Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 29.04.1965, Blaðsíða 30
TEKNIK og VIDENSKAB teknik ilisimatusarnerdlo Mange helt nye erhvervs- uddannelser kommer snart Særlig byggefeknikeruddannelse som led i byggeriets industrialisering kan skabe forudsætninger for en dansk byggeeksporf. ★ Permanent efferuddannelsesinstitut for alle, der har en ledende teknisk funktion i byggeriet. I Japan kommer snart et nyt kamera på markedet, men det bliver ikke amatøren, mCIJ videnskabsmanden, der kan få glæde af det. Det er et ultra-hurtigt kamera, med hvilket det er muligt at optage detaljer af eksplosioner, elektriske udladninger, keme-fussioner o. s. v. Højeste hastighed er 500.000 billeder pr. sekund og til kontinuerligt arbejde 200— 600 billeder pr. sekund. Det tromleformede kamera er forsynet med 40 linser. Japanime åssilivik nutån niorKutigincKangajalersoK ilisimatuginarnit atugagssauvoK. su- kasorujugssuarmik åssilisinauvoK sordlo Kaertitsinernik, ingnåtdlagissap ingnåtdlaKåtar- nerinik il. il. sukanerpauvdlune sekuntimut 500.000-inik åssilisinauvoK „pissusigssamisut- dle“ sukåssuseKardlune 200—600-nik sekuntimut. åssilivik 40-nik linseuarpoK. 1000 tons uran skal årligt udvindes fra havvandet Engelsk forsker oplyser, at der er over 4 milliarder fons uran i verdens- havene, og at Golfstrømmen hvert år sender 250.000 tons langs Norges kyst mod Nordpolen. ★ Plan for udvinding. I Direktoratet for Erhvervsuddan- nelsen, der blev oprettet den 1. april, er man langt fremme i planlægningen af en række helt nye erhvervsuddan- nelser. Direktøren for erhvervsuddan- nelsen, O. I. Mikkelsen, oplyser så- ledes i en samtale med teknikuminge- niørernes tidsskrift Ingeniør- og Byg- ningsvæsen, at der om kort tid vil blive stillet forslag om, at vi i Dan- mark skal have en egentlig byggetek- nikeruddannelse. Det er en uddannelse, der i høj grad tager sigte på det moderne byggeri, og der vil blive lagt megen vægt på, at der i byggeteknikeruddannelsen kan opnås en koordinering til byggeriets industrialisering. — En sådan koordinering skulle gi- ve mulighed for en dansk eksport af bygningselementer. Får vi ikke den, er risikoen omvendt, at der bliver større import af udenlandske byg- ningsvarer, der helt kan true det dan- ske marked, siger direktør O. I. Mik- kelsen. Uddannelsen skal finde sted på sær- lige højskoler. Studietiden er anslået til 3 V2 år. Det første hold fra de nye bygge- teknikerhøjskoler kan tidligst være uddannet - omkring 1970. Man regner med, at der til den tid skulle være uddannet et par hundrede byggetek- nikere. NY VIDEN TIL ALLE — Men byggeriet kan ikke vente, hvorfor det er nødvendigt at etablere et permanent efteruddannelsesinstitut for byggesektoren. Det skal arbejde i nær tilknytning til hele byggeriet og ikke mindst til Statens Byggeforsk- ningsinstitut, udtaler direktør O. I. Mikkelsen. Det er meningen, at ingeniører og arkitekter og i det hele taget alle, der indtager en ledende funk- tion i byggeriets teknik, skal søge denne efteruddannelse. Med mel- lemrum skal disse folk vende til- bage til det permanente efterud- dannelsesinstitut for at få deres viden suppleret og for at blive sat ind i alle de mest moderne metoder og principper, elektronisk styring af byggeriet f. eks. FLERE UDDANNELSER I interviewet oplyser direktør O. I. Mikkelsen videre, at der i den næste folketingssamling vil blive fremsat lovforslag om oprettelse af særlige se- minarier til uddannelse af lærere ved handelsskoler og tekniske skoler, og at en egentlig formandsuddannelse er under forberedelse. Den skal varetages af Dansk Arbejdsgiverforening, des- uden skal der uddannes kemi- og fy- sik-laboranter, og man vil, når der bliver tid og penge, gennemføre en teknisk korrespondanceskole. Princip- perne for korrespondanceskolen er al- lerede fastlagt, siger direktør O. I. Mikkelsen. Undervisningen skal knyt- tes til de tekniske skoler, hvor de kor- respondancestuderende skal kunne ta- ge visse kurser. VÆRKSTEDSSKOLER For teknika-området vil der ikke komme forslag om nye uddannelser, tværtimod vil bygnings- og husbyg- ningsretningen blive slået sammen. Tanken er, at der skal være en stam- uddannelse, hvorfra der skal være mulighed for at vælge en lang række specialer. Tanken om en kemi-linie bliver ikke realiseret i denne omgang, selv om den er med i programmet. Direktør O. I. Mikkelsen siger en- delig, at værkstedsskolerne på for- søgsbasis vil blive startet i Horsens, Odense og København til efteråret. Eleverne til disse skoler skal have realeksamen eller en tilsvarende ud- dannelse. De første tolv måneder skal de gå på værkstedsskoler, hvorefter de i femten måneder skal ud i prak- sis. Når uddannelsen er gennemført, vil eleverne have de samme kvalifika- tioner, som hvis de havde fået svende- brev ad den traditionelle vej. Der er over fire milliarder tons uran i verdenshavene, og den engelske dr. Robert Spencer, direktør for United Kingdom Atomic Energy Research Establishment, Harwell, Berkshire, op- lyser, at engelske forskere har planer om at udvinde 1000 tons årlig af havet til en pris af mellem 10—20.000 £ pr. ton, skriver teknikumingeniørernes tidsskrift Ingeniør- og Bygningsvæsen. England har ikke uran af praktisk betydning på egen jord. Derfor be- gyndte engelske forskere for en 15 ar siden at undersøge mulighederne for at udvinde uran af havet. Ganske vist indeholder hver liter havvand kun 3,34 milliontedel af e* gram uranium, men det bliver alt 1 alt mere end 4 milliarder tons. Og mærkeligt nok er uranindholdet ens overalt i havene, hvad enten man ta- ger prøver fra overfladen eller i 400 meters dybde. Uranet er opløst i havvandet, og de store strømme bringer det i mængder til den, der forstår at skille det ud. Golfstrømmen sender årlig 250.000 tons uran langs Norges kyst mod Nordpo- len. Hvor strømmen er stærkere, bli- ver mængden endnu større. Mere end 1 million tons flyder ved Florida langs den amerikanske kyst, og endnu mere bæres af den japanske strøm. VANSKELIG METODE De første forsøg på at uddrage ura- net ved hjælp af organiske opløsninger viste, at dette var en vanskelig kostbar metode. Men de beviste, trods alt, at det er muligt at udskille uran af havvand. Spredte iagttagelser tydede imidler- tid på, at det også er muligt at ud- drage uranet med organiske stoffer- Dette førte til en række nye forsøg- Man fandt bl. a. at zink og bly til- trækker vandet uran, men selv korro- deres af havvandet. Derimod viste det sig, at titanium hydroxid i særlig høj grad tiltræk- ker havvandets uran. Endnu for" står man ikke fuldt ud, hvori den- ne kemiske virkning ligger, men det opfanger uran ved almindelig temperatur og havvandets tryk. 06 — af økonomisk betydning — tita- nium hydroxid er selv uopløselig 1 vand og kan ved hjælp af ammo- nium hydroxid er selv uopløselig * og benyttes igen til at samle nyt uran. PRAKTISK ANVENDELSE Det er nu planen at tage denne op- dagelse i praktisk anvendelse. Man vil bygge et anlæg, baseret på tide- vandet — i lighed med dæmninger og damme ved vandkraftanlæg. I uran- værket skal vandet ikke drive turbi- ner, men passere lejer med granuleret titanium hydroxid. Ved flod fyldes dammen. Når titanium hydroxidet har samlet tilstrækkelig uran, afledes van- det, og uranet uddrages ved hjælp af ammonium karbonat, og kornene kan igen benyttes til at samle uran. Det er planen at inddæmme Menai stræderne ved kysten af det nordlig® Wales. Netop der er forskellen stor på flod og ebbe, og samtidig håber man, at Golfstrømmen tilfører tilstrækkelig nyt vand. Endnu er hele projektet kun på papiret, så der kan komme uforud- sete geologiske eller andre hindringer> der gør stedet uegnet. Men efter kal- kulationerne skulle et anlæg her kun- ne producere 1.000 tons uran årlig- Amerikanske lydbånd til en gros pris Fabriksnye lydbånd i kartonkasetter amerikamiuf båndiufaif niuverfarfingmiunit akikinerit båndit fabrikimit sanardlåt pdrtåkutåt Priseksempler: akinut migssinglutit: 1 stk. 360 m acetat på 7” spole ................ kr. 18,00 10 stk. 360 m acetat på 7” spole ................ kr. 144,00 1 stk. 360 m mylar på 7” spole ................ kr. 21,00 10 stk. 360 m mylar på T’ spole ............. kr. 168,00 1 stk. 540 m acetat på 7” spole ............... kr. 22,50 10 stk. 540 m acetat på 7” spole ................ kr. 180,00 Alle andre størrelser lydbånd, til lige så fordelagtige priser, findes i vore pris- lister, som tilsendes gratis. båndit avdlat åsslgingitsunik taklssusigdlit åma aké taima åpaslgtiglput, akinut agdlagslmavjiutlvtlne takuneKarslnåuput tåunalo akeKångitsumik nagslutarparput. VIRESTA HANDELS CO., POSTBOX 5, HERLEV MASSEY- FERGUSON GRAVE DEM GULE LINIE MASKINE MODEL 220 Til et effektivt, up-to-date entre- prenørudstyr hører den robuste og alsidige gravemaskine, model 220 med lyn-side-montering. Med en brydekraft på 6350 kg løser Massey-Ferguson 220 de hårdeste opgaver. Den kompakte konstruktion, samt sidemonteringsmulighederne, gi- ver maksimal bevægelsesfrihed - selv på minimal plads. Førersædet er be- kvemt anbragt direkte over drejepunk- tet, hvilket giver frit udsyn. Tal med en aut. Massey-Ferguson forhandler. HOKDIIK TRACTtlm COMP, KØBENHAVN SV. ■AMT FERGUSON leveres med: Hydraulisk kran fra 2—5 tons. 2-hjulet entreprenørvogn, 4 tons. Fejekost, 2 meters bredde. Reservedele findes i alle byer i Grønland. Aut. Massey-Ferguson forhandler: <$> INDUSTRIMASKINER v. Preben Lange Midtager 22, Brøndbyvester. Telegram-adresse: CUMLANG. imerusuerdlunilo inumarigsiatdlagkumassunut kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo.kimeKardlutigdlo, mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput. 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.