Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 4

DANSK EKSPERT STØTTER GRØNLANDSK KRITIK
Danske værfter bygger
forældede trækuttere
Norsk værft kan levere billigere og bedre kuttere til Grønland, erklærer
civilingeniør Gunnar Pedersen, Helsingør.
Det grønlandske blad, „Meteore",
har bragt en artikel, gengivet i bl. a.
„Information" nr. 3, 1966, i hvilken en
skarp kritik rettes mod kvaliteten af
danskbyggedé trækuttere.
Bladet hævder, at kutterne er både
dyre og uhensigtsmæssige, og begrun-
der dette med, at nogle grønlandske
fiskere, der havde tegnet sig for
danskbyggede kuttere på 45 BRT har
anulleret ordren, efter at have fået
tilbud fra udlandet om bedre og bil-
ligere fartøjer.
— 800.000 kr. for en 45 BRT kutter
er en meningsløs pris. Et sådant far-
tøj bør ikke koste nævneværdigt mere
end 600.000 kr. med alt moderne ud-
styr," hævder bladet.
De danske småskibsbyggerier har
„ingen erfaringer i det grønlandske
fiskeris driftsformer, og tilsyneladen-
de lider de organer, der projekterer
og kontrollerer leverancerne af kut-
terne, af de samme svagheder".
Bladet imødegår den tankegang, at
alle fartøjer til Grønland skal bygges
i Danmark. „Tiden er nu inde til, at
fiskerne selv indhenter tilbud fra
værfter i flere lande, når fartøjer skal
anskaffes. Det er enestående i vor
tid, at en hel landsdels fiskere i prak-
sis er henvist til at vælge imellem et
lille antal kostbare standardkuttere
af tvivlsom udformning", slutter bla-
det.
Da undertegnede, i kraft af tidligere
arbejde i forskningsinstitutionen Træ-
rådet, gennem 3 år har beskæftiget sig
med spørgsmål vedrørende danske
trækuttere, på dette grundlag mener
at have særlige forudsætninger for at
kunne give en saglig bedømmelse af
den rejste grønlandske kritik, anmodes
om optagelse af følgende indlæg:
Dansk trækutterbyggeri har gennem
de sidste 30—40 år ført en tilværelse,
der med et mildt udtryk kan betegnes
utidssvarende. Skylden herfor kan
først og fremmest placeres hos danske
myndigheder, der ved at diktere en
uhensigtsmæssig byggeskik, baseret på
traditioner hentet fra forrige århun-
dredes træskibsbyggeri, har rangeret
træskibsbyggerfaget ind på et side-
spor, hvor det befinder sig under
driftsformer, der træffende kan ka-
rakteriseres med betegnelsen „træ-
plovsagtige". (1)
Til belysning heraf kan således
nævnes, at alle danske trækuttere
over 20 BRT skal bygges efter for-
skrifter, givet i Handelsministeriets
Bekendtgørelse nr. 440 af 8. oktober
1947, der uden væsentlige ændringer
kan føres tilbage til bekendtgørelse nr.
238 af 12. juli 1933.
1933-bekendtgørelsen er atter ud-
arbejdet i slutningen af 1920-eme på
man det stadig som en selvfølge at
kunne få imødekommet visse krav om
„individuelle" både, baseret på en per-
sonlig bedømmelse af egenskaberne
af det forrige befarne fartøj.
Dette har medført, at kravet om
„individualitet" er opfyldt på bekost-
ning af en jævnt lav standard af
samtlige fartøjer.
Et af de ejendommeligste momenter
ved hele dette problemkompleks er
imidlertid, at træbåde bygges uden
basis i form af datamateriale fra tid-
ligere fartøjer, ud fra hvilket man
kunne forudbestemme egenskaberne
INGEN DANSK INTERESSE FOR
LIMTRÆSBYGGERI
Klassifikationsselskabeme varetager
den opgave at udgive byggeregler, der
tager hensyn til skibets styrkekrav
samt en hensigtsmæssig anvendelse af
byggematerialerne.
Af selskaber der har udgivet regler
for trækuttere, baseret på anvendelse
af limtræmaterialer, findes følgende:
Det Norske Veritas, der udsendte
regler i 1955—57. Bureau Veritas,
Frankrig, i 1963 og Germanischer
Lloyd i 1964.
I danske træskibsbygger- og -bru-
gerkredse synes man ikke at have
Tabel vedrørende oplysninger om data og priser på trækuttere ifølge „KGH-Orientering“, nr. 21, september 1965.
Fartøjs- type BRT Hoveddimensioner Bygge- Motor Pris i Grønland
Længde overalt m Længde ml. pp. m Bredde m Dybde m regler Standard HK Overstør. HK Med std. motor 1000 kr. Med over- stør. motor 1000 kr.
10 10,25 9,00 3,60 1,65 Danske 40 150
16 12,40 10,90 4,30 1,75 traditionel 80 100 285 310
28 15,95 13,65 4,90 2,35 udførelse 100 150 450
45 19,50 17,50 5,30 2,45 » 220 750
60 20,90 17,45 5,72 2,75 » 220 280 850
40 18,30 16,00 5,49 2,67 Norske Veritas limtræ 240 625
udførelse
basis af franske byggeregler for store
træskibe, som almindeligt anvendt i
perioden før og omkring århundred-
skiftet.
Grunden til, at træskibserhvervet
ikke har følt sig ude af trit med tiden,
men stadig lever i bevidstheden om,
at danske trækuttere er „verdens bed-
ste", må ses deri, at 1933-reglerne blev
udformet under hensyntagen til „bed-
ste eksisterende praksis" på datidens
danske træskibsværfter. At denne
praksis stadig anses for at være „bed-
iste eksisterende", regnes som en selv-
følge.
FISKERNE ER MEDSKYLDIGE
Danske fiskere — der er træskibs-
værfternes hovedaftagere — har lige-
ledes en del af skylden for denne tin-
genes tilstand. Fra denne side regner
for et nyt fartøj. Ethvert nyt fartøj er
således „et skud i tågen".
DANSKE BÅDE ER TUNGERE
På den af FAO’s fiskebådsisektion i
1959 afholdte 2. internationale fiske-
bådskongres påvistes, at danske træ-
kuttere indeholdt forholdsmæssigt
mere materiale end mange andre lan-
des. (2)
Dette indtryk blev yderligere be-
kræftet og forstærket ved et indlæg
fremlagt på samme FAO’s sektions 3.
internationale fiskebådskongres sidste
efterår. (3)
Et tungt fartøj vil både være dyrere
i byggeomkostninger og driftsomkost-
ninger end et lettere, hvorfor enhver
skibskonstruktør naturligt tilstræber
at opnå så lav en egenvægt af skibet
som muligt.
Holger Jensen
DAO HAMVEMKJOlDS ALLÉ 36 KØBENHAVN 0 ØBRO 1313 A 272? QIRO 720 26
Gtmm«IKonfl**lMI KrttohiTnV VmUp7B70
Eipwtliflf i DwtAintn] e» Frihawwn Byin 2737
VMtari 7 ÅJkorg Tébfon (081)17077
EN GROS - EN DETAIL
Flere og flere danake i Grønland har gennem årene benyttet sig- af
muligheden for afgiftsfri indførsel af de eftertragtede orientalske
tæpper. De besparelser, der herved opnås, ligger tæt ved 40 %.
Vi kunne tænke os, at De ville gøre brug af denne fordel, og tillader
os derfor at fremkomme med denne henvendelse.
Som følge af vore store direkte opkøb i orienten kan vi fra vort
velassorterede frihavnslager levere virkelige kvalitetstæpper til
særdeles konkurrencedygtige priser. Og som særlig garanti, yder vi
fuld ombytningsret indtil 2 år efter købet.
De behøver blot at skrive Deres ønsker, hvad angår størrelser, farver,
kvalitet og prislag, og vi sender Dem gerne et udvalg uden forbin-
dende. De kan også lade familie eller venner i Danmark vælge for
Dem på .vort lager.
Køb af gode orientalske tæpper er en sund og fornuftig investering,
og det er en æressag for os at betjene Dem på bedst tænkelige måde.
Venlig hilsen
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING IMPORT-EXPORT
fået øjnene op for det fordelagtige i
anvendelsen af disse byggeregler, der
netop revideres med jævnlige mellem-
rum for at kunne tilfredsstille nu-
tidens og den nærmeste fremtids krav.
På et af Trærådet i samarbejde med
FAO’s fiskebådssektion i 1964 afholdt
internationalt møde i København ene-
des 40 deltagere fra 15 lande i ved-
tagelsen af en konklusion, hvori man
bl. a. anbefaler etablering af fælles
byggeregler for fartøjer arbejdende i
samme farvand, som f. eks. Nordsøen,
anbefaling til anvendelse af tryk-
imprægnerede træmaterialer i kutter-
byggeri m. v.
Som et prisværdigt første skridt tog
repræsentanter fra Statens skibstilsyn
straks konsekvensen af sin medvirken
til disse anbefalinger ved at fravige
kravet om anvendelse af danske reg-
ler for fartøjsejere der ønsker lettere
fartøjer, forudsat at disse i stedet be-
nytter de af de anerkendte klassifika-
tionsselskaber udgivne byggeregler. (4)
NYT KUTTERPROGRAM
På denne baggrund rettede man fra
Trærådets side henvendelse til Grøn-
landsministeriet, i hvilken man fore-
spurgte om staten, repræsenteret ved
Den kgl. grønlandske Handel, ville ud-
nytte det Norske Veritas erfaringer
vedrørende klassifikation af træfar-
tøjer til issejlads, samt i øvrigt be-
nytte sig af dette selskabs regler for
konstruktion af limtrækuttere.
Resultatet af denne henvendelse
blev, at KGH, efter forhandling med
Handelsministeriet, rettede henven-
delse til det Norske Veritas. KGH
sendte endvidere medarbejdere til et
værft i Nordnorge, der har optaget
produktion af seriefremstillede lim-
trækuttere af en størrelse svarende
til ca. 40 BRT, bygget ifølge det norske
selskabs regler.
KGH præsenterer i publikationen
„KGH-Orientering", nr. 21, september
1965, et nyt kutterbygningsprogram
med følgende indledning:
„I løbet af vinteren og sommeren
1964—65 har KGH’s medarbejdere
S i
K: Avi ESPERSfK 8 iØN1
Karmaissuf enfreprenørifdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespion-København
foretaget en indgående undersøgelse
af de fremtidige bådtyper og bådstør-
relser til fiskeribrug i Grønland.
Arbejdet er resulteret i modernise-
ring af de hidtil anvendte istørrelser
af kuttere på 10 og 16 BRT, ændring
af den hidtidige 20 BRT til 28 BRT
samt konstruktion af to nye størrelser
på henholdsvis 45 og 60 BRT.
Resultatet af dette arbejde er sam-
let i en rapport udarbejdet under
ledelse af vicedirektør Magnus Jen-
sen."
I publikationen bringes uddrag af
denne rapport med præsentation af de
nævnte fartøjer, der alle er udarbejdet
efter danske regler.
BEMÆRKELSESVÆRDIG NORSK BÅD
Under omtalen af de forskellige far-
tøjer er vist en skitse af diisse samt
opgivet tekniske specifikationer og
pris for færdig fartøj, leveret i Grøn-
land. I hosstående tabel forefindes
disse data samt priser.
Af særlig interesse i publikationen
er imidlertid præsentationen af om-
talte norskbyggede kutter. Data og
pris for denne fremgår ligeledes af
tabellen.
Af tabellen fremgår, at det norsk-
byggede fartøj kan leveres i Grønland
for 625.000 kr., mens det tilsvarende
danskbyggede på 45 BRT koster
750.000 kr.
Som særlig bemærkelsesværdigt ved
den norskbyggede kutter udover an-
vendelsen af limtræelementer, hvor-
ved fås et let og „stærkt" fartøj, er
imidlertid anvendelsen af trykim-
prægnerede træmaterialer.
Herved opnås en effektiv beskyt-
telse af træmaterialet mod svampe-
angreb gennem hele fartøjets brugs-
tid. Pågældende værft giver 20 års
garanti for eventuelle reparationer
som følge af svampeangreb i træ-
materialet.
I figur 1 vises et snit i et fartøj byg-
get ved anvendelse af limtræspanter.
SVAMPEANGREB MÅSKE
SKYLD I KUTTERFORLIS
Traditionelt byggede trækuttere le-
veres med savede dobbeltspanter af
ubeskyttede træmaterialer, hvorved
risikoen for svampeangreb og deraf
følgende reparationer — eller i værste
fald forlis som følge af uopdagede
svampeangreb — er til stede. (5) I
figur 2 vises et snit i et traditionelt
bygget træskib.
Værfter, der bygger sådanne far-
tøjer, har af gode grunde ikke påtaget
sig nogen garanti mod økonomiske
tab, opstået som følge af svampe-
angreb i træmaterialet.
Danske fiskere må selv årligt ud-
rede ca. 1 mili. kr. til reparationer
som følge af konstaterede svampe-
angreb i trækuttere, meddeles det fra
forsikringsselskaberne. (6)
Fiskeriministeriets forlisstatistikker
viser, at der i perioden 1951—64 om-
kom 128 fiskere samt forliste 97 træ-
fartøjer af uopklarede årsager. (7)
Med den hyppighed hvormed
svampeangreb i selv nyere trækuttere
konstateres, kan det ikke afvises, at
nogle af disse forlis og tab af menne-
skeliv kan skyldes en pludselig op-
stået lækage som følge af svampe-
angreb i træmaterialet. Fartøjet har
„arbejdet sig læk i søen", som det
lakonisk anføres i referaterne fra
Handelsministeriets søforhør. (8)
„FÆRDIGBÅDE" KUNNE MONTERES
I GRØNLAND
Efter igangsættelsen af Trærådets
arbejde i 1962 fulgte man fra FAO’s
side hurtigt dette initiativ op, hvilket
bl a. resulterede i afholdelsen af oven-
nævnte møde i 1964.
Efter dette møde opfordrede man
fra fiskebådssektionens side underteg-
nede til at præsentere et indlæg om
træmaterialets egenskaber og anven-
delsesmuligheder til kutterbyggeri for
et internationalt forum.
Dette indlæg præsenteredes på den
3. internationale fiskebådskongres, der
afholdtes i oktober sidste år i Gøte-
borg. (9)
Da FAO’s bestræbelser i første ræk-
ke tager isigte på opfyldelse af udvik-
lingslandes behov for fiskefartøjer,
med særlig henblik på disse landes
mulighed for selvforsyning, blev de i
indlægget præsenterede forslag til
hensigtsmæssige trækutterkonstruk-
tioner udarbejdet med dette mål for
øje.
I nævnte forslag peges på mulig-
heden for inddragelsen af eksisterende
limtræfabrikkers mangeårige erfa-
ringsgrundlag, således at en hurtig
overgang til hensigtsmæssig anven-
delse af træ til kutterbyggeri frem-
mes.
Forslaget baseres på anvendelsen af
langskibs limtræbuer i stedet for
tværskibs spanter. En sådan bygge-
metode vil være særdeles velegnet til
en selvstændig produktion af serie-
fremstillede træfartøjer i Grønland,
idet færdige „samlesæt" kan leveres
fra danske eller andre skandinaviske
A