Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 16

K’utdligssats fremtid
er ikke særlig lovende
Kuludvalgef foreslår Crønlandsrådef, at kulbrydningen snaresf muligt
ophører, og at befolkningen flyftes andre steder hen.
Det går ikke særlig godt med kulbrydningen i K’utdligssat. Det går nærmest
så dårligt, at der nu er forslag fremme om, at kulminen skal nedlægges. Da
85 pct. af befolkningen lever af minedriften, vil forslaget, hvis det gennemføres,
være ensbetydende med, at hele befolkningen må flyttes.
Det er et flertal af medlemmer i
Ministeriet for Grønlands Kuludvalg,
som har fremsat forslaget, og det kom-
mer noget overraskende i betragtning
af, at det samme kuludvalg for tre år
siden afgav en betænkning, i hvilken
man foreslår, at kulbrydningen fort-
sætter (dog ikke over 35.000 tons pr.
år), indtil der foreligger større mulig-
heder for at bedømme prisudviklingen
på energiområdet.
Ministeriet for Grønland fulgte kul-
udvalgets indstilling, men senere blev
udvalgets indstilling imødegået af 3.
revisionsdepartement, der fandt, at
kulbruddets underskud var betænke-
ligt stort. Departementet henstillede,
at sagen blev taget op til fornyet over-
vejelse, og at man sammenlignede
kulbruddet med anden erhvervsvirk-
somhed i Grønland.
Man har herefter arbejdet videre
med sagen og bl. a. foretaget en række
undersøgelser, på baggrund af hvilke
udvalget erklærer:
Udvalget er fortsat af den principi-
elle opfattelse, at spørgsmålet om op-
retholdelsen af kulbruddet i K’utdlig-
issat må afhænge af, hvorledes kul-
bruddets økonomi stiller sig i sam-
menligning med forholdene for andre
erhverv i Grønland. Kulbruddets
fremtid vil således ikke alene være
bestemt af rentabiliteten ved driften
af kulbruddet, men også af den for-
ventede udvikling i indtjeningsforhol-
dene inden for andre grene af er-
hvervslivet i Grønland.
En afgørelse af det foreliggende
spørgsmål vil i øvrigt være meget
nært forbundet med tilrettelæggelsen
1
af den fremtidige økonomiske og er-
hvervsmæssige politik i Grønland,
herunder lokaliseringspolitikken.
Udvalget skal derfor henstille, at
spørgsmålet om kulbrydningens
fremtid forelægges for og frem-
tidig behandles af Grønlandsrådet
som et led i den planlæggende og
koordinerende virksomhed.
Det sker nu, idet spørgsmålet om
K’utdligssats fremtid er sat på dags-
ordenen i Grønlandsrådets møderæk-
ke, der begynder den 8. februar.
Videre skriver udvalget: De for
årene 1962—64 foreliggende oplysnin-
ger om produktions- og indtjenings-
forholdene kan ikke føre til en mere
gunstig vurdering af kulbruddets
fremtidige indtjeningsforhold. For
denne treårsperiode er driftsunder-
skuddet efter korrektion opgjort til
5.464.000 kr. I samme periode har den
til grønlandsk arbejdskraft ved kul-
produktionen i alt udbetalte arbejds-
løn andraget 5.648.000 kr. Hvad ud-
viklingen i afsætningsvilkårene for en
grønlandsk kulproduktion angår, må
det fremhæves, at prisudviklingen for
flydende brændsel og de forbedrede
tilførselsforhold herfor betyder en
stadig forringelse af kulbruddets kon-
kurrencemæssige stilling, og det kan
som følge heraf blive yderst vanskeligt
for kulbruddet at fastholde afsætnin-
gen ikke mindst af de ringere kul-
kvaliteter. Disse ringere kvaliteter har
hidtil udgjort en ikke ubetydelig andel
af den samlede produktion, og salgs-
indtægten heraf har hidtil spillet en
vigtig rolle for driftsresultatet.
Herudover kan der i det almindelige
forbrug spores en tendens til øget
anvendelse af andre brændselsarter.
Flertallet må herefter mene, at der
ikke foreligger tilstrækkelig støtte for
den opfattelse, at det skulle være
muligt at tilvejebringe en rimelig
balance i kulbruddets økonomi og må
derfor tilråde, at kulbrydningsvirk-
somheden i K’utdligssat afvikles
snarest muligt.
MINDRETALLET MENER,
AT MAN SKAL FORTSÆTTE
Et mindretal af udvalget mener, at
man med det foreliggende kendskab
til kulforekomsten i K’utdligssat, her-
under til et dybereliggende tykkere
kullag, som kulbruddet for tiden er
ved at føre en minegang ned til, må
kunne forudse en forbedring af det
økonomiske driftsresultat, idet det på-
gældende nye kullag, der ifølge de
foretagne boringer er ca. dobbelt så
tykt som det, hvori man hidtil har
brudt kullene, dels vil give større
produktion pr. arbejdstime, dels give
relativt mindre kvanta af de ringere
kulkvaliteter.
Desuden anser man det for sand-
synligt, at der lang tid fremover vil
være afsætningsmuligheder for kul i
Grønland svarende til den for kul-
bruddet planlagte produktionskapaci-
tet.
Mindretallet tilråder, at produktio-
nen fortsætter, bl. o. også fordi en
flytning af befolkningen ikke vil kun-
ne ske, før man kender resultatet af
de forsøg, der nu vil blive gjort for
at forbedre udbyttet og rentabiliteten.
DET STORE UNDERSKUD
Ganske konkret er situationen i
K’utdligssat i øjeblikket den, at kul-
brydningen giver et stadigt større
underskud. I 1962 brød man godt
24.000 tons og havde et underskud på
1.7 mili. kr., i 1963 brød man 39.000
tons med et underskud på godt 1 miil.
kr., men i 1964 brød man kun knap
24.000 tons, som gav et underskud på
2.7 mili. kr., hvilket vil sige, at hvert
ton, der blev brudt, gav et underskud
på 116 kr.
Men hvad skal man gøre ved be-
folkningen, hvis kulbruddet nedlæg-
ges? Man har nu gennem et par gene-
rationer omskolet fangere til at gå i
minerne, og skal de nu omskoles igen,
vil det tage sin tid.
Man regner desuden med, at det
vil koste omkring 100 mili. kr. at
flytte K’utdligssats ca. 2000 ind-
byggere, og inden det kan ske, må
der ikke alene bygges erstatnings-
boliger til dem, men i den by, man
vælger, må boligmangelen først
bringes til ophør. Man kan jo ikke
bygge nye boliger til tilflyttere i
stort omfang og så lade den befolk-
ning, der bor der i forvejen, for-
blive delvis boligløs.
Det er man fuldstændig klar over i
Ministeriet for Grønland, og det er
derfor overvejende sandsynligt, at
kulbruddet i mange år endnu vil være
i drift ganske uden hensyn til, hvad
Kuludvalgets flertal mener. Problemet
K’utdligssat er så stort, at det ikke
kan løses inden for et kortere åremål.
43 pct. fremgang
i torskefiskeriet
Vi beklager, at vi har opgivet for-
kerte tal i forbindelse med opgørelsen
over torskefiskeriet i Grønland pr. 1.
december 1965. Torskefiskeriet var
ikke 7 pct. større på dette tidspunkt
i forhold til samme tidspunkt i 1963,
men 7 pct. mindre.
Torskeindhandlingen i hele 1965
viste ellers en glædelig fremgang i
forhold til året før, da det viste en
fremgang på 43,7 pct., men var 3,0
pct. mindre end indhandlingen i 1963.
Der var indhandlet 11.783 tons flækket
fisk til KGH’s produktionssteder, en
fremgang på 2755 tons i forhold til
året før. Derudover var der indhand-
let 2611 tons flækket torsk til A/S
Godthåb Fiskeindustri (incl. Fiske-
næsset) mod 989 tons året før.
I 1965 er der indhandlet 4839 tons
flækket torsk til saltning, en tilbage-
gang på 7 tons, 1284 tons til tørring,
en fremgang på 43 tons og 5660 tons
til filettering, en fremgang på 2719
tons.
Sukkertoppen fører med hensyn til
enkelte distrikters indhandling med
2661 tons, en fremgang på 1230 tons
i forhold til året før. Så kommer
Julianehåb med 1875 tons (plus 90
tons), Holsteinsborg 1664 tons (plus
671 tons), Frederikshåb 1459 tons (plus
141), Egedesminde 1403 tons (plus 502),
Narssan 845 tons (plus 412), Godthåb
620 tons (plus 24), Nanortalik 536 tons
(minus 214), Angmagssalik 500 tons
(minus 151), Jakobshavn 111 tons (plus
38), Godhavn 78 tons (minus 8), Chri-
stianshåb 31 tons (plus 25) og Umanak
ingen indhandling mod 5 tons i 1964.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Følgende er under 14. decemeber blevet
optaget i aktieselskabsregistret:
„A/S Høka, Import og Handel**, hvis for-
mål er at drive handel såvel engros som
en detail, herunder også import og eksport
og virksomhedens område omfatter såvel
Grønland som det øvrige Danmark. Sel-
skabet har også det formål selv at fabri-
kere varer eller halvfabrikata til anførte
handel og eksportvirksomhed. Endvidere
har selskabet til formål at levere hele eller
halvfærdige huse til opførelse på Grønland,
og at medvirke til erhvervelse af tilladelse
til opførelse af sådanne huse på Grønland,
salg af sådanne huse, herunder priorite-
ring. Selskabet har hovedkontor i NarssaK,
Grønland dets vedtægter er af 25. februar
1965. Den tegnede aktiekapital udgør 75.000
kr., fordelt i aktier på 500 og 10.000 kr. Ak-
tiekapitalen er fuldt indbetalt, dels kontant,
dels i andre værdier. Hvert aktiebeløb på
500 kr. giver 1 stemme efter 4 ugers note-
ringstid. Aktierne lyder på navn. Aktierne
er ikke omsætningspapirer. Der gælder ind-
skrænkning i aktiernes omsættelighed, jfr.
vedtægternes § 3. Bekendtgørelse til aktio-
nærerne sker ved brev. Selskabets stiftere
er: Grosserer Steffen Storch Kristian Knud
Høegh, bogholderske Karen Dreyer Høegh,
fru Mette Kristine Marie Nielsen, alle af
Roslev. Bestyrelse: Nævnte Steffen Storch
Kristian Knud Høegh, Karen Dreyer Høegh
samt slagtermester Ingvar Kristian Frede-
rik Høegh, Julianehåb, fru Guldborg Beate
Margrethe Hendriksen, NarssaK, fåreholder
Enok Gerhardt Jon Egede, Igaliko, alle af
Grønland. Selskabet tegnes af Steffen
Storch Kristian Knud Høegh eller Karen
Dreyer Høegh hver for sig i forening med
enten Ingvar Kristian Frederik Høegh eller
Guldborg Beate Margrethe Hendriksen el-
ler Enok Gerhardt Jon Egede, ved afhæn-
delse og pantsætning af fast ejendom af
den samlede bestyrelse. Eneprokura er
meddelt: Steffen Storch Kristian Knud
Høegh og Karen Dreyer Høegh.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 17. 1. 1966.
Jørgen Hertling.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som funiuneKarsInauvoK motorltut 80-nik, 120-nlk, 140-nlk,
2, 3 eller 4-cyllnder motorer. 210-nik 280-nlgdlo hk-nartitdiugo, 2-nlk, 3-nlk Imalunlf
4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik amgnerussoK inigssame mimg-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussOK sik ,mame-
russoK
DAN-NORMO
bar hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidrerne.
DAN-NORMO
uitserartue automatiskimik nitserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO til den nye båd
Kineruk DAN-NORMO pujortulérxamut nutåmut
7S Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
lå