Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 32

Fra hele verden
ilaxssuarmit tamazxnit
■
Wi

...
■al

'
KUN S THAU S
^ De danske luftværnsbafterier udskifter efterhånden de højtflyven-
de Nike-raketter med Hawk-raketfer, der affyres mod lavtflyvende
mål. Kaptajn Stig Clausen kontrollerer her Hawk-rakeffernes instru-
menter. Fra den lille pult kan raketterne dirigeres i en hvilken som
helst skudposition.
^ danskit tingmissartorniartarftsa Nike-raketit pavunarssuåkortartut
pukifsunguåkorfunuf erxaifiginexartartunik Hawk-raketinik taorsersi-
ferpait. uvane fakunexarstnauvox kaptajn Stig Clausenip misigssorå
Hawk-raketip atortue ptssusigssamigsornersuf. kuffertiussånguamit
uvånga raketif igeriuttngtnerine sumutdlunit sanguftnexarsmåupuf.
Hvor er bomben?
KaertartoK nauk?
♦ Indiens ny premi-
erminister, Indira
Gandhi (ikke i fami-
lie med den navn-
kundige Mahafma
Gandhi), takker her
på indisk vis for den
tillid, man viser hen-
de.
* Indiame ministerinut
KutdlersartåK, Indira
Gandhi (Mahatma
Gandhimut fusåma-
ssaussumut ilaxutåu-
ngilaic) indiamiutuf
KujassoK tafiginexar-
nine pivdlugo.
"*■ Dette makabre fiksérbillede viser i et glimt det 20. århundrede. 4 25-megatons brintbomber — hver for
sig nok til at udslette København indtil flere gange — forsvandt, da et amerikansk B 52 bombefly den 17.
januar styrtede ned under en rutineflyvning over det sydøstlige Spanien. To af bomberne blev udløst med
faldskærm og menes nu lokaliseret på Middelhavets bund. Her gennemsøger amerikanske teknikere, assi-
steret af spanske minører, Sydøstspaniens vildsomme terræn efter de resterende bomber. Bomberne var
ikke armerede — ellers kunne man have sparet sig eftersøgningen. Rygtet om deres forsvinden var imid-
lertid nok til at sætte panik i den lokale befolkning.
assilissax una amilåmartox ukiut 20 hundredigssåne pistnaussumik takutifsivox. brinfimik xaertartuliat 25
megatonsigdlit sisamaf — atausex ardlaleriardlune Københavnimik nungufstsavdlune nåmagtox — tåmar-
put amerikamiut fingmissartuat B 52 xaertartunik nåkåtitsissartox januarip 17-iåne nåkarmaf pissarnine ma-
ligdlugo Spaniap kujatåta kangiata xulågårtitdlune. xaertarfut mardluk kigaitdlagsauserdlutik nåkariartor-
puf tmavdlo Akugdlerssup narxanltuf måna pasitséunexardlutik. uvane fakunexarstnåuput amerikamiut tek-
nikere spaniamiunik xaertiterissartunik ikiortexardlutik Spaniap kujatåne kangiane angatdlavigiuminaexi-
ssume xaertarfut sivnerinik mardlungnik ujardlersut. xaertarfut xaeriåinåungitdlat — xaeriåinaugaluarpafa
ujartariaxangtkaluarmata. famarnerinigdle tusatsiagkat nåkarfiup erxåne najugagdlit ånilårferujugssuarsi-
mavait.
♦ Statsadvokaten i
Hamborg smilede
højrøstet, da han hør-
te, at forskellige re-
klameselskaber hav-
de nægtet af klistre
denne plakat op i
byen af frygt for af
få vrøvl med ham.
Helt ved siden af har
frygten dog ikke væ-
ret. Tyske statsadvo-
kater har — i sæde-
lighedens navn —
beslaglagt ganske
ejendommelige ting i
tidens løb.
Den danske han-
delsflådes ny flag-
skib, den 92.000 tons
store furbinefankbåd
„A. P. Møller" bli-
ver her med en del besvær bug-
seret ind til Langeliniekajen. Skibet
er 252 meter langt og 40 meter
bredt.
danskif umiarssuaisa niuvfagiutif
nutaunerssåt, oliamik agssartut
92.000 tonsilik „A. P. Møller" i-
ngerdlaferxardlugo Langellniap
sigssiugånut tulattniarnexartox, ka-
ligdlugo. umiarssuax 252 meterinik
taktssusexarpox 40 meteritutdlo
siligtigalune.
4 Hamborgime nåla-
gauvfiup unerdlussi-
ssua xungujorujug-
ssuarpox fusaramiuk
piserxusårissarftt ar-
dlagdlit någgårsima-
ssuf agdlagarfap uma
igdloxarfingme nivt-
ngarnexarnigssånut,
fåssånga navérnexar-
nigssamingnut ersiga-
mik. ersinerat ptssu-
tigssaxarpox. nåla-
gauvfingmit unerdlu-
ssissufitat fyskiussut
ukiut ingerdlanerine
erxumtvigsut tiguar-
farsimavait — iler-
xorigsårnigssax utor-
xatstssufigalugo.
' H/s
GRAPHIK H
13, JANUAR SIS 20. FEBRUAR 1986
silarssuarmit tamarmit
FRA HELE VERDEN