Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 31

— manåkut akutiliarput „Mary“torKap asu-
tigissånit pitsaunerussumik sanasimavarput.
manåkut iluamik sungiussisimavdluta umiar-
tusaugut.
— Det er et meget bedre ror, vi har lavet
her, end, der sad på gamle .,Mary“. Vi bliver
mere og mere durkdrevne, Klump!
— sflruname, Pingo, sujugdlermigdle umiar-
ssualiarput inerniapatdlagkatdlartigo umiartor-
Kilerniåsaugut.
— Ja, det gør vi selvfølgelig, Pingo, men nu
skal vi se at få skivet færdigt i en fart, så vi
atter kan stikke til søs!
— nåparusernekarnigssånik Pelle Okaluina-
vigpok, Klump, nåparusipatdlangniåinaleruv-
tigo imasa pitsaunerulerpok.
— Pelle bliver ved med at tale om en mast,
Klump, den må vi hellere få fat i med det
samme!
— tuave, Kå, tuave, Pingo, takujartoruk
Skægip suna sananiarnerå!
— Fart på, skynd dig, Pingo, vi skal ned og
se, hvad det er for noget, Skæg har tømret sam-
men!
— ilumume kussanak! asfina aitsåt
umiartulingitsunguak. Skæg, umiar-
ssualiornermut tungassorpagssuit ta-
maisa nalungingåragkit.
— Næh, hvor er den pæn! Ja, sådan
en gammel sømand som dig, Skæg, ved
alligevel en hel masse om skibsbygning!
— anérsuartarfiussan tåuna nuånårutigivdluartugssåu-
savarput. sulingivfivtine pånakåtorfigerujortåsavarput,
pingårtumik seKinertitdlugo.
— Joh, den altan bliver vi glade for. Det bliver skønt
at sidde der, når solen skinner, og vi holder fridag og
spiser pandekager!
— alapernåinermit sapilivigpunga, ata-
go una anérasårtarfigssåunguatsiartok
OKåtåriardlara!
— ukorsiå Skæg Klumpilo, putua erkordluarniar- — utorkatserpunga Pingonguan, pivfigssaerutdlu-
ssariniarsiuk, uniortuardlugo kåvikajåraluaruvse ngauna nålagkersuissarfigssarput kikiautdluångit-
suatdlangnaviångilase. soravko.
— Jeg kan ikke holde ud at stå der-
nede og revne af nysgerrighed — jeg må
prave den dejlige altan!
— Hør, Skæg og Klump, kan I snart sigte ordentligt — Undskyld, lille Pingo men jeg har ikke haft
— hullet er jo der. I kan ikke blive ved med at danse tid til at sømme altaner helt fast endnu!
omkring det!
— atago nangminérdlunga Kajangnaerssordlara, Skæg.
igpagssaK nåkakåtarnera puigorsimångekåra.
— Jeg må nok selv være med til at lave den altan
sikker, Skæg. Jeg har ikke glemt den skvattetur, jeg
fik i går!
— igalåsserfigssat kussanaraluakaut, Kanordle
ilivdlutit Keicertame måne igalågssanik pigssar-
sisinausorait, Klump?
— Ja, vinduerne er nydelige, Klump, men
hvor i alverden vil du få glas fra her på øen?
— uvanga tamåna sapernaviångilara, su-
ngivfivnime igalåssersuissartuvunga, tåssa
neringikångama.
— Den klarer jeg, Klump, jeg er nemlig
en slags glarmester i min fritid, — når jeg
altså ikke spiser!
J
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Vi holder
osltil
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
Samuelip agdlagai
Kap. 14 — Vers 16—30
atåtaonerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Tekst: professor dr. phil Søren Holm.
Tegninger: Jahn-Nielsen.
1. Samuelsbog
kap. 14 — versit 16—30
tauvale Saule sianitdliorujugssuarpoK. sorssugtartut ta-
maisa ugpernarsaisipai okardlune: „perdlontussaule inuk,
unugtinago nerissok, akerjravnut akiniaerérsinanga." inug-
tailo ugpernarsåiput nerinatigdlo.
Men så begik Saul en stor Dårskab. Han tog hele Hæren
i Ed og sagde: „Forbandet være hver Mand, som tager
Næring til sig før Aften, inden jeg får taget Hævn over
mine Fjender!" Og Folket gik ind under Eden og spiste
intet.
Jonatan angume perkussutigissånik tusagakångilak, nar-
ssamilo igutsait sukussiåt takugamiuk ajåupissaminik ka-
pivå nerivdlugulo, Kasunerigaluanilo anigordlugo.
Jonatan havde imidlertid ikke hørt, at han Fader på denne
Måde havde taget Folket i Ed, og da han kom forbi nogle
Bikager på Marken, stak han sin Kæp ned i en Bikage og
førte Honningen til Munden, så hans matte Øjne atter
fik Glans.
såkutdtdle ilåta takugamiuk ånilårpok okardlunilo: „na-
lugagko atåtavit såkutut ugpernarsaisingmagit okardlune:
perdlorkussaule uvdlumikut nerissoK. tåuna tokutagssåu-
sok.“ tamånale Jonatanip påsingilå, tåssame akiutdluarsi-
massok nerivdluartariakarmat.
Men en Kriger, der så det, blev forfærdet og sagde; „Ved
du dog ikke, at din Fader har taget Hæren i Ed og sagt:
Forbandet være den, der spiser noget i Dag. Han er viet
til Døden!" Det forstod Jonatan ikke; for den, der kæmper
godt, må jo også spise godt.