HÅBE PÅ ET
GODT UDFALD AF KENNEDY-
FORHANDLINGERNE. BEGGE
PARTERS PRINCIPIELLE IND-
STILLING ER, AT ALLE INDU-
STRITOLDSATSER — MED SÅ
FÅ UNDTAGELSER, SOM DET
ER PRAKTISK MULIGT —SKAL
NEDSÆTTTES MED 50 PRO-
CENT, OG HVIS DET SKER, VIL
VIRKNINGERNE AF FÆLLES-
MARKEDETS „EKSPRESFREM-
GANG“ BLIVE MINDSKET.
For Det europæiske Frihandelsom-
råde er situationen den, a-t minister-
rådet i princippet har truffet beslut-
ning om, at alle Industri-toldsatser in-
den for området skal være -fjernet in-
den udgangen af 1966 — det vil sige
ét år senere end for Fællesmarkedets
vedkommende i henhold til Hailstein-
planen. For EFTAs vedkommende er
der ikke -tale om nogen fast ydertold,
idet hvert land bevarer sone nationale
satser.
INSTITUTIONERNE
Men det er ikke blot på toldområ-
det, Fællesmarkedet vil gå fremad
med stigende fart. I år Skal man for
alvor tage fat på de institutionelle
problemer, og det er meningen, at
der den 1. januar 1967 skal være op-
atautsimordlune ingcrdlatsinerup aningau-
ssarsiorncrup pitsauncrulernera kingune-
rå. Frankrigime agdlåt nunalerinek Ka-
ngatut ingerdlåncKarungnaerdlune maski-
nat atornekalerput.
rettet ét stort -fællesskab i stedet for
de tre nuværende — det europæiske
økonomiske fællesskab, atomenergi-
fællesskabet og -kul- og stålfællesska-
bet.
Allerede i år skal disse tre fælles-
skabers udøvende organer være slut-
tet sammen til en fælles kommission.
Det har både praktiske, administra-
tive, politiske og økonomiske fordele,
og der er ingen tvivl om, at mulig-
hederne for yderligere fremskridt vil
være øget, når centraliseringen er
gennemført.
Det er dog ikke smertefrit. Luxem-
bourg har isiden 1952 været sæde for
-kul- og -stålunionen, og den luxem-
bourgske regering har ikke 1 sinde
frivilligt at give afkald herpå — i
hvert fald ikke uden -passende kom-
pensation. Ministerrådet, har allerede
behandlet sagen, og det kom -til stor-
mende scener, da Luxembourgs uden-
Cecil er altid
ensartet rulletl
Cecil’i t åsslgiårdluartu-
mik imussaussarputl
— og så kan
man smage den
gode tobak i Cecill
—asulo tåssa Cecil’it tu-
pasungnerrårlg-
dlutik
— derfor er der
bedre træk i Cecll!
— taimåitumik Cecil’it
mitdluaruminartxlssar-
put!
1 '<Sttu~
Kasuersåtsiardlune .. sangmerujordlune .
cigarf te ikitdlugo .. soruname Cecil: imuv
dluagauvoK tupatarigsfivdlune. taimaingma
nuna Cecil tangneK iluarineKaleralugtuinar
tOK, tamanilo tusarssaussarpoK .. Cecilitor
figssaK nagdliupoK.
En lille pause før arbejdet går videre .. en
hyggelig sludder .. ild på cigaretten — selv-
følgelig en Cecil: den er altid perfekt rullet
af fyldige, mættende blended-tobakker. Det
er derfor, den lange Cecil bliver mere og
mere populær, og alle vegne hører man: ..
så er der tid til en Cecil!
...så er der tid til en Cecil
nigsminister Eugene Schau-s lidenska-
beligt talte sit lands sag. Han ville
ikke sælge sit lands pres-tige for
penge, og han ville ikke behandles
som en ringe person, lod han s-ine
kolleger forstå. Et vesttysk deleiga-
tio-nsmedlem var af den opfattelse,
at de luxembourgske -repræsentanter
opførte sig som forkælede børn. Men
bortset fra de hidsige ord va-r der al-
mindelig enighed om, at de betyd-
ningsfulde sammenslutning-splaner
ikke må strande på det -mindste med-
lemis modstand. Man må med andre
ord finde på en løsning, så Luxem-
bourg -kan bevare -sin prestige og
samtidi-g få økonomisk erstatning.
Mere end 1000 faste funktionærer og
embedsmænd er beskæftiget i Lu-
xembourg ved -Kul- og Stålunionen
og dens organer, og dertil kommer et
langt -større antal, som indirekte er
knyttet itii fællesskabet.
FRANKRIG
OG DEMOKRATIET
Endnu vanskeligere bliver det at
skaffe enighed om forslagene -til en
styrkelse af Buropa-parlamentets be-
føjelser. Der er i Fællesmarkedet et
meget stærkt ønske om at -gøre parla-
mentet til et virkeligt stærkt organ —
en kontrollerende forsamling, -der
indtager samme funktion som de na-
tionale parlamenter. Men efter at de
Gaul-le er kommet -til magten i
Frankrig, ha-r det været umuligt -at
gennemføre en forbedring af parla-
mentets stilling. Det er is-tadi-g et råd-
givende -organ im-ed en meget be-
grænset indflydelse — og -det falder
udmærket i de Gaulles smag.
Det er karakteristisk, -at det er
Vesttyskland og Italien — -to lande,
der for ikke -ret -mange år siden var
behersket af diktaturer — der har
stillet forslag om en styrkelse af par-
lamentet. Italien har således foreslået
direkte valg. I Frankrig, hvor man
har århundredeg-amie traditioner for
demokrati, -gør m-an sig andre tanker
om det europæiske parlaments frem-
tid.
SOM SITUATIONEN ER I ØJE-
BLIKKET, SER DET UD TIL, AT
FRANKRIG ENDNU EN GANG
VIL FÅ DET AFGØRENDE ORD,
SÅLEDES AT PARLAMENTET I
EN ÅRRÆKKE MÅ NØJES MED
BEGRÆNSET INDFLYDELSE PÅ
UDVIKLINGEN I FÆLLESMAR-
KEDET. DET ANSES AF DE
FLESTE FOR AT VÆRE BE-
KLAGELIGT, NAVNLIG I BE-
TRAGTNING AF DET NYE
TEMPO I DE SEKS.
Husmodrene afgører
måske Færø-striden
Stigende smag for frossen fisk i
dinge og nordmænd.
Af Walfher Davis.
Til syvende og sidst bliver det må-
ske de britiske husmodre og ikke re-
geringerne, der kommer til at afgøre
de stadigt tilbagevendende stridighe-
der mellem skandinaver og briter om
fiskerigrænserne.
Der er flere og flere i England, der
synes om frosne fiskefiletter og fore-
trækker dem frem for friske fisk,]
som først kommer i havn efter læn-
gere tids forløb.
Det giver nordmænd, færinger og
islændinge en fordel. Deres trawler-
flåde skal ikke operere langt fra
hjemstedet for at komme til de nord-
atlantiske fiskebanker, og på den an-
den side ligger Aberdeen, den nær-
meste britiske fiskerihavn kun 48 ti-
mers trawlersejllads derfra.
IMPORTEN ØGET STÆRKT
Den britiske import af frosne filet-
ter fra Færørene er steget støt, siden
færingerne begyndte at eksportere
dem i 1955. Det britiske fiskerimini-
sterium har fastslået, at importen af
disse filetter i 1961 havde en værdi af
360.000 kroner, og i 1962 sprang den
op til 1,2 millioner kroner.
Det var tydeligt under Englands
seneste „fiskekrigsforhandlinger" med
Danmark om udvidelsen af den færø-
ske fiskerigrænsen, at ingen af par-
terne ønskede noget i retning af den
islandske torskekrig, som vanskelig-
gjorde det britiske-islandske forhold i
to år, indtil krisen løstes i 1961.
I den periode beskyttede britiske
orlogsskibe de britiske traylere, der
fiskede uden for den fiskerigrænse,
England havde anerkendt, men inden
for den grænse, Island havde fast-
slået: 12 sømil. Løsningen blev, at
England accepterede den nye grænse
fra og med 1964, mod at britiske traw-
lere i mellemtiden fik lov til at fiske
England begunstiger færinger, islæn
i det meste af zonen mellem 6 og 12
sømil fra Islands kyst i visse dele af
året.
ENGELSK BLOKADE!
Sammenslutningen af britiske
trawlerejere har fastslået, at færø-
ske ladninger ikke vil blive mod-
taget i engelske fiskerihavne, hvis
regeringen giver efter for kravet
om en færøsk 12-milegrænse.
Sammenslutningen erklærer, at
trawlerne fra Aberdeen og Grimsby i
350—500 tons-klassen, som er særligt
bygget til de nordatlantiske banker,
vil miste den bedste kvalitet fisk til
det britiske marked, hvis de bliver
holdt uden for 12-milegrænsen.
Omkring en trediedel af hele fang-
sten til Aberdeen bliver taget ud for
Færøerne, og hvis den nye grænse
gennemføres, må en række rederier
simpelthen opgive videre' eksistens.
På den anden side kan man indse,
at fiskeriet er et vitalt erhverv for
færingerne med deres forholdsvis
lave levestandard.
FÆRØ-FISK FOR 24 MILL. KR.
I fjor landede færøske trawlere
fisk for omkring 24 millioner kroner
i britisk havn — eller en mængde, der
svarer til mere end halvdelen af, hvad
britiske fartøjer har indbragt fra de
samme banker.
Også Grønland er nu kommet
ind i diskussionerne på grund af
den danske bebudelse af, at man
også der vil udvide fiskerigrænsen
til 12 sømil.
Britiske trawlere går ikke ofte til
Grønland, og fra britisk hold opfat-
ter man nærmest den danske beslut-
ning som et politisk skaktræk, der
skal danne baggrund for kravene om
i hvert fald en gradvis nedbrydning
af de britiske rettigheder til fiskeriet
omkring Færøerne.
SOLO marinemotorer
BENZIN — TRAKTOLIN — OPHØJET KÆDESTART ELL. 12 V. EL-START
2-CYL. MOTORER
Type H-S2 10 HK v/ 1600 °/m.
Type H-82 15 HK v/ 1400 °/m.
Type H-122 19 HK v/ 1100 °/m.
4. CYL. MOTORER
Type H-102 20 HK v/ 1600 °/m.
Type H-162 30 HK v/ 1400 °/m.
2-TAKT, 1-CYL. og 4-TAKT, 1-CYL. fra 2 til 10 HK
"iV Den rigtige bådmoior pujortuléncap moforia erxorfoi
-fr Let start, let betjening & autdlarlikuminartoK, passukumi
nartox
☆ Termostat kølesystem £. njgd|usaufå Kerissugssaungitso
☆ Effektiv tryksmøring isumaminik oliaterfox
KOEFOED-MEYER’s EFTF. A/s
PEDER SKRAMSGADE 1 . KØBENHAVN K.
16