Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 22
TEKNIK og VIDENSKAB teknik ilisimatusarnerdlo gamle, bliver i gennemsnit op til 80 meter høje og indtil 19 kilometer bredde. De kæmpemæssige vandmasser, som på denne måde løber gennem floderne Kama og Volga og ud i Det kaspiske Hav, vil muliggøre bygning af kraftværker og lette brydningen og transporten af de rige stenkuls- forråd i Petschora-området. Også de kæmpemæssige skove kan herved ud- nyttes. Der står alene i området, som Petschora løber igennem, omkring 800 miil. kubikmeter nyttetræ parat til fældning. Efter planen håber man, at de første Petschora- og Wytschegda- Russerne vil smelte de arktiske ismasser Planer om total ændring af naturforholdene omkring Ishavet ved ring af genspejlende støv i stratosfæren og bygning af dæmning med månekrafts-drevne sluser tværs over Berings- strædet fa Projekter med helt uoverskuelige følger for den Næsten i ti måneder forhindrer is- masser enhver besejling i Nord- havet, og inden for denne isbræm- me stivner også samtlige floder. 10 millioner kvadratkilometer land er til stadighed frosset og derfor ikke til at udnytte. BETÆNKELIGE PLANER Derfor har de sovjettiske forsikere udarbejdet projekter som virkelig 'kan få indflydelse på klimaet. Mest betænkelig var .plahen med at smelte isen ipå Nordpolen og i polarområ- derne ved hjælp af atom varme. Om- kring 500 ibriinitbomber skulle ‘bringes 'til eksplosion .i de nordlige isregioner. Derved ville ganske vist ikke all isen smeltes, men dog så meget, at vejr- forholdene i Nordsibirian, Sverige, Norge, Finland, Alaska og Grønland gennemgribende ville blive forandret. Man har udregnet, alt en brintbombe ville smelte et område på 20 kvadrat- kilometer tned i 10 meters dybde. På grund af den radioaktive besmittelse, som må forekomme ved sådanne ato- øvrige del af den nordlige halvkugle De russiske forskere W. Apollow, I. M. Soskin og deres medarbejdere ved det sovjettiske akademi for videnskaber i Moskva har fastslået, at der i de seneste årtier har foregået en katastrofal sænkning i Det kaspiske Havs vand- spejl, og at den fortsætter. Forudsigelsen om, at vandstanden i dette hav mu- ligvis er afhængig af solaktiviteten, synes ikke at passe. Selvom solpletternes aktivitet har nået deres minimum, er der ikke nogen tegn på, at vandstanden igen skulle stige. KATASTROFAL SÆNKNING Det kaspiske Havs vandspejl ligger i dag næsten to og en halv meter dy- bere end i 1929. Efter de sidste under- søgelser kan dette fænomen tilbage- føres til en almindelig sænkning i dette områdes grundvand. Desuden medfører de kraftige sandstorme, som fyger ind fra Karakum-ørkenen, at norddelen af havet bliver stadig mere grundet og efterhånden tilsander. Det kaspiske Hav er den betyde- ligste indsø på jorden og en af de vigtigste erhvervsfaktorer i Sovjet- unionen. I dens vand lever de be- rømte stører, som leverer den meget skattede kaviar. Tankskibe med olie fra Baku sejler mod nord og ind i lan- dets indre, mens træ og metal trans- porteres mod syd. Men mange havne i havets norddel har i dag kun lige så meget vand tilbage, at de kan be- sejles af flade kystbåde. FLODER SKAL REDDE HAVET For at standse udtørringen og til- sandingen af Det kaspiske Hav, har de russiske videnskabsmænd i de sidste år udarbejdet forskellige pla- ner. Først havde man til hensigt at bygge en dæmning tværs over havet, hvorved vandstanden i den vigtigste norddel igen kunne stige, medens den sydlige fuldstændigt prisgavps til ud- tørring. Dette projekt blev imidlertid opgivet. Nu har planlægningsafdelingen i ministeriet for kraftværksbygning frigivet en anden plan, i følge hvil- ken floderne Petschora og Wyt- schegda skal ledes over i Volga, således at deres vand ikke længere løber mod nord, men i stedet ud i Det kaspiske Hav. 700 MILL. TONS JORD FLYTTES Inden for rammerne af dette fore- tagende skal jordmasser på ca. 700 millioner tons flyttes. Det svarer til en mængde, der ville være nok til at opføre 500 Kheopspyramider med. Dæmningerne, som skal afskære van- det fra vejen mod nord og forhindre, at de danner lejer ved siden af de Deres barn skal have det bedste! Plumrose børnemad giver den lille ny den sundeste kost med tilskud af uundværlige vitaminer og protein. mérarse pitsaunerpånik nerissaKartariaKarpoK! PLUMROSE mérKanut mikissunut nerissagssiai nerisitarugkit nålungiat nerissagssanik perKingnarnerpånik åmalo vitaminenik proteininigdlo pingitsomeKarsinåungitsunik akulingnik nerissakartlsavat. AtA5KA KORMØL: shtedH PblaiDavet irøsScrij bkejtev De sovjettiske videnskabsmænds planer om klima-ændring koncentrerer sig om tre faktorer, der vises på ovenstående kort. For det første skal vandet fra floderne Wytchegda og Petchora ledes ind i floderne Kama og Volga, og derved forøges vand- mængden i Det kaspiske Hav (1). Og for det andet skal en dæmning tværs over Berings- strædet (2) med udslusning af vand fra Ishavet til Stillehavet tvinge Golfstrømmen (3) til at sende større mængder varmt vand end hidtil ind i Ishavet og derved fremkalde polar-isens smeltning. rusit ilisimatuisa silamik kiangnerulersitsiniarneråne suliagssat pingasut åssilissame uvane erssersiniarneKarput. sujugdlermik kuit Wytchegdap Petchoravdlo ervnge kung- nut Kamamut Volgamutdlo kugtinenalisåput taimailiornikut Det kaspiske Havip ervnga Kagfarneruniåsangmat (1). åipagssånik Beringip ikeraså sapusernenåsaoK (2) imaii si- kuiuitsumit Maneragssuarmut tiningneragut aniassåsavdlune; taimailiornikut sarfak ki- ssartOK „pingitsailineKardlune“ manarnit angnertunerussumik sikuiuitsumut avangnar- dlermut pissalfsaoK (3) taimalo siko sermerdlo augtikiartuiisavdlugit. kanaler og sluser allerere kan tages i brug i 1965. MEDFØRER BEDRE KLIMA Dette giganstiske projekt har imid- lertid også en anden side. Indgrebet i naturen vil muligvis betyde en kli- maændring, som også kan få indfly- delse på vore breddegrader. Efter fag- folks mening vil ændringen påvirke vort klima i gunstig retning. Mere betænkeligt for Vesten er nogle andre projekter, hvormed de russiske videnskabsmænd vil frem- bringe en grundlæggende foran- dring i vejr- og klimaforholdene i Nordrusland. Alle have omkring Rusland fryser til om vinteren. mare isimelteamråder, har imam dog op- givet foretagendet. Det samme gælder pliainein om fjern- styrede svømmende atomcerutrer, der skulle indsættes på smeltningen af polarisen. STØV SKAL SMELTE ISEN Den russiske videnskab har imid- lertid indgående diskuteret et projekt til opvarmning af det russiske klima, som har istore chancer for virkelig- gørelse. Delt ståmmer fra an ung in- geniør Valentin Tscheremkow. Han har Skrevet en afhandling, der i over- sættelse hedder „Klimaets forandring og kunstig belysning af et stort om- råde af jorden ved hjælp af en ring Langbølge — Mellembølge — Kortbølge — Fiskerbølger — og med grammofon. OKalugtartumutdlo. COMBI-STAR fa Bedre transistor-modtager til grønlandske forhold fin- des ikke. ■fa Indbygget pladespiller til EP-plader. ■fa Rum til 10 EP-plader. fa Et RADIONETTE produkt. Kvalitet på langdistance UNGASIGSUNUT NÅLAORNlUTlKUMINARTOK' COMBI-STAR fa nålaorutinit transistoriussunit tå- ssånga Kalåtdlit-nunåne nalerKU- nerussoKångilaK. fa EP-pladenut (OKalugtartup ndtai- nut) atorsinaussumik OKalugtartor- talik. fa EP-pladit Kulit KalerigsineKarsi- nåuput. fa RADIONETTEmit suliaK pineKarsinauvoK - en gros: EMIL NIELSEN A/S, Krystalgade 3, Kbh. K. VØLVND DIESEL VØLUND marine dieselmotor tåssauvok trunkmotore 4-taktiussoK arritsumlk ingerdlassoK, nalornl- naltsumlk sullssartoK cylinderiata sanlmut silissusla 300 mm stempelivdlo niklssartarfia 410 mm-iuv- dlune, motorilo suliarineKartarpok 3-nit 8-nut cylindereKarttidlugo åma turbo-mik imertagautitdlugo. lmalflnit imertagautinago. motorit pissarnertut imertagkat cylinderimut atautsimut såkortussuseri- ssartagåt 75 ehk-uvoK motorlnilo turbo-mik imersagkane cylinderime atautsime 110 ehk-uvdlune, ta- marmik 375-inlk mlnutimut kaujatdlagtartut. motore matorKassumik sanauvoK, silåinaup naaltsinera- nik autdlartitagak, nakitsinikutdlo orssua pujoralaussångortitagaK naKitslnikutdlo OllatertagaK kåvl- lukårtltamik. motorip kåvingnermlne sangmivia nalunaekutaussamut ilårtitauvoK, tåssa imåipoK krumtapakselip Kumut isua talerpingmfirpoK. Vølund marine dieselmotor er en langsomtgående, enkeltvirkende 4-takts trunkmotor med cylinder- diameter 300 mm og slaglængde 410 mm, og den fremstilles med 3—8 cylindre samt med og uden turboladning. Ydelsen er for normalladede motorer 75 ehk pr. cylinder og for turboladede motorer 110 ehk pr. cylinder, begge ved 375 omd/mln. Motoren er i lukket udførelse med trykluftstart, tryk- forstøvning og trykomløbssmøring. Motorens omdrejningsretning er med uret, det vil sige top af krumtapaksel går til styrbord. ØRESUNDSVEJ 147 . KØBENHAVN S . TLF ASTA 5511 af små støvipartikler, som kredser om- kring jorden". Valentin Tscherenkow foreslår, at der lægges en ca. 500 kilometer bred ring bestående af fint mate- rie rundt om jorden i ca. 1000 km’s højde. Partiklerne skal kredse rundt om jorden med en hastighed på ca. 8 km i sekundet, og ringen skal virke som en slags spejl i det frie verdensrum. Spejlet vil i følge ingeniørens beregninger videresen- de solenergien mere koncentreret og mere intensivt end normalt. Forskeren har regnet ud, at et kilo- gram støvdele, som hvert enkelt har en diameter på 0,3 mikron, spredt ud over en flade på ca. 5000 kvadratkilo- meter, vil udstråle en varmekraft på ca. 2400 kilowatt. En 1000 kilometer bred ring ville i så fald betyde en strålekraft på 2700 milliarder kilo- watt. At planen er teknisk mulig har amerikanerne bevist med „Project West Ford" og kobbernålebæltet, som de anbragte omkring jorden i 1961. Ganske vist vendte den internationale astronomiske union sig mod denne forurening af det jordnære rum, og den bad de stater, som havde lig- nende planer, om forud for ethvert forsøg omhyggeligt at undersøge, om der ikke ville opstå uheldige virk- ninger derved. Præsidenten for den internationale astronomiske union er russeren, professor, dr. V. A. Ambart- sumian. GOLFSTRØM OG SOL I SAMARBEJDE Størst resultat lover en plan om at optø de polare ismasser ved hjælp af Golfstrømmen. I følgen denne skal der bygges en dæmning tværs over Be- ringsstrædet, og store sluseanlæg skal bringe vandet fra Polarhavet ud i Stillehavet ved udnyttelse af månens tidevands-kraf. Sluserne åbnes af ti- devandet og lukkes automatisk, når tidevandsbølgens enorme vandmasser er passeret igennem dem. Det herved frembragte vandtab vil blive udlig- net ved en tilstrømning af vand fra Atlanterhavet mellem Skandinavien og Grønland. Denne atlantiske strøm består hovedsageligt af vand fra den varme Golfstrøm, og der vil, hvis planen virkeliggøres, ske en stigning i temperaturen. Isdækket vil begynde at smelte, og i samme målestok, som den frie havflade forstø.rres, vil ab- sorberingsevnen overfor solstråler stige. Solen vil altså fuldende det ar- bejde, som Golfstrømmen begynder. Samtidig vel dele af Golfstrømmens vandmængder forsvinde fra Nordvest- europa. ARKTIS ISFRIT PÅ TI ÅR Russerne mener, at kysterne rundt om deres land gennem et sådant pro- jekt vil være fuldstændig isfrit i lø- bet af et årti. De antager, at tempe- raturen ved polen og i de nordlige egne vil stige med ca. 30—35 grader. Temperaturerne vil forbedre sig i den grad, at termometret i New York, London, Berlin og Moskva i januar vil stå betydeligt højere, end det gør i dag. Eftersom de arktiske luftmasser bliver mere fugtige, vel regnmæng- derne også tiltage i almindelighed, og de tørre stepper forvandles til frugt- bare egne. Dette iprojekt griber lamigit ud over de russiske grænser, og den amerikan- ske professor dr. Edward Taller har allierede for år tilbage advaret mod sådanne plainer. I et udvalg erklærer hatn: — Forestil dem ein verden, hvori russerne forandrer nedbørsmængden over deres land olg dermed kam be- stemme den nedbør, der falder over Amerika! (Copyrigt IDAG) M AM ARTAK'AOK' åma pértugkat lluine mérKanut frlmærklnlk navssågssaKarpoK — EN NYDELSE og der er Indlagt frimærker til børnene i pakken TELEFONER CENTRAL 11116 - 5261 KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.