Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 24
Planer om billig- gørelse af kuttere En skibsingeniør, der har arbejdet bl. a. på Holsteinsborg skibs- værft og i KGH’s skibstilsyn, vil starte en serieproduktion af træskibe på op til 100 bruttotons med laminerede træmate- rialer -Jf Har fået 8.000 kr. fra Træfonden til sine undersøgelser, der ventes at slutte næste år. Træfonden har i år uddelt 25.000 kr. til forskning af trækonstruktioner. Forskningslegaterne, som i år er for- højet med 15.000 kr., tildeltes bl. a. skibsingeniør Kjeld K. Rasmussen, Humlebæk, der fik 8.000 kr. til under- søgelser vedrørende forbedring og bil- liggørelse af træfiskekuttere til eks- port. I forbindelse med legatuddelin- gen siger skibsingeniør Kjeld K. Rasmussen til REM i „Ugeoversig- ten“, udgivet af Ingeniør-Sammen- slutningen, at træskibsbyggeriet fortjener en renæssance. Der lig- ger muligheder i præfabrikation og selvbyggeri af træskibe på op til 100 bruttotons. Den nye impræg- neringsteknik med laminerede ma- terialer er holdbar, og ved serie- fabrikation kan endvidere opnås billiggørelse. Det kan få betydning på det hjemlige marked og for vor eksport. SAMARBEJDE MELLEM BYGGEVIRKSOMHEDER OG VÆRFTER Gennem undersøgelser vil skibs- ingeniøren konstatere, om skibsele- menterne kan laves på allerede ek- sisterende byggevirksomheder, der hidtil udelukkende har beskæftiget sig med fabriks-, lager og halbyggeri. Ved et sådant samarbejde mellem danske byggevirksomheder og skibs- værfter vil byggevirksomhederne ved produktion af skibselementer kunne udnytte kapaciteten fuldt ud og skibs- værfterne undgå betydelige investe- ringer i fabriksbyggeri. Skibsingeniør Kjeld Rasmussen, der stammer fra Frederiksberg, kom efter realeksamen i lære på Orlogs- værftet som bådebygger og skibstøm- rer. I 1949 tog han afgangseksamen fra Helsingør Skibsteknikum og fik siden ansættelse på Burmeister & Wain, hvor han arbejdede med skibs- værftets kølerumsinstallationer. Efter en tid på J. Samuel Whites skibsværft i England flyttede ingeniøren til Hol- steinsborgs skibsværft, udsendt af Ministeriet for Grønland, og her fik han lejlighed til at dyrke sin interesse for fiskekutternes udvikling. Siden fik han kontakt med FAO og blev som ekspert sendt til Indien i 1956 for at arbejde med udviklingen af fiskefartøjer. Senere — ligeledes udsendt af FAO — arbejdede han en møbeltransport Danmark Rådhuspladsen 16, København V. — C. 1773 — Ml. 1773. Telex 5381 — Telegram: Flyttedan. Flytninger til og fra alle pladser 1 verden. Opbevaring — Spedition — Toldklarering — Pakning — Emballering — Forsendelse. grammofon med FM-radio og særskilt højttaler... I en plads-, pris- og kvalitets- mæssig gunstig kombination..! ... «n aktusl kombination, fordi don or komtru*r*t på baggrund af d« g«nn*mgribtnd« ændringer af Danmarks radios s«nd«politik, d«r fandt stod 1/1 1963, hvor«ft«r PM nu «r vigtigst, da all« dansk« udsond*li«r kun foretages her. Balla Muslea består af «n ELTRA Hi-Fi forstærker, bygget sammen med «n elegant pladespiller og «n effektiv FM-radiodel. Bella Musica er konstrueret for særskilt heltaler, en adskillelse, der glv«r mulighed for individuelt at vælg« blandt de hofttaler- typer, der findes. Bella Musica er forsynet med diodeudtag for til- slutning af båndoptager. Bolla Musica 997 kr. 585.- H.|tfal.r typ. 93:43 kr. 60.- ELTRA HI-FI h.|tlal.r typ. 931+4 b.itår af 2 h.|tlal.rtyit.m«’ Leveres i teak og palisander. .........195.« De anførte priser er de i Danmark gældende bruftopriser. Kjeld K. Rasmussen. tid med et projekt i Vestindien, og derefter knyttedes han til KGH’s skibsinspektion. I 1962 begyndte Kjeld Rasmussen som rådgivende ingeniør med fiske- og brugsfartøjer som spe- ciale. BASISSKIBET KAN VARIERES — Nu skal fiske- og brugsfartøjer standardiseres? — Man behøver ikke at låse sig fast, fordi der udarbejdes en stan- dardmodel. Den ny teknik med lami- nerede materialer vil være for kost- bar at udføre på en enkelt model. Derfor tror jeg, at vi bør tage serie- fremstilling gennem et samarbejde mellem byggevirksomheder og skibs- værfter. I første række vil jeg søge at skabe kontakt mellem virksomhe- der og værfter og gennem en økono- misk undersøgelse udregne det opti- male antal skibe, vi må bygge, for at seriefremstillingen svarer sig. Ved se- riefremstillingen kan vi ofre mere på beregningsarbejdet, f. eks. modelfor- søg i prøvetanken. Her kan vi efter en skalamodel måle den nødvendige hestekraft ved fremdrivningen. — Bryder fiskerne sig om serie- fartøjer? — De er måske lidt konservative, men når vi frem til et modelskib — basisfartøjet med de rigtige dimen- sioner og hovedelementer — tror jeg, fiskerne går med. Jag maner det lyk- kes, bl. a. fordi jeg har et norsk møn- ster at gå ud fra. Basisskfibet, som fa- brikkerne skal seriefremstille, (kan si- den varieres med bl. a. forskellig an- bringelse af styrehus og maskiner. Å Alt hvad De behøver gi til opvarmning Br^ CINDERS \ i centrum M oliefyr jW tanke DET DANSKE KULKOMPAGNI RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214 Grundtanken er den, at skroget er det teknisk rette. — De håber ipå eksport af standard- skroget? — Bestemt ja. Skibsindustrien herhjemme kan ikke konkurrere med udlandets lavere priser, hvis vi foretrækker enkeltfabrikation. Seriefremstillingen kan få betyd- ning for eksport bl. a. ved leveran- cer til U-landsprojekter. I Finland har man forsøgt samme konstruktioner i store serier til skibe på 100—200 tons brutto. Hertil kræ- ves imidlertid specialfabrikker. De nye metoder med lim og imprægne- ring er holdbare og teknisk rigtige. BILLIGE TRÆSORTER IDEELLE TIL TRYK- IMPRÆGNERING — Kan vor nationale træsort, eg, imprægneres? — Hvorfor er egen det eneste sa- liggørende herhjemme? Den nye tek- Udviklingen fra kajak til moderne kutter har bl. a. medført, at ingen no- gensinde vil være istand til at lære større strækninger og skærgårdsruter at kende på samme indgående måde som fangeren, der kun færdedes i et lille distrikt. For at hjælpe sømanden og fiskeren til at sejle sikkert fra sted til sted uden at forlade sig på sin hukommelse, har Søkort-Arkivet i det seneste årti lagt et stort arbejde i at udarbejde moderne søkort over den grønlandske kyst. Fra søkortene kan man få alle de oplysninger om farvandet, der til dato er indsamlet. SØKORTENE KAN KØBES SNART Landstrækningerne i søkortene stammer fra Geodætisk Instituts kort, som for langt de flestes vedkommende er udtegnet efter luftfotografier. Dyb- degengivelserne har Søkort-Arkiv et sørget for at fremskaffe. Begge dele repræsenterer et stort og ofte slid- somt arbejde, som mange mennesker har sat år af deres tilværelse ind på at gennemføre. På grund af den stadig livligere trafik over lange afstande med større fartøjer og det voksende kendskab til navigation har Den kongelige grøn- landske Handel og Søkort-Arkivet, i forståelse af det heraf stigende be- hov for søkort, besluttet, at der i nær fremtid vil blive oprettet salgsdepoter i de forskellige byer, således at en- hver, der har brug derfor, vil kunne anskaffe sig de nødvendige søkort og nik åbner mulighed for at trykim- prægnere de enkelte lameller, og mange andre træsorter som fyr og bøg har vist sig ideelle hertil. Eg derimod er for hårdt til at optage opløsnin- gen Imprægneringen af billigere træ er både en teknisk og økonomisk for- bedring. Limteknikken stammer fra krigsti- den, da man i USA og England limede marinefartøjer, især minestrygere, og herved lundgiik metaller, især stål. Min opgave er at overføre denne dyre teknik på fiske- og brugs-fartøjer — i en serieproduktion, hvor de enkelte elementer skabes på fabrik og sam- les på værft. Videre at undersøge den økoinomiske gevinst, konstruere basis- fartøjet, Skaffe kontakt mellem danske fabrikker og skibsværfter og endelig at få ordningen godkendt af myndig- hederne. Jeg håber at slutte arbejdet i løbet af det kommende år, og vil da overveje at offentliggøre materialet på FAO-tkongressen a 1965. Her må være muligheder for eksport, slutter skibsingeniør Kjeld Rasmussen. derved opnå den størst mulige sik- kerhed i sin navigation. DET TAGER MANGE ÅR, FØR ALLE RUTER ER KORTLAGTE Så stort som Grønland er, har det endnu ikke været muligt at opmåle alle de kendte og ukendte skærgårdsruter, og det vil tage mange år, før det kan gøres helt fyldestgørende. Og da der som bekendt findes et utal af skær i disse farvande, hvoraf størstedelen sikkert er ukendte, skal der stadig sejles med forsigtighed mange steder. Men søkortene vil dog være til stor gavn, og de vil gøre det lettere end tidligere at sejle fra sted til sted i sikkerhed, bl. a. fordi det nu altid vil være muligt at kunne bestemme sin position nøjagtigt. Søkortene vil iøvrigt løbende blive forsynet med de seneste oplysninger om dybdeforhold, skær m. v., således at de fra år til år vil blive bedre og mere fyldestgørende. Det kan derfor ikke understreges tilstrækkeligt, at fartøjsførerne skal gøre, hvad de kan, for altid at have de nyeste søkort om bord- Den konge- lige grønlandske Handels butikker vil blive holdt underrettede om nye sø- korts fremkomst og kan derfor give de nødvendige oplysninger. Nogle vil måske nok vige tilbage for den udgift, der er forbundet med at udskifte deres kort. Men prisen for kortene er så lille, at en sådan ud- skiftning er uendelig lille i forhold til fartøjets pris og til den større sikker- hed, der opnås. Og det kan fastslås, at det er en lige så dårlig økonomi at spare på dette felt som for eksem- pel at spare på smøreolie til fartøjets motor. Søkort-Arkivet modtager gerne forslag til områder, der ønskes op- målt, det være sig i skærgårdsru- teme eller på ankerpladserne. Så- danne opgaver vil blive efterkom- met så snart lejlighed gives. (Indledningen forkortet af red.) Moderne søkort, der fornys fra år til år Geodætisk Institut og Søkort-Arkivet har i samarbejde udarbejdet mo- derne søkort over den grønlandske kyst. — Fartøjsførerne må sørge for af have de nyeste søkort om bord, da søkortene vil blive bedre og mere fyldestgørende fra år til år. ALPHA DIESEL A/S FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA orssugssaK sipårsiuk silarssuarme tamarme B & W ALPHA-t, totaktit ventileKångitsut dieselmotorit, tu- såmassarujugssflnerisa uko pissutigait: aserortujulssusé orssugssartungingajang- nerilo. — motdrit angissusé: 100 HK-nit 1000 HK-nut. Spar brændselsolie. B & W ALPHA totakts ven- tilløse dieselmotorer er kendt over hele verden på grund af: Den store driftssikkerhed og dens lave brændstof- forbrug. — 100—1000 HK. 1 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.