Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 13

SAGNFORTÆLLINGEN I VORE DAGES GRØNLAND.
Så meget desto mere må det net- vai, akigssarsiailo isersimaxataussu-
En indbringende forretning!
I de sidste par år har der hos
nogle af de grønlændere, som end-
nu er i stand til at fortælle, des-
værre dannet sig den opfattelse, at
de gamle sagn kan gøres til en
smart business.
For ikke så lang tid siden fortalte
således Robert Petersen, der selv er
grønlænder, at han under sin rejse
i sommer stødte på folk, der nægtede
at indtale sagn på hans bånd, fordi
de allerede havde truffet aftale med
andre og derved kunne øjne større
økonomiske fordele af deres viden.
Situationen synes imidlertid at tegne
sig værst i visse dele af Upernivik-di-
striktet, og det skyldes sikkert, at små
og isolerede samfund kan være let
modtagelige for påvirkning udefra,
når først der er penge med i spillet.
„kalåtdlit kulturiat akisoKaoK!" Så-
ledes lyder parolen blandt dette di-
strikts grønlændere, også blandt de
ganske unge, og det vil sige, at den
grønlandske kulturarv efter deres op-
fattelse er blevet en kostbar handels-
vare.
Indstillingen, at der kan gøres en
indbringende forretning på de gamle
sagn, kan blive skyld i, at åndelige
værdier går tabt for evig tid. En gam-
mel kone i KuvdlorssuaK, der sad inde
med en efter sigende betydelig viden
om sine eskimoiske forfædre, nægtede
således hovedrystende ait udtale sig om
disse ting. Hvis man havde trukket en
diger tegnebog frem, var hun sikkert
gået i gang med at fortælle med det
samme. For nogen tid siden døde hun
og tog sine værdier med sig i graven.
Et deprimerende eksempel!
Hvorledes en mand som Knud Ras-
mussen ville have set på denne ind-
stilling kommer ganske tydeligt frem,
når vi citerer ham i „Fra Grønland til
Stillehavet". I 1924 mødte han nemlig
nøjagtig det samme sørgelige billede
hos nogle eskimoer i det vestlige Ca-
nada ikke langt fra grænsen til Ala-
ska: „De var strålende gæstfri, talte
flydende engelsk og røbede hurtigt en
fremragende forretningssans. Vi følte
straks, at vi var 1 dollarens mægtige
land ... Sagnfortællerne her opfattede
sig til at begynde med som specialister
i hjemstavnslære og mytologi og tak-
serede en dags konsultation eller ma-
nuduktion til 25 dollar.
Det var taksten for legemligt arbej-
de, hvorfor skulle åndeligt vurderes
ringere? Man forstår min desoriente-
ring. Kan være man et øjeblik med ve-
mod tænkte tilbage på stammefræn-
derne længere østpå, som kunne hjæl-
pe os i ugevis blot for glædens skyld".
Indsamling af de gamle sagn synes
efterhånden at have udviklet sig til et
usmageligt foretagende, hvor den hø-
jestbydende får eneretten. Tårnhøje
priser sættes nu på det, som ellers al-
tid har været spontan fortællerglæde,
en af menneskehedens ældste og fine-
ste former for kontakt mennesker
imellem.
Grønlændernes indstilling til disse
ting skal man egentlig ikke undre sig
over. De adskiller sig på dette punkt
ikke fra mange andre primitive folke-
slag jorden over, der er blevet trukket
ind i vor civilisation på godt og ondt.
TROMMESANG FOR FERSKENER
En opmuntring er det, at der på den
anden side stadig findes grønlændere
med et naturligt forhold til folkesag-
nene. De finder forestillingen af disse,
som en indbringende handelsvare, gan-
ske forkert og med den begrundelse,
at arven fra forfædrene, de gamle
sagn, er „ånd", altså med andre ord alt
for værdifulde til at vurdere og om-
sætte i kroner og øre.
I den forbindelse vil jeg gerne rette
en tak til de fortællere i Upernivik-
distriktet, der under min overvintring
der oppe, var villige til at bidrage med
stof.
Således fangeren NukåraK fra Kuv-
dlorssuaK. Han havde nogle værdifulde
gamle trommesange, som han gav mig
i vinterens løb. Af disse var der nogle
stykker, som han engang af sin familie
havde fået påbudt, under alle omstæn-
digheder ikke at give gratis videre til
nogen anden. Som en „gentleman’s fair
agreement" foreslog han et par dåser
frugt som betaling for opvisningerne,
som endte med, at prisen blev delt ud
til glæde for alle tilstedeværende.
DEN ELVTE TIME
Man kan selv efter snart 250 års ko-
lonisation hos de enkelte fortællere
finde en stor beundring og respekt for
deres forfædres virke og oprindelige
åndskultur, en respekt, som er helt og
holdent velbegrundet.
Endnu i vore dage kan man på af-
sidesliggende pladser opleve sagnfor-
tællingen i dens rent spontane form.
Jeg personlig har selv været så heldig
at opleve den således, selv om den
snart er ved at være et sjældent fæno-
men.
Så meget andet optager nu ungdom-
mens tid og fanger dens interesse, ikke
mindst inden for det underholdnings-
mæssige. Selv på den mindste boplads,
selv på det mest afsides beliggende
udsted har en kær gæst indtaget sagn-
fortællerens plads, nemlig den evigt
løbende amerikanske pop, transistor-
radioen „går" hele dagen.
op nu være af interesse her i den
elvte time at få reddet det materi-
ale, der endnu ikke er indsamlet,
men rigtignok med en fremgangs-
måde, der ikke vulgariserer den op-
rindelige fine karakter hos vore
nordligste medborgere.
De fortællere, der kræver penge for
deres oplysninger, gør det måske med
den motivering, at indsamleren senere
hen kan udnytte det af dem ydede stof
økonomisk til egen fordel.
Mod dette kan jeg foreslå, at ind-
samleren senere hen afser en passende
andel (f. eks. 50 pct.) af sin eventuelle
fortjeneste, hvis der bliver en fortje-
neste, til fortællerne. Hvad indsamle-
ren muligvis vil få, vil på denne måde
på fuld retfærdig vis komme også for-
tællerne til gode og vil kunne tjene
som opmuntring for disse til at åbne
sig med hele deres viden.
På en både levende og illustrerende
måde skildres i de gamle sagn, hvorle-
des fortidens grønlændere levede og
tænkte. Derfor er det så uhyre vigtigt,
at få de gamle fortællinger bevaret for
eftertiden, og enhver, der kan, bør bi-
drage hertil.
Regitze Søby.
Kalatdlit-nunane mana OKalugtuartarneK
akigssarsiutauvdluartOK
kalåtdlit ilait sule OKalugtuarsi-
naussut ukiune kingugdlerne mar-
dlugsungne ajoraluartumik isuma-
Kalersimåput OKalugtuatoricat ilua-
nårniutigineKarsinaussut.
kalåleK Robert Petersen ungasigpat-
dlångitsukut oisalugtuarpoK aussaK
angalaornermine inuit nåmagtortarsi-
mavdlugit OKalugtuanik båndinut
imiussiumångitsut tåssagoK avdlat
isumaKatigerérsimagamikik OKalug-
tuarfiginiardlugit, ilisimassaKarner-
tigdlo tåukunånga angnerussumik
aningaussarsissutigisinaugamiko.
Upernaviup pigissaisa ilaine tamå-
na malungnarnerpaugunarpoK, tama-
tumungalo pissutaugunarpoK nuna-
Karfit ikigtunguanik inugdlit avdla-
nutdlo avingarusimassut inue avatå-
nit sunerneKajasmaunerat aningau-
,ssat ilautineKalerångata.
„kalåtdlit kulturiat akisoKaoK!“
kalåtdlit tamåne najugagdlit OKausi-
nårilernikuvåt, inusugtuarKanisaoK.
tåssa imåipoK kalåtdlit kulturikut ki-
ngornussarsiåt tåuko påsingnigtarne-
rat maligdlugo niorKutigssångorsima-
vok akisoK.
OKalugtuatorKat iluanårutauvdlua-
lerslnaunerinik isumaKarnerup kingu-
nerisinauvå anersåmut tungassut na-
ligdlit utertineKarsinaujungnaerdlutik
ånaineKarnerat. arnaK utoricaK Kuv-
dlorssuarme najugalik OKautigineKar-
tartut maligdlugit eskimonut sujuai-
ssaminut tungassunik ilisimassaKaici-
ssoK ileKimisårtortumauvdlune oKa-
lugtuarumångilaK. aningaussivik ima-
KardluartOK sarKumeraluaråine ku-
lamångilaK erninaK oKalugtualisaga-
luartoK. ungasingitsukut toicuvoK ili-
simassanpagssuanilo naleKaicissut ili—
ssaoKatigalugit. — åssersut nikatdlu-
atdlangnartoK.
inup Knud Rasmussenitut itup ta-
måna Kanorme issigisagaluarnerå er-
sserKivigsumik takuneKarsinauvoK a-
tuagkiåne „Fra Grønland til Stille-
havet“-me (kalåtdlisut naitsungordlu-
go „inuit nunåinik kaujatdlainialung-
neK“-mik atserdlugo inuata atuagkia-
risimassåne) agdlagåta ilå issuaruv-
SOS
BILER
MOTORCYKLER
MEKANIK
bilit, motorcykilit maskinatdlunit avdla aserorpat tuaviornerpåmik
atortugssanik sunigdlunit nagsisinauvagit — nutånik imalunit
atornikunik (atomikunik nioncuteKartarfit angnerit atåssuteKar-
figåka). erKaimajuk bilip sordlerpiaup, bilip atdleKutåta motoriatalo
normua ilångutdlugo nalunaerutigisagagkit.
kisalo pisiniarfigismauvarma motorcyklinik, bilinik, lastbilinik,
il. il. naitsumik OKautigalugo sunik tamanik, pisonranik nutånig-
dlo akikitsunik sordlo åssersfitigalugo bilit inuit atortagåt VW-nik
nalunaerKutagdlit atomeKångingajagtut 3.500,00 kronilerdlugit
Kalåtdlit-nunånut tunissaravkit.
Hvis Deres bil, motorcykel eller andet maskineri af enhver art går
i stå, kan jeg med første og hurtigste forbindelse levere Dem
reservedele af alle slags — nye såvel som brugte (daglig forbindelse
med landets største ophugningspladser). Husk altid at opgive nøj-
agtig type, chassisnummer og mortornummer.
Endvidere kan jeg i motorcykler samt person-, last- og varevogne
levere Dem kort sagt alt, både som nyt og brugt til billige priser,
f. eks. brugte VW-personvogne fra kr. 3.500,00 leveret i Grønland.
Mekaniker A. SIMONSEN,
Tranegilde Strandvej 10 — Greve Strand.
Telegramadresse: KVIKMEKANIK.
BEMÆRK: Personlige erfaringer efter 12 års ophold i Grønland sikrer Dem
en hurtig og pålldeUg betjening.
tigo. 1924-mime taimatordluinaK alia-
martigissumik eskimone Canadap ki-
tåmtune, Alaskamut kigdleKarfingmut
ungasmgitsunguamitune nåmagtuga-
KarpoK. — tikeråruminartorujugssu-
put, tulugtordluinaK OKalugdlutik niu-
vitdlarKingnerujugssuartigdlo erninaK
takutitdlugo. dollarip nunarujugssua-
ninerput erninaK malugårput. — —
måne OKalugtuartartut autdlarKåumut
najugkamingnik påsisimassaKardluar-
tutut kuisimångitsutdlo ugperissar-
siornerånik ilisimassaKardluartutut
ingmingnut issigiput uvdlormilo a-
tautsime OKalugtuartineKarnertik 25
dollarsinik nalilerdlugo.
nukerssordlune sulineK taixnatut
akilerneKartarpoK, sunalo pivdlugo
anersåkut sulineK sunginerussumik
nalilemeKåsava?--------tupigineKarna-
viångilaK KanoK iliomigssavnik nalor-
nissuleraluarnera.-----nagguveicatau-
ssut kangisingnerussume najugagdlit
ei-KåingitsorneK ajornaKaut, tåuko sa-
påtit akunerine ardlalingne ikiortar-
matigut ikiuinermik nuånarinerinå
pissutigalugo.
Kalåtdlit-nunane OKalugtuatornanik
katerssuineK måna iluardluångitsu-
mik ingerdlalersimagunarpoK, ang-
nerpåmik akiliumassoK kisime otca-
lugtuarfiginiarneKartalerdlune. OKa-
lugtuarnerup nuånersuanilc misigisi-
måinardlutik OKalugtuartartut, inuit
akunermingne inondmingnut atåssu-
teKartarnerat pisonaunerpåK kussa-
narnerpårdlo, måna akisunårujug-
ssuarneKartalerpoK.
tamåkunfmga kalåtdlit KanoK isu-
maKarnerat tupigusutigivatdlårtaria-
KångilaK, tamatumunåkut inuiangnit
sujuarsimångitsunit nunarssuarme
sumikaluartunitdlunit atugartungor-
sarsimanermut ajortutigut ajungitsu-
tigutdlo pulasimassunut avdlåussute-
Kångingmata.
-Nordisk Brown Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
1
Den ægte Java
gør hele
forskellen!
REN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliåt
aierorterdluarsimanoK
kavfe akuserneKcttigitsoK
pikunardlumartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
ivngertoK paornarsissoK
tugdlunarpoK åipåtigut sule kalåle-
Karmat OKalugtuatorKanik iluanårniu-
teKarumångitsunik. iluanårniutau-
ssarnerat kukuneruvdluinartutut issi-
gåt taima isumaKarnermingnut pissu-
tigalugo sujulinit kingornussarsiat
OKalugtuatorKat tåssaussut „anersåt",
tåssa avdlatut OKautigalugo aningau-
ssanik nalilisavdlugit akigssarsissuti-
gisavdlugitdlo naleKarpatdlårtut —
aningaussanik nalilernigssåt nikanar-
sautåinåusassoK.
tamatumunga tungatitdlugo Uper-
naviup pigissåne inuit najugagdlit
OKalugtuartartut tagpavane ukinivne
uvavnut OKalugtuartarsimassut Kut-
saviginiarpåka.
sordlo piniartoK NukåraK Kuvdlor-
ssuarme najugalik. tåuna ivngerutinik
Kanganitsanik ardlalingnik ilisimassa-
KarpoK ukiunerata ingerdlanerane u-
vavnut ilisimalersitaminik. tåuko ilait
avdlamut akeKångitsumik tusartingit-
dluinåsagai ilåne ilsucutaminit inåne-
KarsimagaluarpoK. ivngerutinigdle u-
vavnut tusartitsinermine paomat idv-
dlertussat mardlugsuit akiliutigerKU-
nut tamanut avguåuneKarput, tamanit
nuånårutigineKardlutik.
inortuilerpugut
ukiut 250-ingajait nunasiausimane-
rup kingorna agdlåt OKalugtuartartu-
ne ardlaKångitsune nåmagtomeKarsi-
nauvoK sujuaissat suliåinik anerså-
kutdlo kulturiånik angnertoKissumik
nuånaringningneK ' atarKingningner-
dlo, atai'KingningneK tiingaveKar-
dluartoK.
uvdluvtine agdlåt mmaKarfingne
avingarusimassune kåmagtorneKångi-
kaluardlutik oKalugtuartunik tusa-
gagssaKartarpoK. uvanga iluagtitseKa-
lunga taimåitunik misigissaKarsima-
vunga, nauk tamåna KaKutiguinaK
namagtugagssauleraluartoK.
inusugtut måna inussut avdlanik
sangmissarpagssuaKarput soKUtigi-
ssarpagssuaKardlutigdlo, mingneru-
ngitsumik alikutagssanut tungassunik.
asimioKarfinguane mikinerpåne ag-
dlåt, niuvertoruseKarfingne avingaru-
simanerpåne agdlåt OKalugtuartartut
avdlamit nuånarineKaKissumit ingiar-
neKarsimåput, tåssa amerikamiut eri-
nautåinit uvdloK unuardlo unigatik
autdlakåtineKartuartunit, radio tran-
sistorilik uvdloK nåvdlugo nålaorne-
Kartuartarmat.
taimaingmat måna inortuilemivtine
OKalugtuatorKat månamut sule kater-
ssorneKarsimångitsut åndusinaussavut
tamaisa ånåuniartariaKarpavut, tai-
male katerssuiniarnivtine inugtaoKa-
ti'vta avangnarpasingnerussume naju-
gagdlit Kangale ilerKorissait kussa-
nartut kussanaitsunik taorsertariaKå-
ngilavut.
OKalugtuartartut OKalugtuåsagunik
akigssarsiniartartut imaKa pissutigi-
ssarpåt katerssuissup katerssugkane
kingorna nangmineK aningaussatigut
iluaKutiginiarumårmagit.
tamatuma akerdlianik sujunersuti-
giniarpara katerssuissup OKalugtuar-
tut nalerKutumik kingorna akilertå-
sagai, iluanåruteKåsagaluarune sordlo
iluanårume agfainik. OKalugtuanik
katerssuissup pigssarsiai taimailiorni-
kut erKortumik åma OKalugtuartunut
iluaioitaussalisagaluarput åmalo OKa-
lugtuartartut ilisimassamingnik tama-
nik OKalugtuarnigssånut kajumigsau-
tåusagaluardlune.
oKalugtuatorKane umåssuseKartu-
mik takussutigssaKardluartumigdlo
OKalugtuarineKarput itsaK kalåtdlit
KanoK inunersut erKarsartarnersutdlo.
taimaingmat pingårtorujugssuvoK o-
KalugtuatorKat KaKugumut tåmartug-
ssaujungnaerdlugit pigssarsiarinig-
ssait, kinaugaluartordlunitdlo taimai-
liornigssamut peKataussariaKarpoK.
Regitze Søby.
(T

LEVERANDØR TIL DET

KONGELIGE DANSKE HOF
Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke . ..
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akoKångitsoK sukulåtivingmik
KagdligaK — danskit sukul&tiliaisa pitsaunerssdt...

13