Atuagagdliutit - 23.04.1964, Qupperneq 7

Første sætteskippere
uddannet i Grønland
Eksamen som sætteskipper af 2, grad overstået med fine resultater. —
Af et hold på 15 kystskippere bestod 14. — Skal sætteskippereksamen
af 1. grad gennemføres allerede til næste vinter)
Tekst og foto: Hans Janussen.
Der er nu gået fem år, siden det
første kystskipperkursus og dermed en
højere uddannelse af de grønlandske
sømænd og fiskere begyndte i selve
Grønland. Siden da er der uddannet
fire hold kystskippere, tre hold i
Godthåb og det fjerde hold i Ege-
desminde. Kurserne blev til at be-
gynde med betragtet som forsøg, som
en slags fagskole for søfolk og fiskere.
Resultaterne har dog været så opmun-
trende, at myndighederne både i
Grønland og i Danmark besluttede at
gennemføre et forsøg med sætteskip-
pereksamen i løbet af det sidste vin-
terhalvår.
RESULTATERNE over
forventning
Undervisningen af 15. kystskippere
startede den 18. november sidste år
og sluttede den 18. april. I anledning
af den vellykkede eksamen, hvor 14
af eleverne bestod, har vi besøgt sko-
lens daglige leder, fiskeriinspektør
Sejr Brinch, der siger:
— Jeg har haft troen på, at
sætteskipperuddannelsen i Grøn-
land kunne gennemføres. Men jeg
havde ikke ventet, at det ville gå
så godt. Vi ser meget hen til den
nye fagskole, der skal bygges om
nogle år, og vi håber, at der til
den tid kan blive oprettet en af
Navigationsdirektoratet godkendt
Hydraulisk spil
I Grønlandsposten nr. 4 har skibs-
inspektør J. G. A. Hansen en arti-
kel om hydraulisk spil til fiskekut-
tere. Artiklen giver dog ikke oplys-
ninger om disse spils overlegenhed
i forhold til almindelige remtrukne
spil.
Man kan slå fast, at i alle moderne
fiskefartøjer verden over bliver nu
Praktisk taget kun hydraulisk dæks-
maskineri anvendt.
Spil drevet med rem, diverse aks-
linger og udvekslinger er stive og
uhåndterlige og giver kun en lille
mulighed for regulering. Spillenes
omdrejningshastighed er mere eller
mindre direkte afhængig af motorens
omdrejninger, hvilket er uheldigt spe-
cielt i dårligt vejr eller under ugun-
stige strømforhold, når man hele ti-
den er tvunget til at manøvrere med
motoren.
På de hydrauliske spil foregår alle
manøvreoperationer, nemlig hiv, slæk,
bremsning og stop ved hjælp af et
enkelt håndtag. Hivehastigheden kan
reguleres trinløst fra stilstand til
største hastighed, som svarer til mo-
torens omdrejningstal og pumpens
dimensioner. Maksimumshastigheden
kan for hvert anlæg fastsættes efter
ønske ved at tilkoble hovedmotoren
den pumpedimension, som passer.
Et hydraulisk linespil reducerer
redskabstabene væsentligt. Ved over-
gang fra remtrukne spil til hydrau-
liske spil erfarede de udenlandske
lineskibe på bankerne uden for Vest-
Grønland, at redskabstabet blev re-
duceret med 50 pct., og at det var
muligt at drive langlinefiskeri i dår-
ligere vejr end tidligere.
Grunden til dette er, at man under
indhivningen af linen med hydraulisk
sPil kan stille reguleringshåndtaget
På det tryk (trækkraft), som man
erfaringsmæssigt ved, at linen tåler
uden at briste. Når så båden bevæger
sig op fra en bølgedal, og strækket
På linen når det kritiske punkt, stop-
Per spillet og starter igen af sig selv,
uår båden er på vej ned. Derved er
muligheden for arbejdsulykker også
reduceret, da det hydrauliske spil stop-
Psr for overbelastning, medens det
remtrukne spil fortsætter med at gå,
selv om en mand f. eks. får en fod
i klemme.
De hydrauliske spil er også mere
driftssikre end de remtrukne spil.
Endvidere går de helt lydløst, og man
er fri for at snuble over akslinger og
gearkasser, da al montage er skjult,
°g derved giver et rent dæk.
Når det gælder de specielle kut-
iere som leveres til Grønland, kan
Pumpen muligvis kræve et lille stykke
skipperskole, der er ligestillet med
sådanne skoler i Danmark og på
Færøerne. Det her er jo kun en
overgangsordning.
— Skolen er den første af sin art
i Grønland. Har De haft vanskelig-
heder i forbindelse med den?
— I samråd med navigationsdirek-
tøren i Danmark, skoledirektøren her-
oppe og uddannelsesrådet under Mini-
steriet for Grønland enedes vi om at
gennemføre et forsøg med et sætte-
skipperkursus. Det var de gode re-
sultater, der blev opnået ved kyst-
skipperkurserne, som animerede os
til at gå videre. Kurset i vinter er
foregået på samme måde som de tid-
ligere kurser på grønlandsk, d.v.s. ved
hjælp af en tolk. Skoledirektør Chr.
Berthelsen og jeg udtog eleverne, der
alle var kystskipere. Vore lærebøger
er de samme som på tilsvarende sko-
ler i Danmark; men de skulle over-
sættes til grønlandsk. Da det ikke lod
sig gøre at oversætte sådanne speci-
elle lærebøger direkte, måtte tolken
Jens Jørgen Chemnitz og jeg udar-
bejde en studievejledning på grøn-
landsk til de danske lærebøger.
ELEVERNE HAR SLIDT I DET
— Undervisningen har fundet sted
under tilfredsstillende forhold og i
god forståelse mellem elever og læ-
rere. Eleverne har vist en ualmindelig
stor interesse for skolen og har været
meget flittige.
De har slidt i det med otte timers
i fiskekuttere
af lastrummet. Dog må man have lov
til at formode, at pumpen kan træk-
kes af kileremme, og at det er unød-
vendigt at montere den i forlængelse
af motoren, som er den almindelige
fremgangsmåde. Derved vil pumpen
ikke tage plads i lastrummet. I så
fald kan udlempen elimineres ved, at
man bruger motorer med kortere byg-
gelængde eller ved at typetegningerne
forandres, sådan at motoren kan an-
bringes længere bagude.
Trawlspillet kan med fordel an-
bringes, hvor maskinoverbygningen
nu optager en unødvendig stor del af
dækket. Derved vil dækspladsen blive
større og arbejdsforholdene, specielt
under langlinefiskeri, betydelig bedre.
Et komplet hydraulisk system op-
gives at koste ca. 13.000 mere end et
tilsvarende system med remtræk og
akslinger. Enhver fisker kan let regne
ud, hvad der lønner sig bedst at an-
skaffe.
Erfaringsmæssigt kender fiskerne
redskabstabet ved brug af de spil,
som nu er almindelige. Dette tab kan
sættes 50 pct. lavere. Udgifterne til
reparationer og vedligeholdelse kan
ligeledes reduceres med 50 pct., og den
ilandbragte fiskemængde pr. år må
kunne forudsættes at øges med mindst
5 pct. Derved kan man udregne hvor
lang tid det vil tage, før investeringen
på 13.000 kr. er dækket.
Arne Munch-Ellingsen,
civilingeniør.
skolegang hver dag og med hjemme-
arbejder. Man må huske på, at de kun
har haft en almindelig skolegang her-
oppe, og at de er fra 20 til 44 år. De
fleste af dem er over 30 år. Ca. halv-
delen af dem er fartøjsførere, d.v.s.
ansatte i de forskellige institutioner.
Resten er unge fiskere eller fiske-
skippere.
— Hvad kræves der for at blive op-
aget i en skole for sætteskippere af
2. grad?
— Eleven skal have sejlet i tre år,
deraf et år om bord på et fartøj, der
er imellem 20 og 500 tons og seks må-
neder med skibe udenfor kystfart-
Han skal ligeledes være fyldt 23 år.
Men der kan gives dispensationer for
nogle af elevernes vedkommende
både med hensyn til sejltid og alder
fra Navigationsdirektoratet.
TVINGENDE NØDVENDIGT MED
SÆTTESKIPPERE AF 1. GRAD
— Hvad opnår man med et eksa-
mensbevis som sætteskipper af 2.
grad?
— De elever, der har besået den
nævnte eksamen, kan, når de præ-
senterer den fornødne og dokumen-
terede sejltid, få et sønæringsbevis
til sætteskipper af 2. grad. Dette næ-
ringsbevis giver dem ret til at føre
skibe fra 20 til 300 tons i indskrænket
fart. I denne forbindelse skal jeg be-
mærke, at farvandet langs de grøn-
landske kyster ifølge bemandingslo-
ven er betragtet som indskrænket fart-
område, og begrebet kystfart, som an-
ført i bemandingsloven, ikke eksiste-
rer i Grønland.
— For fiskernes vedkommende lig-
ger det således, at sætteskippere af
2. grad, der har den fornødne sejl-
tid og alder, vil kunne opnå et bevis
som fiskeskippere af 2. grad. Dette be-
vis giver dem ret til at være førere
af fiskefartøjer op til 500 tons i far-
vandene øst for 30 grader vestlig
længde og syd for 60 grader nordlig
bredde.
— Fiskefartøjer af denne stør-
relse, som sejler ved Grønlands ky-
ster, skal derimod være bemandet
med fiskeskippere af 1. grad. Der-
for er det tvingende nødvendigt, at
man så hurtigt som muligt forsø-
ger at gennemføre en sætteskipper-
eksamen af 1. grad. Forslag herom
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATBKIT!
Sætteskippereleverne havde i lobet af vin-
teren bl. a. praktiske øvelser om bord på
politi- og redningskutteren „Kimik", hvor
alle elever fik lejlighed at gennemprøve
de forskellige instrumenter til bestemmel-
se af positioner. Isak Nielsen, Sukkertop-
pen, (med strikket hue) er ved at aflæse
en pejleskive, mens fiskeriinspektør Sejr
Brinch er ved at tage solhøjde med en
sekstant.
vil muligvis allerede i år blive fore-
lagt Navigationsdirektoratet. Og vi
håber at kunne gennemføre et så-
dant forsøg til næste vinter.
— En fiskeskipper af 1. grad har
ret til at føre ethvert indregistreret
fiskefartøj af hvilken som helst stør-
relse i fart på alle have. Det er en
eksamen som sætteskipper af 1. grad,
vi arbejder hen imod. for at alle
grønlandske skibe kan få en grøn-
landsk fører.
SKIPPERUDDANNELSEN I
GRØNLAND MÅ FORTSÆTTE
— De standser ikke ved sætteskip-
pereksamen af 2. grad?
— Nej, det gør jeg ikke. Kurset i
vinter er det første forsøg i Grønland
for at uddanne sætteskippere af 2.
grad. De gode resultater må vel ani-
sætteskipperingorniartut ukiup iugcrdlane-
rane iliniagkamik saniatigut polittt pujor-
tulérarssuåne ånåussiniutaussumc „Kimik“-
me sungiusartineKarput, iliniartut tamar-
mik sumissusersiornerme atortunik åssigl-
ngitsunik dKåtårivdlutik. Isak Nielsenip,
manitsormiup, (nuerssagkamik nasagdlip)
pejleskive „atualerå", fiskeriinspektørilo
Sejr Brinch seKinersioralugtualersoK.
mere til at fortsætte. Den grønlandsk-
sprogede uddannelse må helst fort-
sætte, sålænge det er nødvendigt. Og
det er nødvendigt. Det er heller ikke
nok med et hold sætteskippere af 2.
grad. Alle skibe mellem 20 og 300 tons
i Grønland skal ifølge bemandingslo-
ven have en fører med et bevis som
sætteskipper af 2. grad.
— Er den overståede eksamen lige-
stillet med en tilsvarende eksamen i
Danmark?
— Ja, fuldstændig.
— Og nu skal de nybagte sætteskip-
pere omsætte deres viden i prakasis?
— Ja. Man må forvente, at de grøn-
landske førere forstår de pligter og
det ansvar, der følger med sådanne
førerstillinger. Nu skal de vise, hvad
de kan. Nu har de chancerne og mu-
lighederne.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit, kissarssutit igavflt
Nykøbing Mors København
Sætteskipper
Dygtig sætteskipper eller kystskipper søges som fører af
m/k „Immanuel" i tiden 1/6—30/9.
Henvendelse skriftligt eller telegrafisk til handelsinspek-
tøren, Godthåb.
Hundested Motor10-300
Vore motorer leveres nu med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut måna tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunerungårtumik
ilevKårneKartalernerat,
oliemik atuinikineruler-
neK, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lemera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.
l/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
BESTILLINGER FOR FORÅRSLEVERING MODTAGES
upernagssamut ttinluneicarfugsséngordluglt plnlagkaf flguneicéséput
København
Grønland
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangsstræde 24, Kbh. K.
7