Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-iaf sisamångorneK 3. februar 1966 Nr. 3
En del af GTOs nye 'indkvarteringslejr i Godthåb. — Udsigten er der ingen,
der klager over, men .... — Vi henviser i øvrigt til side 3.
En femårs-plan til
1245 millioner kroner
Investeringerne i perioden fra 1966—70 vil blive ca. 75 pct. større end
i de foregående fem år, og beløbet ventes bevilget. Højeste prioritet får
boligbyggeriet, eksporterhvervet, uddannelsen, sociale institutioner og
offentlige værker.
I næsten et år har embedsmænd i Ministeriet for Grønland og statens admi-
nistration i Godthåb arbejdet med en fem-års investeringsplan for Grønland.
Resultatet af dette arbejde foreligger nu i form af en gigantisk plan, hvis gen-
nemførelse, regnet i martspriser 1965, vil koste staten 1245 miil. kr.
Der foreligger på forhånd tilsagn
fra regeringen om, at beløbet kan ven-
tes bevilget, og det betyder, at udgif-
terne til Grønland, investeringer plus
driftsomkostninger, snart vil nå op på
en halv milliard kr. om året. Statens
udgifter vil allerede i år overstige 400
miil. kr.
NEDSKÆRING I BEHOVSPLANEN
De embedsmænd, der har udarbej-
det planen, har samtidig lavet en op-
gørelse over de mest påtrængende
behov for de næste fem år, og det tal,
man er nået til, ser helt anderledes ud.
Det er på 2000 miil. kr.
En nedskæring i forhold til behovs-
opgørelsen er foretaget på næsten alle
områder af teknisk-økonomiske år-
sager. De planlagte investeringer på
1245 mili. kr. kan gennemføres på en
økonomisk forsvarlig måde, men stiger
beløbet væsentligt i fem-års perioden,
vil for meget gå til spilde.
Investeringerne i perioden fra 1966
til 1970 vil blive ca. 75 pct. større end
i det foregående fem-år. Højeste prio-
ritet får boligbyggeriet, eksporterhver-
vet, uddannelsen, sociale institutioner
og offentlige værker. Boligbyggeriet
tager den største del af investeringer-
ne, 35 pct. eller ca. 400 mili. kr., men
heraf må man anvende en tredjedel
til udsendte, især lærere, hvis antal
vil stige betydeligt som følge af (skole-
væsenets udbygning. Ligeledes vil
kravet til tekniske installationer stige
væsentligt som følge af de forøgede
investeringer på de nævnte områder.
DE TRE UDVIKLINGSBYER
60 pct. af det samlede beløb pla-
ceres i de vestgrønlandske byer,
som kan besejles hele året. Godt-
håb får således 250 mili. kr., Frede-
rikshåb og Sukkertoppen henholds-
vis ca. 120 og 90 mili. kr. Resten
fordeles på de øvrige byer, og kun
50 miil. kr. anvendes på udsteder
og bopladser.
Det betyder dog ikke, at udsteds-
befolkningen kun får glæde af dette
beløb. Tværtimod skal en væsentlig
del af de boliger, der opføres i byerne,
gøre det muligt for befolkningen at
flytte fra de udsteder, hvor der ikke
mere er eksistensmuligheder. Man for-
udser, at ca. 2500 mennesker inden for
de næste fem år vil flytte fra de små
steder ind til byerne.
BOLIGER OG
UNGDOMSPENSIONER
Boligprogrammet omfatter 2122 nye
boliger til i alt 411 mili. kr. Det er 213
miil. kr. mindre end behovet er op-
gjort til. Det bliver især tjenesteboli-
ger til udsendte, der kommer til at
vente. I forhold til behovsopgørelsen
er der sket en nedskæring på 132 mili.
kr., mens boligerne til den lokale be-
folkning er reduceret med 44 miil. kr.
Det vil betyde, at en del planlagte
saneringer af boliger opført i 1950’erne
må udskydes.
Som noget nyt i Grønland vil man
indføre ungdomspensioner. Ideen er
hentet fra Nordnorge, hvor man har
haft gode erfaringer med pensioner til
unge, der kommer fra små bopladser
til industribyerne. Foreløbig skal der
opføres pensioner til i alt 200 unge.
10 NYE LINEBÅDE OG 3 TRAWLERE
I de grønlandske eksporterhverv,
hvor der i forvejen1 er investeret store
beløb, har man planlagt en investe-
ring på 139 miil. kr., 59 miil. kr. min-
dre end behovet er opgjort til. Der
skal opføres nye industrianlæg. Fiske-
rihavne og kajanlæg skal udbygges,
så store fartøjer kan lande fangsten,
og den grønlandske fiskerflåde skal
udvides betydeligt.
Man råder i øjeblikket over tre
store linebåde og får en fjerde i nær
fremtid. I de næste fem år skal der
yderligere bygges 10 store linebåde og
tre trawlere på hver ca. 500 tons. Den
samlede investering bliver på 36 miil.
kr., hvortil kommer 16 miil. kr. til
mana nålagkersuissut tunganit ili-
masårutigineKarérsimavoK aningau-
ssat akuerineKarsinaunigssåt, taimåi-
sagpatdlo nunavtine aningaussallssu-
taussartut ingerdlatsinermilo akig-
ssartutit ernlnaK ukiumut kronit mil-
liardit agfait angussugssauvait. åipå-
gumut nålagauvfiup ukiumut ani-
ngaussartutigissartagaisa 400 miil. kr.
Kångerérsimassugssauvait.
mindre fartøjer. Man kan ikke an-
befale, at der anskaffes flere fartøjer
i de første fem år, fordi fabrikkerne i
land så ikke vil kunne aftage hele
fangsten. Der henvises i den forbin-
delse til situationen i rejeområderne
i Diskobugten, hvor man har anskaffet
for mange rejekuttere i forhold til
fabrikkernes kapacitet, så man har
måttet indføre rationering af fang-
sterne.
Et lyspunkt i den store investe-
ringsplan er, at man med de fore-
slåede investeringer efter en vis
overgang kan forvente betydelige
overskud fra den grønlandske in-
dustri. Med fuld forrentning og af-
skrivning venter man et årligt
driftsoverskud på 12 miil. kr. af en
bruttoindtægt på godt 44 mili. kr.
iléngartuinerif
atorfigdlit angnerit pilerssårumik
sulissuteKarsimassut åma nautsorssor-
simavåt pissariaKartitsineK nåpertor-
dlugo ukiune tugdligssane sanaortor-
neicåsagaluarpat aningaussartutigssat
KanoK angnertutigisimåsagaluartut,
påsineKarsimavordlo taimåisagpat a-
ningaussartutigssat sule amerdlaneru-
66 MILL. KR. TIL BØRNESKOLER
OG 18. MILL. KR. TIL FAGSKOLER
I løbet af fem år vil antallet af grøn-
landske børn i den skolepligtige alder
stige fra 7000 til 10.000, og det kræver
nye og større skoler. Der er på planen
afsat godt 66 miil. kr. til børneskoler
sagaluartut tåssa 2000 mili. kr.-usav-
dlutik.
aningaussat piniarnigssaisa ajorna-
kusornerat sulissugssaileuinerdlo pi-
ssutigalugit pissariaKartitsineK nåper-
tordlugo sanaortugagssaugaluit tama-
tigut angnikitdlilertariaKarsimåput. o-
KautigineKarpoK sanaortugagssat u-
kiune tugdligssane ta tdlimane 1245
miil. kr.-nik akeuartugssat, nåmag-
sineKarsindusassut aningaussat aking-
mivfiginagit, tåukule KångerneK&sag-
pata eKungassoKalersinåusavdlune.
taimåikaluartordle nålagkersuissut
akuerssorpåt aningaussalissutigssat
atausiåkånut tungassut taperneicar-
tarsinåusassut pissariaKavigsutut issi-
gineKarångat, måssa atautsimut ani-
ngaussalissutigssat avdlångortingika-
luardlugit.
1966-imit 70-imut aningaussalissu-
tigssat tamatuma sujorna ukiune tat-
dlimane aningaussallssutausimassunit
75 pct. migssiliordlugo angnertuneru-
og'18 miil. kr. til fagskoler. Hvis alle
behov skulle dækkes, bl. a. med ind-
førelse af 8. og 9. klasser, skulle man
op på 132 miil. kr. Som en nødløsning
har man i sinde at sende flere børn
over 14 år på skoler i Danmark. Der
(Fortsættes side 11).
såput. sagdliuneKartugssat tåssa igdlu-
liortitemeK, nunanut avdlanut aut-
dlartitagssanik nioncutigssiorneK, ili-
niartitauneK, ikiuiniarnikut sulivfe-
Karfit sutdlivitdlo nålagauvfingmit
ingerdlåneKartut. igdluliagssanut ani-
ngaussalissutigssat angnertunerpåuså-
put, tåssa aningaussalissutigssat ta-
måkerdlutik 35 pct.-é imalunit 400
mili. kr. migss. igdluliornermut ator-
neicåsavdlutik. aningaussatdle tåuko
pingasorarterutait aggersitat igdlug-
ssåinut atorneKåsåput pingårtumik ili-
niartitsissunut, iliniartitsissume agger-
sitat amerdlisaKingmata atuarfeKarne-
rup piorsaivfigineicarnerata kinguneri-
ssånik. åmåtaordle teknilcip tungåtigut
iluaKutinik pilersuinigssaK agdlisa-
KaoK tamåkununga aningaussalissutig-
ssat amerdlinigssåta kingunerissånik.
agdliarfortiniagkaf pingasut
aningaussalissutigssat tamåkerdlu-
dlutik 60 pct.-é atortineKåsåput Ki-
tane igdlonarfingne ukioK kaujatdlag-
dlugo umiartorjigineKarsinaussune.
taimatut Nungme atortineK&såput 250
mili. kr., Påmiune 120 mili. kr. Manit-
sumilo 90 mili. kr. sivnere igdloKar-
fingnut avdlanut avguatårneKåsåput,
taimågdlåtdlo 50 miil. kr. atortinek&-
savdlutik niuvertoruseKarfingne asi-
mioKarfingnilo.
taimåikaluartordle ima påsissaria-
KångilaK kingugdlit taineicartut kisi-
mik niuvertoruseKarfingmiunut tu-
ngatmeKåsassut. igdloKarfingne igdlu-
liagssat ilarpagssue nautsorssuneicar-
tugsséuput niuvertoruseKarfingnit
inutigssarsiomikut ajornakusulersuni-
ngamit igdloKarfingnit nugtertugssa-
nut. ilimagineicarpoK inuit 2500 migss.
ukiune tugdligssane tatdlimane nuna-
KarférKanit igdloKarfingnut nugku-
mårtut.
igdlut inusugfunutdlo
inigssiat nerissaKarfit
igdluliagssat nutåt katitdlutik 2122-
usåput, atautsimut akeicartugssat 411
mili. kr.-nik. pissariaKartitsineK nå-
pertordlugo igdluliorneKåsagaluarpat
ukiune tåukunane igdluliagssat ake-
Kartugssaugaluarput 625 mili. kr.-nik.
pingårtumik aggersitat inigssåinik sa-
naortugagssat utancisineKartugssåu-
put, aggersitatdlo inigssåinik sanåg-
ssaugaluit ikilisineicarsimåput 132
mili. kr.-nik. kalåtdlit inigssåinik ig-
dluliagssat ikilisineKarsimåput 44 mili.
kr.-nik, taimaingmatdlo 1950-it inger-
dlaneråne igdluliausimassut nutånik
taorsertariaKarsimagaluit utanrisine-
KartariaKalersugssauvdlutik.
åmåtaordle nunavtine inusugtut ne-
rissaKarfigitigalugit inigissagssåinik
sanaortorneKalersugssauvoK. taimai-
liortOKåsaoK Norgep avangnåne påsi-
ssat tungavigalugit, tåssame Norgep
avangnåne nunaKarférKanit inusugtut
igdloKarfingnut sulivfeKarfiussunut
nugtut taimåitunik igdluliuneKartarsi-
mangmata kinguneuardluartumik.
autdlarKåumut inusugtut 200 migssåi-
nitut taimåitunik igdluliuneKåsåput.
(kup. 11-me nangisaoK)
Skal der startes
en krabbe-industri?
I vinterens løb har biologkutteren
„Adolf Jensen" foretaget en række
forsøg for at se, om man ikke kan
fange krabber med et hummertrawl.
Forsøgene er lykkedes over al for-
ventning. Der er blevet fanget op til
600 krabber efter 1 times trawling i
Godthåb distrikt. Særlig hannerne,
der er større end hunnerne og kan nå
et benfang på omkring 80 cm, egner
sig til produktion. Det er musklerne
i hannernes lange, kraftige ben, der
spises, medens kødet under skjoldet
er uden betydning. Her er tre store
eksemplarer af 200 krabber, der blev
taget under 1 times trawling syd for
Godthåb for nylig. Vi henviser i øvrigt
til artiklen på side 2.
agssagiarssuit
tunissaulisapat ?
ukiunerane aulisagkanik misigssut
„Adolf Jensen" misiléKåtårsimavoK
påsiniardlugo agssagiarssuit pencung-
nut kilisautinik pissarineKartarsinéu-
nginersut. misilissarnerit iluagtit-
dluarsimåput. Nup encåne nalunaer-
Kutap akuneranik atautsimik sivisu-
ssusilingmik kilisaissarnerne ilåtigut
agssagiarssuit 600 anguvdlugit pissa-
rineKartarsimåput. pingårtumik angu-
tivissat arnavissanit angnerussut niui-
sa isuinit niuisa isuinut 80 centime-
terinik angissuseKalersinaussut nior-
KutigssiagssarKigput. angutivissat
niuisa nukigtoKissut takeKissutdlo
nerpé nerineKartarput, nerpé Kale-
ruaisa atåinltut nerineKåsanatik. au-
ko Nup kujatåne ungasingitsukut nal.
ak. atautsime kilisainerme agssagiar-
ssuit pissarineKartut 200 ilait angisut
pingasut KuperneK 20-me agdlautigi-
ssaK inersussutigårput.
1245 millioner kr. sanaortugagssanut
1966-imit 1970-imuf sanaortugagssanut aningaussalissutigssat ukiune téu-
ko sujuline tatdlimane atugagssångorfitanit 75 pct.-imik angnertuneru-
såput ilimagineKardlunilo akuerssissutigineKåsassut. sagdliuneKåsépuf ig-
dluliagssat, nioncutigssiorneK, iliniartitauneK ikiuinermut tungassut nåla-
gauvfiuvdlo sånaviutai
ukiune tugdligssane tatdlimane nunavtine sanaortugagssanut aningaussalissu-
tigssanik pilerssårut mana ukioK migssiliulerpå suliarineKardlune nunavtinut
ministerenarfingme Nungmilo administrationime atorjilingnit Kutdlersaussunit.
suliap tåussuma inernera måna sarKumiuneuarpoK pilerssåruterujugssuvdlune,
nåmagsineKåsagune sujorna martsime akiussut nautsorssutigalugit nålagauv-
fingmut aningaussartutåusavdlune 1245 mili. kr.-nik.