Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 7
Første sætteskippere uddannet i Grønland Eksamen som sætteskipper af 2, grad overstået med fine resultater. — Af et hold på 15 kystskippere bestod 14. — Skal sætteskippereksamen af 1. grad gennemføres allerede til næste vinter) Tekst og foto: Hans Janussen. Der er nu gået fem år, siden det første kystskipperkursus og dermed en højere uddannelse af de grønlandske sømænd og fiskere begyndte i selve Grønland. Siden da er der uddannet fire hold kystskippere, tre hold i Godthåb og det fjerde hold i Ege- desminde. Kurserne blev til at be- gynde med betragtet som forsøg, som en slags fagskole for søfolk og fiskere. Resultaterne har dog været så opmun- trende, at myndighederne både i Grønland og i Danmark besluttede at gennemføre et forsøg med sætteskip- pereksamen i løbet af det sidste vin- terhalvår. RESULTATERNE over forventning Undervisningen af 15. kystskippere startede den 18. november sidste år og sluttede den 18. april. I anledning af den vellykkede eksamen, hvor 14 af eleverne bestod, har vi besøgt sko- lens daglige leder, fiskeriinspektør Sejr Brinch, der siger: — Jeg har haft troen på, at sætteskipperuddannelsen i Grøn- land kunne gennemføres. Men jeg havde ikke ventet, at det ville gå så godt. Vi ser meget hen til den nye fagskole, der skal bygges om nogle år, og vi håber, at der til den tid kan blive oprettet en af Navigationsdirektoratet godkendt Hydraulisk spil I Grønlandsposten nr. 4 har skibs- inspektør J. G. A. Hansen en arti- kel om hydraulisk spil til fiskekut- tere. Artiklen giver dog ikke oplys- ninger om disse spils overlegenhed i forhold til almindelige remtrukne spil. Man kan slå fast, at i alle moderne fiskefartøjer verden over bliver nu Praktisk taget kun hydraulisk dæks- maskineri anvendt. Spil drevet med rem, diverse aks- linger og udvekslinger er stive og uhåndterlige og giver kun en lille mulighed for regulering. Spillenes omdrejningshastighed er mere eller mindre direkte afhængig af motorens omdrejninger, hvilket er uheldigt spe- cielt i dårligt vejr eller under ugun- stige strømforhold, når man hele ti- den er tvunget til at manøvrere med motoren. På de hydrauliske spil foregår alle manøvreoperationer, nemlig hiv, slæk, bremsning og stop ved hjælp af et enkelt håndtag. Hivehastigheden kan reguleres trinløst fra stilstand til største hastighed, som svarer til mo- torens omdrejningstal og pumpens dimensioner. Maksimumshastigheden kan for hvert anlæg fastsættes efter ønske ved at tilkoble hovedmotoren den pumpedimension, som passer. Et hydraulisk linespil reducerer redskabstabene væsentligt. Ved over- gang fra remtrukne spil til hydrau- liske spil erfarede de udenlandske lineskibe på bankerne uden for Vest- Grønland, at redskabstabet blev re- duceret med 50 pct., og at det var muligt at drive langlinefiskeri i dår- ligere vejr end tidligere. Grunden til dette er, at man under indhivningen af linen med hydraulisk sPil kan stille reguleringshåndtaget På det tryk (trækkraft), som man erfaringsmæssigt ved, at linen tåler uden at briste. Når så båden bevæger sig op fra en bølgedal, og strækket På linen når det kritiske punkt, stop- Per spillet og starter igen af sig selv, uår båden er på vej ned. Derved er muligheden for arbejdsulykker også reduceret, da det hydrauliske spil stop- Psr for overbelastning, medens det remtrukne spil fortsætter med at gå, selv om en mand f. eks. får en fod i klemme. De hydrauliske spil er også mere driftssikre end de remtrukne spil. Endvidere går de helt lydløst, og man er fri for at snuble over akslinger og gearkasser, da al montage er skjult, °g derved giver et rent dæk. Når det gælder de specielle kut- iere som leveres til Grønland, kan Pumpen muligvis kræve et lille stykke skipperskole, der er ligestillet med sådanne skoler i Danmark og på Færøerne. Det her er jo kun en overgangsordning. — Skolen er den første af sin art i Grønland. Har De haft vanskelig- heder i forbindelse med den? — I samråd med navigationsdirek- tøren i Danmark, skoledirektøren her- oppe og uddannelsesrådet under Mini- steriet for Grønland enedes vi om at gennemføre et forsøg med et sætte- skipperkursus. Det var de gode re- sultater, der blev opnået ved kyst- skipperkurserne, som animerede os til at gå videre. Kurset i vinter er foregået på samme måde som de tid- ligere kurser på grønlandsk, d.v.s. ved hjælp af en tolk. Skoledirektør Chr. Berthelsen og jeg udtog eleverne, der alle var kystskipere. Vore lærebøger er de samme som på tilsvarende sko- ler i Danmark; men de skulle over- sættes til grønlandsk. Da det ikke lod sig gøre at oversætte sådanne speci- elle lærebøger direkte, måtte tolken Jens Jørgen Chemnitz og jeg udar- bejde en studievejledning på grøn- landsk til de danske lærebøger. ELEVERNE HAR SLIDT I DET — Undervisningen har fundet sted under tilfredsstillende forhold og i god forståelse mellem elever og læ- rere. Eleverne har vist en ualmindelig stor interesse for skolen og har været meget flittige. De har slidt i det med otte timers i fiskekuttere af lastrummet. Dog må man have lov til at formode, at pumpen kan træk- kes af kileremme, og at det er unød- vendigt at montere den i forlængelse af motoren, som er den almindelige fremgangsmåde. Derved vil pumpen ikke tage plads i lastrummet. I så fald kan udlempen elimineres ved, at man bruger motorer med kortere byg- gelængde eller ved at typetegningerne forandres, sådan at motoren kan an- bringes længere bagude. Trawlspillet kan med fordel an- bringes, hvor maskinoverbygningen nu optager en unødvendig stor del af dækket. Derved vil dækspladsen blive større og arbejdsforholdene, specielt under langlinefiskeri, betydelig bedre. Et komplet hydraulisk system op- gives at koste ca. 13.000 mere end et tilsvarende system med remtræk og akslinger. Enhver fisker kan let regne ud, hvad der lønner sig bedst at an- skaffe. Erfaringsmæssigt kender fiskerne redskabstabet ved brug af de spil, som nu er almindelige. Dette tab kan sættes 50 pct. lavere. Udgifterne til reparationer og vedligeholdelse kan ligeledes reduceres med 50 pct., og den ilandbragte fiskemængde pr. år må kunne forudsættes at øges med mindst 5 pct. Derved kan man udregne hvor lang tid det vil tage, før investeringen på 13.000 kr. er dækket. Arne Munch-Ellingsen, civilingeniør. skolegang hver dag og med hjemme- arbejder. Man må huske på, at de kun har haft en almindelig skolegang her- oppe, og at de er fra 20 til 44 år. De fleste af dem er over 30 år. Ca. halv- delen af dem er fartøjsførere, d.v.s. ansatte i de forskellige institutioner. Resten er unge fiskere eller fiske- skippere. — Hvad kræves der for at blive op- aget i en skole for sætteskippere af 2. grad? — Eleven skal have sejlet i tre år, deraf et år om bord på et fartøj, der er imellem 20 og 500 tons og seks må- neder med skibe udenfor kystfart- Han skal ligeledes være fyldt 23 år. Men der kan gives dispensationer for nogle af elevernes vedkommende både med hensyn til sejltid og alder fra Navigationsdirektoratet. TVINGENDE NØDVENDIGT MED SÆTTESKIPPERE AF 1. GRAD — Hvad opnår man med et eksa- mensbevis som sætteskipper af 2. grad? — De elever, der har besået den nævnte eksamen, kan, når de præ- senterer den fornødne og dokumen- terede sejltid, få et sønæringsbevis til sætteskipper af 2. grad. Dette næ- ringsbevis giver dem ret til at føre skibe fra 20 til 300 tons i indskrænket fart. I denne forbindelse skal jeg be- mærke, at farvandet langs de grøn- landske kyster ifølge bemandingslo- ven er betragtet som indskrænket fart- område, og begrebet kystfart, som an- ført i bemandingsloven, ikke eksiste- rer i Grønland. — For fiskernes vedkommende lig- ger det således, at sætteskippere af 2. grad, der har den fornødne sejl- tid og alder, vil kunne opnå et bevis som fiskeskippere af 2. grad. Dette be- vis giver dem ret til at være førere af fiskefartøjer op til 500 tons i far- vandene øst for 30 grader vestlig længde og syd for 60 grader nordlig bredde. — Fiskefartøjer af denne stør- relse, som sejler ved Grønlands ky- ster, skal derimod være bemandet med fiskeskippere af 1. grad. Der- for er det tvingende nødvendigt, at man så hurtigt som muligt forsø- ger at gennemføre en sætteskipper- eksamen af 1. grad. Forslag herom RANDERSIME AGDLUNAUSSIAT ATBKIT! Sætteskippereleverne havde i lobet af vin- teren bl. a. praktiske øvelser om bord på politi- og redningskutteren „Kimik", hvor alle elever fik lejlighed at gennemprøve de forskellige instrumenter til bestemmel- se af positioner. Isak Nielsen, Sukkertop- pen, (med strikket hue) er ved at aflæse en pejleskive, mens fiskeriinspektør Sejr Brinch er ved at tage solhøjde med en sekstant. vil muligvis allerede i år blive fore- lagt Navigationsdirektoratet. Og vi håber at kunne gennemføre et så- dant forsøg til næste vinter. — En fiskeskipper af 1. grad har ret til at føre ethvert indregistreret fiskefartøj af hvilken som helst stør- relse i fart på alle have. Det er en eksamen som sætteskipper af 1. grad, vi arbejder hen imod. for at alle grønlandske skibe kan få en grøn- landsk fører. SKIPPERUDDANNELSEN I GRØNLAND MÅ FORTSÆTTE — De standser ikke ved sætteskip- pereksamen af 2. grad? — Nej, det gør jeg ikke. Kurset i vinter er det første forsøg i Grønland for at uddanne sætteskippere af 2. grad. De gode resultater må vel ani- sætteskipperingorniartut ukiup iugcrdlane- rane iliniagkamik saniatigut polittt pujor- tulérarssuåne ånåussiniutaussumc „Kimik“- me sungiusartineKarput, iliniartut tamar- mik sumissusersiornerme atortunik åssigl- ngitsunik dKåtårivdlutik. Isak Nielsenip, manitsormiup, (nuerssagkamik nasagdlip) pejleskive „atualerå", fiskeriinspektørilo Sejr Brinch seKinersioralugtualersoK. mere til at fortsætte. Den grønlandsk- sprogede uddannelse må helst fort- sætte, sålænge det er nødvendigt. Og det er nødvendigt. Det er heller ikke nok med et hold sætteskippere af 2. grad. Alle skibe mellem 20 og 300 tons i Grønland skal ifølge bemandingslo- ven have en fører med et bevis som sætteskipper af 2. grad. — Er den overståede eksamen lige- stillet med en tilsvarende eksamen i Danmark? — Ja, fuldstændig. — Og nu skal de nybagte sætteskip- pere omsætte deres viden i prakasis? — Ja. Man må forvente, at de grøn- landske førere forstår de pligter og det ansvar, der følger med sådanne førerstillinger. Nu skal de vise, hvad de kan. Nu har de chancerne og mu- lighederne. MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer kaminit, kissarssutit igavflt Nykøbing Mors København Sætteskipper Dygtig sætteskipper eller kystskipper søges som fører af m/k „Immanuel" i tiden 1/6—30/9. Henvendelse skriftligt eller telegrafisk til handelsinspek- tøren, Godthåb. Hundested Motor10-300 Vore motorer leveres nu med letmetal- stempler. Det betyder stærkt forbedret brændstoføkonomi, mindre forbrug af smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi- nimale rystelser. motoriutivut måna tunini- artalerpavut letmetalinik stempelilerdlugit. tamatu- ma kingunerai aningau- ssat orssugssamut atug- kat pitsaunerungårtumik ilevKårneKartalernerat, oliemik atuinikineruler- neK, angnertungåtsiartu- mik motorip såkortuneru- lemera sajugpilungnerit- dlo mingnerpåt. l/s Hundested Motorfabrik Hundested — Telegramadresse: Propelmotor BESTILLINGER FOR FORÅRSLEVERING MODTAGES upernagssamut ttinluneicarfugsséngordluglt plnlagkaf flguneicéséput København Grønland Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangsstræde 24, Kbh. K. 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.