Atuagagdliutit - 23.04.1964, Blaðsíða 32

■
4.4

sSgæ-4
XvXvX\
♦ De engelske atombombemcdstandere benyttede påsken til at demon-
strere. Her ses de forsamlet på Trafalgar Square — under politiledsagelse.
Over det meste af Europa demonstreredes mod brug af atombomber.
-*■ tuluit atomimik Kaertartulianik såkoKarnermut akerdliussut porskikune
akerdliussutsimik takutitsissarput. uvane takuneKarsinåuput Trafalgar
Squareme katerssorsimassut politinit nåkutigineKardlutik. Europap ilaru-
jugssuanitaoK atomimik Kaertartulianut akerdliussutsimik takutitsissonar-
tarpoK.
Uroen fortsætter på Cypern.
Øverst fejrer grækerne de-
res helligdag „Rene Man-
dag“ med en frokost — og
med sandsækkevolden som
dyster baggrund. Tv. skyder
grækerne på tyrkerne, der
bruger et kirketårn som
fæsning. Herunder præsident
Makarios, der tilsyneladende
ikke vil lade FNs freds-
styrke få den magt, der er
påkrævet for at standse
kampene. Makarios oprethol-
der stadig sin græske sik-
kerhedsstyrke, som flere
gange har forhindret freds-
styrken i at udføre deres ar-
bejde. Den tyrkiske regering
har flere gange truet med at
sende soldater til øen, hvis
tyrkernes liv og ejendom
ikke kan sikres på Cypern.
Cypernime erKigsivitdliorto-
KartuarpoK. åssilissame Kut-
dlerme takuneKarsinauvoK
grækerit uvdlOK ivdlernar-
titartik „atausingornen mi-
nguitsoK“ nagdliussigåt ne-
rivdlutik. tunulerait put sior-
nanik imigkat erKornavér-
Kutaussut. åssilissame såmer-
dlerme takuneKarsinauvoK
tyrkit onalugfiup napassu-
liartånik patdligtailissagdlit
grækerinit erKåineKartut. at-
dlerme: præsident Makarios
FNip såkutuisa erKigsisitsi-
niartut akiunernik unigtitsi-
sagunik nålagkisinaunigssa-
raluinik akornuserssuissugu-
nartoic. såkutune grækerit
Makariosip tunuartikumå-
ngituarpai, FNivdlo såkutue
sulinigssaraluamingne ardla-
leriardlutik Makariosip så-
kutuinit akornuserneKartar-
put.
** sapåtit akunere mardlugsuit matuma sujorna belgiamiut na-
korsait 12.000 suliumajungnaerput nåparsimalersinauneK pivdlugo
sitdlimasissarnerme maligtarissagssat nutåt nålagkersuissunit
pilersineKarmata, tåukulo maligdlugit akigssaKånginerussut aki-
linatik nakorsiartalisangmata. nakorsat suliumajungnaernerat
Belgiame agsut akerdlerineKarpoK. uvane takuneKarsinauvoK bel-
giamiut sulissartut nakorsat suliumajungnaemerånik nuånaring-
ninginermingnik takutitsissut.
♦ Det amerikanske tankskib „San Jacinto“ kom fornylig i brand
på Atlanterhavet og brækkede midt over. Her er agterenden
ved at blive slæbt ind til en amerikansk havn.
♦ amerikamiut umiarssuåt oliamik agssartut „San Jacinto“ At-
lanterhavimititdlune ungasingitsukut ikuatdlagpoK Kitermigutdlo
napivdlune. auna anuata tungå kalingnenardlune Amerikame
umiarssualivit ilånut pissuneKalersoK.
** arna« 72-inik ukiulik Mrs. Peabody USAme nålagauvfenati-
git kujatdlit ilåne guvernørip arnå igdlonarfingme Set. Augusti-
nerne najugagdlit avdlat 2000 ilagalugit negerit nålagauvfingme
onartugssaussunit pincicarnerånut akerdliunerminik takutitsiniar-
dlune ingerdlaorsimavoK. inuit 150 politinit parnaeruneKarput,
arnaK utorKartaoK. åssilissame takuneKarsinauvoK unuaK nåv-
dlugo parnaerussaorérdlune iperagaunerme kingorna uvine er-
nertigdlo nuånåKissut ilagigai.
4 Den 72-årige mrs,
Peabody, der er mor
til en sydstatsguver-
nør, gik sammen med
2000 andre indbyggere
i byen St. Augustine
i protesttog mod
byens holdning over
for negrene. 150 men-
nesker blev arreste-
ret af politiet, heri-
blandt den gamle
dame. Her ses hun
efter løsladelsen sam-
men med sin mand og
sin søn, der smiler
lykkeligt efter mode-
rens ophold i arresten
en hel nat.
4 12.000 belgiske læger
indledte for et par uger
siden en strejke, fordi
regeringen havde indført
en ny ordning for syge-
forsikring, der sikrede de
mindstbemidlede gratis
lægebehandling. Læge-
strejken blev meget upo-
pulær i landet. Her viser
belgiske arbejdere deres
vrede mod lægestrejken.
Den neutralistiske regering i det
sydøstasiatiske kongerige Laos blev
søndag morgen den 19. april styrtet
af højreorienterede kredse. Rege-
ringschefen, den neutralistiske le-
der, fyrst Souvanna Phouma, blev
sammen med andre politikere arre-
steret. Over radioen meddelte re-
voltens ledere, at de ved hærens
hjælp havde overtaget magten for
at undgå blodsudgydelser i landet.
Souvanna Phouma meddelte om lør-
dagen, at han ville træde tilbage. Han
havde forhandlet om en fortsættelse
af samlingsregeringen, der bestod af
de neutrale under Souvanna Phouma,
landets konservative og kommuni-
sterne, men det slog fejl. Der har
været borgerkrig i Laos siden 1953,
da kommunistiske tropper fra Viet-
nam gjorde invasion i Laos. Efter
aftaler i Geneve i 1962 skal Laos
være neutralt overfor vest- og øst-
magter, men uroligheder har ulmet
i landet det meste af tiden. USA og
England har taget afstand fra kup-
pet i Laos, da det er i strid med
aftalerne i Geneve.
☆ ☆ ☆
Sovjetunionen har opsendt sit an-
det ubemandede rumskib, der er
forløber for planerne om at sende
et rumskib til månen. Fra jorden
er man i stand til at ændre rum-
skibets kurs, og en mængde appa-
ratur sender meldinger til jorden.
USA har fornylig opsendt et ube-
mandet tosædet rumskib, der også
er en forløber for en månerejse.
Det amerikanske rumskib skal sty-
res ned gennem jordatmosfæren
med en hastighed på 40.000 km i ti-
men for at se, om varmen fra
gnidningsmodstanden kan holdes
ude fra rumkabinen af de særlige
varmeskjolde. Det ventes, at der
vil opstå en varme på 14.000 grader
Celcius udenpå rumskibet, når det
føres ned gennem atmosfæren. For-
målet med de russiske og ameri-
kanske forsøg er at skabe de bedste
forhold for at sammenslutte to
rumskibe i luften, før kursen sæt-
tes mod månen. I slutningen af
dette år regner amerikanerne med
at kunne opsende de første rum-
skib med to rumpiloter i.
☆ ☆ ☆
1
FN har anmodet den danske re-
gering om at sende 50—60 danske
politifolk til Cypern. De skal hjælpe
FN-tropperne dels med afhøringer
af tyrkere og grækere, dels med
opklaringsarbejde. Andre lande bl.
a. New Zealand og Australien har
afslået, og det er et spørgsmål, om
danske politifolk kan afses, da
dansk politi i forvejen lider under
mandskabsmangel. Endvidere har
FN bedt Danmark sende 1000 sol-
dater til Cypern, da England vil
nedskære sin styrke på øen.
☆ ☆ ☆
Asiap kangiane kujatåne nåla-
gauvfingme Laosime nålagkersui-
ssut avdlanut ataniaratik ingerdlat-
sissut sapame aprilip 19-iåne uvdla-
kut tunuartineicarput kommunisti-
nut akerdliussunit. nålagkersuissut
Kutdlersåt, akimaneK Souvanna
Phouma nålagkersuissoaatailo avdlat
pamaerunenarput. pikigtitsissut Kut-
dlersait radiukut nalunaerput såku-
tut ikiortigalugit nålagkersuissu-
ngorslmavdlutik Laosime tOKoråu-
neKalerKunago. Souvanna Phouma
arfinlngornerme nalunaerpoK nå-
lagkersuissunut Kutdlersaunerminit
tunuamiardlune, åtavitsdniat, kon-
servativit kommunistltdlo atautsi-
mårdlutik nålagkersuissut nålagker-
suissflginarnlgssanik isumaKateKar-
niarnine angussaKarfiungigpata.
Laosime pikigtitsineK autdlamerpoK
1953-ime kommunistit såkutde Viet-
namimérsut Laosimut isångmata.
1962-ime Geneverne isumaKatigissu-
taussut maligdlugit Laos nålagauv-
fingnut avdlanut akuliusimanane i-
ngerdlatsisaoK; erKigsivitdliortueru-
tingisåinangajagsimavordle. Laosi-
me nålagkersuissunik tunuartitsineK
USAp Tuluit-nunåtalo akerdliuvfi-
gåt Geneverne isumaKatiglssutausi-
massunik unioneutitsinerungmat.
☆ ☆ *
silåinaup avatågut angatdlasiamik
Kåumåmut autdlartitsinigssame pia-
rérsautit ilåtut nisit inugtaKångit-
sumik silåinaup avatågortåumik
autdlartitaKarKigsimåput, måna tl-
kitdlugo autdlartitat åipånik. angat-
dlasiaK nunamit sangOKåtårtineKar-
sinauvoK, atortuilo amerdlaKissut
nunamut nalunaeruteKartardlutlk.
silåinaup avatågårtaut mardlungnik
inugtaKarslnaussoK USAmit unga-
singitsukut Sma autdlartineKarpoK
Kåumåmukarnigssame piarérsauti-
nut ilaussoK. amerikamiut autdlar-
titåt nunarssiip silåinartånik avau-
såritineKésaoK nalunaerautap akii-
neranut 40.000 kilometerinik stikå-
ssuseKartitdlugo påsiniardlugo inug-
taussut infita kissamut igdlersutai
ingmikut itut ilimagissaK maligdlu-
go atorsinaunersut. ilimagineKarpoK
angatdlasiaK silåinalikårpat silatå’
tungå 14.000 grader celsiusinik kf-
ssåssuseKarumårtoK. nisit amerika-
miutdlo misillnerisigut påsiniarne-
KarportaoK silåinaup avatågortautit
mardluk tagpavanerssuaK itdlutik
ingmingnut nåpitfneKarsinåungi-
nersut, Kåumåmukartut uvdlorissa-
nutdlo avdlanut ingerdlaniartut a-
kiinitarfisut atorneKartåsavdlutik.
ukioK måna nålerpat amerikamiut
silåinåkortåumik mardlungnik i-
nugtalingmik sujugdlermik autdlar-
titsinigssartik nautsorssfltigfit.
☆ ☆ ☆
FNip danskit nålagkersuissue Ki-
nuvigisimavai danskit politivinik
50—60-tnik Cypemimut autdlartita-
KarKUVdlugit. tyrkit grækeritdlo a-
perssorneKartarnerine påsiniainer-
milo politit FNip såkutOinut ikiQ-
tugssåusåput. nunat avdlat sårdlo
New Zealand Australialo taimatut
KtnuvigineKarsimagaluarput, itigar-
titslsimavdlutigdle. danskit politit
sulissorineKartut ikeKlngmata dan-
skit politivinik autdlartitaKåsaner-
sok KularnarportaoK. FNivtaoK
Danmark Kinuvigisimavå såkutånik
1000-inik Cypemimut autdlartitser-
Kuvdlugo, Tuluit-nunfita kigsauti-
gingmago såkutdme Cypernimitine-
Kartu ikilineKamigssait.