Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københa vns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement .......... kr. 25,00 mngme siner{ssap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup na«iteriviane
pissartagaxarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
autdlartineK
tungaveKardluartOK
■ i’- atuarfit pivdlugit inatsisigssa-
tut sujunersut landsrådip OKaluseri-
ssugssångorålo, måna kalåtdlimit ilf-
friartitsissumit rådime ilaussortanut
ilungersortumik KinuteKarpox inatsi-
S1gssamut migssingersersut tunuarter-
Kuvdlugo. „tåuna suliarineKarsimavoK
ersungitsunik tungaveKardlune påsi-
ssatdlo erKuvingitsut najoricutaralu-
git. migssingersersut uvdlumikut nu-
navtine pissutsinik tungaveicångilaK**,
Kinutigissame agdlagsimavoK.
kalålex Kavdlunåtut iliniartitsissu-
Lut soraerumérsimassoK ukiutdlo ku-
sivnerdlugit nunavtine atuarfingne
sulerérsimassoK taimatut OKauseicar-
naat pissutigssaKarpoK isumå sfisupa-
gmåsanago. viceskoleinspektør Jørgen
Chemnitz isumaKarpoK erKarsartar-
nermut akerdliussoK nunavtine atuar-
titsinerup piorsaivfigineKarnigssåne
Kulånit autdlartitdlune åmut inger-
dlåsagåine.
isumaic tamåna nunavtine atuartit-
sissut amerdlanerit tapersersorpåt, i-
ssertuåratingme oKarput mérKat ar-
fineK mardlungnik ukioKalernerming-
ne atualerångamik inerisimanerup tu-
ngåtigut namalersimassångitdlat.
atuarfit pivdlugit inatsisigssap su-
junertå nunavtine mérKat piårtumik
Danmarkime mérKat atuarfinisut ili-
niartineKartalernigssanik, ilalernå-
ngitsungilaK. sumutdle iluaKutåusava
taimailiornigssamut tungavigssaKaler-
simångigpat, mérKat atuarnertik ilua-
mérsumik pigssarsivigisinåungigpå-
ssuk, atuamerup kukussumik aut-
dlartineKarnera pissutigalugo?
mérKat tungaveKardluartumik atu-
arfingme autdlartinigssåt sujunerta-
ralugo, atuarfit pivdlugit inatsisigssa-
mut nutåmik migssingersersusiusagåi-
ne piviussungortineKartugssamik, ta-
matumane aningaussarpagssuit ator-
tariaKåsåput. påsissatdle erssersita-
rérpåt sule akisunerussartoK aulaja-
ngigagssane pingårtune inungnut
nangminernut tungassut sagdliutine-
Kartångikångata taimaingmat Jør-
gen Chemnitzip sujunersutå isumali-
orKutigssarKigdluarpoK.
Velfundamenteret start
J- F• Netop som landsrådet skal til at
behandle skolelovsforslaget, er der fra
en grønlandsk skolemand kommet en
indtrængende henstilling til rådsmed-
lemmerne om at forkaste skolelovsud-
kastet. „Det er blevet til på et forkert
grundlag og under forkerte forudsæt-
ninger. Udkastet bygger ikke på de i
bag i Grønland eksisterende forhold*1,
hedder det i henstillingen.
Når en grønlænder med en dansk
lærereksamen og med mere end 10
års erfaring i den grønlandske skole
bag sig udtaler sig på den måde, er der
Srund til at tage hensyn til hans me-
ning om den sag. Viceskoleinspektør
Jørgen Chemnitz er af den opfattelse,
at det er fornuftsstridigt, at man i op-
bygningen af undervisningen i Grøn-
land begynder oppe fra og arbejder
sig nedefter.
Dette synspunkt deles af flertallet
af skolens aktive folk heroppe. De si-
ger rent ud: Størsteparten af børnene
er ikke skolemodne, når skolepligten
indtræder ved 7 års alderen.
Skolelovsforslagets ide om, at man
hurtigst muligt burde bringe den grøn-
landske børneskole op i samme stade
som den danske folkeskole, er meget
tiltalende. Men hvad kan det nytte,
når grundlaget herfor ikke er tilstede,
når børnene ikke kan få et virkeligt
udbytte af deres skolegang, fordi star-
ten er grebet forkert an?
At gennemføre et nyt udkast til sko-
leloven, der lægger vægt på en vel-
fundamenteret start i skolen, vil kræve
mange penge. Erfaringen har imidler-
tid lært os, at det kan blive for dyrt
igen, hvis man i vigtige afgørelser
ikke tager et tilbørligt hensyn til den
menneskelige faktor. Derfor er Jørgen
Chemnitz’ forslag al overvejelse værd.
kalåtdlisut agdlagtauseK
J- F. ingassagissagssåungilaK kigsau-
tigineKarmat kalåtdlisornerup atuar-
fingne OKautsinit avdlanit mingneru-
tineKånginigsså. OKautsivutdliuna a-
J ornakusortoruj ugssuit, mingnerungit-
sumik agdlagtauserput, Kularutdg-
ssåungitsumik silarssuarme ajomar-
nerpginut ilaussoK. eskimut oKau-
sinik professsoriugalup W. Thalbitze-
up OKautigå kalåtdlit ilikarnaviångi-
håt OKautsimik erKortumik agdlang-
nigssåt.
ØKausilerissup kåkagtorssup Samuel
Kleinschmidtip måna agdlagtauserput
suliarisimavå ukiut 100 sivneKartut
matuma sujornagut. agdlagtautsime
tamatumane oKautsit nagguvé uigu-
toitdlo pingårtineKarput.. oKautsivut-
bhuna avdlatutdle ineriartortut, ukiu-
nil° Kångiutune 100-ne OKautsivta
laineicartarnerat avdlånguteKarsima-
KaoK. oicausilerinermut tungassumik
angnertoruiugssuarmik iliniarnigssaK
uvdlumikut pissariaKarpoK OKautsit
nagguvisa nipaKångitsorpagssuit Ka-
n°K agdlangneKarnigssåt ilikarumav-
dlugo.
uvdlumikut nunavtine agdlagtause-
narpugut angnerpåmik kalåtdlit Kulit
kukungivigdlugo ilikarsinaussånik.
kalåleK poKersoK ukiorpagssuame uv-
dlut tamaisa agdlagtariarssornermik
sangmissaKarsimassoK ilikarsinåu-
ngigpat oKautsine kukuneKångitsumik
agdlåsavdlugit, tauva KanoK piuma-
ssarineKarsinauva méraK atuartoK
ilikarnigssamut periarfigssaKåsassoK?
agdlagtauserput pisoKalissoK uv-
dlumikut akornutaunerpaulersimavoK
OKautsivtinik iliniarnigssamut. ag-
dlagtausitoKaK aulajangiunmåsagåine
tamåna takutitsisaoK naligssaKångit-
sumik ungåinaK issiginermik. nuname
avdla suna agdlauseKarnerpa inuit
Kulinait ilikardluarsinaussanik?
kalåtdlit OKausé atuarfingme suju-
nigssaKåsagpata måna inatsisiliomeK
avKutigalugo OKinerussumik agdlau-
seKalernigssaK navssåriniartariaKaler-
poK. landsråde ingmikut itumik a-
tautsiminigssamine udvalgimik suka-
sumik sulissumik pilersitsissariaKar-
Pok, tåussuma isumaliutigssissutå ki-
nguneKåsavdlune agdlagtautsivta, ili-
karneKarsinaunerata tungånit issiga-
lugo Kuianarsinavigsup, avdlångorti-
neKardluinarnigssånik.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Den grønlandske retskrivning
J. F. Det er et rimeligt krav, når man
heroppe ønsker, at grønlandsk ikke
stilles ringere i skolen end andre sprog.
Men grønlandsk er et vanskeligt sprog,
hvis retskrivning uden overdrivelse
kan karakteriseres som et af det svæ-
reste i verden. Den afdøde professor
i det eskimoiske sprog, W. Thalbitzer
har udtalt, at grønlænderne aldrig
lærer at skrive deres sprog fejlfrit.
Den geniale sprogforsker Samuel
Kleinschmidt skabte for over 100 år
siden den nuværende grønlandske
retskrivning. Ved dette system er der
lagt vægt på sprogets opbygning og
ordstammernes indbyrdes forhold.
Men grønlandsk er et sprog i udvik-
ling. Udtalen af sproget har ændret
sig væsentligt i løbet af de 100 år. I
dag kræves der meget indgående
grammatikalske studier for at blive
klar over, hvordan man staver de
mange stumme ordstammer.
Vi har i Grønland i dag en retskriv-
ning, som allerhøjest 10 grønlændere
Atuagagdliutine nr. 5 ukioK må-
na ilånguneKarpoK Nungme auli-
sagkanik misigssuivfiup ingerdlat-
sissuanik P. Lenzingimik aperssui-
neK sårugdlingniarnerup sujunig-
sså pivdlugo, normorumilo tåssane
agdlautigissat pingåmerssåne
sangmineKardlunxsaoK aperKut ta-
måna. måna Atuagagdliutit aki-
ssugssaussut tungånit tusarpåt a-
perssuinerme agdlautigissatdlo pi-
ngårnerssåne ardlalingnik påsi-
nerdluineKarsimassoK. tamåna piv-
dlugo påsissutigssanik erKortunik
mauna navsuiauteKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne aulisagkanik misig-
ssuinerme pissortaussoK, dr. phil.
Paul Hansen:
siléinaup avdlångoramera pissuti-
galugo sujunigssame sårugdlit Kalåt-
dlit-nunånit tåmarsinaunigssånik er-
Navnlig navne — ukupungoK
Forhenværende jordemoder Julie Mørch,
Upernivik, fyldte 70 år den 23. april. Julie
Mørch havde sin jordemoderuddannelse 1
Grønland og fik en supplerende uddannel-
se i Danmark. I 1921 blev hun ansat som
sygeplejerske i Upernivik og virkede som
jordemoder ved siden af. Hun var ansat
hos lægevæsenet indtil hun blev pensione-
ret i 1946.
Upernivingme ernisugsiortusimassok Ju-
lie Mørch, aprilip 23-åne 70-inik ukioKaler-
pok. nunavtine ernisugsiortugssamut ilfni-
arnerme kingorna Julie Mørch Danmarki-
me nangigpok. 1921-me Upernivingme né-
parsimassunut pårssissungorpok jumdjuti-
galune, nakorsaKarfingmilo sulivoK 1946-
me soraerningomtne tikitdlugo.
kan klare fejlfrit. Når en ellers be-
gavet grønlænder — der gennem åre-
vis dagligt arbejder med det skrevne
grønlandsk — ikke er i stand til at
skrive sit sprog fejlfrit, hvordan skal
man så forlange, at et skolebarn skal
have mulighed for det?
Den forældede grønlandske retskriv-
ning er i dag den største hemsko for
oplæring i sproget. At ville fastholde
den gamle retskrivning er et tegn på
snævertsyn, der overgår alle grænser.
Hvilket andet land har i dag et ret-
skrivningssystem, som kun 10 men-
nesker behersker til fuldkommenhed?
Hvis grønlandsk skal have en frem-
tid i skolen, må man nu ad lovgivnin-
gens vej søge at finde frem til et mere
praktisk retskrivningssystem. På det
ekstraordinære møde må landsrådet
nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg,
hvis betænkning skal føre til en radi-
kal ændring af den efterhånden rent
parodiske grønlandske retskrivning.
sserKigsumik OKartoKarsinåungivig-
poK. imap kissarnere ukiune kingug-
dlerne avdlångorangåtsiarsimåput, a-
„Grønlandsposten" nr. 5 i år
bragte et interview med stations-
leder P. Lenzing, Godthåb, om tor-
skefiskeriets fremtid, ligesom den
ledende artikel i samme nummer
beskæftigede sig med dette spørgs-
mål. Fra ansvarlig side erfarer
„Grønlandsposten** nu, at der både
i interviewet og lederartiklen er
forekommet forskellige misforståel-
ser. Her redegør lederen af Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser, dr. phil.
Paul Hansen, for sagens rette sam-
menhæng:
Hvad angår torskens forsvinden fra
Grønland på grund af klimasvingnin-
ger, kan man ikke med nogen som
helst sikkerhed udtale sig om fremti-
den. Temperaturforholdene i havet i
de senere år har været ret kompli-
cerede, men der er intet, der tyder på
en generel nedgang.
Torskebestanden i Davisstrædet ud-
nyttes nu fuldt ud. En følge heraf er
tautsimutdle issigisagåine imap nig-
dlernerulersimaneranik malungnarto-
KångivigpoK.
Davidsstrædime sårugdlit måna ta-
måkissumik iluaKutigineKarput. tama-
tuma kingunerissånik Karsorsanut
100-inut nautsorssutdlugo imalunit
nal. akuneranut kilisangnermut naut-
sorssutdlugo pissarineKartartut ki-
nguariangåtsiarsimaKaut. sårugdlit
piniameKarnerulernerata kingunerå-
taoK sårugdlit ukioK atauseK pingor-
tut måna sujornagornit sukanerussu-
mik nunguneKartalernerat, taimaing-
mat sårugdlit suvfivdluarnerisa suv-
finerdliornerisalo åssigingissutait må-
na ersserKaringnerulerput ukiumut
pissarineKartartut avdlångorarnerisi-
gut malungniutardlutik.
ukiune tugdlerpåne KanoK sårug-
dleKartiginigsså imatut oiiautigine-
KarsinauvoK:
1956-ime 1957-imilo sårugdlit suv-
fivdluarneråne pingortut måna ma-
lungnautaerutilerput. ukiune tugdler-
påne aulisamigssame angnerussumik
isumavdlutigssåuput 1960-ime 1961-i-
milo sårugdlit suvfivdluarneråne pi-
ngortut, tåukunane pingortut sårug-
dlérarpagssuit pissarineKartarumår-
dlutik. tåuko ukioK månamit angner-
tumik piniarneKalersugssåuput takor-
nartat kilisautåinit taimaingmatdlo
ukiune ardlalingne iluaKutigineKarsi-
nåusanatik. 1962-ime 1963-imilo pi-
ngortut amerdlasorssugunångitdlat, u-
kiune aggersune angnertumik suniu-
teKåsagunaratik. tåuko sujugdlermér-
dlutik aulisarnerme malungniuku-
mårput 1967-ime 1968-imilo.
at fangsten pr. indsats (f. eks. pr. 100
kroge eller pr. times trawling) er gået
stærkt tilbage. En anden følge er, at
de enkelte årgange opfiskes hurtigere
end før i tiden, hvorfor svingninger
mellem gode og dårlige årgange nu
mærkes tydeligere som svingninger i
de årlige fiskeriudbytter.
Udsigterne for de nærmest kommen-
de sæsoner er følgende:
De store årgange 1956 og 1957 er
ved at udspille deres rolle. De nær-
meste års fiskeri vil være baseret nå
de store årgange 1960 og 1961, der vil
indgå i fangsterne i store mængder
som små torsk. De vil allerede i inde-
værende år blive udsat for stærk ud-
nyttelse fra de fremmede trawleres
side og vil derfor ikke kunne udnyttes
i ret mange år. Argangene 1962 og 1963
synes ikke at forekomme så talrigt,
at de vil kunne få større betydning i
de kommende år. De vil vise sig for
første gang i fiskeriet i 1967 og 1968.
sårugdlingniarnerup sujunigsså
silåinaup avdlångoramera pissutigalugo sujunigssame sårugdlit
Kalåtdlit-nunanit tåmarsinaunigssånik ersserKigsumik oKarto-
KarsinåungivigpoK, Kalåtdlit-nunåne aulisagkanik misigssui-
nerme sujulerssuissoK, dr. phil. Paul Hansen nalunaerpon
Torskefiskeriets udsigter
Hvad angår torskens forsvinden fra Grønland på grund af klimasving-
ninger, kan man ikke med nogen som helst sikkerhed udtale sig om
fremtiden, understreger lederen af Grønlands Fiskeriundersøgelser, dr.
phil. Poul Hansen.
BU band
BLÅ BÅND
Kinersinauvat:
Hønsekødsuppe nautitanik akulik - Blomkålsuppe - Tomatsuppe - nerssu-
ssup nekånit supiliak nautitanik akulik - Juliennesuppe - Aspargessuppe -
értat kajortut nerdlermik akugdlit - Californisk Frugtsuppe - kigutaernanit
supiliak kisalo Blå Bånd Bouillon. -
BB. 40
SUPPE
Blå Bånd supit ilaKutaringnut nerissagssamgsuput mamartut
inussutigssartaKardluartutdlo. pitsaunerussarpoK amerdlasu-
ngordlugit atautsikut pisiarigåine. imågdlame igågssaileKiså-
ngilatit, amalo Blå Bånd supit portik angmarneKarsimångikå-
ngat imungarujugssuaK piussarput.
11