Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 18

TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
MAMARTAK'AOK'
Sma pflrtugkat llutne mérxanut
frlmærklnik navssågssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
Kernesundt dansk smør og ost
Hårdt legemligt arbejde kræver fornuftig kost. Det
er derfor, jeg spiser smør og ost hver dag!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
timi'kut sulerulugtartoK suliaminut nalerKutunik
nerissaKartariaKarpoK. tamåna pivdlugo uvanga uv-
dlut tamaisa punersortardlungalo imugssuartortar-
punga!
KELVIN HUGHES
Transis torradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej,
JULIANEHAB
O. Winstedt, GODTHÅB. Tlf. 1133
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
KNUD HERTLING OM UNDERVISNINGEN:
Undervisningsformen bør tilpasses
den grønlandske samfundsstruktur
Ved seminariets og realskolens års-
fesf sang skolens kor under ledelse af
organist Knud Petersen grønlandske
og danske sange.
landske samfundsstruktur betinger en
senere skolemodenhed hos børnene.
Dette er på ingen måde tilfældet.
Man må, for at sige det mildt, undres
over, at forslagsstillerne er gået så let
hen over dette problem. Denne forun-
dring stiger til forbavselse, for ikke at
sige forargelse, når man ser, at lands-
rådet har gjort opmærksom på dette
forhold og peget på en løsning.
Som skolelovsforslaget nu er udfor-
met, hedder det i § 2, at børnehave-
klasser kan oprettes — landsrådet er-
klærede, at børnehaveklasser skal op-
rettes".
Knud Hertling lovede i øvrigt at ud-
dybe dette spørgsmål nærmere, når
skolelovsforslaget behandles i Folke-
tinget.
ÆNDRET UNDERVISNINGSFORM
„Der er næppe tvivl om, at vi alle
ønsker, at vore børn får en god under-
visning og mulighed for en videregå-
ende uddannelse. Det må være målet",
fortsatte Knud Hertling. „Vi har imid-
lertid i dag i Grønland ingen mulighed
for at give ungdommen højere uddan-
nelse.
De unge må derfor sendes til Dan-
mark for at fuldende deres uddannel-
se dér. Men hvem siger, at vi til sta-
dighed kan leve op til de krav, under-
visningen i Danmark stiller? Dan-
marks skolestruktur ændres fortsat i
takt med samfundet. Det betyder, at
vi her i Grønland altid vil hinke bag-
efter. Det er ikke sundt for samfundet.
Mon ikke vi skulle søge at skabe en
undervisningsform, der er mere i sam-
klang med vort eget samfunds struk-
tur? Selv om vi derved ikke skulle nå
op på samme niveau som i Danmark.
Derigennem kunne måske en større
del af befolkningen blive rustet til at
medvirke i udviklingen.
Som sagt rejser jeg spørgsmålet i
håb om en åben og ærlig debat. Så
kan vor politik måske lidt efter lidt
undergå en ændring, såfremt der vir-
kelig er flertal derfor.
NUTIDEN OG FREMTIDEN
Enhver ansvarlig politiker må ikke
blote tage hensyn til, hvad nutiden
kræver — han eller hun må også prø-
ve at vurdere, hvad samfundet vil væ-
re om 25-50 år, hvilke ønsker om na-
tional identitet man så vil have her i
Grønland.
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
Seminariap Realskolevdlo ukiumortu-
mik nagdliutorsiornerane aluarfiup eri-
narssorfartue kalåtdlit danskitdlo eri-
narssutåinik erinarssorput organist
Knud Petersenimit sujulerssorneKar-
d lutik.
Indtil da har vi mangfoldige proble-
mer at løse. Erhvervsudbygning, ung-
domsforsorg, socialforsorg, instituti-
onsbyggeri m. m. Hvilken prioritet
skal de enkelte projekter have? At af-
gøre dette er en utaknemmelig opgave
for de politiske og administrative in-
stanser. De gør deres bedste for at
løse opgaven samvittighedsfuldt ud fra
betragteningen: „Hvad gavner sam-
fundet som helhed bedst? Det kan
skabe utilfredshed hos kredse, der må-
ske føler, at der tages for lidt hensyn
til deres tarv. Men disse må så tænke
på, at andres behov kan være endnu
større og deres ønsker mere beretti-
gede. Hensynet til helheden er afgø-
rende for Grønlandsrådet og for
Grønlandsministeren.
Det kan ikke fremhæves klart nok:
Alt, hvad der gøres, har til formål at
gavne hele det grønlandske folk, at
gøre livet lettere for samfundet og
gøre fremtiden lysere for vore børn",
sluttede Knud Hertling.
VIGTIGT AT FINDE
SINE IDEALER
Rektor Christian Stærmose, der før
Knud Hertlings tale havde budt vel-
kommen til taleren og gæsterne ved
den traditionelle årsfest — deriblandt
for første gang også en klasse lærer-
studerende — tog atter ordet efter
folketingsmanden.
Rektor Stærmose tog sit udgangs-
punkt i en artikel af socialoverlæge
Henrik Hoffmeyer, hvori denne bl. a.
erklærede, at mennesker i den biolo-
giske overgangsalder, dvs. i puberte-
ten, har et stærkt behov for rene ide-
aler og er meget utilbøjelige til at ac-
cejtere kompromis’er eller ændre de-
res standpunkter.
„Med alderen bliver man mere til-
bøjelig til at gå med til kompromis’er",
erklærede rektor Stærmose. „Men en
overudviklet tilbøjelighed i denne ret-
ning er tegn på en defekt personlig-
hedsudvikling. Det er meget vigtigt at
finde sine idealer og identificere sig
med dem.
For at blande Henrik Hoffmeyer og
H. C. Andersen sammen", sluttede
Christian Stærmose, „kan man sige, at
det er lige så vigtigt ikke at miste sin
identitet som at bevare sin skygge.
Det at være en skygge af andre er i
hvert tilfælde en sølle tilværelse".
co.
Skarpf angreb på skolelovsforslaget
„Fra min ungdom husker jeg en sang, der sagde: „Bøger er at sammenligne
med fjeldtinder, hvorfra man kan skue viden om“. Denne chance for at skue
viden om har ungdommen i dag fået i højere grad end tidligere. Det gælder om
at benytte den for sin egen og for samfundets skyld. Det er en gammel sandhed,
at ethvert samfund til enhver tid stiller store forventninger til sin ungdom. Om
nogle år vi I indtage opinionsdannende stillinger i samfundet. Denne antagelse
er baggrunden for mine ord til jer".
HVEM ER VI!
Jeg har fået anledning til at rejse
dette spørgsmål i forbindelse med sko-
lelovsforslaget, der behandles i Folke-
tinget, når jeg vender tilbage til Kø-
benhavn.
Jeg har rejst spørgsmålet over for
mig selv: Hvem er jeg, hvem ønsker
jeg at være? Det er vigtigt for mig at
vide, for at jeg kan identificere mig
med Salomonsen, Zachariassen, Han-
sen og Jensen.
Lad mig understrege, at jeg ikke
spørger for at lægge afstand mellem
det at være dansk og det at være
grønlandsk", erklærede Knud Hertling.
„Enhver form for chauvinisme fylder
mig med afsky.
Formålet er blot at få rejst en åben
debat, der kan lede til en klar erken-
delse af, hvem vi er, eller en stilling-
tagen til, hvem vi vil være. Ellers vil
der ske et brud, fordi vi er gjort til
danskere uden at være anerkendt som
danskere.
Med disse ord indledte folketings-
mand Knud Hertling sin tale ved Se-
minariets og Realskolens årsfest den
28. januar, hvor han var indbudt som
hovedtaler.
„Vi har gennem tiderne haft mange
politiske målsætninger i Grønland,
særligt efter krigen", fortsatte Knud
Hertling. „Alligevel vil jeg hævde, at
man har glemt det vigtigste, nemlig
den nationalpolitiske målsætning.
For et menneske er det vigtigt at
kende sin identitet. For en nation er
det katastrofalt ikke at kende sin iden-
titet. Det er vigtigt for os at vide,
hvem vi er: danskere eller grønlæn-
dere eller begge dele.
Nogle vil måske indvende: Denne
målsætning er jo for længst opstillet.
Det skete jo allerede i 1953.
Så vil jeg spørge: Har man virkelig
gjort os til rigtige danskere? For mit
eget vedkommende må jeg svare „nej".
Men det er vigtigt for os at kunne
fastslå vor identitet.
ET MÅL OG ET GRUNDLAG
Generelt sagt har vi et stort for-
billede i Danmark og danskere — so-
cialt, kulturelt, økonomisk osv. Derfor
er det ikke mærkeligt, at de politisk
og administrativt ansvarlige taler om
en „normalisering" i Grønland, dvs. en
tilnærmelse til danske forhold i videst
mulig udstrækning. Man må her sørge
for at have det bredest mulige vurde-
ringsgrundlag for at kunne fastslå,
hvor „normalisering" er mulig.
Skolelovsforslaget er uden tvivl
fremsat på denne baggrund og sam-
tidig ud fra ønsket om at skabe samme
undervisningsniveau i Grønland som i
Danmark. Det er smukke og rent
umiddelbart rigtige motiver.
Derfor forfærdiger man et afskrift
af den danske skolelov. Så opdager
man, at der jo forresten er et fag, der
hedder grønlandsk, og søger at ind-
passe det i lovforslaget.
Ud over at fastsætte et mål for sko-
leloven må man imidlertid vide, hvil-
ket grundlag skoleloven skal have. Jeg
vil her nøjes med at nævne de to vig-
tigste forudsætninger:
Skolens grundlag bør være samfun-
dets kulturelle mønster og afspejle de i
samfundet udbredte sociale forhold.
Folketingsmand Knud Hertling: „Har
man virkelig gjort os til rigtige dan-
skere?"
inatsissartunut ilaussortax Knud Hert-
ling: „ilumut danskivingortisimanerpå-
tigut?"
Når man bruger den danske skole-
lov, må det være, fordi man går ud
fra, at det danske og det grønlandske
sociale og kulturelle mønster er ens
eller kan gøres ens ved særlige for-
anstaltninger.
FORBAVSENDE
Det sociale og kulturelle mønster er
imidlertid ikke ens, og det er forslags-
stillerne udmærket godt klar over. Så
kunne man vente, at forslagsstillerne
gennem indførelse af børnehaveklas-
ser ville tage hensyn til, at den grøn-
Skal De bo
på hotel i
København
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinterpriser, særpris for lang-
tidsophold indtil 1. maj 1966.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
18