Atuagagdliutit - 22.07.1965, Blaðsíða 27

uk. 1 igdlume iluaKutaoKaoK
„ukioK atauseK igdlume," årmgssu-
sslnerussoK pitsavik, augustime sep-
temberimilo autdlarterKisaon, arnat
lnusugtut kingumut „atorfineråsav-
dlutik." taimatut iliniartarneK arna-
nut inusugtunut tamanut pingitsora-
ne 0-tortitariaKaraluartOK inusugtunut
angnertumik iliniarfiussarpok anger-
dlarsimavfingme sulivdluarnigssa-
7tak, nerissagssiornermik, evKiainer-
inik, errorsinermik, mérKerinermik pi-
sl0rtornermigdlo. tamatuma saniati-
9ut iliniartungortoK pissugssaussar-
Pok nal. ak. 120-ne iliniartitaunigssa-
Tnut ukunane: nerissaicamermik ilini-
amerme, evKiluisårnermik, mérKeri-
Permik, Kavdlunåt ouausinik kisitsi-
nermigdlo.
uvdlormut sulivfik nal. ak. 9-nik
sivisussuseKarpoK, uvdlup Kiterarne-
rata migssåne atåinartumik nal. ak.
Mngajuata Kenta sulingivfeKartaria-
Kardlune, nagdliutut atauseK avdlor-
tardlugo uvdloK nåvdlugo frértaria-
KarpoK, arfiningornerit sapåtitdlo av-
dlortardlugit arfiningornerme uvali-
kut nal. mardlunit frértariaKardlune
aMalo sapåtip akiinerane uvdluinaK
atauseK frértariaKardlune. atuarnerup
nalåne uvalikut atautsinit frértaria-
KarpoK.
iliniartoK ukiup atautsip ingerdla-
berane akigssarsiaKardlune uvdlune
tt-ine fériaKarsinautitauvoK.
igdlume ningiut arnamik inusugtu-
Mik igdlumititaKamiartut ilisimassa-
naKarpåt arnaK inusugtoK iliniar-
ttingmat, tåssa igdlume ningiussoK ar-
namik iliniartitsissugssaungmat, åma-
i° ingmikutdlunit oKautigissariaKå-
erKortumik
nerissarit
PerKissuserput uvdluinarne neri-
ssavtinit sunemeKarsimassorujugssu-
v°k. inussutigssat pingitsorsinåungi-
savut tamaisa nerissavta akugissaria-
Karpai, sordlo kaloriat, protein (ægge-
hvidestoffit), kalk, jern, åmalo A,- B,-
C.- D-vitaminit. uvdluinarne nerissa-
Vut perKigdluamigssarput Kulamå-
nginerusaoK, nerissatdle åssigiåginar-
Patdlårpata akussugssatut taigome-
Kartut ilåt atauseK ardlagdlitdlunit a-
Migautaussardlutik tauva tåuko ami-
gautiginerat pivdlugo nåparsimasso-
ru j ugssuångorsinauvugut.
A-vitamin
vitamin tåuna tingungme, pingårtu-
Mik aulisagkat tinguine aulisagkanilo
Pualasune (eKalungne, angmagssang-
ne, Kaleralingne, angmagssagssuame
ii- il.) angnertoKissumik akuvoK ki-
salQ imungme, måningne, punerme
Margarinamilo. erKaimajugdle nånut
ugssuitdlo (taKamussat) tingue A-vi-
taminimik ima akoKartigiput inga-
ssautdlugit nerigåine mavianartoru-
jugssusinauvdlutik, pingårtumik mér-
Kanut.
nautsivingme nautitat ilait sordlo
Srønlkål, spinat, purløg (uvanitsuar-
Kat), persille gulerodilo akoKarput A-
vitaminimut erKainartumik karotini-
Mik taineKartartumik. tåuna inalug-
kat igånut ångukångame A-vitami-
ningortineKartarpoK.
Spis rigtigt
Vort helbred er i høj grad afhængig
at den daglige kost. Den bør inde-
holde alle de stoffer, vi har brug for
s°m livsnødvendige, bl. a. kalorier,
Protein (æggehvidestof), kalk, jern og
A-, B-, C- og D-vitamin. Får vi dag-
iig en varieret kost, der indeholder
aile disse stoffer, kan det sikre os et
Sodt helbred, medens en ensformig
kost, der er fattigt på et eller flere af
disse stoffer kan medføre alvorlige
Mangelsygdomme.
^-VITAMINET
rindes i store mængder i lever, særlig
fiskelever og i fede fisk (fjeldørred,
nngmagssat, hellefisk, sild m. m.) og i
Mælk, æg, smør og margarine. Men
Pas på — j leveren hos isbjørne og
rvrnmesæl er A-vitaminindholdet så
højt, at man kan blive alvorligt for-
giftet, hvis man får for meget, især
hørn.
1 en del grøntsager, f. eks. grønkål,
sPinat, purløg, persille og gulerod fin-
nes et stof, der ligner A-vitaminet, og
s°m man kalder karotin. Ved forbin-
delse med tarmvæggen omdannes det
til A-vitamin.
ngilaK igdlume ningiussup angerdlar-
simåinartunigsså.
septemberime atautsimitineKåsåput
igdlume ningiut arnatdlo inusugtut i-
liniartut arnait, apermitit itisilertari-
aKarsinaussut atautsimmerme tåssane
OKatdlisigineKåsavdlutik.
amat inusugtut akigssarsiarigsår-
tugssåuput. Kåumatine sujugdleme
pingasune OKåtårneKarfigtut issigine-
Kartune inusugtoK 15 inordlugit ukiu-
lik Kåumåmut 60 kr-sissåsaoK, tama-
tuma kingorna 80 kr-sissåsavdlune,
16-inik ukiulik 70 kr-sissåsaoK tama-
tumalo kingorna 90 kr-sissåsavdlune,
16 sivnerdlugit ukiulik 80 kr-sissar-
KåsaoK kingornalo 105 kr-sissåsavdlu-
ne.
inusugtut Kalåtdlit-nunåne Dan-
markimitunut nalerKiutdlugit ani-
ngaussartutigssat ilaisigut akilersuga-
kinerungmata sordlo nåparsimaler-
nigssamut sitdlimasineK ajormata
Kåumåmut 15 kr-nik, sporvogninut S-
toginutdlo ilaunerme 30—40 kr-nik
avdlarpagssuarnigdlo måne ilisimane-
Kångitsunut (atorneKångitsunut) aki-
lineK ajormata ingassåussineruvatdlå-
.sagunångilaK pingitsailiussardlune si-
pårtitsineK atomeKarsinaugaluarpat.
KujananaoK inusugtut ilait må-
ne Danmarkimilunit iliniarKing-
nigssamut kajumilertarmata, ima-
lunit naleKardluartunik piserusu-
lertarmata. igdlume ningiussup u-
nerartisinaussaraluarpagit ani-
ngaussarsiap ilai, procentiat suju-
mut isumaKatigissutigineicarérsi-
massoK, taimailiornikut arnat inu-
sugtut aningaussanik atordluainig-
ssanik ilitsersuneuåsagaluarput su-
ngiussisineKåsagaluardlutigdlo, sor-
dlo ilikartineKarsinaugaluardlutik
aningaussanik atordluainarneru-
ssok pisiaic atautsikut akilerdlugo
pisiarigåine nåvferartumik akiler-
sugagssamik pisinermingarnit.
„igdlume ukioK atauseK" peKatauv-
figiniaråine najugarissane ningiut pe-
Katigigfinut Nungmilo åmåtaoK kost-
konsulent Birgit Esmarkimut orni-
gutdlune nalunaiginartariaKarpoK.
kd.
kavfip
pingortarnera
kilup KerKanik kavfisinerit tamaisa
kavfit paomartait 1500 imalunit or-
piup kavfigssagdlip atautsip ukiume
atautsime inerititagai angerdlåutarpa-
vut. orpik kavfigssalik kavfip paor-
naussartånit pitsaunersiugkamit a-
tautsimit pingortarpoK, ukiutdlo si-
samat ingerdlaneråne KaKortunik siv-
kersoKalertardlune, sivkerneritdlo
kingorna paomångutarput augpalug-
tut. paornat tåuko „ujaragtait" kavfit
paornaussarissarpait.
Colombiame ukiumut kavfinik 360
miil. kr-nik nunanut avdlanut tuni-
ssaKartartume orpit kavfigssagdlit a-
merdlasorssuåkutåratik ilaKutaringnit
ipigineKartarput, maskinat atomagit
— agssåinarssordlune — pårineKar-
tardlutik katerssuivfigineKartardlu-
tigdlo. paornat „ujaragtait" mardluk
paornartåinit pérneKåsagångata ait-
såt maskinat atorneKartarput. kavfit
paornartaisa „ujaragtait" errortorne-
Kartarput, amiussaK Kagdliutåt pér-
neKartardlune naggatågutdlo pitsåu-
ssusé najorKutaralugit ingmikortiter-
neKartardlutik.
mianerssorit
atissanik saligångavit mianerssor-
tarniarit. tamatigut igalåp angmassup
sånitåsautit. benzinap stenkulsnaftap
pingårtumigdlo tetraklorkulstofip ai-
lai ilungmut anersåriutisavdlugit na-
vianarsinåuput. Rigshospitalime Kø-
benhavnimitume påsineKarsimavoK i-
nuit ilait tetraklorkulstofimik ilung-
mut anersårussisimassut tartumikut
akornuserneKaruj ugssuartartut.
Pas på
biksemad karrylik
(inungn. 5-inut)
Vs kg neKe (arferup, puissip, nerssu-
ssup, savårKap pulukivdlunit neKå)
imalt. pulukip saneramernga.
1 kg kartofler
1 liter migss. imuk
imimineK (ilugtitsinavérsårtugssa)
karry taratsutdlo
ilisimaneKartutut biksemad åssigl-
ngitsorpagssuarnik nerissagssiarine-
KarsinauvoK. ilåt imatut sananeKar-
sinaUvoK, mamavigtarpordlo! karry
KanoK agtigissoK akuliuneKåsanersoK
nangmineK aulajangertariaKarpoK. ki-
migtunåmago autdlarteriarit Kivdler-
tussardle karrymik imalik saningnut
nerriviup Kånut ilivdlugo.
kartoffilit KalipaiarneKåsåput, a-
ngivatdlångitsungordlugit avgorneKå-
savdlutik, neKinutdlo igamitunut kar-
rymik, taratsunik, imiminerxnik i-
mungmigdlo akuneKåsavdlutik, imuk
ima agtigissoK atorneKåsavdlune kar-
toffilit monssusimalåginåsavdlutik.
sagdlaitsumik KalåuneKåsåput —
nal. ak. atauseK migssiliordlugo — i-
mup kartoffilinit kinertineKarnera ti-
kitdlugo. niuvertarfik gulerodeKar-
pat hvidkåleKarpatdlunit råkostsala-
tilioriardlune biksemadimut igdluliu-
sinaugåine mamaKutaussaKaoK.
gulerodinit salatiliaK
gulerodit ipilitdlo aserortigkat (ri-
vemik) amerdlaKatigit imalt. gule-
rodit aserortigkat sericulugtuliussat
pingasoniautåinik amerdlåssusigdlit,
imalunit gulerodinait aserortigkat
marinademik akuneKåsåput. marina-
deliusaguvit akusavatit: citronsaft i-
miliussamit pingasoriåumik angneru-
ssok ingmaralånguaK sukutalerdlugit,
imalt. imiliussap mardloriautånik sér-
nartoK, taratsut Kasilitsutdlo.
hvidkålimit salatiliaK
hvidkål kigtigaK ipilit aserortigkat
mardloriautåt, imalt. hvidkål kigtigaK
rødbedit igalåminermitut („aKerdlor-
tigkat") kigtigkat sisamariautåt, imalt.
hvidkål kigtigaK serKulugtut arfinile-
riautåt marinademik akuneKåsåput.
marinade Kulåne taineKartutut sana-
neKåsaoK imalunit imatut: olia sér-
nartup citronsaftivdlunit pingasoriau-
tå, taratsut Kasilitsutdlo. (marinade-
liaK tåuna aulatemeKardluåsaoK).
kostkonsulente.
Et år i huset en god ting
Den udmærkede institution „Et år
i huset" begynder i august og septem-
ber med et nyt hold unge piger. Denne
uddannelse, der faktisk burde gøres
obligatorisk som en slags huslig vær-
nepligt, giver de unge en grundig op-
læring i det praktiske arbejde i et
hjem, i madlavning, rengøring, vask,
barnepleje og indkøb. Desuden er-
eleven forpligtet til at deltage i 120
timers teoretisk undervisning i fagene
ernæringslære, hygiejne, barnepleje,
dansk og regning.
Arbejdstiden er 9 timer med en
samlet fritid på 2V2 time midt på
dagen, hveranden helligdag helt fri,
hveranden weekend fra lørdag kl. 14
samt én ugentlig fridag. Kursusdage
holdes fri fra kl. 13. Eleven har krav
på 14 dages ferie med løn i årets løb.
De husmodre, der ønsker en ung
pige i huset, må være klar over, at
hun er elev, ikke kivfaK, d. v. s. at
husmoderen forpligter sig til at op-
lære hende, ligesom det er en selv-
følge, at hun selv er hjemmegående
husmor.
I september vil der blive holdt et
møde mellem husmødrene og de unge
pigers modre, hvor eventuelle tvivls-
spørgsmål kan blive gennemdrøftet.
De unge piger får en relativ god
løn. De første tre måneder, der bereg-
nes som prøvetid, får en ung under
15 år 60 kr. derefter 80 kr. om måne-
den, 16 år 70 kr. og derefter 90 kr., og
over 16 år får de 80 kr. og derefter
105 kr.
I betragtning af, at de unge her
i Grønland ingen udgifter har så-
ledes som f. eks. i Danmark, hvor
der bl. a. skal betales sygekasse på
15 kr. om måneden, kørepenge til
sporvogn eller tog med 30—40 kr.
og mange andre ting, som man
ikke kender til i Grønland, var det
vel ikke en helt urimelig tanke,
om man indførte en vis form for
tvangsopsparing.
En del unge får jo heldigvis lyst til
Kaffens vej
Hver gang vi køber et halvt kilo
kaffe, hjembærer vi 1500 kaffebær
eller et års høst fra en enkelt kaffe-
plante. Kaffetræet stammer fra en
enkelt udsøgt bønne, og efter fire års
forløb springer træet ud med hvide
blomster, som sætter røde bær. Det
er kernerne i disse bær, der bliver til
kaffebønner.
I Colombia, som eksporterer 360
mili. kg kaffe om året, vokser træerne
i små familiebrug, og al pasning og
plukning gøres med hånden. Kun når
bærrenes kød skal skilles fra de to
kerner, kaffebønnerne, tages en ma-
skine til hjælp. Bønnerne vaskes og
befries fra deres hinder og sorteres
tilsidst.
når De renser tøj. Stå altid foran et
åbent vindue. Dampe fra benzin, sten-
kulsnafta og navnlig tetraklorkulstof
kan være farlige at indånde. På Rigs-
hospitalet i København har man op-
daget, at visse mennesker er så mod-
tagelige over for dette stof, at deres
nyrer er blevet alvorligt angrebne.
REJSEGRAMMOFONER
brugis - mod 10 grammofonplador
oxaluglartul angatdiilagkat
atornikut — oicalugtartuvdlo
nOlal 10
85,00 kr. + nagslOnerata akia Uångut-
cllugo Ugunerane akUlgagssingordlugU
nagsi ån eKåsåput
Kr. 85,00 + porto, aendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
en videregående uddannelse her eller
i Danmark eller lyst til at købe en
større værdifuld ting. Hvis husmode-
ren tilbageholdt en nærmere aftalt
procent af lønnen, kunne man på den
måde også vænne de unge til at
disponere økonomisk og bl. a. lære
dem, at det er sundere økonomi at
købe kontant i stedet for på afbeta-
ling.
Indmeldelse til „Et år i huset" sker
hos den stedlige husmoderforening og
i Godthåb også til kostkonsulent Bir-
git Esmark.
kd.
BIKSEMAD MED KARRY
(5 pers.)
V2 kg kød (hval-, sæl-, okse-, lam-
eller svinekød) eller stribet flæsk.
1 kg kartofler,
ca. 1 l. mælk,
lidt vand (hindre retten i at bræn-
de på),
karry og salt.
Biksemad kan som bekendt laves på
mange måder. Her er en af dem — og
den er god. Hvor meget karry, der
skal i, er en smagssag, men De kan
begynde med lidt, og så stille karry-
dåsen ind på bordet.
Kødet skæres i terninger, der bru-
nes i en gryde.
Kartoflerne skrælles og skæres i
mindre stykker, der kommes i gryden
til kødet sammen med karry, salt,
ganske lidt vand og så meget mælk, at
kartoflerne er dækket.
Retten koger på lille blus, til kar-
toflerne har jævnet mælken — ca. 1
time.
Har butikken gulerødder eller hvid-
kål — smager det godt med råkost-
salat til denne ret.
GULERODSSALAT
Lige dele revet gulerod og revet
æble eller
3 dele revet gulerod og 1 del rosi-
ner eller
blot revet gulerod.
— Vendes i marinade lavet af 3
dele citronsaft, 1 del vand og meget
lidt sukker eller 2 dele eddike, 1 del
vand, sukker, salt og peber.
HVIDKÅLSSALAT
2 dele snittet hvidkål og 1 del rev-
ne æbler eller
4 dele snittet hvidkål og 1 del
strimlede syltede rødbeder eller
3 dele snittet hvidkål og 1h del
rosiner.
— Vendes i marinade som ovenstå-
ende eller 3 dele olie, 1 del eddike el-
ler citronsaft, salt og peber (denne
marinade skal rystes godt sammen).
Kostkonsulenten.
TIL SYGEHUSET I NARSSAK' SØGES DAME
Til at forestå det daglige arbejde i køkkenet på sygehuset i
NarssaK søges snarest en kvalificeret dame. Ansøgere der har gen-
nemgået kursus for økonoma- og kantinemedhjælpere Godthåb
1963—64 vil blive foretrukket. Ansøgning med udførlige oplysninger
om alder samt tidligere beskæftigelse m. v. bedes indsendt senest
den 10. august 1965 til:
Landslægen, Godthåb.
Narssame néparsimavingme igassugssax
Narssame nåparsimaviup igavfiane uvdluinarne sulissugssaK ar-
naK pisinauvdluartoK pigssarsiariniarneKarpoK. atorfiningniartut
økonomat kantinelo suleKataussut Nungme 1963—64-imilo kursuse-
KartineKarnerine peKatausimassut piumaneKarnerusåput. atorfi-
ningniardlune Kinutine ersserKigsumik nalunaersimåsåput Kavsinik
ukioKarneK, matuma sujornagut sume sulisimaneK il. il., Kinutigi-
ssardlo kingusingnerpåmik 10. august 1965 unga nagsiuneKåsaoK:
Landslægen, Nuk.
FØDSELSHJÆLPERSKE-ELEVER
Til uddannelse som fødselshjælpersker ved Egedesminde syge-
hus og andre sygehuse på kysten søges 1. september 1965 et antal
unge piger.
Alder: Over 16 år.
Forkundskaber: Så god en skoleuddannelse som mulig, men
ikke absolut krav om nogen eksamen. Danskkundskaber og „Et
år i Huset" en stor fordel.
Uddannelsens varighed: Uddannelsen er 4-årig og afsluttes
med diplom som fødselshjælperske og med bevis som syge-
medhjælper. (Dette sidste giver adgang til ansættelse i Dan-
mark).
Eventuelle ansøgninger samt udtalelse fra skolelederen og tid-
ligere arbejdsgivere sendes til Landslægen i Godthåb snarest mu-
ligt og senest 10. august 1965.
Landslægen, Godthåb.
ernisugsiortumut iliniarfugssat
Ausiait nåparsimaviåne nåparsimavingnilo sinerissame avdlane
iliniartugssat 1. september 1965 autdlartitugssat arnat inusugtut
ardlagdlit pigssarsiariniarneKarput.
utorudussuseK: 16 sivnerdlugit ukiugdlit.
ilisimassaKarårneu: atuarfingme pitsaunerpåmik iliniarsima-
ssussariaKarput, soraerumérsimanerdle piumassarineKångivig-
poK. Kavdlunåtut pisinauneK ukiordlo atauseic igdlumisimaneK
iluaKutaussorujugssusåput.
iliniarnerup sivisussusia: iliniarneK ukiunik sisamanik sivisu-
ssuseKarpoK naggaserneKåsavdlune ernisugsiortutut agdla-
gartartårnermik nåparsimassunigdlo pårssissut ikiortåtut
(sygehjæiperitut) ugpernarsåumik agdlagartartårnermik. (tai-
neKartoK kingugdleK pigigåine Danmarkime atorfiningneK
ajornångilaK).
iliniartungorumavdlune Kinutigissat atuarfingme pissortap raa-
tumalo sujornagut sulisitsissorisimassat KanoK pisinautiginermik
nalunaerutait ilångutdlugit Nungme landslæge piårnerpåmik
kingusingnerpåmigdlo 10. august 1965 nagsiuneKåsåput.
Nungme landslæge.
27