Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 14
Vand og sand presses med enorm kraft ned i lastrummet
af den store pumpe, der kan klare 50 kubikmeter vand i
minuttet. Sand og sten talder til bunds, mens vandet
strømmer ud over skibssiden. Fra tid til anden må rørets
anden ende løftes lidt, tordi rørmundingen efterhånden
suger sig ned i bunden, så røret kan blive tilstoppet.
Der skal hele tiden være fire gange så meget vand i rø-
ret som sand.
imax siorKatdlo naKitsinerujugssuaK afordlugo pumpe-
rujugssuarmit minutimut tmamik 50 kubikmeterinik pig-
ssarstssutausinaussumit lastimuf tmiuneKartarput. siorKat
ujarKatdlo kiviorartarput imardle angatdlatip avatånut.
rørip isua ilånériardlune kivilårfariaKartarpoK, taimailior-
tångikåine imap narKanuf tugtortarmat taimalo simigtår-
fardlune. imaK rørip iluamfoK tamatigut siorKat sisamari-
autånik angnerfussuseKåsaoK.
Grønlands fremtid bygges
på sand fra havets bund -
Og det er et solidt grundlag, for sandet blandes med cement...
Det må være koldt at være rødspætte, sagde Storm P. engang. Det er
mindst lige så koldt at pumpe sand i Godthåb tjord en vinfereftermiddag med
15 graders frost. I den bidende kulde tog det forleden næsten to timer at få
fyldt sandpumperen „Holmi"s last med 200 tons sand ved Rypeø. „En sten
havde sat sig tast i røret. Derfor gik det ikke så hurtigt, som det plejer. Med
nogenlunde held varer det ellers 30-45
tajn Hansen.
Det, kaptajn Albert Hansen henter
fra moræneaflejringer på havbunden
med sine to skibe „Holmi“ og „Finn“,
er grunlaget for Grønlands fremtid.
Det er støbesand og fyldematerale, der
er uundværligt i byggeriet. Sidste år
blev der langs hele vestkysten leveret
ca. 40.000 kubikmeter sand og sten,
deraf de 26.-27.000 kubikmeter alene i
Godthåb. De næste par år bliver der
brug for omtrent de samme mængder,
derefter må mængderne i løbet af kort
tid fordobles på grund af det øgede
byggetempo.
minutter at tyide skibet", erklærer kap-
Den 300 tons store „Holmi“ er det
nyeste og største af de fire skibe, der
dækker Grønlands behov for sand og
en stor del af stenforbruget. De fire
skibe er foruden „Holmi“ og kaptajn
Hansens anden båd „Finn“ skibene
„Irene" og „SioraK", der ejes af kap-
tajn Hans E. Rasmussen. „Finn" er på
155 tons, mens „Irene" og „SioraK" er
på hver 170 tons. Skibene har 5-6
mands besætning, både danskere og
grønlændere.
Grønlandsk
vejr er
GA-IOL
vejr "
Del er i disse
måneder, De mere
end nogensinde har brug
for en pakke Ga-Jol.
Den lindrer halsen
og giver omgående en
frisk og behagelig Ånde
A/S GALLE & JESSEN
Lav. til dal kgl. dantke hof
KAN IKKE UDNYTTE
SKIBENES KAPACITET
„Holmi“s afsejling fra Skonnertka-
jen i Godthåb blev noget forsinket.
„Martin S" blev losset, og det gik ud
over sandlosningen.
„Det koster tid, hver gang et atlant-
skib ligger ved kajen", erklærer kap-
tajn Hansen. „Der er for lidt kajplads.
Jeg tror ikke, der findes nogen anden
dansk havn, hvor der losses så mange
tons gods pr. meter kaj. Det betyder
for os, at vi ikke kan udnytte sand-
pumpernes kapacitet tilstrækkeligt,
hvilket naturligvis forhøj er fragt-
raterne".
Prisen er i øjeblikket 9 kr. pr. tons
sand og 14 kr. pr. ton sten i Godthåb.
Uden for Godthåb er priserne hhv. 11
og 15 kroner på grund af de lange
transportveje. Disse priser vil sand-
synligvis stige, når der tegnes en ny
kontrakt med KGH, oplyser kaptajn
Hansen.
UGE UDEN FOR GODTHÅB
Hvert år sejler sandpumperne 2000
mil op og ned langs vestkysten for at
levere sand og sten, fra Prins Christi-
ans Sund i syd til Upenavik i nord.
Kaj problemet er iøvrigt om muligt
endnu større i de grønlandske pro-
vinsbyer.
„Når der kommer et atlantskib f.
eks. til Julianehåb, leverer vi så vidt
muligt sand eller sten til Nanortalik
i stedet for", fortæller kaptajn Hansen.
„Ellers må vi regne med flere dages
ventetid".
HESS
Nånup
kfssarssQtå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
Transportvejene er ved leverance
til de mindre byer så store, at der i
gennemsnit må regnes med 8-10 timers
sejlads pr. last. Ved Godthåb kan
„Holmi" imidlertid, takket være sit 17
meter lange sugerør, stadig hente sand
fra en betydelig dybde ved Rypeøen,
hvor de andre sandpumpere, der dels
må skovle sandet op med grabbe, ikke
længere kan laste. Det bringer sejlti-
den ned på under en time pr. last for
„Holmi“s vedkommende. Den lille vig
ved Rypeøen er ganske vist snart
„støvsuget" for sand, men lige overfor,
ved Ulåjuk, har Albert Hansen allere-
de fundet mere sand, Det gælder om at
finde nye forekomster, når der er lej-
lighed til det. Ellers koster det for me-
gen tid.
FJELDE NOK, MEN STEN
MÅ HENTES FRA HAVET
Det er lettere at skaffe sand end
sten. Det tager omkring seks timer at
fylde „Holmi“s last med sten, og der-
for må der stilles større krav til vind-
og vejrforholdene. Derfor kan det også
ske, at det, som nu i Godthåb, kniber
med at skaffe alle de sten, der skal
bruges til fyldemateriale ved hus- og
vejbyggeri. Også på dette felt er „Hol-
mi" de andre sandpumpere overlegen.
Med sit kraftige pumpeudstyr kan
skibet hente sten på indtil otte tom-
mers tværmål fra steder, ingen af de
andre skibe kan nå.
Det lyder umiddelbart forbavsende,
at man i Grønland må hente sten til
anlægsarbejder fra havbunden. Det er
imidlertid ret kostbart at knuse fjeld
til sten af passende størrelse. Det gør
stenene dobbelt så dyre som de fiske-
de. Hist og her kan man skrabe nogle
lag af råddent fjeld og få brugbare
sten ud af det. Det har man f. eks.
gjort ved Frederikshåb, hvor udbyttet
blev ca. 40 kubikmeter fyldmateriale
pr. dag. Men det er begrænset, hvor
meget råddent fjeld, der findes inden
for rækkevidde.
FIREDOBLET REPARATIONSTID
Sand- og stenmaterialerne er ca.
dobbelt så dyre som i Danmark, men
til gengæld er de også dobbelt så van-
skelige at skaffe. Betydning har den
manglende kajplads, de vanskelige
vejrforhold og de lange distancer.
Dertil kommer de store reparations-
omkostninger. „Holmi“s anlæg er gan-
ske vist nyt, men rør-anlægget må ud-
skiftes hvert andet år og pumpen må
fornys indvendig hvert tredie år. Re-
parationerne tager ca. fire gange så
lang tid som i Danmark, hvor man kan
få hele skibet efterset på en gang. Det
er der ikke arbejdskraft nok til i
Grønland.
„Vi håber allesammen, at værftet i
Holsteinsborg får danske håndværkere
i nær fremtid, som der er planer om",
siger kaptajn Hansen. „Det er kost-
bart at måtte lægge et skib op i måske
fire uger, når reparationerne kunne
klares på en uge".
„Holmi" har boreanlæg, elsvej sean-
læg og andet udstyr ombord, så min-
dre reparationer kan klares uden at
afbryde sejladsen. I Danmark ville
skibe af tilsvarende størrelse næppe
have et sådante udstyr ombord, men
Sien bryder vandstrålen, så vandets
indhold at sand og sten bliver jævnt
tordelt i lastrummet.
Kaptajn Albert Hansen
på „Holmi"s bro
umiarssup nålagå Albert Hansen
„Holmi"p aKugtartiane.
her er det nødvendigt. Problemet er så
blot at få håndværkere ombord, når
der er brug for dem.
VILLE IKKE BEGYNDE IGEN
Albert Hansen kom første gang til
Grønland som kaptajn på „Sigrid S“ i
1949. Siden var han kaptajn på andre
S-både. I 1957 gik han „i land" fra
„Britannia" for at begynde sandsejlad-
sen med „Finn". Sidste år købte han
„Holmi" og overlod „Finn" til sin nevø
Bent Knudsen.
„Jeg fortryder ikke, at jeg er be-
gyndt for mig selv", erklærer kaptajn
Hansen. „Atlant-sejladsen blev lidt
triviel efterhånden. Nu kan jeg være
sammen med familien i de måneder,
hvor vi sejler materialer til Godthåb,
og i sommermånederne er familien
med ombord, når vi arbejder i Disko-
bugten".
„Arbejdet kan være hårdt, selv om
det om vinteren ikke altid er så køligt
som i dag". („Køligt er et mildt udtryk,
synes vor stivfrosne medarbejder).
„Om sommeren har vi til gengæld
en længere arbejdsdag. Da sejler vi tit
ud klokken 3 om morgenen og er først
lossede ved 9-10 tiden om aftenen, dag
efter dag. — Vi har valget mellem at
sløje af og efterhånden glide ud, eller
arbejde hårdt for at indhente de dage,
hvor vi på grund af dårligt vejr, re-
parationer eller andre uheld må ligge
stille", siger kaptajn Hansen.
„Hvis jeg i dag skulle begynde for-
fra, som jeg gjorde i 1957, ville jeg ikke
gøre det. Det har været hårdt til tider.
Men nu har jeg de mange års erfarin-
ger, jeg kender efterhånden kysten ud
og ind — det går godt. Min familie og
jeg er glade for at være her, og mere
kan man ikke forlange. Man savner
måske lidt hist og her og kan engang
imellem være bange for at gå i stå —
men når vi fra tid til anden rejser til
Danmark, opdager vi, hvor godt vi
egentlig har det her i Grønland“.
CO.
nåkartitsivik rørimif kugfigitlneKarå-
ngat siorKat ujarårKatdlo assigikåner-
mik lastimut siaruarneKartarput.
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
14