Atuagagdliutit - 29.04.1965, Side 29

MOTOREN
slkunlk ajomartorsluteKar-
stnauneK plssutigalugo mo-
torit åssiglngitsut tamar-
mik pisiarltineKarsInåuput
sisangmik méngertomlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Ai hensyn til isvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
— angatdlatinut tamanut
— til alle formål
nakuaK lsumangnait-
sok fUlatungitsok
lkussQkumlnartoK
sivisClmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
atorslnaok
pinekarslnauvok 25-nit 330 hestillngnut 1—2 åma 3
cylinderekardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel, Ingnfitdlaglssamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — aklkitsut nåvferardlugltdlo akllersornekarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populæie priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
KVALITETSVARER
»
l
Skibslakker
Syntetisk Emaille
Gulvlakker
Oliefarver
Kunstnerfarver Tegnerekvisitter
A.STELLING
LAK OG FARVEFABRIK
Kalipautit, Kivdlersautit titartainermutdlo
atortugssat pisiagssat pitsagssuit
»En ny -A
nye elegante linier
* sensationel sædekonstruktion
* skivebremser pa alle modeller
* gennemfort rustbeskyttet
LASTVOGNE
Vi er gerne til tjeneste med tilbud
på levering af VOLVOS omfattende
lastvognsprogram (nyttelast fra 3—
1 2 tons).
NB! Rekvirer prisliste med
.specialpris for Grønland
°So*MnU
Hovedkontor: Uplandsgade 72, Kobenhavn S.
KBHVN. S.
Uplandsgade 70 (få min. fra broerne)
AS ★ 4820 *4830

Hold Dem til volvo
den holder til Dem
CITY
de 2 (v. Kgs. Nytorv)
Ml * 4830
NÆRUM
Nærum Hovedgade (ved motorvejen)
★ 8037 00
pingajugssåmngOK
iluagtitsissarput
Kiname ukiune tatdlimane aulajangerigkanik nutåmik angu-
niagaKartitsinigssaK piarersarneKalersoK, „iluardluångitsut“
Mao Tse-Tungimut akerdliussut ajugauvfiginiardlugit suliniar-
tOKardlune
Branko Bogunovicimit
Peking (RB-special)
Kiname tamane tamåne erfalassut
augpalugtut KaKortutdlo amorarne-
Karput téukununatigut erssersiniar-
neKardlune augpalugtunik erfalassug-
dlit tåssaussut ilumordlutik pikigtit-
sissutut isumagdlit KaKortunigdlo er-
falassugdlit pikigtitsissunut akerdliu-
ssut isumagdlit, iluardluångitsut.
taimailiornermut kineserit tamar-
dluinarmik KanoK itumik isumaKar-
nigssamingnut erKarsarfigssånut pi-
ssutauvoK ukiune tatdlimane aulaja-
ngerigkanik anguniagagssaKartitsineK
nutåK — Kiname taimailiornerit pi-
agajugssåt — éipågumut aitsåt isu-
aiaKatigissutigineKartugssaugaluar-
dlune månamit oKatdlisaussorujug-
ssuangorérsoK.
ukiune tatdlimane nåmag siniag ag-
ssanik åruigssusserKingnigssaK tu-
PlnQnångitsumik soicutigineKarpoK,
Kang alime ilimagineKalersimangmat.
(airnatut åncigssussinerit åipåt 1958-
lmit 1962-imut pissoK nårnagsineuar-
^u} uiåna tikitdlugo nalunaerutigine-
KangilaK. tåussuma ingerdlåneKame-
rata ukiuane kingugdlerme — 1962-
Yne — pigssar siarinenartugssauput
karrit 250 mili. tonsit, sisak 12 mili.
tonsit ånorågssiagssatdlo 230 mili.
tonsit. påsissutausinaussut tamaisa
nal°rKutaralugit ilimanarpoK angu-
nicigagssatut aulajangerneKarsimassut
tuinenartut ilåt atausinardlunlt angu-
uoKar simångitsoK; niorKutigssiatdle
ilåine anguniagagssarititaussut angu-
neuartarsimåput sivnerneKartarsi-
mavdlutig diunit.
a]ugauniavingnigssaK
niorKutigssiat pingåruteKardluartut
hamut angussagssarititaussut angu-
aeicarsimångingmata anguniagkatdlo
su!ugdlit naggatårneKarnerånit pi-
agajugssånérnigssap autdlartinigsså-
aat ukiut arfineK-pingasfitmeKarma-
a pingajugssånérnigssaK pingårtoru-
lugssuartut issigineKarpoK, isumaKar-
ltleKardlune matuma sujornagut a-
hgusimassanut inorssariartarnerit ki-
nguartortarneritdlo akiniardlugit må-
na Kina ilungersuarujugssuarnialer-
sok.
Pekingimit OKautigineKarpoK tai-
matut ilungersuarujugssuarnigssame
pingårnerpaussoK nålagkersuinikut i-
ngerdlatsinerup perKigsåKissumik pi-
arérsarnera. tamåna pissutigisimagu-
nardlugo Kina tamarme månangåK
nålagkersuinikut ingerdlatsinerme
aulagsagsimårfiussorujugssuvoK, pi-
ssutsit ilåtigut 1957-ime 1958-imilo
angnertoru j ugssuarmik isumaKatig-
ssarsiornernut åssersuneKarsinauv-
dlutik „sujumut autdlariarnigssarssu-
aK“ (taimane angnertoKissumik OKat-
dlisigineKarmat).
erfalassut augpalugtut Kanortutdlo
måna siårneKarput — pikigtitsissut a-
kerdlerissaisalo ilisarnaKutait. tåuko
akornåne isumairataussut isumaKa-
tåungitsutdlo namagtugagssåuput. av-
dlatut OKautigalugo Mao Tse-Tungip
ilisarnautine inugtaussune åssigingit-
sorpagssuarnik inutigssarsiuteKartune
erfalassoritilerpai taimailiornikut er-
ssersiniarneKardlune pikigtitsissunut
isumaKatauvdluinarneK. tåukule aki-
aniput inutigssarsiutine pingårneru-
ssunitaoK sulivfigdlit akerdliussut i-
sumaKatåungitsutdlo mianerssorKU-
ssissutut påsissariaKartut.
akerdliussut arne taigugkat
ånilårtitsiniutit akerdliuniatdlo ta-
kordlugåinåungitdlat, inuvdlutigdle
umassut, atigdlit, taigutigdlit atorfig-
dlitdlo, angutit ai’natdlo partime su-
livfeKartut Marxip ajoKersutånik, ani-
ngaussarsiornermik, avdlanigdlo ilisi-
massaKardluartutut issigineKartut i-
ssigineKarsimagaluartutdlumt.
tåuko ilagait Yang Hsien-Chen
(Mao Tse-Tungimut tugdliuvdlune
Kiname avisinit erKartorneitarner-
paugunartoK), Fen Ting (erKarsauter-
ssornertoK tusåmassaK), Shao Chuan-
Lin (atuagkiortut peKatigigfiåne suju-
ligtaissup tugdlia), Chou Ku-Chen
(silamiut ingerdlausiånik erKumitsu-
lianigdlo ilisimatoK), Li Ling (erinior-
toK eriniortutdlo peKatigigfiåne ag-
dlagtit Kutdlersåt) avdlarpagssuitdlo
Mao Tse-Tungimut kommunistitdlo
partiata ingerdlatsinerånut akerdliu-
ssutut taineKarsimassut.
inuit ta måko tamarmi k åssigissuti-
FN-imit
aulisagkat aulisagkanitdlo niorKU-
agssiat inuiaKatigit akornåne niorKU-
'gineKartut 1963-ime nautsorssorne-
Karnera{. inermat påsinenarpoK aitsåt
taimak aningaussanik naleKartigissut
1.68 milliarder dollarsissutausimaga-
r^lk- inussutigssat nunauteKamerdlo
Pivdlugit FN-ip ingmikortortaKarfia-
|a FAO-ip ungasingitsukut tamåna na-
unaerutigå. 1962-ime tunissat 89 mil-
tener dollarsinik ikingnerusimåput.
*AO-ip nautsorssutaine Kinap nuna-
yngmitup pigssarsiai ilautineKångit-
a>at, nunane avdlamiut nalunaerutait
jtaligdlugit Kiname pissarineKartut
taimågdlåt erKoriarneKarsinåuput.
1963-ime aulisagarfiunerpaussut
Latdlimat tåssåuput: Peru 6,9 million
ensinik pigssarsiviussoK, Japan
b.6. million tonsinik, Kina nunaving-
1111 Lok 5 miil. tonsit migss., Sovjetuni-
°nen 3,9 million tonsinik USA-lo 2,7
mUlion tonsinik.
Udover de store indenrigspolitiske problemer har kommu-
nist-Kina også udenrigspolitiske vanskeligheder, bl. a. er der
uløste grænsestridigheder med naboerne. Men forholdet mel-
lem Kina og Pakistan bliver mere og mere hjerteligt, til trods
for at Pakistan er medlem af bl. a. SEATO, som jo i første
række søger at dæmme op for den kommunistiske ekspansion
i det sydøstlige Asien. I forrige måned besøgte Pakistans præ-
sident Ayub Khan Peking officielt. Fra modtagelsen i Peking
lufthavn ses fra venstre i forreste række premierminister
Chou En-lai, præsident Liu Shao-Chi og præsident Khan
(med hue på).
Kina kommunistinit nålagkersorneKartoK ilumimnaK ang-
nertoKissunik ajornartorsiuteKångilaK åmale nunanut avdla-
nut ingerdlatsinermine, sordlo saniliminut kigdlenarfine sule
åridaglngissutigai. Kinavdle Pakistanivdlo akornåne pissutsit
pitsångoriartuinarput, nauk Pakistan Asiap kujatåne kangia-
ne igdlersonatigingnut tamåne kommunistit sujuariartungi-
nigssånik angnermik suliauartunut ilaussortaugaluartoK. Kåu-
matip Qma sujuliane Pakistanip præsidentia Ayub Khan nå-
lagkersuissunit KaerKussauvdlune Pekingime tikerårpoK. Pe-
kingip tingmissartunut mitarfiane ilagsingningnermit såmer-
dlernit sagdliuvdlutik takugssåuput ministerit Kutdlersåt Chou
En-Lai, præsident Liu Shao-Chi præsident Khanilo (nasalik).
PRÆCIS HVAD DE HAR BRUG FOR!
Trans-Arena PA 13/FM s
bølgelængdelik: LB, MB, KB, FB åma FM. 13-inik transistorilik, 5-nik ;l
diodellk, radiovdlo anglsQp pltsaoKUtai tamaisa pigaluglt OKimålssusillk ■;
2,7 kg. &
Trans-Arena PA 13/FM ^
FM, 13 transistorer, 5 dioder, og med *
gåt inugtut issiginérukamik, ilisar-
nautitutdle, tarrarssutaussatut, Kina-
me najugagdlit tamarmik nålagker-
suinikut ingerdlatsinermut sumut a-
taniarnermingnik takungnigfigisinau-
ssåtut ingminutdlo tungassut ajungi-
nerinik påsingnivfigisinaussåtut.
taimatut „iluardluångitsut" åsser-
susiutdlugit inuit atausiåkåt maligag-
ssavingmingnut ernainartunik nav-
ssårniarsinaunerat ilisimatusartut a-
kornåne taimågdlåt namagtugagssau-
jungnaerpoK, åmale sulivfigssuarne,
nunåinarme, atuarfingne, såkutoKati-
gingne, sulivfeKarfingne igdlunilo.
Yang Hsien-Chen, Feng Ting av-
dlatdlo „iluardluångitsut" „isumaKa-
timingnit" inungnitdlo avdlanit partip
inugtaussutdlo KutdlersaKarfine su-
livfigissamingne sulissuinarnit pina-
tik iliniartunitdle inusugtunitdlo av-
dlanit, såkutunit, sulissartunit nau-
ssorigsaissunitdlo oKatdlisigineKar-
tardlutigdlo issornartorsiorneKartar-
put. avdlatut OKautigalugo kineserit
ilåinit piåralune oKalugsågkanit Ka-
nordlo isumaKarnerinik påsiniaivigi-
ssanit inungnit åssigingitsorpagssuar-
nik inutigssarsiutilingnit OKatdlisigi-
neKalerput. tåuko tamarmik åssigl-
ssutigåt „iluardluångitsunut" åssersu-
nermikut aulajangersinaungmåssuk
pikigtitsissunut Mao Tse-Tungimut-
dlo isumaKataunerdlutik, imalunit pi-
kigtitsissut akerdlerissåinut ataner-
dlutik.
kikut erKorneKasåpat?
mumisitsinigssaK sujunertaralugo
suliniarneK inuitdlo sumut ataniarne-
rånik misigssuineK angnermik kom-
munistit partiånut, inugtaussut inger-
dlåneKarneråne suniuteKarnerpaussu-
mut, ilaussortanut tungatineKarpoir.
tamånarpiaK plssutigalugo aperissa-
riaifarpoK måna suliniarneK 1957-
ime 1958-imilo isumaKatigssarsiorner-
tut angussaKarfiujumårnersoK, tåssa
inuit atorfingmingnit angnernit parti-
milo Kutdlersaunermingnit soraersi-
taussarumårnersut månatut ineriar-
tornerup nangineKamigssånut kigai-
låKutitut navialissutausinaussututdlu-
nit issigineKarunik. taimatut aperKU-
teKarnigssaK tupingnångilaK, akissu-
tigssardle uvdlune aggersune pissug-
ssat kisimik takutisinauvåt.
månangårdle ersserKigsumik ouau-
tigineKarsinaulerpoK ukiune tatdli-
mane anguniagaKardlune årtcigssussi-
nigssat pingajuat nålagkersuinikut i-
ngerdlatsinikut angnertorujugssuar-
mik piarérsarneKalerérsoK, anguniag-
katdlo angnerpåt ilagigåt ingerdlatsi-
nerme kingugdlersaussut piarnigssåt
åmalo isumat suliagssatdlo nutåt nå-
mag siniarneråne nangåssut, uulartut
akerdliussutdlunit tamarmik nunguti-
taunigssåt pingitsortiniagaunigssåt-
dlunit.
(Branko Bogunovic jugoslaviamiut
tusagagssiortarfiata Tanjugip Peking-
ime aulajangersimassumik tusagag-
ssiortorå).
29