Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 3

Næringsdrivende . ..
(Fortsat fra forsiden)
folketingsmænd. Dernæst vil jeg drøf-
te spørgsmålet med folk, der er inde
i disse ting. For fire år siden var en
bankdelegation heroppe, og den kom
med en nedslående beretning. Man
konstaterede dengang, at der ikke var
behov for en grønlandsk bank, men
På fire år er der sket en kolossal for-
skydning af investeringsbehovet, som
de private i denne periode ikke har
haft mulighed for at få dækning for.
£>er har ikke været forøgelse af er-
hvervsstøttens midler, mens statens
investeringer vokser år for år.
— Tanken med min mission ér så-
ledes at skabe klarhed over mulig-
heden for oprettelse af en realkredit-
institution, som der tidligere har været
tale om. Jeg ved, at det er vanskeligt
at oprette en bank i Grønland i dag,
og derfor vil jeg rådføre mig med folk,
der har kendskab til disse spørgsmål
og anmode dem om at hjælpe os med
tilrettelæggelsen.
— Har der allerede været kontakt
med bankfolk i Danmark om dette
spørgsmål?
— Ikke officielt, men jeg har per-
sonligt drøftet spørgsmålet med mine
bankforbindelser i Danmark.
— Hvordan ser man på det?
— Det er meget vanskeligt at svare
På. Der kræves, at en bankvirksomhed
skal kunne svare sig. Den påtænkte
grønlandske bank formodes ikke at
være rentabel i første omgang. Men
jeg håber, at der sker et eller andet
i Positiv retning, og at sagen må kunne
drøftes på højere plan inden længe.
Jeg er klar over, at der skal mange
drøftelser og overvejelser til, før en
grønlandsk bank kan blive en realitet.
Men som sagt håber jeg at finde en
Positiv indstilling til tanken og at
kunne sige nærmere om den sag, når
jeg kommer tilbage om en måneds tid.
Under gennemgangen af investe-
ringsplanen i Grønlandsrådet, der
skete samtidig med mødet i Godthåb,
gav Det konservative Folkeparti Ud-
tryk for utilfredshed med de util-
strækkelige muligheder for udvikling
af privat erhvervsliv i Grønland.
Det konservative medlem af Grøn-
landsrådet, folketingsmand Erik Ninn-
Hansen, udtalte i den forbindelse:
■— Investeringsplanen er på 1245
mill. kr., og det forekommer mig helt
forkert, at kun to pct. heraf — nemlig
28 mill. kr. — er afsat til erhvervs-
støttelån. Disse lån er den eneste mu-
lighed for finansiering af privat ini-
tiativ, som jeg tror, der er stort behov
for.
privatit...
(Kup. sujugdl. nangitaK)
gut autdlartmiarneKarsmaujumårtoK
hnaKalo åma Danmarkime aningau-
sserivit tapersineratigut. aningaussa-
livfigineKarnigsså pivdlugo OKaloKati-
giniarpåka kalåtdlit folketingimut
ilaussortat mardluk. tugdliutdlugulo
OKaloKatiginiarpåka aningausserive-
karnermut tungassunik påsisimassag-
dlit. ukiut sisamat matuma sujorna-
gut måne angalassoKarsimavoK ani-
ngausseriveKalernigssamik påsiniai-
ssunik, tåukuale nalunaerutåt isumav-
dluarnarpatdlårsimångilaK, tåssa på-
sisimangmåssuk taimane sule pissa-
riaKalersimångitsoK måne aningausse-
riveicalernigssaK. ukiutdle sisamat
ingerdlaneråne angnertusisimaKaoK
■Privatit aningaussalinigssamik pissa-
UaKartitsinerat taorsigagssarsiniarfig-
ssaKarsimanatigdle, tåssa erhvervs-
støttimit pineKarsinaussut amerdlisi-
uiångingmata, måssa nålagauvfiup
aningaussallssutigissartagai ukiut ta-
maisa amerdliartuinarsimagaluit.
— angalanigssavne tåssa sujunerta-
fissara påsiniåsavdlugo taorsigagssar-
siniartarfigssamik pilersitsissoKarsi-
naunersoK, sordlume taimåitoKaler-
uigsså sujornagut erKarsautigineKarsi-
UiagaluartoK. nalungilara uvdlumikut
Kaltdlit -nunåne aningausserivingmik
PilersitsinigssaK aj ornakususaKissoK,
taimaingmatdlo inuit tamåkuninga
Påsisimassagdlit sujunersiniarpåka
kinuviginiardlugitdlo årKigssussinig-
ssame ikioricuvdluta.
— Danmarkime aningausseriving-
nut tungåssuteKartut tamåna pivdlu-
go atåssuteKarfigineKarérpat?
— sarKumissumik nåmik, uvangale
nangminérdlunga Danmarkime tamå-
kununa atåssuteKarfika OKaloKatigisi-
mavåka.
— uanorme tamåna isumaKarfigåt?
— akisavdlugo ajornakusorpou. ani-
ugausseriveicåsagåine ingminut aki-
lersinauniartugssauvoK, månile ani-
ngausserivigssatut erKarsautigineKar-
toK autdlarKåumut ingminut akilersi-
nåusagunångilaK. neriugpungale ani-
ngausseriveKalernigssaK ilungersut-
dlugo sulissutigineKarsinauj umårtoK,
sivisumik OKatdlisigerKårdlugo isu-
naaliorKutigei'Kårdlugulo aitsåt piviu-
ssungortineKarsinauj umårtoK. neriug-
punga tamåna pivdlugo angnertune-
russumik OKauseKarsinaujumårdlunga
Kåumat migssiliordlugo Kångiugpat
maunga uteruma.
tamatuma migssarpiåne nunavtine
aningaussalissutigssat Grønlandsrådi-
me oKatdlisigineKarneråne konserva-
tivit tungånit nåmaginartmeKarsimå-
ngilaK Kalåtdlit-nunåne privatimik
inutigssarsiornerup sujuarsarneicar-
nigssånut såriarfigssat angnikissusiat.
konservativit Grønlandsrådime ilau-
ssortåt, folketingimut ilaussortaK
Ninn-Hansan tamåna pivdlugo oxar-
Pok:
— aningaussalissutigssat 1245 mill.
kr.-ungmata, kukuneruvdluinarsoråra
tåuko 2 pct.-Inait tåssa 28 mill kr. er-
hvervsstøttimut ingrrukortmeKarsi-
mangmata. tåuko privatit taorsigag-
ssarsiagssåtut atorsinaussutuåuput,
isumaKarpungalo tamåna pissariaKar-
tineKaKissoK.
tusardlerneKartarneK...
(Kup. 1-irnit nangitaK)
Kanigtukut tutsiupoK nunavtine ra-
diop pissortå Danmarkime radiop
Kutdlersånut sågfigingnissuteKarsima-
ssok nunavtinut tungassumik Dan-
markip radioane autdlakåtineKartar-
tut pivdlugit.
— sågfigingnissut påsinerdlungne-
KarsimavoK isumaKartineKarsimav-
dlunilo autdlakåtitagssianik naiusi-
mangningniarnertut, Frederik Nielsen
ouarpoK. uvanga atorfiga plnago
nangminerdle privatimik isumaga er-
ssersiniåinavigdlugo sågfigingnissute-
Karsimavunga, naKisimangningniar-
toKarnigssaK encarsautigingivigdlugo.
Danmarkip radioane nunarput piv-
dlugo autdlakåtineKartartut pingårto-
rujugssuput, isumaKarsimavungalo
taima pingårtigissut pivdlugit inuk
atausinaK akissugssautineKartariaKå-
ngitsoK.
Danmarkime radiop Kutdlersånut
sågfigingnissutivne OKautigisimavara
imaKa ajungisagaluartoK udvalgimik
angnertungikaluamik pilersitsigåine,
autdlakåtitagssiat årKigssuneKarnerå-
nik isumagingnigtugssamik, sutdie
autdlakåtineKamigssånik naKisimang-
nigtutut aulaj angissartugssåungitsu-
mik. Danmarkip radioane nunarput
pivdlugo autdlakåtitaussartut tontar-
tårissumik issornartorsiorsimångilåka.
amåtaordle tamåna pivdlugo OKaloKa-
tigisimavåka Danmarkip radioane su-
lissut nunavtinutdlo ministeriaKar-
fingmiut.
Op til 50 procent af lønnen
Ministerielt forslag om husleje for tjenesteboliger i Grønland.
Ministeriet for Grønland har udarbejdet et forslag til indførelse af husleje
for statens tjenesteboliger i Grønland, som tjenestemandsloven af 1958 giver
hjemmel for. Det drejer sig om et forhandlingsforslag, der foreløbig behandles
på lavt plan. Det kan dog give et vist indtryk af, hvilke størrelser Ministeriet
for Grønland kalkulerer med. Der er endnu ikke fastsat nogen dato for fribolig-
ordningens ophævelse.
Huslejebestemmelsen skal ifølge for-
slagene kun gælde i de grønlandske
byer. Tjenesteboliger uden for byerne
skal fortsat være vederlagsfrie, fordi
det i forvejen er vanskeligt at skaffe
tjenestemænd til tjenestesteder uden
for byerne.
Forslaget opererer med et bolig-
bidrag på 4,75 pct. af byggeudgifterne
i Grønland. Dertil kommer forskellige
tillæg pr. kvadratmeter etageareal for
goder som el-installationer, el-komfur
eller gasanlæg, centralvarme, rindende
varmt og koldt vand, bruse- eller kar-
bad m. m. De foreslåede huslejer be-
væger sig mellem 5—6000 kr. og
12—14000 kr. årligt for hhv. de mind-
ste og de største lejligheder og hus-
typer.
DYRTIDSREGULERING
Grundlaget for fastsættelsen af hus-
lejen vil blive et skøn over brugs-
værdien, vurderet af GTO. Brugsvær-
dien af en bolig, der skønnes sva-
rende til en nyopført bolig, ansættes
til 100 pct., og for ældre boliger eller
boliger med mindre udstyr formind-
skes den vurderede brugsværdi og
dermed huslejen.
Regulativet skal ved vedtagelse
træde i kraft omgående. Hvor bolig-
bidrag ikke kan fastsættes straks, skal
der finde efterbetaling sted, når ud-
regningen foreligger. Boligbidraget
kommer ikke til at ligge fast, men
skal dyrtidsreguleres efter et bolig-
omkostningsindeks, der udarbejdes af
ministeriet.
Forslaget indebærer, at statens re-
præsentanter, når forholdene kræver
det, til enhver tid har ret til at få
eller selv skaffe sig adgang til tjene-
steboligerne.
Det meget omfattende forslag inde-
holder i øvrigt bl. a. regler om, hvor
meget staten skal betale ved anskaf-
felse af tapeter, og hvordan udgif-
terne til rengøring efter istandsættelse
Langlineskibene har
manglet reservedele
— Med hensyn til kritikken i sid-
ste nummer af Grønlandsposten kan
jeg oplyse, at alle parter er implice-
ret i, at de to langlinekuttere „David
Olsen" og „Jakob Heilmann" har lig-
get stille så tidt på grund af repa-
rationer. Den største fejl har dog
KGH, fordi man ikke har sørget for
reservedele til kutterne. Fejlene, der
holdt kutterne i havn i op til et par
uger eller mere engang imellem, havde
ikke betydet noget, hvis kutterne
havde befundet sig andre steder end
i Grønland. De har kunnet udbedres,
medens de blev lossede, siger fiskeri-
disponent Wiggo Lund, der leder fi-
skeriet med de nye langlineskibe.
— Jeg har ellers hedt KGH om at
sende reservedele ad luftvejen, men
fik det svar, at et sådant arrangement
ikke kunne lade sig gennemføre, fordi
der var så mange passagerer og post,
der har første prioritet. Jeg insiste-
rede på, at KGH chartrede et fly,
til at bringe reservedelene herop, fordi
det koster 5000 kr. om dagen at have
en kutter af „David Olsen“s og „Jakob
Heilmann“s type liggende ved kajen.
Jeg fik påny afslag.
— Jeg forstår heller ikke, hvorfor
der er installeret hjælpemotorer af
dansk fabrikat ombord på langline-
bådene. Jeg ville gerne have haft
en velkendt og afprøvet, udenlandsk
maskine. Motorerne ombord på fiske-
kuttere i Grønland må være robuste,
fordi der ikke findes samme service-
og reparationsmuligheder som f. eks. i
Danmark. Man kan heller ikke for-
lange af fiskerne, at de skal kunne
passe motorerne som udlærte maski-
nister, men de må have støtte og vej-
ledning fra fagfolk, der er ansat på
værkstederne i land, siger fiskeri-
disponent Wiggo Lund.
I øvrigt gør føreren af „David Ol-
sen", Morten Poulsen, opmærksom på,
at der er sket en misforståelse mellem
ham og intervieweren i sidste nummer
af bladet. Han har ikke sagt, at kut-
teren er blevet tilbudt ham flere
gange, men at der er flere personer,
der har opfordret ham til at købe
kutteren. Han vil dog stadig ikke købe
den.
morsø
olieovn
1003
Morsø olieovn 1003 er
forsynet med en luftkon-
troller. Brændstof: Gasolie eller
petroleum. Farve: Olivengrøn med perle-
grå forplade. Højde 92 cm. bredde 54 cm,
dybde 40 cm. Ydelse: 6000 cal./t.
MORSØ STØBEGODS
St. Kongensgade 63 — København K. J
af en lejlighed skal fordeles mellem
stat og beboer.
SMÅ KOMPENSATIONER
De i Grønland hjemmehørende tje-
nestemænd, der den 1. juli 1964 be-
boede en anvist bolig, bevarer denne
ret. For tjenestemænd, der ikke hø-
rer hjemme i Grønland, nedsættes bo-
ligbidraget med et beløb, der sva-
rer til det, som tjenestemænd i Dan-
mark ifølge tjenestemandsloven af
1964 måtte betale i boligbidrag for
en tjenestebolig. I alle andre tilfælde
betales efter de nye regler.
Kompensationen vil for assistenter
højst andrage 392 kr. årligt, for over-
assistenter og visse kæmnere 597 kr.,
for lærere 525 kr., for visse kæmnere
og fuldmægtige 763 kr., for præster
720 kr og for visse radiotelegrafbesty-
rere 892 kr. årligt.
SKARP KOMMENTAR
Grønlands Lærerforening har som
den første faglige organisation rea-
geret over for huslejeforslaget. I
„Meddelelser fra Bestyrelsen" hedder
det, at det har været underforstået,
at fribolig er et løngode, der gives
som en del af kompensationen for
udrejse til Grønland, og at den derfor
ved indførelse af husleje må ske en
tilsvarende forhøjelse af grønlands-
tillægget.
Der gøres videre opmærksom på, at
man i forslaget ikke har tilgodeset
et væsentligt forhold, nemlig et mang-
lende frit boligmarked i Grønland.
„Dette i betragtning af paragraffen om
pligt til at bebo en anvist bolig".
Det anføres også, at forslagets be-
stemmelse om, at tjenesteboliger uden
for byerne fortsat skal være gratis,
lønmæssigt vil placere de pågældende
tjenestemænd i gruppe med eller over
landets højeste embedsmænd.
Lærerforeningens bestyrelse udtaler
videre:
„Vi finder, at Ministeriet for Grøn-
land ved sin komplet urealistiske an-
sættelse af boligbidragenes størrelse
kun spilder tid og arbejdskraft og i
øvrigt bidrager til at skade tilliden
mellem sig selv og dets ansatte.
Boligbidrag af den foreslåede stør-
relse vil i mange tilfælde andrage
op imod 50 pct. af en tjenestemands-
løn, og reelt burde det være tilstræk-
keligt at anføre, at et sådant oplæg
overhovedet ikke egner sig til drøf-
telse."
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrnp
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssuallomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, fdssugssiagssat,
avdlatdlo
piniarneK, aulisarneK
sukisaersårneK
Jagt, fiskeri, sport
CL—J
18 HK
FASTWIN
stel. kr. 3360,00
20” kr. 3445,00
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
Evinrude Kineruk, tauva pitsangmik
pisåsautit, ilusilerdluagauvoK, ilev-
KårtoK, angatdlatikuminartoK ukiu-
nutdlo mardlungnut KulamavérKu-
sigaK, Evinrudeliortartut ukiune 59-
ine misiUgtagaKarput. tamånalo ta-
tiglnarsinauvat.
katalogerput piniaruk.
En driftsikker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt i al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemført kvalitet, gennem-
tænkt konstruktion, økonomisk,
driftsikker sejlads og 2 års garanti,
for bag Deres Evinrude ligger 59
års erfaring i produktion af på-
hængsmotorer. Det giver styrke og
sikkerhed.
Rekvirer katalog.
Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6-8, København 0.
^ Den gyldne, ^
/ smidige OMA margarine \
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kulfiussarfalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpoid OKautigiuk afeK:
3