Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 8

Helikoptertrafikken
Nu, hvor vi — forhåbentlig — igen
fra Jakobshavn har fået regelmæssig
flyveforbindelse med omverdenen,
synes jeg, at man midt i glæden over
ikke at være glemt i vinter bør gøre
opmærksom på følgende:
1. Vi har nu én ugentlig flyvning
mod to sidste vinter. Dette er en
tilbagegang.
2. Vi har i år i fem sommer- og
rejsemåneder været totalt uden
flyveforbindelse. Dette er en til-
bagegang.
Hvorledes man end vender og drejer
sagen, kan skylden næsten udeluk-
kende lægges på Grønlandsflys ledel-
se, idet det er ledelsens opgave at
disponere således, at der flyves, og
ikke sådan, at der ikke flyves. At der
kunne flyves regelmæssigt under ark-
tiske forhold viste Otteren og Catali-
naeme.
Det har været en hård overgangs-
periode ved indsættelsen af de nye
fly; men det var ledelsen, der an-
skaffede helikopterne og sendte de
indarbejdede Ottere og Catalinaer
hjem. Det er derfor i overvejende grad
ledelsens skyld, vi i denne sommer
har haft det flyvekaos, der i perioder
har lammet flyvningen på kysten.
Grønlandsflys ledelse har over for
den berettigede kritik af flyvningen,
der har været rejst både fra grøn-
landsk og dansk side, forholdt sig
tavs eller givet svar, der efter min
mening lå langt under — hvad Grøn-
landsfly selv sammenligner sig med —-
et almindeligt helikopterselskab, dets
værdighed og sædvane.
Grønlandsfly opererer med en
kundepolitik, der må betegnes som
enestående for et kommercielt flyve-
selskab. Ledelsen kundgør, at passa-
gerer er selskabet uvedkommende,
hvis flyet returnerer til rejsens ud-
gangspunkt. Hvis ethvert andet al-
mindeligt flyveselskab indførte til-
svarende regler offentliggjort i til-
svarende ordvalg, ville flyveselskabet
snart være publikum uvedkommen.
Det må nu gå op for Grønlandsflys
ledelse, at der med selskabets næsten
faktiske trafikale monopolstilling føl-
ger et ansvar og en moralsk forplig-
telse til at flyve. Jeg er fuld af tillid
og respekt for Grønlandsflys piloter,
men ledelsen ...
Jakobshavn, den 25. november 1965.
Dines Pontoppidan,
lærer.
Vi har forelagt læserbrevet til
Grønlandsfly, der svarer:
I øjeblikket tilbydes 23 pladser pr.
uge ind og ud af Diskobugten mod
sidste åris 14 pladser pr. uge. Dette er
en stigning på 64 pct.
Landingspladserne i Jakobshavn og
Christianshåb er nu som bekendt god-
kendt til beflyvning hele året. Hvis
man skal sammenligne med Otteren,
som i ovennævnte læserbrev, kan
nævnes, at den tids flyvning altid
havde en stilstandsperiode forår og
efterår ved overgangen fra ski til
pontoner. Denne periode undgås nu.
CALTEX OLIE

Automatisk
opfyldning
- i takt med Deres
forbrug leverer vi
CALTEX olie.
10 måneders
brændselskonto.
Skal De have
nyt oliefyr,
kan De fordele
betalingen over
36 måneder.
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • (01) 1492 14
Ligeledes var der om vinteren flere
perioder, hvor beflyvning af Jakobs-
havn ikke var mulig på grund af
banens beskaffenhed. Indsættelsen af
helikoptere har endvidere betydet, at
vinterflyvning nu er mulig til Frede-
rikshåb og Julianehåb, hvilket ikke
tidligere har været tilfældet.
Helikopter vejrminima på ruten
samt landing/start på alle primære
heliports er 5 km sigt og 300 fods sky-
base. På sekundære heliports (Jakobs-
havn, Christianshåb) 5 km sigt og 500
fods skybase.
Vejrminima for Catalina/Otter var
5 km sigt og 500 fods skybase, altså
det samme som vort nuværende for
sekundære heliports, medens vejr-
minima for primære heliports som
sagt er sat ned.
Hverken Catalina eller Otter måtte
starte eller lande i en vind kraftigere
end 25 knob, medens helikopteren må
starte i en vindstyrke op til 60 knob.
Flyvninger til Jakobshavn og andre
byer har været gennemført i vind-
styrker på ca. 50 knob.
Om vinteren måtte startvægten fra
vand på Catalinaen reduceres med
100 pund for hver grad temperaturen
var under nul, hvilket vil sige en re-
ducering af passagertallet med 1 pas-
sager for hver 2 minusgrader. I prak-
sis betød dette en gennemsnitlig re-
ducering af passagertallet på 5 pr.
flyvning det meste af vinteren.
Disse restriktioner findes ikke for
helikopteren.
Med venlig hilsen
Grønlandsfly A/S, Godthåb.
J. Skov,
trafikleder.
Størrelserne på fiskefartøjer
I lederartiklen 1 „Grønlandsposten"
nr. 25, 1965 berørtes flere interessante
spørgsmål angående fiskeriet. Lederen
egner sig som diskussionsgrundlag.
Det er vist også meningen, at den
skal få folk til at sige noget. Mit ind-
læg må ikke betragtes som et svar.
Jeg skriver, fordi jeg gerne vil del-
tage i diskussionen, selv om jeg ved,
at fiskerne plejer at være meget til-
bageholdne.
Fiskefartøjerne har man snakket
om længe, men det er ikke nemt at
se, hvilke resultater diskussionen har
ført til. I de fleste tilfælde siger man,
at fiskeriet vil komme i de rigtige
baner, blot man aniskaffer større far-
tøjer. Andre nationers fiskere har
også understreget rigtigheden af denne
påstand. Til trods herfor er man i dag
standset ved 45 og 60 bruttotons kut-
tere, og man undgår ikke at nævne
de høje priser på disse kuttere. Hviis
man ser på fiskepriserne, og hvis man
ved, hvor stort et årligt forbrug man
har af fiskeredskaber, kan man nemt
finde ud af, at disse kuttere er uren-
table. I lederartiklen stod der ganske
vist, at grønlænderne har den fordel,
at de er lige i nærheden af fiskeplad-
serne. Hvad er rigtigst — påstanden
om, at fiskeriet kan gå bedre, blot
man anskaffer større kuttere, eller de
dygtige fiskeres påstand om, at disse
kuttere er urentable?
Lad os lige ise på fremmede natio-
ners fiskere. De fleste af dem fisker
om sommeren i de grønlandske far-
vande, og deres fiskefartøjer er meget
støi're end kuttere på 45 og 60 brutto-
tons. Om vinteren benyttes kun de
allerstørste fiskefartøjer heroppe, og
de er så dyre, at de fleste ejes af sel-
skaber eller sammenslutninger. Det
er underligt, at de store fiskeskibe
ikke leverer deres fangster til den
nærmeste havn, fiskeindustrierne i
Grønland. I lederartiklen blev som
sagt påpeget, at de grønlandske fiskere
har den fordel, at de bor lige ved
siden af fiskepladserne. Så må det
være indlysende, at de grønlandske
fiskeres erfaringer er rigtige: at større
kuttere er urentable, selv om fiskeriet
med dem giver et godt udbytte —
så længe fangsterne leveres til de
grønlandske produktionssteder. Følgen
heraf må blive, at man ændrer mål-
sætningen af det grønlandske fiskeri.
Grønlænderne må arbejde videre med
at anskaffe sig lige så store fiskeskibe,
som andre nationer har. De grønland-
ske fiskefangster må også sejles di-
rekte til andre nationers afskibnings-
steder for fisk. Derved kan man sælge
produkterne til højere priser. Andre
nationers fiskere har vist, at denne
fremgangsmåde bedre kan betale sig.
Men det er rigtigt — sådan som der
står i indlægget — at et sådant spring
fremad kan være farlig. Fremmede
nationers fiskere har dårlige erfarin-
ger i den retning og får stadig ube-
hagelige overraskelser. I bestræbelser-
ne for at anskaffe større og større
fiskefartøjer må man ikke længere
vente på fiskerne alene. Hele sam-
fundet må bruge indtægterne til at
anskaffe sig større fiskefartøjer. Vi
må holde op med at indsætte penge
i sparekassen eller bruge dem til luk-
susvarer. Hvis hele befolkningen kan
være med til at finansiere køb af store
fartøjer, kan vi overvinde anskaffel-
sesvaniskelighederne. De grønlandske
fiskere har kun fiskeriet at falde til-
bage på, mens folk med andre erhverv
har andre indtægtskilder, hvis fiske-
riet slår fejl og kan klare sig bedre
end fiskerne.
Hvis man kan få hele befolkningen
til at deltage i anskaffelsen af større
fiskefartøjer, holder man vel op med
at råbe i tide og utide til fiskerne, at
de skal anskaffe sig større fartøjer.
Jeg vil også lige nævne, at de grøn-
landske fiskeres resultater havde
været mindre i dag, hvis danske fiske-
re ikke havde deltaget i fiskeriet her-
oppe. Man må etablere et godt sam-
arbejde med folk, der beskæftiger sig
med fjernfiskeri, hvis man ikke vil
blive ved med at behandle de grøn-
landske fiskere efter fødestedskrite-
riets regler.
Det er hensigten, at de mindre fiske-
fartøjer skal forsvinde fra den mid-
terste del af kysten. Det er ikke til at
forstå, fordi andre nationer får flere
og flere fartøjer af større og mindre
typer men forbedrer udstyret om bord
på de mindre både. Dette må vi også
prøve at opnå. Vore mindre fiskebåde
mangler et lille ekkolod og langline-
spil.
Men den grønlandske fisker har to
problemer, han selv altid må kæmpe
imod: mørke og kulde, to hindringer,
selv store skibe ikke kan overvinde.
Jonathan Josef sen,
Fiskenæsset.
Har alkene reder?
Jeg morede mig meget, da jeg læste
Lund-Drosvads indlæg her i „Grøn-
landsposten". Jeg begyndte at klatre
i alkefjeldene for at samle æg, da jeg
var 15 år. Jeg holdt op med det, da jeg
blev 50 år. I de 35 år har jeg aldrig
iset en alkerede. Alkene lægger deres
æg direkte på klippen — uden at lave
reder. Jeg har også set mange alke
ruge midt i en lille elv.
Jeg er ikke bange for, at alkene skal
uddø. Alkebestanden bliver ikke min-
dre. Denne påstand støttes af den
kendsgerning, at jægerne skyder mas-
ser af alke i Sydgrønland fra novem-
ber til slutningen af februar. I Nord-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
8
grønland skydes ikke nær så mange
alke. I Nordgrønland fangede man
alke til at begynde med kun til eget
brug, da der ikke var salgsmuligheder.
Først nu kan man sælge alke i Uper-
nivik, og nu ønsker Lund-Drosvad, at
denne indtægtskilde ophører. Det gør
altid ondt for en grønlænder at få et
sådant forslag af en dansker.
Jeg mener som sagt, at alkene ikke
bliver færre. Men det er klart, at
alkene ruger højere og højere oppe på
steder, hvor mennesker og bøsser ikke
kan nå dem. I Upernivik distrikt fin-
des der i alt 8 alkefjelde. Hvis man
f. eks. siger, at fuglefjeldene har to
millioner alke, iså udruges der 1,5 mil-
lion æg hvert år. Så mange fugle
yngler på steder, hvor mennesker og
bøsser ikke kan nå. Derfor er det
meget tvivlsomt, at alkene skulle blive
færre, selv om man regner med de
mængder, der bliver skudt i Sydgrøn-
land. I Sydgrønland bor der mange
mennesker, og der findes mange mo-
torbåde. Derfor er der mange, der kø-
ber alke, og der er mange alke, der
bliver fanget.
En grønlænder, der virkede som
tolk for Lund-Drosvad, har sagt, at
alkene var vendt tilbage — efter deres
nordtræk — fordi de blev jaget alt for
meget. Sådan er det ikke. Når alkene
■kommer til deres rugepladser, bliver
de dér og forlader dem først igen, når
alle ungerne har vokset sig store.
Min gamle ven, Lund-Drosvad, De
må endelig ikke fortælle danskere
uden kendskab til Grønland, at alkene
har reder.
Rudolf Kleemann,
en tilflytter til Godthåb.
Uperniviks blad „K’imugseK" for-
talte i det nummer, der udkom lige
før jul, bl. a. at to mænd var blevet
idømt bøder på henholdsvis 100 og
125 kr. De havde ignoreret de kommu-
nale vedtægter om fredning af fugle-
fjeldene og været på alke jagt ved
selve fuglefjeldet og i det fredede om-
råde i nærheden af fjeldet — og havde
nægtet at betale bøder til politiet.
(Red.)
Hellige 3 konger,
fastelavnsmandag,
kongens tødselsdag
Grunden til mit indlæg er, hvad jeg
hørte i Radioavisen den 4. januar.
Hvis jeg ikke har hørt forkert, er de
nævnte tre dage i overskriften ikke
længere helligdage, men arbejdsdage.
Dette skulle være opnået ved forhand-
ling med tjenestemændene.
Det er altid godt først at rådføre
sig med de faglige organisationer. Hvis
man har spurgt tjenestemændene, ville
det være interessant at høre, om
Grønlands Arbejdersammenslutning
— måske den største faglige sammen-
slutning i Grønland — også har været
spurgt.
Jeg vil gerne bede dem, der afslutter
overenskomster, GAS eller tjeneste-
mændene, om at tænke rigtig godt
over følgende: Kan de mennesker, som
er ansat i Grønland og som ernærer
sig ved arbejde, virkelig uden videre
godtage den meddelelse, vi hørte i
Radioavisen, selv om de tre nævnte
dage kun er halve helligdage? Jeg vil
gerne have, at man rigtigt overvejer
det, som kommer nu: Enten der har
været ført forhandlinger eller ej, må
man forlange, at det, som her bliver
itaget fra os, på én eller anden måde
godtgøres ved at forhøje time- eller
månedslønnen. Det er ikke nok, hvis
man blot giver helligdagstillæg for den
halve dag. Det kunne man jo også få
før i tiden, hvis man ville arbejde de
nævnte dage. Det er retten til at holde
fri, man har taget fra os —og som må
opvejes.
Der skal altid være nogle falske
profeter, og nogle af dem kan komme
og isige: Når I nu begynder at arbejde
på de nævnte dage, så får I løn, og da
de ikke er helligdage i Danmark, så
må det være det samme i Grønland.
Vi, som er aflønnet efter fødesteds-
kriteriets bestemmelser, har gode
modargumenter herimod, idet vi så
kan forlange at beholde de fridage,
som vi altid har haft som grønlandske
arbejdere.
Det er klart, at vi må beholde voré
fridage indtil den dag, hvor man løn-
mæssigt behandler os på lige fod med
andre danske statsborgere. Vi er af-
lønnet som grønlændere, og vi holder
vore fridage som grønlændere. Når
vor løns størrelse skal afgøres, tager
man altid hensyn til antallet af fri-
dage. Det bliver også interessant at få
at vide, om vort lands øverste politiske
myndighed, landsrådet, har været
spurgt. Det er måiske et led i G-60’s
forslag, som skal gennemføres i de
kommende år? Hvis det er tilfældet,
er jeg bange for, at landsrådet er gået
med til det uden at tænke over føl-
gerne.
Jonas Jeremiassen,
Hols teinsborg.