Atuagagdliutit - 29.04.1965, Qupperneq 3

Trådt tilbage for at...
(fortsat fra forsiden).
ses af kredsene selv, og kun sager, der
ikke kan løses af kredsbestyrelserne,
skal sendes til hovedbestyrelsen. Det-
te medfører en større selvstændighed
for kredsene.
skal FORMANDEN HAVE LØNi
— For tiden hører man gang på gang
klager over de beslutninger, som de
valgte har taget. Dette skyldes vist-
hok altfor lidt kontakt mellem med-
lemmerne og de valgte repræsentan-
ter. Nyordningen skal dog bøde på det-
te forhold, hvis medlemmerne med in-
teresse forsøger at følge det arbejde,
der gøres nu. Uden tvivl har den af-
gåede hovedbestyrelse haft altfor lidt
kontakt med medlemmerne. Skylden
er> at alting koster penge.
— Jeg agter at foreslå, at for-
manden bliver aflønnet, da han ud-
fører et meget stort arbejde. Han
har krav pa at få erstatning for
tabt fortjeneste. Kun ved at gøre
dette, kan man fuldføre fiskernes
Ønsker. Man kan heller ikke for-
lange fra én, der har fået et tillids-
hverv, at vedkommende skal bringe
ofre.
—■ KNAPP.s arbejde er blevet kriti-
seret af nogle under min formandstid.
Her tænker jeg mest på fiskepriser.
Jeg synes dog, at man kan forsvare
den nuværende prispolitik, idet jeg
anser denne for at være en fortrinlig
vej til fiskernes fortsatte fremgang i
de kommende år. Formålet med de
nens sommer- og vinterpriser er fiske-
flets hurtige fremgang. Når man tæn-
ker på, at helårsfiskerne har meget
større udgifter end sommerfiskerne,
må man benytte den nuværende ord-
ning. Sommerfiskerne plejer at sige,
at de tjener så meget, at de kan dække
deres årlige udgifter. Men man må
fiske året rundt, og da vinterfiskeriet
ef forbundet med meget større udgif-
fef, må vinterpriserne nødvendigvis
være større. Man må benytte fiskeri-
anlæggene i de isfrie områder året
fundt. Kun ved at gøre dette, kan de
Søres mere rentable.
PRISERNE må følge verdens-
markedets PRISER
— Der er nogle, der siger: Sommer-
°g vinterpriserne bør være ens, fordi
vores fartøjer endnu er for små. Jeg
synes, at vi afskærer de dygtigste af
°s, der har fået større fartøjer, i at
°Pnå endnu mere. Vinterprisen på
forsk til filetproduktion kommer nu
fil at gælde i otte måneder. Derfor
kan fiskere med større kuttere tjene
flere penge end før, hvis de er flittige.
— Vore priser må også mærke ver-
densmarkedets. Derfor må det ikke
undre os, hvis der i de kommende år
sker ændringer i vore fiskepriser. Vi
ef simpelthen tvunget til at følge mar-
kedspriserne ude i verden.
— Det er mit håb, at den nye hoved-
bestyrelse vier sine kræfter for an-
skaffelse af større og større fartøjer,
°9 at den fastholder sin beslutning,
nar den ved, at beslutningen er taget
med fremtiden for øje — selv om ho-
vedparten af medlemmerne er imod
den, slutter Mikael Heilmann.
fortsætter knapp.s politik
KNAPP.s nye formand Niels Heil-
Kiperugkanik
sarxumersitsineK
PeKatigigfik nunamik tamåkissu-
^ik katerssugausiviup tapersersui-
ssue kalåtdlitdlo kussanartuliait sar-
Kumersitsiniarput kalåtdlit Kiperu-
Såinik nutåliaussunik majip 8-ånit
H-ånut Nungme radiohusip inerssuå-
ne' sarKumersitsinermut ilautmeicåså-
Phf katerssugausivingmingånérsut.
SafKumersitsinermut atatitdlugo pe-
Katigigfingmut ilaussortångoruma-
Ssunik nalunaertoKarsinauvoK.
mann siger, at hovedbestyrelsesmed-
lemmerne holder møde hvert år. Og
når det er nødvendigt, skal der holdes
ekstraordinære møder, og fortsætter:
— Jeg agter at fortsætte af alle kræf-
ter hovedbestyrelsens nuværende for-
nyelses-arbejde, og jeg synes, at pris-
politikken, der er dikteret af de fak-
tiske forhold, bør fortsætte. Vi vil
sakke mere og mere bagud, hvis vi
bliver ved med at vente — også hvad
priser angår — i vor tid, hvor frem-
gangen går med syvmiles skridt. Den
nuværende og meget hastige fremgang
kan ikke vente på os, og vi bør følge
med i hvad priser, fartøjer og fangst-
redskaber angår. Janus.
aulisarneK ingerdlavdlu-...
(Kup. 1-imit nangitaK)
Tunume, kredsit sivnerine Kinersine-
rit inerneKarput. I-ime Athalie Ben-
jaminsen, K’aKortoK, hovedbestyrelsi-
mut ilaussortångorpoK, Il-me Hans
Holm I, Nuk, åma Niels Heilmann III,
ManitsoK, kreds Ill-me Nikolaj Karl-
sen, AKigsserniaK, åma David Clasen,
Ausiait.
akit pivdlugit udvalgimut ilaussor-
tagssanik KinersineKarumårpoK kred-
sit tamarmik hovedbestyrelsimut ilau-
ssortaKalerpata. tailara hovedbesty-
relsime sujuligtaissumut tugdlertut
Hans Holm KinerneKarmat; aningau-
sserissututdlo Jakob Olsen, ManitsoK,
sule tiguminiarneKarpoK ingerdlatsiv-
dluarnera pivdlugo.
— nutåmik ånrigssussineK mana i-
nermat ilaussortaminit iluamik ma-
lingnauvfigineicardlune KNAPP i-
ngerdlasinaulerpoK, Mikael Heilmann
nangigpoK. sujornagut kommuneKar-
fikutårtut minitaussutut misigissar-
nerat måna prngitsorneKartalisaoK —
autdlartitaKartalisangmata. kredsime
sujuligtaissoK kredsimut tamarmut a-
ngalaortalisaoK kommuneKarfikutår-
tut atautsimmere najoriartordlugit.
tauva suliagssissutit angnertunerpåt
kredsime nangminerme suliarineicar-
talisåput, kredsime sujulerssuissut
nåmagsineK sapigait kisimik hoved-
bestyrelsimut ingerdlåneKartåsavdlu-
tik. tamåna kredsit nangminerssome-
rulernerånik kinguneKåsaoK.
sujuligtaissoK akigssautenåsava
•— månåkut måtdlataussarput Kini-
gaussut aulajangigait. ingminut atå-
ssuteKarnarpatdlårneK tamatumunga
pfssutausimagunarpoK. månatutdle
åntigssussinikut tamåna anigorneKar-
tugssauvoK årKigssussineK ilaussortat
soKutigalugo malingniarssarigpåssuk.
KularnångivigpoK hovedbestyrelse tu-
nuartoK ilaussortanut angniklpatdlå-
mik atåssutenarsimassoK; sut tamar-
mik aningaussanik naleKarnerat ta-
matumane pissugame.
— sujuligtaissup aningaussarsia-
Kartitaulernigsså sujunersutigini-
arpara suliå angnertupilorujug-
ssungmat, suliane pivdlugo ani-
ngaussanik ånaissaviartamine taor-
teKartitariaKarmago. taimailioråine
aitsåt aulisartut kigsautigissait nå-
maginarnerussumik namagsinetcar-
sinåuput. årnarne tatigalugo Kini-
gau pigdliuteKamigssånik piumav-
figissariaKångilaK.
— uvanga sujuligtaissunerma nalå-
ne KNAPP-ip suleriausia ilåtigut au-
lisartunit nåmagineKarneK ajorpoK,
pingårtumik aulisagkat aké encarsau-
tigalugit. kisiåne akit tungaisigut må-
nåkut sangmivik igdlersorfigssaicar-
soråra, sujunigssame aulisartut ineri-
artornigssanut avKutigssauvdluartu-
sorigavko. aussame ukiumilo akit å-
ssiglngmerisa sujunertaråt aulisarne-
rup ineriartulertornigsså. aulisartut
ukioK kaujatdlagdlugo aulisartartut
ausséinarme aulisartartunit angner-
tunerujugssuarnik aningaussaiaute-
iicartarnerat erKarsautigisagåine må-
natut ånrigssussissariaKanpoK. au-
ssåinarme aulisartartut oKartarput u-
kiumut akiliutigssat namagtitardlugit,
ukiordle kaujatdlagdlugo aulisartari-
aKarpoK, ukiuneranilo aningaussaiau-
tit amerdlanerujugssussarmata ukid-
nerane akit angnerutitariaKarput. au-
lisagkerivlme ukioK kaujatdlagdlugo
atortariaKarput sikuneK ajortumitut,
taimailioråine aitsåt ingmingnut aki-
lerdluarnerusinaungmata.
Niels Heilmann
akit silarssuarme akiussunut
malingnautitariaKarput
— oKartoKartarpoK angatdlativut
mikivatdlåKingmata aussame ukiumi-
lo akit sule åssigigtariaKarput. uvanga
imåisoråra taimailiortuaraluaruvta
sujuartortavut anginerussunik angat-
dlatigdlit sujuarKingnigssåinut noKi-
nåsagivut. sårugdligit Kerititagssat u-
kiunerane aké måna Kåumatine arfi-
neK-pingasune atortugssångorput. ta-
måna pivdlugo anginerussunik angat-
dlatigdlit sulivdluarunik Kanganit a-
ningaussarsinerussalisåput.
— silarssuarme akigititat avdlångo-
rarnerat uvagut akivta åma malugi-
ssariaKarpåt. taimåitumik akit ukiu-
ne aggersune avdlångortåsagpata tu-
pigissariaKångilarput, avdlatume ajor-
nartumik tåuko malingnauvfigissaria-
Karpavut.
— neriutigisavara kåtuvfingme su-
julerssuissungortut anginerussunik a-
ngatdlateKaleriartornigssaK sujuner-
taralugo ilungersudsassut; amalo a-
merdlanernit akerdlerineuaraluaru-
nigdlunit sujunertartik sujumut issi-
gissoK nalungikångamiko aulajanger-
simanertik atortåsagåt, Mikael Heil-
mann naggasivoK.
KNAPP-ip ingerdlatsinera
nanginiardlugo OKartoK
KNAPP-ime sujuligtaissungortoK
Niels Heilmann OKarpoK kåtuvfingme
sujulerssuissut ukiut tamaisa ataut-
simitésassut, pissariaKarångatdlo åma
ingmikut itumik atautsimltOKartåsa-
ssok, imalo nangigdlune: — sujuler-
ssuissut måssåkut suliåt nutarterine-
russoK sapingisara nåpertordlugo na-
nginiarpara, åmalo akitigut åndneK
pissutigssaKardluardlune aulajangi-
nerussoK nangineicartugssatut issigå-
ra, nalivtine sujuariartornerujugssu-
armit katatåusångikuvta uvatsértua-
raluaruvta — akitaoK tungaisigut —
kinguaralugtuinåsagavta. måna sujua-
riartornerup taimak sukatigissup u-
tarKisinåungingmatigut malingnau-
ssariaKarpugut akit, angatdlatit pini-
utitdlo tungaisigut.
Janus.
MERMAN VIII
* M Optylder 1960-konventionens krav.
/ ;i Typegodkendt at Statens Skibstilsyn. • Ingen syninger
jil'„ffltS' i • Ingen vandabsorbtion
må ' Æ ,. mk W • Holder bæreren skråtstillet bagover
■> Wjjjl i vandet
Sk - '' // få • Modstandsdygtig over tor kulde og
''4'j ' varme
* • Kan ikke rådne • Meget stærk og holdbar, uanset op- bevaringsmåde • Stuver godt • Kan ved større antal leveres med
præget rederimærke • Vesten leveres med fløjte

MARITIME PLASTIC CO. A/S
BREDGADE 34 . KØBENHAVN K . BYEN 2572
MAMARTAK'AOK'
3ma portugkat iluine mérKanut
frimærktnik navssågssaKarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
kalåtdlit danskitdlo..,
(nup. 1-imit nangitax)
rarsfnauvara tjenestemandit 2. løn-
ningsklassemit Kumut erKarsautiga-
lugit. OKausile imatut påsineKarsi-
nåuput tjenestemandit tamarmik —
Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo —
åssigingajangmik pineKartut. taimåi-
ngilak. danskit tjenestemandit akig-
ssautait 2. lønningsklassemit autdlar-
titarput, Danmarkimilo atorfigdlit
månltuningarnit Kagfariartornigssa-
mut pivfigssarigsårnerujugssuput. ka-
låtdlit tjenestemandit akigssautikine-
russut 650 kr. migssiliordlugit Kåu-
måmusiaKarput.
Jens Simonsenip erssencigsarpå ka-
låtdlit tjenestemandit akigssautait er-
sserKivigsumik OKautigineK ajorna-
kusortut. akigssausersuinerme tunga-
viginekartoK inatsit inerdlugo sulia-
rineKaréraluarpoK, kalåtdlitdlo tjene-
stemandit akigssautait nutåt sujoma
aprilip autdlancautånit atortugssau-
galuarput, nåmagsiniagagssatdle a-
merdlakissut suliarineKarKårtug-
ssaungmata inatsisip aningaussarsia-
tigut pitsångoriartitsinera sule taku-
neKarsinéungilaK.
— KAP — kalåtdlit bestillings-
mandit peKatiglgfiat — atorungnaer-
tutut OKautigineKarsinauvoK. Grøn-
lands Tjenestemandsforeningimut kå-
tunikuvugut, aperKutitdle ardlagdlit
sule nåmagsineKångitdlat. sordlo sule
naluvarput Kalåtdlit-nunåne tjene-
stemandit kikut peKatigigfingmut
autdlartitarissåsaneråt. tamåna pi-
ssutigalugutaoK sujunersutigisima-
Vilkårene for
(fortsat fra forsiden).
avancementsmuligheder i Danmark
end heroppe. Minimallønnede grøn-
landske tjenestemænd har ca. 650 kr.
i løn om måneden.
Jens Simonsen understreger i øvrigt,
at det er svært at fremkomme med
en udtalelse om de grønlandske tjene-
stemandslønninger. Normeringsloven
er ganske vist færdigbehandlet, og de
nye lønninger for de grønlandske
tjenestemænd kommer til at gælde
med tilbagevirkende kraft fra I. april
1964, men der er mange formaliteter,
der skal ordnes først. Derfor har man
endnu ikke set, hvilken lønmæssig
forbedring, loven har givet.
— KAP, de grønlandske bestillings-
mænds forening, eksisterer faktisk
ikke mere. Vi er indlemmet i Grøn-
lands Tjenestemandsforening, men
endnu er der en række problemer, der
ikke er løst. Vi ved f. eks. endnu ikke,
hvem der skal repræsentere tjeneste-
mændene i Grønland i foreningen. Det
er bl. a. derfor, at vi har foreslået, at
vi får besøg af udsendinge fra Grøn-
varput Grønlands Tjenestemandsfor-
ening aussaro nunavtinut angalatita-
KåsassoK.
— kalåtdlit tjenestemandit atugait
sorssungnerssup kingugdliup kingor-
na pingasoriardlutik pitsångoriartar-
put. taigutåt: kivfat 1946-me bestil-
lingsmandingorpoK, 1958-imilo ancat
avdlångoricigpoK grønlandske tjene-
stemandinut, kisalo 1964-ime tjene-
stemandit pivdlugit inatsit Kalåtdlit-
nunavtinutaoK atulerpoK. 1946-me
1958-imilo akigssautit pitsångorialår-
tarput, tjenestemanditdle pineKarne-
rat nalunaerutit maligdlugit åriting-
neKartarpoK. måna atorfigdlit pivdlu-
git inatsit 1964-ime aprilip autdlar-
KautånérsoK malingneKarpoK, kalåt-
dlitdlo tjenestemandit agfait løn-
ningsklassenut angnerussunut piput,
tjenestemandit månitut akigssautaisa
iluarsiniarnere ukiune sisamane-tat-
dlimane OKatdlisigineKartarput. tai-
maingmat peKatigigfit avdlat akig-
ssarsiatigut angussåinit kingugdliuju-
ardluta pivugut. Janus.
Skulptur-udstilling
Foreningen landsmuseets venner og
grønlandsk folkekunst arrangerer i da-
gene 8.—11. maj en udstilling af mo-
derne grønlandsk skulptur i radiohu-
sets koncertsal i Godthåb. Udstillingen
vil blive suppleret med ting fra lands-
museet. I forbindelse med udstillingen
vil der være mulighed for tegning af
nye medlemmer til foreningen.
grønlandske...
lands Tjenestemandsforening til som-
mer.
— De grønlandske tjenestemænds
kår er blevet forbedret tre gange siden
den anden verdenskrig. Deres beteg-
nelse: kivfat blev lavet om til bestil-
lingsmænd i 1946. I 1958 blev navnet
forandret igen til grønlandske tjene-
stemænd, og i 1964 trådte tjeneste-
mandsloven i kraft også i Grønland. I
1946 og i 1958 skete der små lønmæs-
sige forbedringer, men tjenestemæn-
denes status blev ordnet efter be-
kendtgørelser. Nu er det normerings-
loven af 1. april 1964, der følges, og
halvdelen af de grønlandske tjeneste-
mænd er rykket op i højere lønnings-
klasser. Det tager som regel 4—5 år
at forhandle sig til rette om tjeneste-
mandslønningerne heroppe. Derfor
„halter" vi hele tiden bagefter i løn-
spørgsmål i forhold til andre organi-
sationer.
Janus.
Opsamlingskursus
Skoledirektøren meddeler, at ansøg-
ningsfristen for tre opsamlingskursus
er fremrykket til 10. maj og ikke som
anført 1. juni.
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
åssigingmik piukunarpoKl OKautigiuk ateK:
O M A margarine!
3