Atuagagdliutit - 22.07.1965, Blaðsíða 14

Bør bopælskravet ophæves
— eller skal det skærpes?
Landsrådet skal i sin samling til september tage stilling til problemet i
forbindelse med revision af erhvervsloven. — Oprettelse af Grønlands
Afsætningsråd for at stabilisere pris og kvalitet.
Skal Grønland — gennem en eventuel ophævelse af bopælskravet — åbnes
for fremmed kapital? Således at alle, uanset statsborgerskab og fast bopæl, kan
nedsætte sig og drive erhvervsvirksomhed — såvel inden for håndværk og
industri som fiskeri? Vil det blive til fordel for Grønland eller give bagslag
i form af ringere erhvervseksistens for den grønlandske befolkning? Hvad
tjener i det hele taget Grønlands fremtid bedst —■ et fortsat statsmonopol eller
indførelse af den private ejendomsret og fri konkurrence?
Hvad synes De om Radioavisen?
Et spørgeskema udsendt til lytterne — Kan tilbagesendes uden udgiO
for afsenderen.
Som læserne vil bemærke, er der
i dette nummer af „Grønlandspo-
sten“ indlagt et spørgeskema om Ra-
dioavisen.
Over for „Grønlandsposten11 oply-
ser Radioavisens leder, redaktør Jør-
gen Benzon, at man ved hjælp af
dette skema vil prøve at få så mange
oplysninger som muligt om, hvorle-
des lytterne ser på Radioavisen. Som
det vil ses skal de allerfleste af
spørgsmålene blot besvares med et
kryds, og redaktør Benzon anmo-
der indtrængende om, at så mange
som muligt udfylder skemaet.
„På grund af de store afstande, de
dyre kommunikationsmidler og
manglen på en daglig trykt presse
er det svært at få et indtryk af, om
lytterne er tilfredse med Radioavi-
sen", udtaler redaktør Benzon. „Ved
hjælp af de udsendte spørgeskemaer
håber vi at få så mange oplysninger
at vi kan lave den Radioavis, som
lytterne vil have. Radioavisen er be-
folkningens tjener og skal være sa-
dan som befolkningen ønsker det.
En fyldig besvarelse vil sætte os i
stand til at lave den Radioavis, som
man ønsker her i Grønland."
Det er første gang, at systemet
„modtageren betaler portoen" benyt-
tes i Grønland. Det betyder simpelt-
hen, at afsenderen ikke skal bekym-
re sig om frankeringen, men blot af-
sende skemaet.
Spørgeskemaet er fremstillet i to
dele: en grønlandsk og en dansk del.
Den grønlandske lytter skal kun ud-
fylde det grønlandske spørgeskema
og afrive det danske skema, medens
den danske lytter udfylder den dan-
ske del. Da det er sandsynligt, at
flere end netop den enkelte modtager
af „Grønlandsposten" ønsker at ud-
fylde skemaet vil Radioavisens kor-
respondenter rund om i Grønland
modtage et mindre oplag, således at
alle, der ønsker det, kan udfylde.
Det er dette store, altoverskyggende
problem — bopælskravet — lands-
rådet bl. a. skal tage stilling til i sin
samling til september. I det ekstra-
ordinære møde i maj havde man ikke
lejlighed til indgående at drøfte revi-
sionen af erhvervsloven efter det lov-
forslag, som G-60 har givet udkast
til. Men da en revision af loven skal
diskuteres i folketingssamlingen 1965
—66, vil det være nødvendigt, at
landsrådet finder frem til en samlet
indstilling om problemerne.
NÆRINGSBEVIS TIL
ANDELSFORENINGER
Den nugældende lov indeholder to
bopælskrav. For at drive erhvervs-
mæssig fangst, fiskeri og jagt på det
grønlandske landterritorium eller in-
den for 12 mile grænsen, kræves, at
man har fast bopæl i Grønland, men
ikke, som i forbindelse med udstedelse
af næringsbevis til handels- og indu-
strivirksomhed, dansk indfødsret og
fast bopæl i Grønland mindst seks
måneder forud for ansøgningen om
næringsbrev.
I det nye forslag bibeholdes bopæls-
kravet i begge forbindelser, men sam-
tidig foreslås det bl. a., at foreninger
og selskaber skal kunne drive fiskeri
m. m., når to tredjedele af bestyrelsen
eller selskabets deltagere er danske
og bosat i Grønland.
Dette ændringsforslag er stort set
kun en lovfæstelse af den hidtidige
dispensationspraksis. I den nugæl-
dende lov er der adgang for ministe-
ren til at dispensere fra kravet om
bopæl i Grønland. I lovforslaget fore-
slås denne adgang udvidet til også at
omfatte dansk indfødsret. Udvalget
bemærker i denne forbindelse, at der
herved kan skabes mulighed for, at
grønlandske fiskere i uddannelsesøje-
med kan fiske fra fremmede skibe i
grønlandske farvande.
I reglerne om udstedelse af næ-
ringsbevis forelås det, at også an-
delsforeninger skal kunne løse næ-
ringsbrev, og at dets gyldigheds-
område skal udvides til at gælde
hele Grønland og ikke som nu kun
kommunen. Endvidere foreslås, for
at man nøje kan følge udviklingen
af de erhvervsforanstaltninger, der
indføres, at der skal kunne ind-
hentes regelmæssige oplysninger
fra alle erhvervsdrivende i Grøn-
land, således som man gør i Dan-
mark.
DE DANSKE OG FISKERIET
Flertallet inden for G-60 har ikke
villet foreslå ophævelse af bopæls-
kravet for så vidt angår adgangen til
at drive fiskeri på fiskeriterritoriet,
men man udtalte sin beklagelse over,
at kun få ikke-bosiddende danske
fiskere har deltaget i fiskeriet ved
Grønland. Et sådant fiskeri mener
man kunne have opmuntret de grøn-
landske fiskere til dels en højere tek-
nik og til søgående fiskeri.
Et mindretal udtaler, at bopælskra-
vet bør opgives, så alle danske fiskere
får lige adgang til at fiske i alle grøn-
landske farvande, så interessen for
fiskeri på bankerne blandt grønland-
ske fiskere kunne fremmes.
Fra grønlandsk side har man ønsket
bopælskravet skærpet, bl. a. fordi man
mener, at danske og færøske fiskere,
der ikke er bosat i Grønland vil hin-
dre grønlandske fiskere i at drive
lønnende fiskeri.
Alle udvalgsmedlemmer har imid-
lertid været enige om at fremhæve,
at grønlandske fiskere ikke i frem-
tiden kan påregne at drive lønnende
fiskeri inden for tre mile grænsen,
og at industrivirksomhederne ikke vil
kunne opretholdes alene på basis af
den fangst, som hjembringes inden for
tre mile grænsen.
HVEM SKAL FISKE SKÆLLAKS!
På landsrådets ekstraordinære sam-
ling i maj udtalte bl. a. Peter Heil-
mann, at det store problem for grøn-
landsk fiskeri i dag var tilførslen af
råvarer om vinteren. Det ville nok
bedre sig med den udvikling, der skete
inden for den grønlandske fiskerflåde
og med den tilsyneladende bedring af
torskebestanden. Andre danske stats-
borgere havde jo gjort bestræbelser
for at få adgang til fiskeri i de indre
grønlandske farvande for dér at dan-
ne enklaver, skabe deres egen produk-
tion og derefter rejse hjem med den
uden at bidrage til en ophjælpning af
den grønlandske produktion. Lakse-
fiskeriet spillede efterhånden en vok-
sende rolle, og grønlænderne så frem
til dette fiskeri. Men de stigende
laksefangster havde bevirket, at mar-
kedet var blevet overmættet med laks
med det resultat, at indhandlingspri-
serne for laks var faldet voldsomt.
Man kunne sikkert forestille sig, hvad
det ville betyde for markedet og for
indhandlingspriserne i år, hvis der
havde været tilladelse for alle danske
statsborgere til at drive laksefiskeri
i de indre grønlandske farvande.
Både Hans Lynge, Anthon Petersen
og Anda Nielsen var enige med Peter
Heilmann, og Alibak Josefsen anså
forslaget for at betyde en beskyttelse
af de erhvervsdrivende i Grønland.
PROBLEMER MED EFTA
Udvalget har foreslået, at central-
salget opretholdes, men at afgifts-
bestemmelserne ophæves. Hermed vil
nok det konjunkturpolitiske hensyn
blive noget svækket, men dog stadig
opretholdt, idet tanken med central-
salget bl. a. er en vis priskontrolle-
rende indflydelse, og man foreslår, at
det også kommer til at omfatte dan-
ske fiskere med fiskeritilladelse.
Selv om der i lovforslaget som om-
talt ikke er flertal for at ophæve bo-
pælskravet, bemærkes der dog, at de
hensyn, der i sin tid førte til indfø"
relse af kravet, måske kan varetages
på en anden måde. Faren for mono-
poldannelser og konjunktursvingnin-
ger vil næppe kunne begrunde, at
bopælskravet opretholdes. Hensynet
til muligheden for at den grønlandske
befolkning selv kan etablere selvstæn-
dig virksomhed, kan begrunde bo-
pælskravets opretholdelse, men for-
målet kan muligvis tilgodeses ved ind-
førelse af erhvervsskatteregler i Grøn-
land, såfremt skadelige virkninger
spores. Hensynet til oplæring af den
grønlandske befolkning i selvstændig
virksomhedsledelse kan muligt befor-
dre bopælskravets afskaffelse.
Der kan også blive visse proble-
mer i forbindelse med EFTA. Ved
forhandlingerne om Grønlands til-
slutning til EFTA blev opnået,
de særlige regler for erhvervs-
udøvelse i Grønland blev opret-
holdt uanset at disse, for så vidt
angår bopælskrav og indfødsret, er
i strid med EFTA-reglerne. Ophæ-
ves bopælskravet, må det forudses,
at disse særregler ikke kan opret-
holdes over for EFTA med den
virkning, at EFTA-partnerne ma
forventes at ville stille krav ovn
lige adgang med danske borgere til
etablering i Grønland.
OPHÆVELSE AF K-FONDEN
I forbindelse med gennemførelse af
den nye erhvervslov skal et forslag
om et Grønlands Afsætningsråd også
træde i kraft. Lovforslagets hoved-
bestemmelse siger, at udførsel af salg
for øje fra Grønland af grønlandske
produkter — bortset fra kul og mine-
raler — kun må finde sted gennem
virksomheder, der er autoriseret af
afsætningsrådet eller gennem KGH-
Afsætningsrådet træffer ikke selv af-
taler eller forestår salget, men skal
overlade det til de autoriserede virk-
somheder og KGH.
KGH har siden 1950 fungeret som
salgsorganisation og de dispensationer,
som loven af 1950 gav mulighed for,
har været flittigt brugt, således at der
i realiteten har været fri eksport af
fiskeprodukter, dog pålagt eksport-
afgifter.
Lovforslaget bygger på en flertals-
indstilling i G-60. Man var af den op-
fattelse, at eksporten af grønlandske
produkter bør samles på en sådan
måde, at man opnår så store eksport-
mængder, at de kan bære et effektivt
salgsarbejde og således, at man und-
går indbyrdes konkurrence på kvalitet
og pris. G-60 har endvidere foreslået,
at samtlige eksportafgifter ophæves,
og at konjunkturudligningsfonden i
sin nuværende form ophører, og denne
indstilling bygger lovforslaget på. Et
mindretal var imod et centralt salg-
Det ville modarbejde, at interesserede
erhvervsdrivende investerer kapital i
Grønland, mente man.
Lovforslaget indeholder også be-
stemmelser om, at afsætningsrådet
kan fastsætte fælles produktionsnor-
mer og kvalitetskrav for at højne og
sikre kvaliteten.
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv effer brochurer om
kamera og tilbehør.
assilissutinut aforfugsséinutdlo
agdlagfifsivigssaK
HILDING FOTO
Østerbrogade 25 — København 0*
Tlgr.-adrs.: Hilding Foto
Golfitornlgssaic xanga erininånguarsse ..!
aricartartoic Kurt Hansen imap naricane angutivingmut nalerKutdlulnartumik sullaKarpoK.
nasaussarssua isumangnaitdlisagaK ajomångivlgsumik singartltersfnauvoK ikårtarfillorto-
KardlunilOnit umlarssualivlngme sanaortortoKartitdlugo.
Nu skal det gøre godt med en Golf!
Dykker Kurt Hansen har et rigtigt
mandfolkejob på havbunden. Der kan let
komme buler 1 dykkerhjelmen, når der
bygge3 broer og havneanlæg.
GOLF
TEMPO
o/ekker^
— I ET
TEMPO med den smukke, dæmpede glans er den helt rigtige maling til træ,
jern og metal ude som Inde. TEMPO er fantastisk let at male med — dækker 1 et
strøg. Fås 1 et væld af nuancer. TEMPO fabrikeres af Danmarks største farve- &
lakfabrik.
TEMPO aklsungnekarpatdlångitsOK Kissungnut, saviminernut sagfiugagssanutdlo
avdlanut igdlup iluane silamilo atusavdlugo nalerkiinerpauvok. TEMPO Kallpau-
tigiuminaKaoK — atausiåinardlugo taglardlugo namagtardlune. Kalipautit éssigl-
ngitsorpagssult pineicarslnåuput. TEMPO sananeuartarpoK Danmarklme Kalipau-
tlliorfit låkillorfitdlo angnerssåne.
SADOLIN & HOLMBLAD A/S . KØBENHAVN
pujortaut BBB nunarssuarme pujortau-
tlliorflt angnerssåne sananenartarpoK.
taimåltumlk pujortautitårniaruvit pitsau-
ssumik plsåsavdlutit Kularlsångilat sa-
naneKartarmata pujortauslagssat pitsau-
nerpåglnavlt atordlugit uklorpagssuame
illniardluarslmassunitdlo nåkutigineicar-
dlutlk unlngatlneKancårtartut; atulltiga-
lugit namagssartlk pigerfirtarpåt. tupa
pltsaussoK BBB-mlk pujortauserdlugo
sule mamamerulersarpok. Tulult-nunåne
sananeKartarpok.
Model 318 plnexarslnauvox merxllik TWO STAR, manigsox ImalOnit
manilakulugtumik xållk.
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle formål
slkunlk ajomartorsluteicar-
sinauneK plssutlgalugo mo-
torit åssigingltsut tamar-
mlk pisiaritineKarslnåuput
sisangmlk mångertomlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til isvanskellg-
hedeme kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuait lsumangnalt-
sok UliatungitsoK
ikussu kuminartoK
siviaOmlk piussartoic
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
plneKarslnauvoK 25-nit 330 hestillngnut 1—2 åma 3
cylinderenardlune. elektrisk omstyrlnglllk — 2 takts
Semi-Diesel, ingnåtdlagissamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersomeKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
14