Atuagagdliutit - 23.04.1964, Síða 24

Planer om billig-
gørelse af kuttere
En skibsingeniør, der har arbejdet bl. a. på Holsteinsborg skibs-
værft og i KGH’s skibstilsyn, vil starte en serieproduktion af
træskibe på op til 100 bruttotons med laminerede træmate-
rialer -Jf Har fået 8.000 kr. fra Træfonden til sine undersøgelser,
der ventes at slutte næste år.
Træfonden har i år uddelt 25.000
kr. til forskning af trækonstruktioner.
Forskningslegaterne, som i år er for-
højet med 15.000 kr., tildeltes bl. a.
skibsingeniør Kjeld K. Rasmussen,
Humlebæk, der fik 8.000 kr. til under-
søgelser vedrørende forbedring og bil-
liggørelse af træfiskekuttere til eks-
port.
I forbindelse med legatuddelin-
gen siger skibsingeniør Kjeld K.
Rasmussen til REM i „Ugeoversig-
ten“, udgivet af Ingeniør-Sammen-
slutningen, at træskibsbyggeriet
fortjener en renæssance. Der lig-
ger muligheder i præfabrikation
og selvbyggeri af træskibe på op til
100 bruttotons. Den nye impræg-
neringsteknik med laminerede ma-
terialer er holdbar, og ved serie-
fabrikation kan endvidere opnås
billiggørelse. Det kan få betydning
på det hjemlige marked og for vor
eksport.
SAMARBEJDE MELLEM
BYGGEVIRKSOMHEDER
OG VÆRFTER
Gennem undersøgelser vil skibs-
ingeniøren konstatere, om skibsele-
menterne kan laves på allerede ek-
sisterende byggevirksomheder, der
hidtil udelukkende har beskæftiget
sig med fabriks-, lager og halbyggeri.
Ved et sådant samarbejde mellem
danske byggevirksomheder og skibs-
værfter vil byggevirksomhederne ved
produktion af skibselementer kunne
udnytte kapaciteten fuldt ud og skibs-
værfterne undgå betydelige investe-
ringer i fabriksbyggeri.
Skibsingeniør Kjeld Rasmussen,
der stammer fra Frederiksberg, kom
efter realeksamen i lære på Orlogs-
værftet som bådebygger og skibstøm-
rer. I 1949 tog han afgangseksamen
fra Helsingør Skibsteknikum og fik
siden ansættelse på Burmeister &
Wain, hvor han arbejdede med skibs-
værftets kølerumsinstallationer. Efter
en tid på J. Samuel Whites skibsværft
i England flyttede ingeniøren til Hol-
steinsborgs skibsværft, udsendt af
Ministeriet for Grønland, og her fik
han lejlighed til at dyrke sin interesse
for fiskekutternes udvikling.
Siden fik han kontakt med FAO og
blev som ekspert sendt til Indien i
1956 for at arbejde med udviklingen
af fiskefartøjer. Senere — ligeledes
udsendt af FAO — arbejdede han en
møbeltransport Danmark
Rådhuspladsen 16, København V. — C. 1773 — Ml. 1773.
Telex 5381 — Telegram: Flyttedan.
Flytninger til og fra alle pladser 1 verden.
Opbevaring — Spedition — Toldklarering —
Pakning — Emballering — Forsendelse.
grammofon med FM-radio
og særskilt højttaler... I
en plads-, pris- og kvalitets-
mæssig gunstig kombination..!
... «n aktusl kombination, fordi don or komtru*r*t på baggrund af
d« g«nn*mgribtnd« ændringer af Danmarks radios s«nd«politik,
d«r fandt stod 1/1 1963, hvor«ft«r PM nu «r vigtigst, da all« dansk«
udsond*li«r kun foretages her.
Balla Muslea består af «n ELTRA Hi-Fi forstærker, bygget sammen
med «n elegant pladespiller og «n effektiv FM-radiodel.
Bella Musica er konstrueret for særskilt heltaler, en adskillelse,
der glv«r mulighed for individuelt at vælg« blandt de hofttaler-
typer, der findes. Bella Musica er
forsynet med diodeudtag for til-
slutning af båndoptager.
Bolla Musica 997 kr. 585.-
H.|tfal.r typ. 93:43 kr. 60.-
ELTRA HI-FI h.|tlal.r
typ. 931+4 b.itår af
2 h.|tlal.rtyit.m«’
Leveres i teak og palisander. .........195.«
De anførte priser er de i Danmark gældende bruftopriser.
Kjeld K. Rasmussen.
tid med et projekt i Vestindien, og
derefter knyttedes han til KGH’s
skibsinspektion. I 1962 begyndte Kjeld
Rasmussen som rådgivende ingeniør
med fiske- og brugsfartøjer som spe-
ciale.
BASISSKIBET KAN VARIERES
— Nu skal fiske- og brugsfartøjer
standardiseres?
— Man behøver ikke at låse sig
fast, fordi der udarbejdes en stan-
dardmodel. Den ny teknik med lami-
nerede materialer vil være for kost-
bar at udføre på en enkelt model.
Derfor tror jeg, at vi bør tage serie-
fremstilling gennem et samarbejde
mellem byggevirksomheder og skibs-
værfter. I første række vil jeg søge
at skabe kontakt mellem virksomhe-
der og værfter og gennem en økono-
misk undersøgelse udregne det opti-
male antal skibe, vi må bygge, for at
seriefremstillingen svarer sig. Ved se-
riefremstillingen kan vi ofre mere på
beregningsarbejdet, f. eks. modelfor-
søg i prøvetanken. Her kan vi efter
en skalamodel måle den nødvendige
hestekraft ved fremdrivningen.
— Bryder fiskerne sig om serie-
fartøjer?
— De er måske lidt konservative,
men når vi frem til et modelskib —
basisfartøjet med de rigtige dimen-
sioner og hovedelementer — tror jeg,
fiskerne går med. Jag maner det lyk-
kes, bl. a. fordi jeg har et norsk møn-
ster at gå ud fra. Basisskfibet, som fa-
brikkerne skal seriefremstille, (kan si-
den varieres med bl. a. forskellig an-
bringelse af styrehus og maskiner.
Å Alt hvad De behøver
gi til opvarmning
Br^ CINDERS
\ i centrum M oliefyr
jW tanke
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
Grundtanken er den, at skroget er
det teknisk rette.
— De håber ipå eksport af standard-
skroget?
— Bestemt ja. Skibsindustrien
herhjemme kan ikke konkurrere
med udlandets lavere priser, hvis
vi foretrækker enkeltfabrikation.
Seriefremstillingen kan få betyd-
ning for eksport bl. a. ved leveran-
cer til U-landsprojekter.
I Finland har man forsøgt samme
konstruktioner i store serier til skibe
på 100—200 tons brutto. Hertil kræ-
ves imidlertid specialfabrikker. De
nye metoder med lim og imprægne-
ring er holdbare og teknisk rigtige.
BILLIGE TRÆSORTER
IDEELLE TIL TRYK-
IMPRÆGNERING
— Kan vor nationale træsort, eg,
imprægneres?
— Hvorfor er egen det eneste sa-
liggørende herhjemme? Den nye tek-
Udviklingen fra kajak til moderne
kutter har bl. a. medført, at ingen no-
gensinde vil være istand til at lære
større strækninger og skærgårdsruter
at kende på samme indgående måde
som fangeren, der kun færdedes i et
lille distrikt. For at hjælpe sømanden
og fiskeren til at sejle sikkert fra
sted til sted uden at forlade sig på sin
hukommelse, har Søkort-Arkivet i
det seneste årti lagt et stort arbejde
i at udarbejde moderne søkort over
den grønlandske kyst. Fra søkortene
kan man få alle de oplysninger om
farvandet, der til dato er indsamlet.
SØKORTENE KAN KØBES SNART
Landstrækningerne i søkortene
stammer fra Geodætisk Instituts kort,
som for langt de flestes vedkommende
er udtegnet efter luftfotografier. Dyb-
degengivelserne har Søkort-Arkiv et
sørget for at fremskaffe. Begge dele
repræsenterer et stort og ofte slid-
somt arbejde, som mange mennesker
har sat år af deres tilværelse ind på
at gennemføre.
På grund af den stadig livligere
trafik over lange afstande med større
fartøjer og det voksende kendskab til
navigation har Den kongelige grøn-
landske Handel og Søkort-Arkivet, i
forståelse af det heraf stigende be-
hov for søkort, besluttet, at der i nær
fremtid vil blive oprettet salgsdepoter
i de forskellige byer, således at en-
hver, der har brug derfor, vil kunne
anskaffe sig de nødvendige søkort og
nik åbner mulighed for at trykim-
prægnere de enkelte lameller, og
mange andre træsorter som fyr og bøg
har vist sig ideelle hertil. Eg derimod
er for hårdt til at optage opløsnin-
gen Imprægneringen af billigere træ
er både en teknisk og økonomisk for-
bedring.
Limteknikken stammer fra krigsti-
den, da man i USA og England limede
marinefartøjer, især minestrygere, og
herved lundgiik metaller, især stål. Min
opgave er at overføre denne dyre
teknik på fiske- og brugs-fartøjer — i
en serieproduktion, hvor de enkelte
elementer skabes på fabrik og sam-
les på værft. Videre at undersøge den
økoinomiske gevinst, konstruere basis-
fartøjet, Skaffe kontakt mellem danske
fabrikker og skibsværfter og endelig
at få ordningen godkendt af myndig-
hederne. Jeg håber at slutte arbejdet
i løbet af det kommende år, og vil da
overveje at offentliggøre materialet
på FAO-tkongressen a 1965. Her må
være muligheder for eksport, slutter
skibsingeniør Kjeld Rasmussen.
derved opnå den størst mulige sik-
kerhed i sin navigation.
DET TAGER MANGE ÅR, FØR ALLE
RUTER ER KORTLAGTE
Så stort som Grønland er, har
det endnu ikke været muligt at
opmåle alle de kendte og ukendte
skærgårdsruter, og det vil tage
mange år, før det kan gøres helt
fyldestgørende.
Og da der som bekendt findes et
utal af skær i disse farvande, hvoraf
størstedelen sikkert er ukendte, skal
der stadig sejles med forsigtighed
mange steder. Men søkortene vil dog
være til stor gavn, og de vil gøre
det lettere end tidligere at sejle fra
sted til sted i sikkerhed, bl. a. fordi
det nu altid vil være muligt at kunne
bestemme sin position nøjagtigt.
Søkortene vil iøvrigt løbende blive
forsynet med de seneste oplysninger
om dybdeforhold, skær m. v., således
at de fra år til år vil blive bedre og
mere fyldestgørende.
Det kan derfor ikke understreges
tilstrækkeligt, at fartøjsførerne skal
gøre, hvad de kan, for altid at have
de nyeste søkort om bord- Den konge-
lige grønlandske Handels butikker vil
blive holdt underrettede om nye sø-
korts fremkomst og kan derfor give
de nødvendige oplysninger.
Nogle vil måske nok vige tilbage
for den udgift, der er forbundet med
at udskifte deres kort. Men prisen
for kortene er så lille, at en sådan ud-
skiftning er uendelig lille i forhold til
fartøjets pris og til den større sikker-
hed, der opnås. Og det kan fastslås,
at det er en lige så dårlig økonomi
at spare på dette felt som for eksem-
pel at spare på smøreolie til fartøjets
motor.
Søkort-Arkivet modtager gerne
forslag til områder, der ønskes op-
målt, det være sig i skærgårdsru-
teme eller på ankerpladserne. Så-
danne opgaver vil blive efterkom-
met så snart lejlighed gives.
(Indledningen forkortet af red.)
Moderne søkort, der
fornys fra år til år
Geodætisk Institut og Søkort-Arkivet har i samarbejde udarbejdet mo-
derne søkort over den grønlandske kyst. — Fartøjsførerne må sørge
for af have de nyeste søkort om bord, da søkortene vil blive bedre
og mere fyldestgørende fra år til år.
ALPHA DIESEL A/S
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
orssugssaK sipårsiuk
silarssuarme tamarme B & W ALPHA-t,
totaktit ventileKångitsut dieselmotorit, tu-
såmassarujugssflnerisa uko pissutigait:
aserortujulssusé orssugssartungingajang-
nerilo. — motdrit angissusé: 100 HK-nit
1000 HK-nut.
Spar brændselsolie.
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer er
kendt over hele verden på
grund af:
Den store driftssikkerhed
og dens lave brændstof-
forbrug. — 100—1000 HK.
1
24