Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ......... kr. 37,50 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1 ,j0 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk........kr. 37,50 naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
To meget vigtige sager
Femårs-plan til 1245 mili. kr.
J. F. Grønlandsrådet skal på sit
kommende møde behandle to meget
vigtige sager, der vedrører eksistens-
mulighederne for ca. 3000 grønlæn-
dere. Det drejer sig om kulbruddet i
K’utdligssat og KangatsiaK kommune.
Kulbrydningen har i de senere år gi-
vet betydeligt underskud og nu har
det særlige kuludvalg foreslået Grøn-
landsrådet, at kulbrydningen snarest
muligt ophører, og at befolkningen i
K’utdligssat flyttes andre steder hen.
Det samme er tilfældet med befolk-
ningen i KangatsiaK kommune. Som
bekendt har G-60 foreslået, at kom-
munen affolkes fuldstædigt.
Det er ikke nemt i vore dages Grøn-
land at nedlægge et helt distrikt eller
en by. K’utdligssat er heller ikke no-
gen almindelig by. Det er den eneste
mineby i Grønland, hvor brydningen
foregår ved hjælp af grønlandsk ar-
bejdskraft. Nedlæggelsen af kulminen
vil medføre uoverskuelige problemer
for befolkningen, der tæller 1400 men-
nesker. Den oprindelige fangerbefolk-
ning, der i to generationer har været
omskolet til minedrift, skal omskoles
igen. Denne omskolingsproces vil med-
føre større vanskeligheder end det er
tilfældet med tilflyttere med andre
erhverv.
Det andet store problem, der melder
sig, er boligspørgsmålet. Hvordan skal
man skaffe boliger til så mange men-
nesker? Det er en kendsgerning, at
boligsituationen, ikke mindst i de store
tilflytterbyer, i dag er mere fortviv-
let end nogen sinde, trods det store
byggeri. Hvis man vil gøre alvor af
nedlæggelsesplanerne, må man være
forberedt på, at det får sociale føl-
ger hos befolkningen, som man vil få
meget svært ved at overvinde.
Forslaget om nedlæggelse af kul-
bruddet synes at være forhastet og
uovervejet. Det er ikke mere end et
år siden, man tog en ny minegang i
brug med tykkere og bedre kullag,
som ellers skulle sikre forbedring af
det økonomiske driftsresultat. Des-
uden har kulbrydningen i Grønland en
historisk betydning. Det er den ældste
industri heroppe, og kullene er den
eneste brændselsreserve, som Grøn-
land har at ty til i tilfælde af en krise-
situation.
Problemerne er lige så store for
KangatsiaKs vedkommende. Den fat-
tige befolkning, der har et af Grøn-
lands rigeste fiskefelter iså at sige
uden for sin dør, har krav på, at der
sikres den muligheder for at udnytte
denne rigdom. Det ser ud til, at man
nu går bort fra G-60 forslaget, og
at man nu vil prøve på at løse pro-
blemerne for befolkningen, så den
kan forblive i kommunen. Befolk-
ningen er jo som bekendt villig til
koncentration inden for kommunens
grænser.
Grønlandsrådet er som rådgivende
organ af stor betydning for Grønlands
fremtid. Det må nu handle med klar-
syn og tilbørlig hensyntagen til de
mennesker, hvis fortsattes eksistens
under de vante forhold nu skal sikres.
Det er jo først og fremmest menne-
sker, det drejer sig om. Det må Grøn-
landsrådet lægge vægt på i sine over-
vejelser.
suliagssat pingårtut mardluk
J. F. Grønlandsrådip Kanigtukut a-
tautsiminigssamine sangmissugssauvai
suliagssat pingåruteKardluinartut
mardluk, kalåtdlit 3000 migssåimtut
napaniarnigssanut agtumåssuteKar-
dluinartut. OKaluserissagssat tåssa
K’utdligssat Kangåtsauvdlo sujunig-
ssåt. aumarutigssanik piainea ukiune
kingugdlerne amigartoruteKangåtsi-
artarsimavoK, aumarutigssarsiorner-
dlo pivdlugo ingmikut atautsimititau-
ssut måna Grønlandsrådimut sujuner-
suteKarsimåput aumarutigssanik piai-
neK piårtumik taimaitinaKåsassoK
K’utdligssatdlo inueruneKåsassut. Ka-
ngåtsaup kommunia pivdlugo taima-
tut erKarsautøKartOKarportaoK, nalu-
neKångilarme G-60 sujunersuteKarsi-
massoK kommunip tåussuma inuerut-
dluinarneKarnigssånik.
uvdluvtine OKitsungeKaoK kommu-
neKarfik igdloKarfigdlunit inueruti-
savdlugo, K’utdligssåme ama igdlo-
KarfiuvoK nalinginaungitsoK, nunav-
tine augtitagssarsiorfingnit kalåtdli-
nik sulissulingnit kisiartaussoK. K’ut-
dligssat taimaitineKåsagpata inue
1400-ussut imåinåungitsorujugssuar-
nik ajornartorsiuteKalersugssåuput.
piniartusimagaluartut ukiut 40 inger-
dlanerane aumarutigssarsiomermik
sungiussisimassut inutigssarsiumik
avdlamik sungiusartariaKalisåput, ta-
månalo ajornartorsiutinik nalautaKar-
fiussugssauvoK nugtunit avdlaningar-
nit angneroKissumik.
aperaut saricumersoK angisoK avdla
tåssa nugtugssat igdlugssaKartiniarnig-
ssåt. inuime taima amerdlatigissut i-
nigssarsissuneKarsinåusanerput? na-
luneKångilaK uvdluvtine inigssaKar-
niarneK KanoK ajornakusortigissoK,
pingårtumik igdloKarfingne nugterfi-
uvdluartune, nauk taima sanaortorne-
KartigigaluartoK. K’utdligssat taimai-
tineKarnigssånik pilerssårutit pimoru-
neaåsagpata ilimagissariaKåsaoK inue
(Fortsat fra forsiden).
oprettes i alt 155 nye normalklasser,
35-36 faglokaler, 15 særundervis-
ningslokaler og 364 elev- og kollegie-
pladser. Hver kollegieplads koster ca.
50.000 kr.
SUNDHEDS- OG SOCIALVÆSENET
Til sundhedsvæsenet er der afsat
godt 22 mili. kr. Der skal opføres et
nyt sygehus i Christianshåb og en ny
patientfløj ved Julianehåb sygehus og
enkelte sygepleje- og lægestationer.
Til sociale institutioner er afsat 48
miil. kr. eller 15 miil. kr. mindre end
behovet viser. Der skal i alt bygges 42
sociale institutioner, heraf 8 vugge-
stuer, 8 børnehjem, 5 ungdomsklubber
og 3 alderdomshjem. Det er muligt, at
der kan opføres endnu flere institu-
tioner, idet der i det afsatte beløb ikke
er regnet med investeringer fra pri-
vate fonds og den grønlandske lands-
kasse.
YDERLIGERE 2 HELIKOPTERE
OG 11 TOGTEFARTØJER
Til offentlige værker og tekniske
virksomheder, elforsyning, byggemod-
ning, brandværn og bådeværfter m. v.
er afsat 188 miil. kr., 57 mili. kr. min-
dre end behovet, og til det område,
der kaldes kommunikation og trans-
port er afsat 141 miil. kr. eller 103
mili. kr. mindre, end behovet viser.
Det største beløb ,70 mili. kr., opsluges
af telekommunikationen, fjernskriver-
anlæg og etablering af telefonforbin-
delse mellem de sydgrønlandske byer.
Inden for transportområdet regner
man med at skulle anskaffe yderligere
2 helikoptere og 11 nye togtef artøj er
med plads også til passagerer. Den
interne trafik i Grønland ventes at
stige fra 43.000 passagerer i 1965 til ca.
100.000 i 1975. Til den tid forventes det
desuden, at 27.000 turister årligt vil
besøge Grønland, men i investerings-
planerne for de første fem år har man
ikke taget hensyn til et eventuelt
turistbehov.
BUTIKKER, PAKHUSE OG
TANKANLÆG
En opgørelse over behovet for nye
butikker, pakhuse og tankanlæg er op-
gjort til 216 miil. kr., men her skønner
man, at en del kan vente til lidt sene-
re. I hvert fald er der på planen kun
afsat 72 miil. kr., en nedskæring på
144 miil. kr. .
Investeringsplanen skal den 8.
februar forelægges Grønlandsrådet,
som muligvis vil foreslå enkelte æn-
dringer. Rådet ventes at skulle holde
møder i ti dage hovedsagelig for at be-
handle denne plan.
1246 mili. kr. sanaortugagssanut
napaniarnikut ajornartorsiutinik i-
måinaK anigorneKarsinåungitsunik
nalautaKarumårtut.
aumarutigssarsiorfiup taimaitine-
Karnigssånik sujunersut sordluna tua-
viussauvatdlårtoK isumaliorKutigiv-
dluagåungipatdlårtordlo. måna ukioK
KangiupoK Kårusuk nutåK ivssuneru-
ssunik pitsaunerussunigdlo aumaru-
tigssalik atulermat, pxainerme ami-
gartorutit migdlinigssåinik isumav-
dluarsårissugaluaK. åmåtaordle auma-
rutigssarsiorneK nunavta oKalugtua-
rissaunerane pingåruteKarpoK, suliv-
fingnit pisoitaunerssaugame, Kanordlo
pissoKåsagaluarpat aumarutigssat nu-
navtine KissugssaKarniarnikut kisisa
isumavdlutigigavtigik.
Kangåtsåmut tungatitdlugo ajornar-
torsiutit taimatutdle angnertutigaut.
kommune tåuna pitsoK, nunavtine au-
lisagaKarfit peKarnerpåt erKånguåni-
tOK, isumangnaitdlisaivfigissariaKar-
poK pisussutit tåuko iluattutiginiar-
nigssånut. mana isumaKarnarpoK G-
60-ip sujunersutå KimåneKalersoK. a-
j ornartorsiutitdlo åndngniarneKaler-
sut Kangåtsaup erKåmiuisalo inue
kommuneKarfingmingnit Kimaguti-
nginigssåt sujunertaralugo. naluneKå-
ngilarme inue kajumingmata kommu-
nip iluane eKiternerunigssamut.
Grønlandsråde nunavta sujunigsså-
nut tungatitdlugo sujunersuissutut pi-
ngåruteKaKaoic. mana råde sujumut
issigisinauvdluartumik inuitdlo, pi-
ssutsit S'ungiusimassatik Kimånagit su-
junigssaKarsinaunigssåt isumagalugo
iliusøKartariaKarpoK. tamatumanime
pineKartut tåssåuput inuit, tamåna
Grønlandsrådip aulaj anginiarnermine
pingårtitariaKarpå.
(Kup. sujugdl. nangitan)
ningitagarssutit Kulit
kiiisautitdlo pingasuf
nunavtiningånit nunanut avdlanut
niorKusiornermut tungatitdlugo måna-
mut aningaussalissutausimassut ang-
nertungåtsiaréKaut, månalo pilersså-
rutigineKarpoK tamatumunga ukiune
tugdligssane tatdlimane 139 miil. kr.
aningaussallssutigineKåsassut, tåssa
pissariaKartitsinermingarnit 59 mili.
kr.-nik ikingnerussut. nutånik suliv-
figssualiortoKåsaoK. aulisartunut umi-
arssualivit talitarfitdlo agdlineKåså-
put, angatdlatit angisut pissamingnik
tulåussisinaulersitdlugit, kalåtdlitdlo
aulisariutait angnertusisineKangåt-
siartugssauvdlutik.
ningitagarssutit angisut pingasut må-
na pigineKarput sisamåtdlo ungasi-
ngitsukut atugaulisaoK. ukiune tug-
dlerne tatdlimane ningitagarssutit a-
ngisut avdlat Kulit kiiisautitdlo tamar-
mik 500 migss. tonsigdlit sananeKåså-
put. aningaussalissutigssat katitdlutik
36 miil. kr.-usåput, tåukulo saniatigut
angatdlatit mingnerussut 16 mili. kr.-
nik akigdlit sananeKåsåput. angatdla-
tinik angisunik amerdlanerussunik u-
kiune sujugdlerne tatdlimane sanaor-
tornigssaK inåssutigiumaneKångilaK,
amerdlanerussunik sanaortoraluaråine
aulisagartat tamåkerdlutik nuname
sulivfingne suliarineKarsinaunaviå-
ngingmata. tamatumunga tungatitdlu-
go erKaisitsissutigineKarpoK Disko-
bugtime rejenik tunissagssiorneK, re-
jerniutit amerdlavatdlålernerisigut su-
livfigssuit mikigissortalermata taima-
lo pissarineKartartut kigdlilersorne-
Kartalerdlutik.
sanaortugagssanut aningaussalissu-
tigssarpagssuit tugdlunartoråt ani-
ngaussalissutigssatut sujunersutigine-
kartut pilersineKarnerinit ukiut ar-
dlagdlit Kångiugpata ilimagineKarmat
kalåtdlit hiorKutigssiornerat angnertu-
mik sivneKartorfiussalisassoK. ukiu-
mut akilersutigssat tamarmik akiler-
neKarérnerisigut ingerdlatsinerme
sivneKartorutigssat 12 miil. kr.-ussdsa-
ngatineKarput aningaussarsianit katit-
dlutik 44 miil. kr. sivneKartunit.
atuarfingnut 66 miil. kr.
fagskolinutdlo 18 miil. kr.
ukiut tatdlimat ingerdlanerine ka-
låtdlit mérartait atuartut 7.000-init
WaLTEI? j E55EN lQ>%
Danasvej 2G—30
Telegramadresse:
København V.
Walt;) essen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Klssuit krydsfl-
nerit — onorsautlgssat cellodexlkut
åssiglssaltdlo — plastlcpladlt
10.000-inut amerdleriåsangatineKar-
put; tamåna pissutigalugo atuarfit nu-
tåt angnerussutdlo pissariaKåsåput.
pilerssårusiame 66 miil. kr. sivneKar-
tut mérKat atuarfinik sanaortutigine-
Kagssamårput 18 miil. kr.-tdlo fag-
skolenik. pissariaKartitat tamarmik
sanaortorneKåsagpata, sordlo 8. åma 9.
klassit atulersineKåsagpata, 132 mili.
kr. sanaortornerme atomeKartugssåu-
séput. ajornartordluinarnigssaK pissu-
tigalugo erKarsautigineKarpoK mérKat
14 sivnerdlugit ukiugdlit månarnit a-
merdlanerussut Danmarkime atuar-
fingne atuartineKartalemigssåt. klassit
nalinginaussut katitdlutik 155, faglo-
kalet 35—36, init 15 ingmikut atuartit-
siviussartugssat iliniartutdlo inait 364.
iliniartut inåt atauseK 50.000 kr. mig-
ssiliordlugit akeKartartugssauvoK.
nakorsaKarneK ikiuinerdlo
perKingnigssamik isumagingnigtuti-
tanut 22 mili. kr. sivneKartut atugag-
ssångortinikuput. K’asigiånguane nå-
parsimavik nutåK K’aKortumilo nå-
parsimaviup ilåssutigsså nutåK kisalo
nåparsimassunik pårssissoKarfit na-
korsaKarfitdlo atausiåkåt sananeKar-
tugssåuput.
ikiorsissarnikut isulivfeicarfit atu-
gagssåitut 48 miil. kr. ingmikortine-
icarsimåput imalunit pissariaKartita-
nit 15 miil. kr.-nik ikingnerussut.
ikiorsissarnikut isumagingnigfit katit-
dlugit 42 sananeKåsåput, tåuko ilagi-
savdlugit mérårKanik paorKingnigtar-
fit arfineK-pingasut, mérKanut anger-
dlarsimavfit arfineK-pingasut, inusug-
tut klubé tatdlimat utoncaitdlo igdlue
pingasut. ilimanarpoK sulivfeKarfit
sule ardlaKarnerussut sananeKarsinau-
nigssåt, tåssa aningaussalissutigssane
taineKartune ilånguneKarsimånging-
tuberkulose akioniardlugo suliniartul fapersersukil
■fr ir ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER
derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen i Grønland
sukulugssaK pitsaoKateKångitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
siisungnenartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorftt angnersåt-
mata aningaussauteKarfit nangminer-
ssortunit ingerdlåneKartut Kalåtdlit-
nunånilo landskassip aningaussalissu-
tigiumågai.
helikopterit sule mardluk
angatdléssissufifdlo 11
tamanut atortut, teknikikut inger-
dlataKarfit, ingnåtdlagiaKartitsineK,
sanaortorfigssanik piarérsaineK, Kav-
terissartoKarneK, umiatsialiorfeKarneK
il. il. 188 mili. kr.-nik aningaussaliv-
figiniarneKarput, piissariaKartitsiner-
mit 57 miil. kr.-nik ikingnerussunik.
nalunaerasuartarnermut agssartuiner-
mutdlo 141 miil. kr. atugagsséngor-
tineicarput, pissariaKartitanit 103 mili.
kr.-nik ikingnerussut. aningaussat a-
merdlanerssait 70 miil. kr. nalunaera-
suartauteKamerme, fjernskriveKamer-
me Kujatånilo igdloKarfit akornåne
telefoneKarnerme atugagssåuput..
agssartuinerme nautsorssutigineKar-
poK helikopterit mardlungnik ilaneKå-
sassut angatdlatitdlo agssartutit nutåt
axKanigdlit ilaussoKarsinaussutaoK sa-
naneKåsassut. Kalåtdlit-nunåta iluane
angatdlåtut 1965-ime 43,000-ussut 1975-
ime 100,000 migss. amerdleriarsimåsa-
ngatineKarput. åma nautsorssutigine-
KarpoK taimanikut Kalåtdlit-nunånut
takornariat ukiumut 27,000-ussalersi-
majumårtut, ukiunile tatdlimane pi-
lerssårusiane takornariartitsissarner-
mut tungassunik sanaortornigssaK er-
KarsautigineKarsimångilaic.
pisiniarfit tankexartitdlo
niuvertarfit, Kuerssuit uliausivitdlo
nutåt pissariaKartitat nautsorssorne-
Karnerine påsineKarpoK 216 mili. kr.
tamåkuninga sanaortornermut atorta-
riaKartut, tamatumanile nautsorssuti-
gineicarpoK sanaortugagssat ilait ki-
ngusingnerussukut aitsåt sananeicarsi-
naussut. pilerssårusiame 72 miil. kr.-
nait atugagssångortineKarsimåput, pi-
ssariaKartitanit 144 miil. kr.-nik iking-
nerussut.
sanaortugagssat pivdlugit pilersså-
rusiaK februarip arfineK-pingajuåne
Grønlandsrådimut sarKumiuneKåsaoK,
ilimagineKarpordlo avdlångutigssanik
ardlaKångitsunik råde sujunersuteKa-
rumårtoK. råde uvdlune Kuline ataut-
simisangavoK, angnermik pilerssåru-
siaK erKartomeKartoK oKatdlisigisav-
dlugo.
ATLAS
ATLAS Crystal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crystal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsortaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go peridngnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
sillssusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm

ATLAS
KVdMtIR TIL DIT Kl. tilSM HOF
11