Atuagagdliutit - 29.04.1965, Síða 27

Husmodersiden
Ved KOSTKONSULENTEN
igdlume
ningiunut
Opbevaring af mad
Vi ved, at bakterier (det er nogle
ganske små levende organismer, der er
usynlige for det blotte øje) findes alle
vegne, og selv om vi er nok så ren-
uge og omhyggelige, når vi laver mad,
kan det ikke undgås, at der kommer
en del bakterier i maden.
Bakterierne spredes
°9så med hænderne
Hænderne er meget ofte årsag til
spredning af bakterier, fordi de så let
udsættes for forurening, f. eks.:
ued toiletbesøg,
ved berøring af filipenser, betændte
sår, næse og mund,
ved at give hånd til andre menne-
sker, der måske bærer på et smitstof,
ved at røre ved snavsede genstande,
l°rd, lommetørklæder, snavsede og
vade håndklæder, dørhåndtag m. m.
Vask derfor hænder:
— før berøring af madvarer,
— før spædbarnet pusles,
— før og efter behandlingen af
af sår,
— før og efter pleje af syge,
— efter tilsmudsende arbejder,
— efter toiletbesøg.
Vask hænderne rigtigt.
Brug rigeligt — helst varmt — vand,
ngelig sæbe, rens om fornødent neg-
iene med en neglerenser, og børst dem
grundigt med en neglebørste.
Når sæben er et effektivt middel til
at fjerne bakterier fra hænder og hud,
er det ikke, fordi sæben i sig selv har
n°gen stor bakteriedræbende evne,
men fordi den sammen med snavset
fjerner bakterier.
(Statens Husholdningsråd)
Drejer det sig om uskadelige bak-
terier, sker der ikke noget ved det,
når bare vi opbevarer maden koldt.
Skadelige bakterier kræver varme
for at kunne udvikle sig, og derfor er
det vanskeligere at opbevare mad om
sommeren end om vinteren. Men en
hel del kan vi dog gøre, for at den kan
holde sig.
For det første må vi afkøle maden,
der skal opbevares, så hurtigt som
muligt. Den mad, der har været på
bordet eller som på anden måde har
været udsat for at blive tilført flere
bakterier, må have et opkog, før den
stilles til afkøling så koldt som muligt.
Den må ikke stå sammen med anden
mad, før den er dampet af, så lægges
låg over for at undgå, at der kommer
flere bakterier til.
Selv ved ret lav temperatur kan
bakterier udvikle sig, men jo kol-
dere maden står, desto langsom-
mere går det. Ved minus 18 til 20
grader standser bakterievæksten,
men bakterierne dræbes ikke. Når
maden tøs op, og det gælder natur-
ligvis også fødevarer, som ikke er
tilberedt, må den spises eller til-
beredes med det samme.
Hakket kød og rå fars giver særlige
gode muligheder for bakterievækst, og
derfor skal man være ekstra omhyg-
gelig, når man har med disse mad-
varer at gøre. Steg eller kog fars og
kød med det samme.
I sommertiden må maden enten stil-
les i flueskab eller tildækkes omhyg-
geligt, da fluerne spreder bakterierne.
Børn og gift
Leverrand
Indmad — især lever — er meget
værdifuld mad, det gælder lever fra
både fisk, fugle og pattedyr, dog med
undtagelse af lever fra helleflynder
°g isbjørn, der er giftig. Det, der især
§0r leveren værdifuld, er det store
indhold af A- og D vitaminer.
Alle familiens medlemmer skal have
disse specialnæringsstoffer for at tri-
ves og befinde sig godt. Det gælder de
gamle, og det gælder ikke mindst bør-
nene.
pe allerfleste holder meget af lever.
Når der er nok lever, behøver hus-
moderen ikke at tænke på, hvordan
hun skal lave den til, så der bliver
hoget til alle. Først den dag, hun har
en lille portion lever, er det nødven-
digt at tænke på, hvordan hun skal
fordele den, så alle får noget.
Der laves en fars af lige dele lever
°g kød på samme måde, som når man
laver almindelig kødfars, men med
hdt mindre mælk.
Parsen smages til med løg, salt,
Peber og hældes i en smurt randform,
s°m dækkes til med et låg og stilles
1 kogende vand i ovn eller gryde. Der
skal låg på gryden, og randen koger
langsomt 30—40 min. Kogte kartofler,
kartoffelmos (evt. lavet af kartoffel-
uiospulver), brun sovs, der evt. er til—
sat brunede løg, serveres til.
Fisk og æbler
klæder hinanden
Der er dejlige æbler nogle steder i
butikken, og det er en vare, der sma-
Ser godt, ikke alene at spise rå. Æbler
kan også bruges til at variere forskel-
ige middagsretter. Her er f. eks. en
ækker fiskeret med æbler:
Til 6 personer beregner De ca. 2 kg
isk, enten rødfisk, torsk eller havkat.
Pisken renses, og skind og ben fjer-
lles> hvorefter filetterne skæres ud på
skrå i mindre skiver, som nu rulles
sammen og stilles på højkant i en gry-
ue eller et gratinfad. Ovenpå fisken
‘bgges skiver af 4—6 rå æbler og ski-
der af i løg. 2 teskeer salt, lidt peber,
feske karry, 1 deciliter tomatpuré og
en halv deciliter vand kommes ved
sammen med margarine, der fordeles
Øverst i små bidder. Et låg, der passer
u gryden eller gratinfadet, lægges på,
°f retten dampes mør ved svagt blus
biler i ovn ved 150 grader i ca. 30 min.
il denne ret, der fint kan serveres i
ilberedningsfadet, kan der serveres
øse ris eller kartoffelmos.
Jeg kunne ikke lade være at trække
på smilebåndet forleden, da jeg sad
og læste i et svensk forbrugertids-
skrift, selv om det var et gravalvorligt
emne, det drejede sig om.
Børnepsykologisk forskningslabora-
torium ved Stockholms universitet
havde lavet et mindre studie for at
finde ud af, hvordan småbørn opfatter
de almindelige giftmærker, der sættes
på glas og flasker med giftige varer.
De kender godt dette mærke med et
dødningehoved, de korslagte knogler
og de tre kors nedenunder og ordet
gift påtrykt.
Et 8-års barn opfattede mærket
som et dødningehoved, og sagde, at
man kunne bruge det til at sætte på
sørøverbåde.
Et 5-års barn sagde, at det var en
sol, og konkluderede at der måtte
være vitaminer i glasset.
En anden 5-årig tænkte også på sø-
røvere, og forestillede sig, at indholdet
var sørøverblod.
Et 6-års barn sagde, at mærket var
et skelet, så indholdet måtte være
noget, skeletter havde brug for.
På en måde er det jo ret ned-
slående resultater, når man tænker
på, at disse etiketter netop er lavet
sådan for også at advare børn, der
ikke kan læse. Og det fortæller jo
faktisk, at den eneste måde man
kan beskytte sine børn over for de
agssait umassuaricanik
siaruarterissarputaoii
agssait umassuarxat siaruarnexar-
nerinut agsut pissutaugajugput sordlo
måkununa mimgugtinexalertorsinau-
gamik:
anartarfingminikut.
filipensit, ikit aserutut, Kingat Kar-
nitdlo agtornerisigut.
inuit avdlat imana tunitdlangnar-
tugdlit agssangmingnerisigut.
ipertunik, ivssumik, kdkigsarfing-
nik, atdlarutinik ipilingnik masag-
tunigdlo, matup tigumivinik il. il.
agtuinikut.
taimåitumik agssatit assagtarniåkit:
— nerissagssanik agtuisinak,
— mérKerilersinak,
— ikilerinerit sujomutdlugo ki-
ngorKutdlugulo,
— nåparsimassulerinerpit sujorna-
gut kingornagutdlo,
— ipertulerinerpit kingorna,
— anartarfingminerpit kingorna.
agssatit iluamik assagtarniåkit.
imeK — ajornångigpat kissartoK —
atordluartarniaruk, KaKorsaut sipår-
taKinago, pissariaxaipat kukitit ku-
kingnut saligutinik saligtamiåkit ku-
kingnutdlo børstinik bøsterdluardlu-
git.
KaKorsautip umassuarxanik ag-
ssangnitunik amernitunigdlo pérsiv-
dluartarneranut pissutaunerungilax
umassuarxanik toxutsismauvdluarne-
ra umassuarxanigdle ipermut ilångut-
dlugit pérsissarnera.
(Statens Husholdningsråd
(igdlunut tungassunik nå-
lagauvfiup sujunersui-
ssartue)
giftstoffer, man har til et eller an-
det brug i sit hjem, er ved at op-
bevare disse ting på et aflåset,
absolut utilgængeligt sted for fami-
liens yngste og mest nysgerrige
medlemmer.
I alle lande rammes et stort antal
børn hvert år af sygdom eller død ved
at spise gift, som opbevares i hjem-
met. Og har børnene blot en lille
chance for at komme i nærheden af
disse ting, er end ikke den mest be-
standige overvågen tilstrækkelig til at
beskytte de små. Når man så heller
ikke ved mærkning har mulighed for
at advare børnene, synes der kun at
være én udvej, nemlig ved at afskære
børnene fra at kunne få fat i de gif-
tige varer. Men har vi da giftige varer
i huset? Ja, meget ofte. Tænk bare på
salmiakspiritus, benzin, stenkulsnafta,
tetraklorkulstof og mange andre ren-
gørings- og vaskemidler.
tinguliaK
erdlavit, pingårtumik tinguit, neri-
ssagssåuput pitsaoxissut. taimåiput
aulisagkat, tingmissat milumassutdlo
tingue — natårnat nånutdlo tingue
kisimik pinatik, toxunartugamik. ti-
ngup nalexardluameranut pissutau-
nerpauvoK A åma D-vitaminexardlu-
arnera.
ilaxutarit ilaussortait tamarmik, u-
torxait mingnerungitsumigdlo mérxat,
ajoratik perxigdlutigdlo inusagunik
inussutigssanik ingmikut itunik tåu-
kuninga pissariaKarput.
inuit amerdlanerpåt tinguit agsut
mamarait. tinguk nåmagtoK pigine-
Karpat igdlume ningiussup erxarsau-
tigissariaKångilå nerissugssat tamar-
mik Kårsitdlåsagpata xanox iliordlune
nerissagssiarisavdlugo. aitsåt angi-
ngitsumik tingutexarune erxarsauti-
gissariaxarpå nerissugssat tamarmik
ilangisagpata xanox iliordlune na-
magtusårisanerdlune.
tinguk nexilo angerxatigit farsilia-
rinexåsåput neximik farsiliortamer-
tut, mingnerulårtumigdle imulerdlu-
go.
fars uvanitsunik, taratsunik xasilit-
sunigdlo akunexåsaox randformimut-
dlo tanigsimassumut kuinexåsavdlu-
ne. tauva matunexåsaox igfiorfingme
igamilunit imermut xalagtumut iki-
nexåsavdlune. igax matoxåsaox, neri-
ssagssiardlo xalapilungitsume xalåu-
nexåsaox minutit 30—40. kartoffilit
xalatat, kartoffelmos (kartoffelmos-
pulvinit sanåjusinåuput), miserax ka-
jorsagax uvanitsumik kajortitanik a-
kussausinaussox ilångutdlugit sav-
ssarnexåsåput.
aulisagkat ipilitdlo
tugdluarigdluartarput
igdloxarfit ilåine ipilit pitsavit pi-
siagssåuput. ipilit taimaiginardlutik
mamaxaut, åmale uvdloxerxasiutinut
åssigingitsunut akuliutardlugit avdlå-
ngutitut atorsinéuput. sordlo auna
aulisagkanit nerissagssiax ipilinik a-
kussax mamaxissox:
inungnut arfiniiingnut aulisagkap
nerpia 2 kg migssiliortox nautsorssu-
tigissariaxarpox, sulugpågkap, sårug-
dliup xérxavdlunit nerpia. aulisagax
saleriaruk, amérdlugo saunérdlugulo.
tauva nerpit tukingangajagtumik mi-
kissussångordlugit avgornexåsåput, i-
munexardlutik igamut gratinfadimut-
dlunit nåpardlugit iliorarnexåsavdlu-
tik. nerpit xåinut iliorarnexåsåput i-
pilit oxångitsut sisamat — arfinigdlit
såtunguångordlugit kitsigkat uvanit-
sordlo atausex kitsigax. taratsut a-
lugssautérxat mardluk, xasilitsumer-
nit, karry alugssautérax atausex, to-
matpure 1 deciliter imerdlo V2 decili-
ter akuliunexésåput, mågarinalo mi-
kissunguåkutårdlugo xagdlerpångor-
dlugo siåmamexåsavdlune. iga gra-
tinfadilunit nåmagissånik matunexé-
saox, nerissagssiatdlo xalapilortu-
ngitsume ailartitdlugit unexåsåput, i-
malunit igfiorfingmitinexåsavdlutik
150 gradinik kissåssusilingme minutit
30 migssiliordlugit. nerissagssiamut
tåssunga fadime unexarfingminitmar-
dlugo savssarnexarsinaussumut xa-
xorterxassut tukagtitat kartoffelmosi-
lunit igdlugitinexarsmåuput.
nerissagssanik torKuissarneK
nalungilarput umassuarxat tama-
nit"t, nerissagssiortitdlutalo ipérsår-
dlucraluaruvta perxigsårdluaralua-
ruvtalunit nerissagssat umassuarani-
ngitsornex saperput.
umassuarxat ajoxusissartungigpata
akuliukaluarnerat soxutåungilax ne-
rissagssat nigdlertumitmaruvtigik.
umassuarxat ajoxusisinaussut a-
merdliartusagunik kissartumitaria-
xarput, taimaingmat nerissagssat au-
ssame torxortariniarnerat ukiume
torxortarinerånit ajornarneruvox. ne-
rissagssatdle avdlångorxunagit ang-
mérKat toKunartutdlo
svenskit pisiniartartut atuagagssiåt
ungasingitsukut atuaravko xunguju-
ngitsornex saperpunga, nauk agdlau-
tiginexartox xungujutigssåungitdlui-
naraluartox.
Stockholmime iliniarnertut atuarfi-
åne mérxat tarnimikut pissusinik på-
siniaissarfiup påsiniarsimavå toxu-
nartut ilisarnautait igalåminernut
puiaussanutdlo toxunartunik imaling-
nut nipitinexartartut mérxanit xanox
påsinexartarnersut. ilisarnaut niarxup
saornanik, saunernik ingmingnut pår-
dlåusimassunik tåukulo atåne såni-
ngassussanik pingasunik oxautsimig-
dlo gift-imik (toxunartox-mik) agdla-
gartalik nalungitdluarpat.
mérxap arfinex-pingasunik ukiug-
dliup agdlagartax tåssaunerarsimavå
niarxup saorna oxarsimavdlunilo i-
måne ujaj aissut angatdlatåinut nipi-
tinexarsinaussox.
mérax tatdlimanik ukiulik oxarsi-
mavox agdlagartax tåssaussox sexi-
nex, taimaingmat isumaxarsimavox
igalåmerngup imai vitaminiussut.
av.dlap tatdlimanigtaox ukiugdlip
imåne ujajaissut åma erxarsautigisi-
mavai, isumaxarsimavdlunilo taima-
tut agdlagartagdlit imåne ujajaissut
auinik imaxartut.
mérax arfiniiingnik ukiulik oxarsi-
mavox agdlagartamitut tåssaussut
saunikut, taimaingmat taimatut ag-
dlagartagdlit imait saunikut atorfig-
ssaxartitåitut isumaxarfigisimavai.
misigssuinerme angussat nikat-
dluatdlangnartuput ernarsautigi-
gdine agdlagartat suliarineKarsi-
massut mérKat atuarnek sapersut
mianerssorKuniardlugit. tamatu-
måna ersserpoK toKunartunut a-
ngerdlarsimavfingne sunut ardldi-
nut atugagssatut pigissanut mér-
Kat igdlersomiardine igdlersutig-
ssaK tdssatuaussoK tonunartut par-
naersimassume ilaKutarit ming-
nerssdinut arajutsissaKarumangi-
nerssdinutdlo tikineu ajornardlui-
nartumitinigssåt.
nunane tamane ukiut tamaisa mé-
rarpagssuit nåpartarput toxussardlu-
tigdlunit toxunartunik angerdlarsi-
mavfingnitinexartunik isinermikut.
mérxatdlo toxunartut erxåinut pinig-
ssånik mingnerpakutdlunit ilimanar-
toxarpat nåkutigdliuarxigsårnex ag-
dlåt igdlersutigssatut nåmagtutut o-
xautiginex ajornaxaox. agdlagartali-
nikutaox mérxat mianerssorxunex
saperåine xanox iliusigssax atausi-
nauvox: mérxat toxunartunik tigusi-
nex sapilersisavdlugit. .igdlumile to-
xunartutexarpugut? — åp, pexarajo-
xaugut. erxaiginariåkit salmiakspiri-
tus, benzin, stenkulsnafta, tetraklor-
kultsof avdlarpagssuitdlo evxiainer-
me errorsinermilo atortartut.
nertujåmik iliorsinauvugut.
nerissagssat torxorniagkavut su-
jugdlermik nigdlarserxårtariaxarpa-
vut — sapingisamik piårtumik. neri-
ssagssat nerrivingmisimassut avdla-
tutdlunit umassuarxanik amerdlane-
russunik „pigssarsitinexarsimassut"
sapingisamik nigdlatårnerpåmut pi-
sitdlugit nigdlarsernexalersinagit xa-
lautilårtariaxarput. taimailiugkat ai-
laerutinatik nerissagssat avdlat inå-
nut inigssitariaxångitdlat. nerissagssat
ailaerugpata matussariaxarput ardla-
xarnerussunik umassuaraningnigssåt
pinavérsårniardlugo.
umassuarKat kissarpatdlångitsu-
me agdlåt amerdliartorsinduput,
nerissagssatdle inåt nigdlemeru-
jartortitdlugo amer dliar torner at
kigaitdliartortarpoK. -4- 18°-mit
-4- 20°-mut nigdlissusilingme uma-
ssuarKat amerdliartorungnaertar-
put, umassuarKatdle toKuneKarneK
ajorput. nerissagssat augtineKar-
pata, nerissagssåtaoK uneuarsimå-
ngitsut, erninaK nerinendsaput ne-
rissagssiarineKdsavdlutigdlunit.
nexit aserortigkat farsilo unexå-
ngitsox pingårtumik umassuarxat a-
merdliartoi'figisinauvait, taimaingmat
taimåitunik nerissagssautexaråine
perxigsårdluartariaxarpox. fars eexi-
lo erninax sujåniaruk xalåuniarug-
dluinit.
nerissagssat aussame skåvingmut
niviugkanit iserfiginexarsinåungitsu-
mut ilinexåsåput tamåkivigdlugitdlu-
nit portordluarnexåsavdlutik niviug-
kat umassuarxanik siaruarterissung-
mata.
i Grønland
er aktuelt
Gør det hjemme — og vær ikke afhængig af årstiderne. Jeg kan tilbyde
Dem en dybfryser til kr. 588,00, der rummer 115 liter og er af det bekendte
Gram-fabrikat.
De første 50 kr. af fragten er includeret i prisen. Skriv til mig. Jeg
sender også gerne brochurer.
Firma PAHLA, Ægirsgade 36, København N.
Fabrikken „GLUTEN"
ved Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spagheffi spagheHit
Suppehorn suppehornii
Suppesfjerner suppestjernit
Centrifugalpumpe
med kobling
Den rigtige spulepumpe for såvel sto-
re som små både.
Leveres med omløbsretning efter øn-
ske. For kileremtræk eller flad rem.
pumpe kåvifoK ikulagaic!
pumpe angatdlåmut tigssalukårtalv-
dlune sallgutlgssarxlgsOK.. angatdlatl-
nut angisdnut miklssunutdlo nalerxu-
tox.
plnlarnexarslnauvoK sdp tungånut kå-
vltdnigsså klgsautlgalugo åsslglnglt-
sunlk mardlungnlk remilingnik pexar-
pugut (kllerem lmalQnlt flad).
ANDREAS JENSEN & SØNNER
Specialfabrik for
trawl- og vådspil
Telf. 42977 - Skagen - Danmark
Tel.adr.: „Skagenspil"
27