Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 5

Snif gennem ef farføj med lamelfræs-
spanfer. Bemærk den leffe bygning.
limtrævirksomheder og færdigmonte-
res under sagkyndig vejledning på
Grønland.
BERETTIGET KRITIK
Som konklusion på denne bedøm-
melse af den fra grønlandsk side frem-
satte kritik kan derfor anføres, at
bortset fra det i KGH’s kutterbyg-
ningsprogram præsenterede norsk-
byggede fartøj, er det svært for en
fagmand at få øje på det moderne og
fremtidige i de viste danskbyggede
eksempler.
Det tjener KGH til ære, at man har
præsenteret det norskbyggede fartøj
på linie med de danskbyggede.
Præsentationen af de øvrige dansk-
byggede eksempler tjener derimod
KGH til liden ære, særlig i betragt-
ning af, at repræsentanter fra KGH
har siddet i det udvalg, der har fore-
stået Trærådets arbejde
Denne præsentation efterlader nær-
mest det forstemmende indtryk, at
programmet i første række mere tager
sigte på at imødekomme leverings-
mulighederne fra et dansk hånd-
værksfag, der — støttet af traditions-
bundne kunder og indtil 1964 af myn-
dighederne — i en sjældent enestående
grad stadig lever i sin egen fortid
fremfor at varetage grønlandske fiske-
res helt selvfølgelige interesser.
Den fra grønlandsk side rejste kri-
tik synes derfor at være fuldt beret-
tiget og kan sagligt forsvares og un-
derbygges med materiale, indsamlet
gennem Trærådets undersøgelser.
FORTSAT STØTTE TIL
FORÆLDET KUTTERBYGGERI!
Den danske stat har gennem den
teknisk-videnskabelige forskningsfond
ydet i alt 145.000 kr til gennemførelse
af Trærådets kutterundersøgelser.
Prisforskellen mellem et norskbyg-
get fartøj af moderne konstruktion og
et danskbygget af forældet konstruk-
tion af den her betragtede størrelse
andrager 125.000 kr. i det norske far-
tøjs favør, eller omtrent samme beløb
Trærådet har fået stillet til disposi-
tion.
Danske fiskere taber årligt million-
beløb, foruden at løbe en unødig
risiko, ved anvendelsen af forældede
og uhensigtsmæssige trækutterkon-
struktioner
Vil samme stat, der gennem 3 år
har ydet støtte til Trærådets arbejde,
fortsat vedblive at støtte bygningen
af dyre og uhensigtsmæssige træ-
fiskekuttere efter danske regler?
Vil man fra myndighedernes side
tage konsekvensen af fremsynede
grønlandske fiskeres berettigede kri-
tik og tillade disse at placere ordrer
på værfter, hvor man får det bedste
produkt til den billigste pris?
Trondheim, januar 1966,
Gunnar Pedersen.
For at forebygge eventuelle misfor-
ståelser kan det oplyses, at underteg-
nede ikke har økonomiske interesser
hverken i omtalte norske træskibs-
værft, Rana Skipsbyggeri A/S, Hem-
nesberget Norge, eller i skandinaviske
limtrævirksomheder.
Litteratur:
(1) Pedersen G.: „Skalkonstruktioner
i trækutterbyggeriet“ i „Ingeniøren",
nr. 5, 1964.
(2) Gnanadoss, D. A. S.: „Comparison
of wooden scantling regulations" i
Traung, J. O.: „Fishing Boats of the
world, 2“ 1959, side 170—172.
(3) Pedersen, G: „Comparison o£ scant-
ling-rules for the construction of
wooden fishing vessels, as issued by
authorities in contries surrounding
the NorthSea". Diskussionsindlæg
præsenteret på FAO’s 3. internatio-
nale fiskebådskongres, 23.-29. ok-
tober 1965 i Gøteborg.
(4) Crumlin-Pedersen, O.: „Samord-
ning af byggeregler for skibe i sam-
me farvand? Danmark har rekord
i overdimensionering". I „Ingeniø-
rens Ugeblad" nr. 40, 1964.
(5) Crumlin-Pedersen, O.: „Trækutte-
rens fremtid? En revision af bygge-
forskrifterne trænger sig på“. I
„Ingeniørens Ugeblad" nr. 29, 1962.
(6) Pedersen, G.: „Svampeskader i
træfiskefartøjer. Omfang, årsager,
forebyggelse". Rapport fra Trærådet.
(Under trykning).
(7) „Fiskeriberetningen", udgives årligt
af Fiskeriministeriet.
(8) „Dansk Søulykke Statistik", udgi-
ves årligt af Handelsministeriet.
(9) Pedersen, G.: „Wood for fishing
vessels". Indlæg præsenteret på
FAO’s 3. internationale fiskebåds-
kongres, 23.—29. oktober 1965 i
Gøteborg.
påsisimassagdlip issoringmssut ilalerå
danskit aulisariutiliait
Kissuit Kanganisaliaussut
angatdlatip ingmingnut nipitifigkanik
nangmigdlip titartarnera. nangmtsa
armnerunerat akugtunerunerafdlo ta-
kuneicarsmauvoK.
Norgeme umiarssuåraliorfik aulisariutinik akikmerussunik pit-
saunerussunigdlo Kalåtdlit-nunanut tunissaKarsinaussoK, civil-
ingeniør Gunnar Pedersen, Helsingør ime najugalik, nalu-
naertoK.
Snit gennem traditionelt bygget far- angafdlat pissarnertut sanåK. nangmé
tøj. „For tungt og for dyrt". akulikitsuararssupuf sileKalutigdlo, tai-
måikamigdlo kitsimarsautauvdlutik.
kalåtdlit atuagagssiåne „Meteore"-
me agdlagaK ilåtigut „Lnformation"-
ime nr. 3, 1966-ime sarirumersume
issuarneKarpoK, agdlautigissame så-
kortoKissumik issornartorsiorneKar-
dlune aulisariutit Kissuit danskit sa-
nåvisa pitsauvdluinånginerat.
atuagagssiame OKautigineKarpoK
aulisariutit akisoKissut iluamigdlo år-
KigssuneKarsimanatik, OKautigineKar-
pordlo kalåtdlit aulisartuisa ilaisa
danskit aulisariusiéinik 45 bruttoton-
silingnik piniaraluartut piniagka-
mingnik unigtitsinarnerånut tamåna
pissutaussoK, tåssagoK nunamit avdla-
mit ilisimatineKarsimagamik pitsau-
nerussunik akikinerussunigdlo angat-
dlatisisinaussut.
„— angatdlat 45 tonsilik 800,000 kr.-
nik akilisavdlugo ingassagpatdlåmik
akisuvoK, sualugpatdlårpoK. angatdlat
taima itoK atortugssane moderniussut
tamaisa pigalugit 600,000 kr. Kångi-
ngårtariaKångikaluarpai," atuagag-
ssiaK agdlagpoK.
danskit umiarssuåraliorfine — „Ka-
låtdlit-nunåne aulisarnerup KanoK
ingerdlassamera Kanordlo ingerdlasi-
naunera påsisimaneKångilaK, åma a-
ngatdlatinik titartaissartut åmalo a-
ngatdlatinik nunavtinukåus&issugssat
misigssuissugssatdlo sujulimigtut ili-
simassaKarKarpatdlårput".
atuagagssiaK isumaicarpoK Kalåt-
dlit-nunåine angatdlatigssat tamarmik
Danmarkime sananeKarnigssåt pissa-
sussaKalutik, kisimik sågfigineKartå-
sagpata", atuagagssiap agdlautigissa-
ne naggaserpå.
atåne atsiortunga Kissuit pivdlugit
dlisimatusarfingme Trærådime ukiut
pingasut danskit aulisariusiait Kissuit
misigssugarisimavåka. suliara tunga-
vigalugo isumaKarpunga kalåtdlit
issornartorsiornerat pitsaussunersoK
iluardluånginersordlunit erKortumik
OKautiginiarsinauvdlugo. taimaingmat
matuma kingornane agdlautigissama
ilånguneKarnigsså Kinutigåra:
ukiut kingugdlit 30—40 ingerdlane-
rine danskit pujortulérarssuamik Ki-
ssussunik sanassarnerat, sakukitsumik
OKautigisagåine, nalerKukungnaersi-
mavoK. tamatumunga akissugssåussu-
seKarneK tungatitariaKarpoK pingår-
tumik danskit OKartugssautitåinut sa-
nassarnerme ilerKOK nalerKUtingitsoK
perKussutigalugo, 1800-ikune Kissu-
ssunik umiarssualiornerme ilerKussar-
tut tungaviliutdlugit, Kissussunik u-
miarssualiortarneK tunugdliuneKarsi-
mangmat erKortumik taineKarsinå-
ngordlugo „itsarpalugtoK." (1).
taimalo taineKarsinauvoK danskit
kuttere Kissussut 20 BRT sivnerdlugo
angissusigdlit tamarmik sananeKar-
tugssaungmata Handelsministeriep
nalunaenutåne nr. 440 8. oktober 1947
maleruarKussat nåpertordlugit, tåuku-
lo avdlångortineKarpiaratik utertine-
Karsinåuput nalunaerumut nr. 238-
mut 12. juli 1933.
malingnausinåungineranut pissutau-
ssoK, isumaKartuartoKardlunile dan-
skit kuttere Kissussut „silarssuarme
pitsaunerpaussut", matumane takune-
KarsinauvoK 1933-me maligtarissag-
ssat suliarineKarsimangmata Kangar-
ssuaK danskit Kissussunik umdarssua-
liorfine „periauseK atorneKartoK pit-
saunerpåK" pissutigalugo. periautsip
tåussuma „pitsaunerpåtut atorneKar-
tutut" isumaKarfigineKarnera encar-
sautigissarialiuvoK.
danskit aulisartut — Kissussunik
umiarssualiorfit pisissartuisa pingår-
nerssait — pissutsit taimailersimane-
rånut pissoicatåuputaoK. aulisartut so-
runame taimåitugssatut isumaKarfi-
giuarpåt umiarssualiorfit angatdlatit
„ingmikut pissusigdlit" pivdlugit
nangmingneK piumassarissatik nå-
magsinartåsagait aulisartut atausiåkåt
kutterit pivdlugit nangmingneK på-
sissait tungavigalugit.
tamatuma nagsatarisimavå „ingmi-
kut pissuseKarnigssamik" piumassari-
ssaK erKortineKartardlune ima kingu-
nilingmik angatdlatit tamarmik nå-
måinartumik pitsåussuseKalersimav-
dlutik.
tamatumanile erKuméKutaunerpau-
ssut ilagåt angatdlatit Kissussut sa-
naortorneKartarmata sujornatigut sa-
nausimassunit atortorissagssat tunga-
viginagit, tåukume tungavigalugit
angatdlatit nutåt pissusigssait suju-
mut OKautigineKarsinåusagaluarmata.
taimalo angatdlatit nutåt tamarmik
„taKamoriainerinåuput."
aulisariutit Kissuit pivdlugit KGH-Orienteringime nr. 21-me septemberime 1965-ime samumersume nalunaerssusiat,
imersugaK angissutsinut akinutdlo tungassoK.
angatdla- tip sunera BRT angissutsit sananera- ne rnaligt. motore Kal.-nunåne akia
taklssusia tamarme m imamut tung. takfss. m siUssusia m itissusia m nalingin. HK såkort. HK nalingin. motore k. 1000 kr. såkort. motoreK. 1000 kr.
10 10,25 9,00 3,60 1,65 danskit 40 150
16 12,40 10,90 4,30 1,75 sanång- 80 100 285 310
28 15,95 13,65 4,90 2,35 måve 100 150 450
45 19,50 17,50 5,30 2,45 » 220 750
60 20,90 17,45 5,72 2,75 » 220 280 850
40 18,30 16,00 5,49 2,67- norskit 240 625
nipititigk.
sanåve
riaKångitsoK. — „måna pivfigssångor-
simavoK kalåtdlit aulisartuisa angat-
dlatit piniagkamik KanoK itunigssait
nangmingneK aulajangisavdlugit, su-
milo sanatinigssait åma nangmingneK
umiarssualiorfingnut atåssuteicarfi-
gingnissutigisinauvdlugit .. ilumut
erKumivigpoK nålagauvfiup ilåne na-
jugagdlit uvdlune måkunane moder-
niussune ingerdlatsiniarnerme avdla-
nik KinigagssaKartitåusångigpata, tai-
mågdlåtdlo pisivfigssatut tikuartussi-
vigineKarsimassut åmalo angatdlati-
liarissartagait KanorpiaK iluartiginer-
sut sule suj umut -ilisimaneKarpiångit-
sut erKarsautigilerdlugit, asulume aki-
1933-me nalunaerut 1920-’kut nåler-
neråne suliarinøKarsimavoK umiar-
ssuamut angisunut Kissussunut sana-
nerme franskit maligtaxissagssiait tu-
ngavigalugit tåuko atorneKarsimav-
dlutik 1900-p sujornatigut ukiunilo ta-
matuma migssåne.
Kissussunik umiarssualiortarnermik
inussutigssarsiutip ineriartornermut
danskit angatdlatait
oidmåineruput
FAO-p aulisariutit pivdlugit ingmi-
kortoKarfiane nunat tamalåt 1959-ime
åipagssånérdlutik aulisariutit pivdlu-
git atautsimérssuarneråne ugpemar-
sarneKarsimavoK danskit kuttere Ki-
(kup. tugdlerme nangisaoK)
Skilte — plastic
Enkelte bogstaver og tal fra kr. 1,50
Navneskilte, reklameskilte, lysre-
klamer. Distriktsforhandlere søges,
helst el-installatører og bygnings-
håndværkere.
Vi giver gerne tilbud på facader og
reklameskilte.
Handelsagenturet, Box 189, Esbjerg
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
BLITSA3&
BLITSA - selvhærdende, slid-
stærk og lysægte plastlak, som
tørrer på 2 timer med en smuk,
silkemat overflade. BLITSA gul-
ner ikke, tillader derfor pletre-
parationer og bevarer træets
oprindelige karakter. BLITSA
forenkler vedligeholdelsen og er
en strålende foryngelseskur for
parket- og andre trægulve.
BLITSA — låke maigtåK,
nungutdlajaitsoK Kaumavdlui-
nartordlo, akunerit mardluk
ingerdlaneråne kussanartumik
panertartoK KivdlemeKångit-
sumik. BLITSA sungartineK
ajorpoK taimåikame kiliomi-
kunut atorsinauvoK Kissåvdlo
pissusivia pigititardlugo.
BLITSAp avdléngomavérsår-
titsineK OKilisartarpå nater-
nutdlo Kissussunut nutångor-
saissaKalune.
CATERPILLAR MARINE ./ MOTOR
D 353 D
380 HK
kontinuerligt ved
1225 omdrj'min.
Egenvægt
4100 kg
f ★
LANGREUTERS
GI. Kongevej 3, København V.
Caterpillar & Caf er Caterpillar Tractors indregistrerede varemærke.
5