Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 106-iat sisamangomex 3. marts 1966 Nr. 5
Stor sæl-mik — nejdtutut
Næringsdrivende arbejder
hen imod grønlandsk bank
Formanden for næringsdrivende i Godthåb, direktør B. Reiding, under-
søger i øjeblikket mulighederne for oprettelse af en grønlandsk bank.
Foreningen af Næringsdrivende i
Godthåb har på sin generalforsamling
vedtaget at arbejde for forbedringer i
de bestående låneforhold i Grønland,
idet man bl. a. vil søge oprettet en
grønlandsk bank. Man vil arbejde for,
at den lovede realkreditinstitution
etableres snarest muligt, at bevillin-
— Vi savner en saglig orientering
om Grønland. Når det gælder udvik-
lingen heroppe er man tilbøjelig til at
fremhæve de negative sider. Der er
selvfølgelig meget at kritisere, men
kritikken burde være retfærdig. Man
må ikke glemme, at udviklingen også
har positive sider. Den røde tråd
mangler i orienteringen om Grønland,
vi savner en fast linje.
Dette siger radiofonichef Frederik
Nielsen. Han fortsætter:
— Den kulturelle side af udviklingen
forsømmes i de grønlandske blade.
Det er meget sjældent, man i bladene
ser åndelige produkter, frembragt af
grønlændere. Derimod hører man tit
om produktionen og fiskeriet i det
hele taget. Selvfølgelig er det meget
vigtigt, men der burde være balance
i tingene.
Det kom for nylig frem, at radio-
fonichefen havde henvendt sig til
generaldirektøren ved Danmarks
Radio angående udsendelserne om
Grønland.
— Henvendelsen er blevet misfor-
stået og opfattet som forsøg på at ind-
føre censur, udtaler Frederik Nielsen.
Det er en ganske privat henvendelse,
der intet har med censur at gøre. Ud-
sendelserne om Grønland i Danmarks
Radio er meget vigtige, og jeg synes,
at ansvaret for et så vigtigt stofområde
ikke burde ligge hos en enkelt mand.
Min henvendelse til generaldirek-
tøren gik ud på, at det måske var en
idé at danne et lille udvalg, der skal
tage sig af tilrettelæggelsen af udsen-
Grønlandsk
boligselskab
Et grønlandsk initiativ vil prøve
at finde frem til en billigere måde
at bygge huse på.
En kreds af borgere i Godthåb har
i øjeblikket planer om at starte det
første grønlandske boligselskab. Det er
tanken at danne et landsomfattende
aktieselskab, baseret på grønlandsk
initiativ. Formålet er at bygge huse,
der er billigere end boligstøttehuse,
men i indretning og kvalitet kan kon-
kurrere med disse.
Man sigter på at rejse en startkapi-
tal på 90.000 kr. Indtegningen er alle-
rede i gang, og det kan forventes, at
en række eventuelt interesserede får
henvendelse af ideens ophavsmænd i
de nærmeste dage.
Der har i de senere år været en hel
del utilfredshed med de stigende pri-
ser på husbygningsområdet. I dag reg-
ner man med, at et hus i Grønland er
dobbelt så dyrt som et hus i Danmark
af tilsvarende kvalitet.
For at råde bod på det, vil man nu
fra grønlandsk side prøve på at finde
frem til en billigere måde at bygge
huse på. Det er tanken, at husene skal
lejes ud på rimelige betingelser. Det er
blevet oplyst, at man allerede har en
køber til det første hus, man vil op-
føre.
gerne til erhvervsstøttefonden forhøjes
betydeligt, og at statens og KGH’s
stærke ekspansion afbalanceres med
forøget indflydelse fra de private er-
hverv.
Formanden for de private nærings-
drivende i Godthåb, direktør B. Rei-
ding, er nu rejst til Danmark for at
delseme, men det skal ikke opfattes
som en censurkomité. Jeg har ikke
direkte kritiseret grønlandsudsendel-
serne i Danmarks Radio. I øvrigt har
jeg drøftet dette spørgsmål både med
medarbejdere i Danmarks Radio og
med Ministeriet for Grønland.
— nunavtinut tungassumik igdlui-
narsiungitsumik tusardlerneicartar-
nigssaK amigautigårput. måne ineri-
artornek erKartornenåsagångat usser-
nartorsiutigerKajåneKartainarpoK pi-
ssutsit iluångitsortåinait sarKumiuni-
artardlugit. soruname issornartorsiu-
gagssaKaKaoK, issornartorsiuinerdle
nåpertuivdluartussaricncarpoK, pui-
gortariaKångilarme ineriartorneK ilu-
amértortaKarmåtaoK. nunarput piv-
dlugo tusardlissarnerme ingassagta-
jåringitsumik pissuseuarnigssaK ami-
gautigårput.
taimatut OKarpoK radiop pissortå
Frederik Nielsen, nangigdlunilo:
•—• kulturikut ineriartornermut tu-
ngassut kalåtdlit avisine sumiginar-
neKartutut iput. KaKutigoKaoK kalåt-
dlit avisine takussagssaxartardlune
kalåtdlit nangmingneic anersakut sar-
Kumissåinik. erKaissarianalerpoK må-
undersøge mulighederne for etablering
af en grønlandsk bank. Før afrejsen
udtalte han til „Grønlandsposten":
— De private heroppe har ikke de
samme lånemuligheder som i Dan-
mark. Midlerne fra erhvervsstøttefon-
den, der er på 2,2 mili. kr. årligt, er
for små i sammenligning med, hvad
staten og KGH investerer. Erhvervs-
støtten yder kun lån til start af privat
erhverv, og der er ingen muligheder
for at optage driftslån og lån i fast
ejendom.
Under pres af disse forhold har man
på foreningens sidste generalforsam-
ling udsendt en redegørelse med det
formål at søge oprettet en grønlandsk
bank, der kan arbejde på normal vis.
— Vi mener, at et land med 36.000
indbyggere bør have en bank med
normale funktioner, og at tidspunktet
for oprettelse af en sådan bank nu er
kommet.
— Hvordan vil man søge at løse
problemet?
— Som grønlandsk aktieselskab,
muligvis også med støtte fra banker
hjemmefra. Finansieringsspørgsmålet
vil jeg forelægge for de to grønlandske
(Fortsættes side 3).
nåkut saricumersartut amerdlanerti-
gut nivgornitsuinångulermata, tåuku-
lo pingåraluardlutik tåssauginånging-
mata ilungersutigssatuaussut, sume
tamarmik OKimaeKatigigsiniartaria-
Nungme privatit penatigigjiata ge-
neralforsamlingeKarnermine isumana-
tigissutigå sulissutiginiardlugo nunav-
Grønland har i år hidfil haff en usæd-
vanlig god vinter, rig på vildt og fisk.
Fra nordligere distrikter meldes der
om god sælfangst. Der er således i
januar fanget 821 sæler alene i Uma-
naK. Et sådant sæleventyr har man
ikke oplevet i mange år. Også fra
distrikter i Midtgrønland har man haft
gode fangster af sæler og hvidfisk. —
Her nyder Grønlands ældre genera-
tion sin livret, kogt sælkød.
tine taorsigagssarsiniarfiusinaussut
pitsångorsaivfigineKarnigssåt taima-
tutaoK norKdissutiginiardlugo måne
aningausseriveKalersinaunigssaK ator-
niarfiusinaussumik. sulissutiginiame-
KarpoK erhverv s støttimit atugagsså-
ngortitaussartut amerdlinigssåt, tai-
malo privatit såriarfigssanalernigssåt
inutigssarsiornikut suniuteKarneruler-
nigssamut.
privatit Nungme sujuligtaissuat di-
rektør B. Reiding måna Danmarkimu-
karpoK nunavtine aningausseriveKa-
lersinaunigssamut avKutigssausinau-
ssut misigssoriartordlugit. autdlångi-
nermine tåuna „Atuagagdliutit“nut
OKauseKarpoK:
— måne privatit taorsigagssarsi-
niarnigssåkut Danmarkimisut såriar-
figssaKartigingitdlat. erhvervsstøttip
aningaussautai ukiumut 2,2 miil. kr.-
ussut ikigpatdlårput nålagauvfiup
KGH-vdlo aningaussalissutigissarta-
gåinut nalenriutdlugit. erhvervsstøtti-
mit taimågdlåt inutigssarsiumik aut-
dlarniniarnermut atugkissoKartarpoK
ingerdlatsinermutdle aningaussagssa-
nik taorsigagssarsiniarneK ajorna-
K30K.
pissutsit taimåitut ajornartorsiortit-
silersimangmata privatit kingugdler-
mik generalforsamlingeKarnermingne
sarKumiussaKarput navsuiautaussu-
mik sujunertaralugo måne aningau-
sseriveKalersinaunigssaK taorsigag-
ssarsiniarfiusmaussumik.
— isumaKarpugut nuna 36.000-nik
inulik aningausseriveKartariaKartoK
taineKartutut itumik, månalo pivfig-
ssångorsimassoK aningausseriveitaler-
nigssamut.
nunarput ukioK måna ukiorigsåxaox,
piniagagssaKardluardlune aulisagarig-
sårdlunilo. avangnarpasingnerussuml-
tut OKautigait puisseKartisimaKigåt. tai-
matut januarime Omånap igdloxarfinå-
ne 821-nik puissitoKarsimavoK, tåssa
KaKutigorssuåinaK taimåifoxarsfnau-
ssardlune. nunavta KerKanisaoK pui-
ssimavdluardlutigdlo xilalugartarsimå-
put. tåssa kalåtdlit utorxassåt inuvdlu-
timingnik nem'futut puissit nexåinik
ussutsiarssuarnik.
— tamatuma piviussungortiniarnig-
sså KanoK erKarsautigineKarpa?
— isumaliorKutigineKarpoK Kalåt-
dlit-nunåmiut pigingneKatigingnerati-
(Kup. 3-me nangisaoK)
igdluliortitseKatigit
akikinerussumik i gdluliortarsi-
naunigssaK avKUtigssarsiunenar-
toK kalåtdlit sulissutigingningne-
ratigut
måna Nungme piler ssdrutenarto-
KarpoK kalåtdlinik igdluliortitseKati-
gingnik pernautaussumik autdlarni-
nigssamik. emarsautigineKarpoK nu-
narput tamåkerdlugo pigingneKatigi-
liortondsassoK, sujunertarineKardlune
årKigssuneKarnermikut pitsåussutsi-
mikutdlo holigstøttemit igdlunit nd-
kanganerungitsunik, akikinerussunig-
dle igdluliortarnigssau.
autdlarKausiutigssanik 90.000 kr-nik
pigssarsinigssaK norKåissutigineicar-
poK, katerssinerdlume autdlarterér-
dlune, iiimagissariaKarpordlo pesa-
taunigssamut soKutigingnigsinaussut
uvdlune tugdlerne sågfigineKartaru-
mårtut.
ukiune kingugdlerne nåmagigtait-
dliutigineKartarsimavoK igdluliorner-
me akiussut Kagfariartuinarnerat. uv-
dlumikut nautsorssutigineKartarpoK
nunavtine igdlulian Danmarkime ig-
dluliamut taimaeKatiminut nalerKiut-
dlugo mardloriåumik akisunerussoK.
tamåna iluarsiniarniardlugo måna
kalåtdlit tungånit misilingniarneKa-
lerpoK akikinerussunik igdluliorsi-
naunigssaK, isumaliorKutigineKarpor-
dlo taimatut igdluliaussartugssat aki-
sunårnagit åtartortinekartarumårtut.
oKautigineKarpoK igdluliortitseKati-
gingniat igdlo sanatiniagåt sujugdleK
pisissugssaKarérsok.
Filmen om Knud
★
★
Kununguamik
filmiliaic
33 år efter Knud Ras-
mussens død er der nu
lavet en film om ham og
hans eventyrlige liv. Jør-
gen Roos' dokumentari-
ske film om Knud Ras-
mussen, der ved premie-
ren i København blev
hævet til skyerne af kri-
tikerne, kommer for-
håbentlig snart til Grøn-
land. Vi henviser fil om-
talen på side 12.
Kunungup toxuneranit
ukiut 33 Kångiutut måna
inugtå inuneralo oxalug-
tualiåinartut ftox filmilia-
rinexarsimavoK. Jørgen
Roosip filmiliå Knud
Rasmussenimik piviussu-
nik tungavexartoK xa-
nigtukut takuttnexarxår-
nermine avisinit nersua-
lårnexarsimaxaox, xular-
nångitsumik erininéngit-
sukut nunavtinut tåkuti-
savdlune. fakuk xup. 13-
ime agdlautigissax.
Saglig orientering om
Grønland savnes
Der er selvfølgelig meget at kritisere, men man må ikke glemme, at
udviklingen i Grønland også har positive sider, udtaler radiofonichef
Frederik Nielsen.
tusardlernenartarneK
igdluinarsiortungitsoK
soruname issornartorsiugagssaKaKaoK, puigortariaKångilardle
nunavtine ineriartorneK ajungitsortaKarmåtaoK, radiop pissor-
ta Frederik Nielsen ouarpoK
Karput.
(kup. 3-me nangisaoK)
privatit sulissutiginialeråt
privatit Nungme sujuligtaissuata direktør B. Reidingip måna
misigssora nunavtine aningausseriveKalersinaunigssaK.
måne
aningausserivenarnigssaK