Atuagagdliutit - 23.04.1964, Síða 15

erKarsautit sanaortugagssanik
atautsiminerme terKalårtut
Flagrende tanker under
et anlægsmøde
På kirkesiden i A/G fra 26. marts
har provsten — thi alle i landet ved,
at det er provsten, der beskedent
skjuler sig bag initalerne „S.E.R.“ —
skrevet en humoreske om hvide ele-
fanter. Indlægget er kun humoristisk
ment og morsomt er det også. Havde
det stået på A/Gs humoristiske side
— den næstsidste sammen med „Klaus
Klump" — havde der ingen grund
været til at gribe pennen. Men nu
står det på kirkesiden, hvor provstens
ord ellers står til troende, især da for
dem der endnu har bevaret respekten
for det skrevne ord.
Det skal nok være rigtigt, at min
tale under anlægsmøderne, om at der
må skæres ned i anlægsprogrammet
har været både lang og solid. Jeg
forstår inderligt godt, at provstens
tanker, allerede på det tidlige tids-
punkt, hvor jeg fortalte, at der ikke
var skåret ned i skolevæsenets op-
gaver, er flagret bort til indiens hvide
og urørlige elefanter. Jeg beklager
meget, at mit indlæg var så kedsom-
meligt, at provsten måtte søge trøst
i den orientalske æventyrverden. Det
er bare synd, for tankerne er flagret
så viden om, at de ikke nåede at kom-
me tilbage til pointen, nemlig hvorfor
der må skæres ned.
Det er, som man kunne få indtryk
af gennem provsténs indlæg, ikke for-
di der er færre penge til rådighed. Det
er ikke, fordi den tekniske kapaci-
tet er blevet væsentlig mindre. Det
er heller ikke, fordi skolens hvide ele-
fanter tramper alle de andre institu-
tioner ned. Nej, det er først og frem-
mest fordi man har indset, at bolig-
byggeriet må forøges meget væsent-
ligt. Det gælder først boligstøttebyg-
geriet, men også opførelsen af tjene-
steboliger; Det nu foreliggende an-
lægsprogram rummer opførelsen af
lait ca. 2.200 boliger i årene 1964 til
1967, medens vi på sidste års anlægs-
møder kun regnede med ca. 1.600 bo-
liger i samme periode. — Den anden
store, nye post er etableringen af he-
licopterflyvningen, den skal gøre den
interne flyvning både bedre og sik-
rere.
Da man ikke bare kan optage disse
store opgaver — og i retfærdighedens
navn endnu en del mindre, men uaf-
viselige opgaver og derved udvide pro-
grammet med henved 80 miil. kr. ek-
stra, må andre opgaver vige. Der er
med andre ord i langt højere grad
tale om revision af det tidligere pro-
gram end der er tale om nedskæringer,
men jeg forstår godt, at det kan
føles sådan, — og så er det endda
et spørgsmål, om kirken har måttet
ofre en skærv under disse revisioner,
— jeg mener det ikke, men det har
provsten og jeg allerede talt om flere
timer.
Til sidst beklager provsten, at han
ikke tidligere har fået den lyse ide
ikke at betegne de ønskede bygninger
som kirker, men som søndagsskoler.
Thi så havde maharajahen Garn også
nok holdt hånden over dem. Her er
jeg helt enig med provsten, og jeg har
for at fremme G.T.O.s eget byggeri
allerede søgt om at få ændret min stil-
lingsbetegnelse. Venlig hilsen
Gunnar P. Rosendahl,
— --- sløjdlærer.
ad ovenstående blot endnu en lille
flagrende tanke: jeg kan ikke andet
end takke „angriberne" af mine ele-
fant overvejelser, skoledirektør Chr.
Berthelsen og sløjdlærer (in spe) Gun-
nar P. Rosendahl, fordi de i deres svar
har villet holde en ikke blot elsk-
værdig, men også humoristisk tone.
Om det blot altid var sådan, var det
ligesom lidt sjovere med læser-reak-
tioner. I det grueligt alvorlige dagens
Grønland ligger det lidt tungt med
forståelsen af, at det ofte lige netop
er en humoristisk undertone, der kan
forlene diskussioner af mange, også
de dybeste og mest ømfindtlige spørgs-
mål med det forsoningens skær, der
gør det hele udholdeligt. En sådan tone
bør altså ikke kun slås an, når vi slap-
per af i selskab med „Klaus Klump",
men meget gerne også f. eks. på en
kirkeside, idet det jo som bekendt for-
holder sig sådan, at „den, der tager
spøg for spøg og alvor kun alvor-
ligt ------“ ser.
Atuagagdliutine kirkesidenime 26.
marts provste — nunamime tamarme
nalungingméssuk provste angisuniar-
tutut pinane atit autdlarirautåinut u-
kununga issertortartoK: „S. E. R.“ —
agdlagpoK Kuiasårutaussumik nav-
guaitsunik KaKortunik. agdlagå Kuia-
sårutitut isumaKåussauvoK Kuianar-
dlunilume. Atuagagdliutit Kuiasåruti-
taKarfiåne — Kupernerup kingugdler-
påp tugdlia „Klaus Klumpe“kunut i-
långutdlugo — inigssisimagaluarune
pissutigssaKångikaluarpoK akisavdlu-
ne. månale kirkesidenimlpoK provstip
ugpertunut OKausisa inigissartagane,
pingårtumik OKautsinut agdlagsima-
ssunut atarKingningnermik sule pi-
gingnigkatdlartut OKauseKarfigineicar-
tarfiånut.
erKorpoK sanaortugagssat pivdlu-
git atautsimmerne pilerssårusiaussut
migdlilerneKarnigssånik OKalungnera
takivdlunilo sarKumiussugaKaicissoK.
påsivdluarparalo provstip isumai a-
tuarfeKarfiup migdlilivfigineKångine-
ranik OKalugtuardlunga autdlarti-
ngåtsiåinardlungale Indiame navgu-
aitsunut Kaicortunut agtugagssåungit-
sunut (unigtitagssåungitsunut) ting-
meralålersimangmata. ajussårutigåra
agdlagara taima avångunantigisimag-
pat provste kangiamiut OKalugtuau-
tåine tugpatdlersautigssarsiortariaira-
lersisimavdlugo. ajoraluarpordle isu-
mat taima terKalårtigisimangmata pi-
ssarpiamut utersinaujungnaerdlutik,
tåssa sok migdlilerineKartariaKarne-
ranut.
provstip agdlagå ima påsingnigfiu-
sinauvoK sordlo aningaussanik atu-
gagssanik ikilissoKarsiméngitsoK. i-
måingilaK taimåitoK tekenikikut pisi-
nauneK migdleriarsimaKingmat. imåi-
ngilartaoK atuarfeKarfiup navguait-
suata KaKortup atorfeKarfit avdlat ta-
maisa tungmåringmagit. nåmik. pi-
ngårnerpauvoK påsineKarmat igdluli-
ortiterneK agsut agdlissariaKartoK.
pingårneruvdlugo boligstøttemit ig-
dluliorneK, åmåtaordle atorfilingnut
najugagssanik igdluliortiterneK. sa-
naortugagssanik pilerssårusiap måna-
kut itup 1964-imit 1967-imut atassup
imarai ilaKutarit najugagssait katit-
dlugit 2.200 suliarineKarnigssåt, ukiut
kingugdlit Kångerigkat taima amer-
dlatigissut pilerssårusiorfigineKarsi-
maneråne ilaKutarit najugagssait
1.6000 migssåinait pilerssårusiorfigi-
neKarsimagaluartut. — aningaussar-
tutigssarujugssup nutåp åipå tåssa
tingmissartunik Kulimikut sarpiling-
nik (helikopteriniik) tingmissartortit-
sinerme atuilernigssaK, Kalåtdlit-nu-
nåta iluane tingmissartorneic tamatu-
ma pitsaunerulersitdlugulo encanåi-
nerulersitugssaungmago.
suliagssarujugssuit tåuko tiguinar-
dlugit pineKarsmåungingmata — er-
Kortugssardlo nåpertordlugo avdlå-
taoK mingnerussut pingitsomeKarsi-
nåungitsutdlo (kinguartinameKarsi-
nåungitsut) ilångutariaKardlutik —
tamatumuna sanaortugagssanut suju-
nersusiaK ingmikut itumik 80 milliu-
nit. kr. migssangajåinik akitsornerusi-
åniarsiorfingne nålagiarnerit
ukiut Kavsinguit matuma sujornati-
gut Atuagagdliutine agdlagaKarsima-
vunga ilagiussutsime atugaussut ilåi-
nik uparuaivdlunga. taimanilo upa-
ruagkama ilagåt isumaKatigingisara,
tåssa åniarsiorfingne nålagiarneme
Jisusip åniarneranik toKuneranigdlo
oitalugtuap najorKutatut OKalussissu-
tigineKartarnera. isumagalo tamåna
sule avdlångortisimångilara.
Jisusip åniarneranik tOKuneranig-
dlo OKalugtuaK OKalugtuauvoK ingmi-
ne nåmagtoK, pisimassunik autdlar-
Kautånit naggatånut kivdlingnartu-
mik pisanganartoKartumigdlo OKa-
lugtuaringnigtpK. OKalutsinut najor-
Kutagssiåinarnit ingmikortineKarta-
HaitarpoK. ukiorpagssuit ingerdlane-
råne tusarnårtarsimavavut OKalussi-
ssut åssigingitsut ilårtutait navsuiau-
taitdlo, pissariaKalerpordlo aperisav-
dlune ilagingne Kutdlersaussut pe-
riauseK taimåitoK avdlangortikuma-
nago atortuinartikumaneråt. taima o-
Karnivkut issoriniångilåka OKalussi-
ssartut, fkisiåniuna erssersiniaraluari-
ga erKartugarput OKalugtuaungmat i-
lårtutinik navsuiautinigdlo nåmaKu-
sersorneKåsavdlune pissarianångitsoK.
åniarsiorfingne nålagiartarnerit pit-
saugeKåka atortuinartariaKartitdlu-
gitdlo, åmame tåssatuaulermata uv-
dluinarne nålagiartarnerit amiékori-
ligait. isumaKarpungale kussanarne-
russumik ingerdlåneKarsinaugaluar-
tut Jisusip åniarneranik toKuneranig-
dlo OKalugtuamit atuvfåssinerit ila-
gitdlo tugsiarnerat tugdluartumik a-
kuneriårdlugit atoréine, atorsinau-
ssorpagssuarnigdlo tugsiutivtine tug-
siutigssaKarpugut. isumaKarpunga
taimailiortoKartalisagaluarpat periau-
seK taimåitoK ilagit nuånarisagalua-
råt. avdlatume ajornartumik åma ila-
giussutsip iluane avdlångomerit pi-
ssariaicartarput pissutigssaKartineKa-
rångamik.
Frederik Nielsen
radiup pissortå uvangalo Kavsériar-
dluta erKarsautigissarsimavarput a-
perKut una: Jisusip åniarneranik to-
Kuneranigdlo OKalugtuaK åniarsior-
nerne ingmikut itune tatdlimane nå-
lagiarnerne najorKutaussartoK OKa-
lussissutigissariaKarnersoK, nålagiar-
nerne sapåtip akunerata nipaersår-
fiup sujornagut akunerne tatdlima-
ne. Frederik Nielsenitorpiardlo ima-
Ka OKarumåsångikaluarumalunit „na-
jorKutåungitsoK OKalussissutigineKar-
sinaussoK", taimåitoK navsuinarsi-
nauvunga ajornartorsiutigissaKigiga
najorKutamit taimåitumit „isumat a-
morarniarnigssait," tusarneKamine
nungutdlugit ingmine taima pikunar-
tigissumik OKalugtumit.
uvanga nangmineK ukiut ardlag-
dlit sujornagut palasit atautsiminerå-
ne sujunersutigisimagaluarpara OKa-
lussineK pérKuvdlugo taorserneKar-
dlune Kinumik — imaKa tåkajårtu-
mik — tugsiutitalerdlugo, najorKuta-
mutdlo ilånguterKitamik Dåvip tug-
siautainit atuagaKardlune.
radiup pissortå Kutsavigåra aperKut
erKarsautigissagssångordlugo sanui-
miungmago. agdlautigissama måkua
erssersisavåt isumaKatigivdluariga.
nålagiarnemut ingmikortunut tåu-
kununga maligtarissagssamik (ritua-
limik) takugssaussoKångingmat akor-
nutigssaKarunångilaK avdlatut ilior-
sinaunigssamut. sujunersutigineKar-
poK palasip nangmineK ajoKivdlo ila-
git sivnersait peKatigalugit aperKut
erKarsautigerKuvdlugo.
ser.
mangmat suliagssaugaluit ilait tunu-
artariaKarput. avdlatut OKardlune o-
KartariaKarnerugaluarpoK sanaortu-
gagssanik migdlililerinermik tainago
sanaortugagssanigdle avdlångortiteri-
nermik (iluarsartusserKingnermik)
taissariaKarnerugaluardlune. påsiv-
dluarparale migdlilerinertut malugi-
neKarsinaugpat, — agdlåtdlume a-
pencutaugaluarpoK ilagit tungåt av-
dlångortiterinernut tamékununga a-
ningaussårånguamik pigdliuteKarta-
riaKånginersoK, — taimale isumaKå-
ngilanga, provstivdle uvangalo tamå-
na akunerit Kavsit OKaloKatigissuti-
gerérsimavarput.
naggatågut provstip ajussårutigå i-
måitumik isumavdluarnartumik isu-
magssarsiårsimånginine igdluliagssat
OKalugfigtut taivdlugit kigsautigi-
ssaussut søndagskolenik taineKartar-
simåsagaluarmata. taimaigpåme ku-
ngéncap (Maharajah-p) Gamip ser-
nigssornerusagaluarmagitaoK. tåssu-
na provste isumaKatigivdluarpara
GTO-vdlo nangmineK igdluliortiter-
nera sujuarsarumavdlugo atorfingma
taigutå avdlångortencuvdlugo kigsau-
tigerérsimavara.
inuvdluarit
Gunnar P. Rosendahl
sananermik iliniartitsissoK.
Kulånitunut tungassumik ingmikut
itumik isuma terKalårtumineK.
navguaitsut pivdlugit isumavnik
„såssussissut" Kutsaviginarsinauvåka,
skoledirektør Chr. Berthelsen, åmalo
sananérmik iliniartitsissungortugssaK
Gunnar P. Rosendahl akissutimingne
asangnigpalugtumik pinarnatik KUia-
sårpalugtumigtaordle nipeKarmata. a-
visit agssortuneråne taimåituåinartu-
galuarpat atuartartut periartarnere
Kuianarnerulåsagaluarput. Kalåtdlit-
nunåne moderniussume „Kungujug-
ssaKarnångipatdlårtume" agssortu-
nerne Kavsitigut Kuianartugssångua-
nut inigssaKångipatdlårtartume er-
Karsautigisavdlugo pingårtuvoK ila-
ne Kuiasålårnerup sut OKinerussumik
ingerdlasinångortitarai, åmåtaoK ag-
ssortussutigissat aperKutinik itisunik
narrajanarsinaussunigdlo ilaKaraluar-
titdlugit. KuiasårneK asulérnerinavig-
ssungilaK, itinerungårpoK. taimåitu-
mik KuiasårpalungneK „Klaus Klum-
pikunut" — (Rasmus Klumpiunguat-
siaraluarpoK) — inigssitagssåinåungi-
laK, åmåtaordle sordlo kirkesidenimi-
sinauvdlune. sordlo OKartoKarsima-
ssok: „Kuiasårnermik Kuiasårnertut
ilungersomartumigdlo ilungersornar-
tutut tigusissartup tåuko tamaisa på-
sinerdlugsimasinauvai." tåssa påsi-
ngisimasinauvå KuiasårneK sussok i-
lungersornerdlo (tamaviårnerdlo) su-
Passionsgudstj enesterne
Jeg har for nogle år tilbage skrevet
i Atuagagdliutit angående visse kir-
kelige forhold. Blandt andet pegede
jeg på, at jeg ikke var tilhænger af,
at der prædikedes over lidelseshisto-
rien ved fastegudstjenesterne. Og jeg
har ikke skiftet mening siden.
Jesu lidelseshistorie er en fortæl-
ling for sig selv, der på en gribende
og dramatisk måde skildrer begiven-
hederne fra begyndelsen til enden.
Det er ikke en tekst, man kan præ-
dike over. Vi har gennem så mange
år hørt forskellige prædikanters egne
kommentarer og fortolkninger, at det
er på tide at spørge de kirkelige myn-
digheder, om de stadig holder på at
bibeholde den fremgangsmåde, der
anvendes i fastegudstjenesterne. Det
er ikke for at kritisere prædikanterne,
jeg fremkommer med den bemærk-
ning, men for at skåne selve fortæl-
lingen for forsøg på fuldkommen-
gørelse og fortolkninger, som må si-
ges at være overflødige.
Fastegudstjenesterne synes jeg er
fuldt berettigede og værdifulde at
bevare, fordi de bl. a. er resterne af
hverdagsgudstjenester. Men de kan
gøres meget smukke i harmonisk
samarbejde mellem oplæsning af li-
delseshistorien og menighedssang,
derunder med benyttelse af vor rige
salmeskat. Jeg er sikker på, at menig-
heden vil sætte pris på den nye form.
Selv inden for kirke- og menigheds-
livet trænges der til forandringer,
når det findes begrundet.
Frederik Nielsen
Radiochefen og jeg har ved flere
lejligheder drøftet det problem, hvor-
vidt der bør prædikes over Jesu li-
delseshistorie, som er tekst ved de
fem særskilte passionsgudstjenester,
der holdes i løbet af de sidste 5 uger
før den stille uge. Selv om jeg måske
ikke ville udtrykke mig helt lige som
Frederik Nielsen og sige, at „det ikke
er en tekst, man kan prædike over",
så vil jeg dog gerne tilstå, at jeg selv
føler de største vanskeligheder ved
at skulle „trække tanker" ud af denne
tekst, der taler meget stærkt for sig
selv, hver eneste gang man hører den.
Jeg har selv for nogle år siden på
et præstekonvent foreslået, at man
stryger prædikenen og erstatter den
med en — måske længere — bøn,
føjer en salme til og som yderligere
tekst læser en af Davidssalmerne.
Jeg er radiofonichefen taknemme-
lig for, at han har lagt spørgsmålet
frem til overvejelse. Som det vil
fremgå af disse linjer, er jeg i høj
grad enig med ham.
Da der ikke findes noget foreskre-
vet ritual for disse særlige gudstje-
nester, vil der intet være til hinder
for, at man finder frem til en anden
form. Den enkelte præst og kateket
foreslås at drøfte spørgsmålet med
menighedsrepræsentanteme.
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugssuame
kavfimik
pitsaussul-
narmik
niorKuteuar-
tarsimavugut!
A r
pitsaunerpagi-
nait pigåvut
ukiorpagssuame tugtussaK
pigsigartoK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Tieres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIRSCHSPRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
15