Atuagagdliutit - 22.07.1965, Page 12

Fangerstandens berettigede krav
Af fhv. landsfoged for Nordgrønland, PH. ROSENDAHL
Siden jeg for 40 år siden blev lands-
foged for Nordgrønland, har denne
landsdels fangersamfund ligget mig
stærkt på sinde. Derfor har jeg her i
bladet ofte givet min mening til ken-
de, hvis jeg fandt, at man misforstod
forholdene i dette område. Det vil jeg
også gøre nu efter at have læst „Grøn-
landsposten" for 26. maj.
I dette nummer af bladet står en
aldeles udmærket artikel af ekspe-
ditionssekretær, pastor Mads Lide-
gaard om frihed og ansvar. Men ar-
tiklen indeholder i et par tilfælde en
ikke holdbar generalisering, som
Mads Lidegaard næppe selv er klar
over.
Der står: „I gamle dage kunne det
være samfundet lige meget, hvor folk
boede. I dag ved vi alle, at de små
steder på mange måder er dyre at
opretholde — og at de trækker leve-
foden ned for hele samfundet. Hvis
folk absolut vil blive boende på de
små steder, selv om man prøver at
flytte dem, så går det altså ikke bare
ud over dem selv, men også over alle
dem, der bor i byerne."
Det synes mig klart, at hr. Lide-
gaard her kun har tænkt på bo-
pladsbeboerne i fiskeriområderne,
for det er jo en kendsgerning, at
landsrådet i de senere år har poin-
teret, at hvis bopladsfangerne søges
samlet på ét eller to steder i kom-
munen, vil disse udsteder blive
overjagede og fangstfattige. Lands-
rådet er derfor indforstået med, at
en fangerbefolkning bor spredt.
I samme nummer skriver teologen
Jonathan Motzfeldt: „Det er natur-
ligt og rigtigt, at et samfunds tekniske
kultur hører med i helhedsbilledet af
kulturen. Til den gamle grønlandske
fangerkultur hører altså også kajak-
ker, harpuner o. s. v. Denne tekniske
side af fangerkulturen kan selvfølge-
lig ikke bevares. Denne udvikling er
der ingen, der vil søge eller kan
bremse."
Også her synes at være en utilsigtet,
men uholdbar generalisering. Også
Motzfeldt har her sikkert særlig
tænkt på de få fangere, der er tilbage
i fiskeriområderne, og for disses ved-
kommende har han sikkert ganske ret.
Disse to udtalelser vil utilsigtet føles
nedsættende og såre fangerstanden
nord- og østpå.
De fleste, men ikke alle inden for
fangerstanden, ved, bl. a. gennem ar-
tikler jeg har skrevet i „Grønlands-
posten", at det ikke er fangerområ-
derne, der sinker landets økonomiske
udvikling. De ved således, at de beløb,
der i en årrække var den eneste sum,
de-' indgik fra erhvervene i konjunk-
turudligningsfonden, svarede til det
overskud, som sælskindene indbragte
KGH. De ved, at disse midler medgik
til at holde fiskepriserne oppe for
fiskerne, fordi saltfisken ellers ville
have øget Handelens tab yderligere.
De ved, at en detaljeret regnskabs-
oversigt for få år siden viste, at så
man bort fra fabrikken i Narssax og
rejefabrikken i Christianshåb, gav alle
byer Handelen tab, medens der hvad
udstederne angik, var 11 udsteder, der
gav Handelen nettooverskud, og disse
11 udsteder lå alle i de egentlige
fangerområder i Nordgrønland, Thule
og Østgrønland.
De ved også, at jeg dengang påviste,
at fangerne ikke havde en lavere
levefod end fiskerne, hvis man med-
regnede den værdi, som sødyrenes kød
gav dem, og det skønt kødets værdi
kun var beregnet til 2,50 kr. pr. kg.
Ministeriets statistikafdeling kom da
også til omtrent samme resultat. Når
fangerbopladserne alligevel på den
rejsende gør et fattigt indtryk, skyldes
det, at man i en årrække var meget
tilbageholdende med byggelån, så
længe man endnu overvejede, om fan-
gerområderne burde affolkes. Fanger-
ne har da måttet hjælpe sig selv bedst
muligt med de midler og de hånd-
værksvarer, de selv havde.
Man vil også vide, at Handelen i
de sidste år har haft en meget stor
Jeg er også uvanga
gået over åma
til PRINCE PRINCEtulerama
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide
fiberfilter, der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk...
Filtercigaretten oned fuld tobakssmag.
tåssame, sikarititordluartut Prince Kinertarpåt, sikarite imuvdlua-
gaK nåmaginardluartumik tupasungnitsoK whitroniussumigdlo
Kaugdlorigsumik, tupasungnigtitsivdluartumik najukuminartumig-
dlo kingmivilik... sikarite kingmivilik tupasungnigdluartoK.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
Ph. Rosendahl
indtægt ved salget af sælskind, dels
fordi priserne nu på verdensmarkedet
er meget høje, og dels fordi der i de
sidste år har været en usædvanlig
stor fangst af unge netsider, idet disse
om vinteren forlader de canadiske
områder, hvor kulden er for streng
og havisen så svær, at de unge dyr
ikke har kræfter til at lave åndehul-
ler.
Det må således fastslås, at det
er i det grønlandske samfunds in-
teresse, at fangerområderne fortsat
er befolkede og ikke undergraves
af regler, der kun passer for fisker-
områderne.
Mads Lidegaard skriver endvidere:
„Hele det moderne samfund kræver
en bestemt viden og kunnen af sine
medlemmer — og det er ikke en fri-
villig sag, om man vil erhverve denne
viden og denne kunnen. Man kan
godt hævde retten til at tage sine
børn ud af skolen, selv om de godt
kunne fortsætte, men det vil i reglen
kun blive til fordel for én selv og til
skade for børnene."
Der tales her om, hvorvidt det bør
være en pligt for forældrene at lade
deres børn fortsætte i skolen i to år
efter det 14. år.
Her har hr. Lidegaard også sikkert
hovedsagelig kun tænkt på fiskeri-
områdernes børn, men ikke på bo-
pladsbørn i de egentlige fangerområ-
der. Sådan fortsat undervisning, navn-
lig hvis den skal ske ved, at børnene
sendes i kostskole, f. eks. i Upernavik
og Umanak, vil da medføre, at bør-
nene kommer bort fra deres frem-
tidige erhvervsmiljø, og de vil ved
tilbagekomsten være langt mindre
egnede til at kunne tilpasse sig fan-
gererhvervet, fordi de er blevet to år
ældre, og bylivet har givet dem vaner,
der afholder dem fra at søge tilbage
til bopladslivet.
Fuld tilslutning må man derimod
kunne give installatør Oluf Høegh, da
han ifølge „Grønlandsposten" i lands-
rådet „slog til lyd for, at frierhver-
venes interesse i at kunne tage deres
børn ud af skolen efter det syvende
skoleår, burde tilgodeses." Har hr.
xiøegh her tænkt på boplads- og ud-
stedsbørn i iangerområderne, kan man
give ham luid tilslutning.
Fangerfor ældre bør have ret til at
tage ae af deres børn — det gælder
også pigerne, de vordende fanger-
hustruer — der synes at vise anlæg
og lyst for fangererhvervet, ud af
SKolen, når de er 14 år.
i denne forbindelse vil jeg nævne
en loranstaltning, der med årene har
medxørt fangerstandens undergang.
Det vedrører de kostskoler for ud-
sleds- og bopladsbørn, som nogle fin-
der alene Dør placeres i kommunernes
byer, og nvortif de skal hen, allerede
nar de er 11 år. Det kan kun være
udmærket lor de fangerbørn, der har
vist særlig bogligt nemme, eller som
ikke synes at vise interesse tor fan-
gerlivet. Men for fangerbørn med in-
teresse for tangertilværelsen bør disse
skolehjem oprettes ved velproduce-
rende udsteder med dygtige lærer-
kræfter.
Det er i øvrigt en stor økonomisk
belastning for samfundet om man
kategorisk vil kræve, at fangerbørn
skal nave samme undervisning i dansk
som fiskeriområdernes børn. Tænk
blot på, hvad en børnehaveklasse ved
hvert udsted og hver boplads vil
koste. Fangerne og deres hustruer har
ikke samme behov for at lære dansk
som den, der vil være fører på en
rejekutter eller et søgående fisker-
skib eller stræber efter en stilling in-
den for fiskeindustrien, i handelsvirk-
somhed, eller som håndværker og en-
treprenør o. s. v.
Jeg vil gerne slutte med at un-
derstrege, at Grønland spænder
over så mange breddegrader, at
forholdene er så vidt forskellige
fra landsdel til landsdel, at kun få
får kendskab til dem alle. Et er
fiskeriforhold og et andet fanger-
forhold, og der må vises varsom-
hed mod at generalisere. Alt for
ofte hører og ser man i tale og på
tryk ikke helt gennemtænkte me-
ninger.
Detaljerede tal for hver by, udsted
og boplads for fangst, indhandling og
udhandling af produkter kan søges i
ministeriets årlige publikation: „Sam-
mendrag af Grønlands fangstlister
m. m.“
Af min egen produktion tør jeg må-
ske i denne forbindelse henvise til føl-
gende artikler i „Grønlandsposten":
„Vestgrønlands erhvervsforhold", 1953,
nr. 11, 12, 15 og 16. „Kan Grønland
give fredningsregler uden for søterri-
torier", 1956, nr. 1. „Grønlands over-
Naturlig
familie
planlægning
Beskyt Dem mod uønsket
svangerskab med et 1. kl.s luftkon-
trolleret og garantistemplet kondom s=_
(præservativ) fra Nordens største spe- J
cial-forr.etning og kontrollaboratorium,
Varemærke 10 kr. Sæl X 20 kr. Sæt X
»Prime« med SK-70 højeste naturlige følsomhed 3 æsker 9 stk. 7 æsker 21 stk.
»Le mur 3-D« i plasticetui, 3-dobbelt kontrolleret 4 æsker 12 stk. 9 æsker 27 stk.
»Creme Special«, propylak- tisk, cremebeh., lufttæt emb. 4 æsker 12 stk. 9 æsker 27 stk.
»Regard«, blå eller rød 4 æsker 12 stk. 10 æsker 30 stk.
»Itegardol« med creme 4 æsker 12 stk. 10 æsker 30 stk.
»Le mur de luxe«, Silke- transp. i sep. guldkapsler 6 æsker 18 stk. — 13 æsker 39 stk.
»Le mur«, silketransp., høje- ste styrke, i blik eller karton 7 æsker 21 stk. 15 æsker 45 stk.
»Latex 244« i karton 10 æsker 30 stk. 22 æsker 66 stk.
»Silke 244« i karton 14 æsker 42 stk. 30 æsker 90 stk.
Varen sendes diskret. — Or- dren ekspederes samme dag, den indgår. Vedlagt kontant □ Efterkrav □ Vedlagt i frimærker □ Check □
Navn:
Adresse:
Fabrikkernes Udsalg og Depot
Grønnegade 61 - ÅRHUS - Tlf. (061) 2 98 58.
g. p.
og underskud 1956". „Kårene i fanger'
distrikterne", 1958, nr. 18, 19, 20, 21, 22,
24 samt i 1959 i nr. 9, 10, 11 og
„Folkeflytningen til det ny Thule ,
1954, nr. 5. „Befolkningsflytning, bo-
ligstøtte og fangere", 1959, nr. 8. „Sæl-
fangsten og dens internationale regu-
lering", 1909, nr. 11, 13, 14, 15 og l6-
„En henvendelse til Grønlands fangst-
listeførere", 1960, nr. 8. „Fangeres og
fiskeres levefod”, 1961, nr. 20. „Hvad
fortæller fangstlisterne os?“, 1®®*'
„Fangerdis trusternes betydning i aet
gamle Grønland og i dag", 1963, nr.
Endvidere i tidssKriftex „Grønland •
„.tvårene i fangerdistrikterne 1", 1950,
side 58 og i II side 99. „Grønlands vig-
tigste sælart vender tilbage", ly£)lj’
side 357. „Mellemfolkelig regulering
af sælfangst i Grønlandshavet °g
Danmarksnavet", 1960, side 63. „Sæl-
fangsten ved New-Foundiand og Set*
Laurence-Bugten og dens regulering ,
1960, side 194. „Klapmydsbestanden
er i fare", 1962, side 104. Endvidere i
„Geografisk Tidsskrift" 1961, bind 6°>
side 16—38: „Grønlands jagt-
fangststatistik". I „Tidsskrift for den
grønlandske Tjenestemandsforening •
„Fangere og fiskeres levefod på den
nordlige vestkyst", 1961, august. „Pfis
differentiering som middel til befolk
ningskoncentration", 1961.
Rovfiskeri efter
laks i Grønland
Påstår et engelsk overhus-mec*'
lem — Angrebet afvist af dr*
phil. Paul M. Hansen, Grønlands
Fiskeriundersøgelser.
Skællaksen, der fanges heropPe
har været genstand for en debat
i det engelske overhus. Et medlem,
lord Balfour rettede et kraftigt
angreb på det grønlandske lakse-
fisken og karakteriserede det som
rovfiskeri. Han opfordrede den bri-
tiske regering til at kontakte den
danske, inden laksebestanden 1
Europas floder er ødelagt.
Lederen af Grønlands Fiskeriunder-
søgelser, dr. phil. Paul M. Hansen har
udtalt sig følgende til Ritzaus Bureau*
Jeg må absolut afvise angrebet. F*e
er rigtigt, at en hel del grønlandske
fiskere har tjent gode penge ved den
ekspansion, der har været i laksefi-
skeriet de senere år, men det kan Pa
ingen måde karakteriseres som rov-
drift.
Dr. phil. Paul M. Hansen fortsætter
bl. a.: En kritik burde hellere rettes
mod de nationer, der har trawlere Itfif-
gende uden for Grønlands fiskeri-
grænser, som tager rub og stub
småtorsk — til betydelig skade f°r
grønlandsk fiskeri. Her er i høiere
grad tale om rovdrift. j
Der er intet biologisk at udsætte Pa
laksefiskeriet ved Grønlands kyster>
og jeg tvivler stærkt på, at der er
grund til frygt for, at laksefiskeriet
andre steder vil tage væsentlig skade
af de relativt få grønlandske fiskeres
fangster, slutter Paul M. Hansen.
Bladet „Field", London, havde den
5. maj i år et indlæg om Grønlands-
laks. Det fremgår heraf, at den totals
fangst for Europa og Canada i
var 8,75 mili. kg, og i 1962 var fang-
sten faldet til 6,65 mili. kg. I artiklen
hedder det videre, at det ser ud, sorn
om laksebestanden på begge sider af
Atlanterhavet er udsat for fare Pa
grund af det grønlandske fiskeri.
(Det sidste afsnit stammer fra „Fi-
skaren").
12