Atuagagdliutit - 24.09.1964, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, teleton 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton (01)86 11 99
Årsabonnement ......... kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris .......... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissariagaxarnex uk... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarinexarnerane .... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
-------------------------------------------------------------i
Den bedst kvalificerede
Der er håb endnu
J. F. Folketingsmand Nikolaj Ro-
sings forespørgsel til minister M. Garn,
om at få besked med hensyn til be-
sættelsen af politimesterembedet i
Grønland før valget, er ganske natur-
ligt. At ministrene tøver med at træf-
fe afgørelsen i denne sag kan nemlig
opfattes på den måde, at man ikke
ønsker at gøre folk heroppe bekendt
med resultatet af overvejelserne før
valget er ovre.
Politiet i Grønland står nu over for
at skulle gå over til justitsministeriet.
Af den grund vil det kun være natur-
ligt, hvis justitsministeriet ønsker at
få politimesterembedet i Grønland be-
sat med en af sine egne folk. Ved
besættelsen af topstillinger i Grøn-
land i de senere år har man foretruk-
ket folk fra ministeriet for Grønland
frem for ansøgere fra andre ministe-
rier.
Det er imidlertid første gang, at en
grønlandskfødt er blandt ansøgerne til
en stilling, der kræver en embedsek-
samen. Vedkommende ansøger, der
iøvrigt er Grønlands første jurist, op-
fylder betingelserne for at blive politi-
mester i Grønland, der går ud på, at
man skal have juridisk embedsek-
sammen og have været politifuldmæg-
tig i tre år.
J. F. folketingimut ilaussortaK Niko-
laj Rosingip minister M. Gamimut a-
perKutå, KinersineKartinago påsissa-
Karnigssamik politimesterimut ator-
finigtitsinigssaK pivdlugo, tamåna pi-
ssutigssamisuginarpoK. tamatumane
aulajanginigssaK ministerit nukingiu-
tingingmåssuk imåisinauvoK Kinersi-
neKarértinago kigsautigineKangitsoK
KanoK itumik aulajangisimanerup tu-
sardliuneKarnigsså.
nunavtine politit erKartussissoKar-
nikut ministereKarfingmut atalersug-
ssångorput. tamåna pissutigalugo tu-
pingnasångilaK erKartussissoKarnikut
ministereicarfingmit kigsautigineicå-
sagpat tåssane atorfexartut ilånik nu-
navtine politimesteringortitsinigssaK.
ukiune kingugdlerne nunavtine ator-
fit angnerit inugtalerneKartarneråne
nunavtinut ministereKarfingmit Kinu-
teKartut avdlanit sagdliutineKartarsi-
måput.
månale sujugdlermérdlune kalåt-
dlimik atorfiningniardlune Kinutexar-
toKarpoK, atorfiginiagkame piumassa-
rineKardlune iliniagartutut soraeru-
mérsimanigssaK. taimatut irinuteKar-
toK, nunavtine inatsisinik iliniagartut
sujugdlersåt, nunavtine politimesteri-
ngusagåine piumassarineKartut er-
Karsautigalugit sapiunångilaK. tai-
matut atorfinisagåine piumassarine-
Kartut tåssa inatsisinik iliniagartu-
tut soraerumérsimanigssaK ukiutdlo
pingasut politimesterip tugdliatut su-
lisimanigssaK.
Jørgen Hertling tog sin juridiske
embedseksamen i 1956 og blev ansat
som sekretær i ministeriet for Grøn-
land samme år. I to år var han ansat
som politifuldmægtig ved politime-
sterembedet i Grønland fra 1959 til
1961. De følgende to år gjorde han
tjeneste i ministeriet for Grønland
samtidig med, at han var ansat som
sagførerfuldmægtig hos en advokat i
København. I 1963 fik han advokat-
bestalling som den første grønlænder.
I de sidste 15måneder har han været
konstitueret politimester i Grønland.
Om Jørgen Hertlings kvalifikationer
kan der heller ikke herske nogen
tvivl. Han har erfaringer i sit arbejde
både fra Danmark og Grønland. Han
er inde i begge sprog såvel som i den
danske og grønlandske tankegang.
Vi ønsker ikke, at Jørgen Hertling
bliver udpeget til politimesterembedet
bare fordi han er grønlandskfødt. Den
bedst kvalificerede må blive foretruk-
ket ved besættelsen af stillinger i
Grønland uanset fødested. Jørgen
Hertling er i dag uden tvivl den
bedst kvalificerede ansøger til stillin-
gen som politimester i Grønland. Vi
vil betragte det som en uretfærdighed
mod ham, hvis han bliver forbigået.
Jørgen Hertling inatsisinik ilinia-
gartutut soraerumérpoK 1956-ime u-
kiordlo tåuna nunavtinut ministere-
Karfingme atorfinigtineKardlune se-
kretæritut. ukiune mardlungne tåssa
1959-imit 1961-imut Nungme politi-
mesterimut tugdliuvoK. tamatuma ki-
ngorna ukiune mardlungne nunavti-
nut ministereKarfingme sulivoK Kø-
benhavnime erKartussissulerissoicar-
fingme fuldmægtitut atorfeKautiga-
lune. kalåtdlinit sujugdlersauvdlune
Danmarkime erKartussissulerissutut
nangminérdlune sulinigssamut akue-
rineKarpoK 1963-ime. Kåumatine ki-
ngugdlerne 15-ine nunavtine politi-
mesterimut taortausimavoK.
Jørgen Hertlingip piukunauteicar-
nera åma KularissariaKångilaK. Dan-
markime nunavtinilo sulisimanermi-
ne misiligtagaKarpoK. Kavdlunåtut ka-
låtdlisutdlo oKautsit tamaisa atorsi-
nauvdluarpai amale kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo erKarsartausiat påsisimav-
dluardlugo.
kigsautigingilarput Jørgen Hertling
politimesterimut toncarneKåsassoK
kalåliunine pinardlugo. nunavtine a-
torfit inugtagssarsiorneKarneråne piu-
kunarnerpåK torKarneKartariaKarpoK
sume inungorsimaneK aperKutiginago.
KularissariaKångilaK Jørgen Hertling
uvdlumikut nunavtine politimesteri-
mut atorfingmut KinuteKartut piuku-
narnerssarigåt. nåpertuivdluångitsu-
liornertut issigisavarput Kånginarne-
Kåsagpat.
Det er klart for hver den, som har
brugt øjne og øren her i Godthåb, da
den færøske delegation førte sine for-
handlinger med det grønlandske
landsråd og den grønlandske fiskeri-
organisation, at var der vel ikke store
resultater ved forhandlingsbordet i
landsrådssalen, så voksede der en for-
ståelse op mellem parterne, som ikke
tidligere har eksisteret.
Der er ikke alene tale om, at par-
terne har fundet hinanden i kæde-
dans og frokostspisning — selv om be-
tydningen heraf ikke skal undervur-
deres. De to parter har set, at de i
virkeligheden vil det samme, nemlig
deres folks velstand og fremgang, og
at vejen dertil går gennem samarbej-
de.
Der blev ikke opnået resultater af
betydning ved møderne i Godthåb —
det var heller ikke ventet. Vi er imid-
lertid overbevist om, at begge parter
har indset, at det i virkeligheden ville
have været til gensidig fordel, om man
kunne være gået i et aktivt samarbej-
de om udnyttelsen af fiskeforekom-
sterne i de grønlandske farvande, i
stedet for som nu at overlade den
største del af dem til de udenlandske
fiskere.
Der manglede ikke forståelse mel-
lem forhandlerne, men de to systemer,
hvorunder man arbejder i henholdsvis
Grønland og på Færøerne, kan ikke
mødes.
På Færøerne bygger man på initia-
tiv, flid og virkelyst hos den enkelte
borger og på den økonomiske og tek-
niske styrke, som kan opnås ved sam-
virke i aktieselskaber og andelsselska-
ber. Den indsats, som hver enkelt
yder, og den indsats, som sammen-
slutningerne skyder ind, belønnes med
sit fulde udbytte.
Vi nærer ikke tvivl om, at mange
på Færøerne vil sige os imod i dette;
udjævning mellem borgerne kendes
også på Færøerne. De mere dygtige og
heldige må bistå de mindre begun-
stigede; samfundsmaskineriet skal
køre o. s. v., o. s. v. Derfor har fær-
øske borgere også tunge skattebyrder
at bære. Vi skal ikke blande os i det,
men det er klart, at set i forhold til
det grønlandske system, har vi ret.
Her i Grønland har vi en langt mere
dybtgående udjævning. Er man født
i Grønland, må man være solidarisk
med sine landsmænd. Da mange af
disse, hvad enten de har lyst til det
eller ej, bor på små, afsides og uøko-
nomiske pladser spredt på vor enorme
kyst, og da de ikke må lide derunder,
kan den initiativrige fisker og den
flittige arbejder ikke få det fulde ud-
bytte af sit initiativ og sin flid. Det
Navnlig navne — ukupungoK
Pastor Jørgen Petersen og hustru,
Margrethe, Nanortalik, holder sølv-
bryllup torsdag den 8. oktober.
palase Jørgen Petersen nulialo Mar-
grethe, Nanortalik, sisamångornerme
oktoberip arfineK-pingajuåne åipa-
ringnermingne ukiut 25-ngordlugit
nagdliutorsiusåput.
Skoledirektør Chr. Berthelsen,
Godthåb og handelschef Sjoldan-
Hansen, Sukkertoppen, er udnævnt
til ridder af Dannebrog den 2. sep-
tember.
skoledirektør Chr. Berthelsen, Nuk,
niuvertordlo Sjoldan-Hansen, Manit-
sok, sarKarmiortårtineKarput ridder
af Dannebrogimik septemberip åipå-
fordeles til alle uanset indsats, men
dog først efter at de vældige statslige
organisationer og deres hærskarer af
handelsfolk og teknikere og deres
store administrationsapparater har ta-
get deres gode bid af kagen plus in-
kasseret et klækkeligt tilskud fra de
danske skatteydere.
Hvad der ikke kunne mødes i lands-
rådssalen i Godthåb var ikke de fær-
øske og grønlandske mennesker, men
de to systemer, som vi lever under.
Det er godt, at vi blev klar over det.
Hvilket system, der er det bedste,
skal vi ikke diskutere her. Borgerne i
Godthåb kan lægge aftenturen ned til
10 millioner kr. fiskefabrikken og
spørge vagtmanden, hvordan dagens
indhandling har været — og så kan
de gå hjem og tænke over det, mens
landsrådimik aulisartutdlo peKatigig-
finik atautsiméKateKarnerane måne
Nungme sigssuerdluarsimassumut på-
sineK ajornångilaK, atautsimmerme
angnertorujugssuarnik angussaKarto-
KarsimångikaluartoK taimåitoK ataut-
siméKatigit akornane påsingningner-
mik pilersoKarsimassoK sujornagut
navssågssausimångitsumik.
unåinaK pineKéngilaK atautsiméKa-
tigit ilisareKatigilersinausimangmata
savalingmiormiut KitatitoKait nereKa-
tigingnerdlo avKutigalugit — nauk ta-
matuma pingårutå åma susupagine-
KarsinåungikaluartoK. atautsiméKati-
git takusimavåt atauseK sujunertari-
gigtik, tåssa inuiaKatimik iluanåriar-
tornigssåt sujumukarnigssåtdlo tama-
tumungalo avKutigssaK tåssaussoK su-
leKatigingneK.
Nungme atautsimmerne pingårute-
Kartunik angussaKartoKångilaK — ta-
månalume ilimagineKarsinåungilaK.
Kularingilarputdle atautsiméKatigit
tamarmik påsisimagåt ingminerming-
nut iluaKutaoKatigigtugssåusagaluar-
toK nunavtale erKåne aulisagkat ilua-
KutigineKarnigssåt pivdlugo sarKumi-
ssumik suleKatigingnialersinaussuga-
luarunik, månåkut pissusiussutut au-
lisagkat amerdlanerssait takornarta-
nut piniagagssångortinarnagit.
atautsiméKatigit akornåne påsexati-
gingneK amigautåungilaK, måniliuna
Savalingmiunilo sulinerme periautsit
åssigingitsut mardluk kåtuneKarsi-
nåunginartut.
Savalingmiune suliniarnerme tu-
ngaviussoK tåssa inuit atausiåkåt su-
jumut norKainermik eKiasuisårner-
migdlo takutitsisinaunerat, amale a-
ningaussatigut teknikikutdlo nukigtu-
ssuseK anguneKarsinaussoK peKatigig-
dlune ingerdlåsseKatigingnikut. suli-
niarneK inuit atausiåkåt takutitåt su-
liniarnerdlo peKatigingnermik tunu-
leKutserneKartOK pigssarsiviuvdluar-
tarpoK.
Kularingilarput savalingmiorpag-
ssuit tamatumunåkut akerdlilerumå-
sagåtigut. inoKatigingne iluagtisima-
nerussut iluagtisimånginerussunik i-
kiorsinigssat SavalingmiunisaoK nalu-
neKångilaK, inoKatigime ingerdlassa-
riaKarmata. taimaingmat åma sava-
lingmiormiut akilerårutinik angner-
tunik nanertugåuput. tamånale aku-
liuvfigisångilarput.
måne inoKatigingne atugkatigut na-
ligigsåriniarneK angnertunerujugssu-
vok. nunavtine inungorsimagåine nu-
de nyder den skattefrie aftenkaffe og
det statsstøttede franskbrød. Reje-
fiskeren i Diskobugten kan pudse sin
fine og dyre båd efter at have afleve-
ret den lille spand rejer, som er da-
gens ration, og bagefter kan han
tænke over, hvor mange penge, der
kunne have været tjent på torske-
fiskeri. Fangeren kan lægge sin kajak
på plads på stativet efter udført dåd
og tænke på, at det skind, som hans
kone nu er ved at flænse af sælen,
er 2—3--4 måske flere gange så meget
værd, som han kan få for det henne
hos udstedsbestyreren — han tænker
nu nok ikke sådan, og derfor er han
måske den lykkeligste af os.
Når færingerne i deres aviser raser
imod os stivnakkede grønlændere,
håber vi, at de vil prøve at forstå
dette og forstå, at det er systemet, de
raser imod, ikke menneskene, og at
der er håb endnu.
narKatigissat aningaussarsiornikut
peKatigissariaKarput. inuitdle ilarpag-
ssue — kajumigiguniko kajumigingi-
kunikulunit — sineriagssuavtine nu-
naKarfinguane aningaussatigut såriar-
figssakitsune siåmarsimangmata, ta-
månalo nåkarsautigissariaKånging-
måssuk, tauva aulisartut suliniardlu-
artut eKiasuitsutdlo suliniarnertik e-
Kiasuinertigdlo nåmagtumik pigssar-
sissutigisinåungilåt. pigssarsiat suli-
niarneK aperKutiginago tamanut av-
guarneKartarput, taimåitordle nåla-
gauvfiup peKatigigferujugssue tåu-
kualo atorfeKartitait pigssarsianik i-
långaingåtsiarérångata danskitdlo a-
kilerårtartut tapissuteKangåtsiarérå-
ngata.
Nungme landsrådip atautsimitarfia-
ne isumaKatigigsinåungitsut ukungit-
dlat savalingmiormiut kalåtdlitdlo,
tåssåuputdle ingerdlatsinerme pe-
riautsit mardluk erKartorneKartut.
KujanaKaoK tamåna påsigavtigo.
ingerdlatsinerme periauseK suna ar-
dlåt pitsaunerunersoK mauna sang-
misångilarput. nungmiut unukut pi-
soru j orsinåuput f abrikertårssuarmut
10 miil. kr-lingmut pigårtordlo ape-
ralugo uvdlungmat KanoK tunissa-
KartoKartigisimanersoK, tauva anger-
dlarsinåuput tamånalo erKarsautigiti-
galugo kavfisordlutik akileråruteKå-
ngitsumik igfiaK KaKortutordlutigdlo
nålagauvfiup tapivfigissånik. Disko-
bugtime rejerniap umiarssuårartåne
akisoic sukuluiarsinauvå rejemini-
nguit uvdlormut tunissagssatut kig-
dliligkat tuniusinardlugit, tauvalo er-
Karsautigisinauvå sårugdlingnik Ka-
noK akigssarsisinautigigaluarnerdlu-
ne. piniartup tikitdlune Kéine Kåini-
vingnut ilisinauvå erKarsautigalugulo
ameK nuliame pilaligå niuvertorutsi-
mut tuniguniuk akilersinigssånit mar-
dloriåumik, pingasoriåumik, sisama-
riåumik ilame sule angnerussumik
agdlåt naleKartoK — taimatutdle er-
KarsåsagunångilaK imaKalo taimaing-
mat tåuna uvavtinit pivdluarnerssau-
VOK.
savalingmiormiut avisimingne ka-
låtdlit uvagut uteritsut kamagfiging-
matigut, neriutigisavarput tamåna
påsiumåråt, påsiumåråtdlo ingerdlat-
sinerit åssigingitsut kamagfigigitik,
inuit pinagit, sulime neriutigssaKar-
mat.
STIEBEL TILBUD
STIEBELip TUN1NIAGAI
art 4711.
Sort & brun meget kraftig herresko,
med knagende stærke gummisåler,
nr. 39. til 46................. kr. 36,90
Kernertut kajortutdlo, angutit sktre Ka-
jangnaekissut, Kajangnaitsorujugssuar-
nik gumminik alugdlit.
nr. 39—46 ..................... kr. 36,90
Sendes pr. efterkrav.
Kan om ønskes også sendes pr. luftpost
til følgende takster:
Dame- og børnesko (lncl. op-
krævning) Indtil 1 kg ............. 9,15
Herresko (lncl. opkr.) indtil l‘/s kg 12,75
og 3 kr. pr. ‘/i kg herover.
plnlagkat nagsiuneKartarput tigunerine
akiligagssångordlugit. åma klgsautigine-
Karpat tingmissartukut nagsltineKarsi-
nåuput nagsiunere ima akilerdluglt:
arnat mårnatdlo skOe (kamigpait
aké ilångunagit) 1 kg tikitdlugo.. 9,75
angutit skfle (kamigpait aké ilå-
ngunagit) l‘/t kg tikitdlugo ...... 12,75
kg-tdlo tainexartut slvneråine '/i
kg tamaisa saniatigut ............. 3,00
STIEBEL SKO
Holmbladsgade 62 — København S.
Mit ill. katalog fremsendes efter ønske.
katalogiutika åssiliartagdlit
piumaneKarångata nagsiuneKartarput.
aulisartut umlarssuallvlat 1/5-lmlt
1710-mut angmassarpoK perxumau-
tlgssatdlo aulisamermutdlo ator-
tugssat tamaisa nlorKutlgissardlu-
git. taratsut angmagssagssultdlo
neKitagssat. Uuarsagagssat tamar-
mik iluarsamekarslnåuput. imap
itlssuslanut dgtortautlt radaritdlo
ilångutdluglt.
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiske-
rludstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter
reparationer også for ekko- og
radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
ne.
tuberkulose aklornlardlugo sullnlarfut fapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Sommerlotteriet 1964
Følgende numre er udtrukket:
1. præmie: Flyrejse Søndre Strømfjord—København —
— for to personer — tur/retur................... nr. 1691
2. — „HAKA“ tørrecentrifuge ..................... - 5213
3. — komplet Kosan-gasanlæg ..................... - 0711
4. — Agfa kamera ................................ - 4577
5. — L.K. stegeovn............................... - 1429
6. — batteridrevet barbermaskine................. - 7087
7. — el-håndmixer ............................... - 9814
8. — termostat-strygejern ....................... - 5216
9. — Lyfa-lampe ................................. - 7766
10. — badevægt ................................... - 9616
Sidste frist for afhentning af gevinster 1. november d. å. Hen-
vendelse kan ske til Forsamlingshuskomiteen, Frederikshåb.
normut erxugkat aineKarnigssånut orniguvfigssaK kingugdleK
aplajangerneKarpoK novemberip autdlarKautånut, tåssa ukiOK må-
na. sågfigineKartugssaK tåssauvoK Påmiune katerssortarfigtårniar-
tut komitiat.
piukunauteicarnerpåK
sule neriutigssaKarpoK
savalingmiormiut autdlartitaisa
11