Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 11

GRØN LAN DS POSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnemenf ......... kr. 37,50 Nungme sinerissap
Løssalgspris .............. kr. 1,50 kujatdliup naniteriviane
pissarfagaxarnex uk.........kr. 37,50 nanitigkat
pisiarinexarnerane ........ kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Glædeligt initiativ
J. F. Det er glædeligt, at tanken
om privatisering i Grønland nu synes
at fæstne sig i befolkningens bevidst-
hed. Adskillige private foretagender
på aktieselskabsbasis har i de senere
år set dagens lys. Der arbejdes fortsat
med tanken om, at andelsselskaber
skal overtage flere og flere af KGH’s
butikker. Og nu foreligger der planer
om på privat initiativ at oprette en
grønlandsk bank og et boligselskab.
Dette grønlandske inititativ må hil-
ses med glæde. Lånemulighederne i
Grønland er i dag meget begrænsede.
Mens statens investeringer stiger år
for år, er der ikke sket tilsvarende
forøgelse af erhvervsstøttens midler,
som jo er den eneste mulighed for
at optage lån heroppe. For de kom-
mende fem år er der kun afsat 28
mili. kr. til erhvervsstøtten. Det er et
meget lille beløb i forhold til de sam-
lede investeringer på 1245 miil. kr.
I femårs-planen er der ikke tænkt
på nye erhversgrene som turismen,
der uden tvivl ad åre kan komme til
at spille en stor rolle for Grønlands
Økonomi. Alle er nok klar over, at
Grønland har en stor fremtid som
turistland. At oparbejde en velorgani-
seret turistindustri heroppe med alle
de nødvendige faciliteter er et dyrt
foretagende, men dette arbejde må
påbegyndes allerede nu, hvis man ikke
vil lade mulighederne herfor gå upå-
agtet hen.
Hvor skal man få startkapital til
den slags foretagender, når lånemulig-
hederne er så begrænsede, som det er
tilfældet i dag? Hvorfor skal pengene
i de grønlandske sparekasser fortsat
stå stille? Det drejer sig jo efterhån-
den om anseelige beløb, som burde
udnyttes.
Begrænsningen af lånemulighederne
bevirker også, at mange mennesker
er afskåret fra at gøre drømmen om
eget hus til virkelighed. Man kan ikke
længere slå sig til tåls med, at et
hus i Grønland skal være dobbelt så
dyrt at bygge som et tilsvarende hus
i Danmark. Man er ikke blind for, at
transportudgifterne er store, men der-
for behøver det ikke at betyde, at det
ikke kan være anderledes. Der er et
enormt stort behov for boliger i da-
gens Grønland. Flere og helst billigere
boliger af god kvalitet er tidens lø-
sen. Der må nu gøres en indsats for
at finde frem til utraditionelle meto-
der i husbygningen for at kunne løse
dette største problem i det moderne
Grønland.
Det nye initiativ fra grønlandsk side
viser, at befolkningen har indset nød-
vendighede af, at man ikke længere
kan overlade det til staten at løse
alle problemer heroppe. Det er en sund
udvikling, som staten meget gerne ser.
Den viser, at befolkningen heroppe vil
tage aktivt del i opbygningen af lan-
det, et opmuntrende tegn på, at grøn-
lænderne nu er ved at indhente ud-
viklingen.
Offentlig debat
om formandsposten
J.F. Julianehåb-bladet „K’aKortoK-
Kujatåmio" har beklaget, at spørgs-
målet om landsrådets formand hidtil
ikke er kommet til offentlig drøftelse.
Sagen skal som bekendt behandles nu
på landsrådets ekstraordinære møde,
og derfor er der desværre ingen mu-
lighed for en offentlig debat, før
landsrådet muligvis tager stilling til
det meget vigtige spørgsmål.
For at løse dette på den bedste
måde kræves der, at valgloven ændres,
således at kandidater fra alle dele af
riget i videst mulig udstrækning får
adgang til at blive opstillet ved det
historiske valg i 1967. Det betyder
også for samhørigheden mellem Dan-
mark og Grønland, at kandidater fra
selve Danmark ikke bliver udelukket
fra valg til Grønlands Landsråd.
Tiden er nu så fremskreden, at en
offentlig debat herom ikke kan nås
inden landsrådets ekstraordinære
møde. Derfor vil det kun være na-
turligt, at landsrådet venter med at
tage endelig stilling til det ordinære
møde i sommer.
Lad os i mellemtiden åbent drøfte
problemerne ved den store nyskabelse
i grønlandspolitiken. Alle er enige om,
at formandsposten besættes af den
bedst kvalificerede og helst en grøn-
lænder. Men hvem kan der blive tale
om? „Berlingske Tidende, der som be-
kendt har stor indflydelse på grøn-
landspolitiken, har allerede udpeget
sin favoit. Men hvad siger befolknin-
gen i Grønland?
suliniarneK nuånåjumernartoK
J. F. nuånåjatdlangnarpoK nunav-
tine privatingorsainigssamik erKarsaut
måna inuit isumaliortausdane pigi-
liuneKalinguatsiarmat. privatimik
ingerdlatat Kavsit, pigingneKatiging-
nermik tungaveKartut, ukiune kingug-
dlerne pilersimåput. ingerdlatseKa-
tigingnikut KGH-ip pisiniarfiutaisa
sule amerdlanerussut tiguneKartarnig-
ssånik erKarsaut kipunago sulissutigi-
nenarpoK, månalo tutsiupoK privati-
mik suliniartoKalersoK sujunertaralu-
git nunavtine aningausseriveKalernig-
ssan ama igdluliortitseKatigingnik pi-
lersitsinigssaK.
kalåtdlit suliniarnermik takutitsine-
rat tamåna nuanårutigissariaKarpoic.
nunavtine uvdlumikut taorsigagssarsi-
niarfiusinaussut kigdleKanaut. nåla-
gauvfiup aningaussallssutigissartagai
ukiut tamaisa amerdliartorniartut, er-
hvervsstøttimit aningaussat peKatånik
angnertusisineKarsimångitdlat, nauk
nunavtine toarsigagssarsiniarnigssa-
mut avdlamik såriarfigssaKångikaluar-
toK. ukiune tatdlimane tugdligssane
taimågdlåt 28 mili. kr. erhvervsstøtti-
mit atugagsisatut ingmikortineKarsi-
måput, tåukulo angnikeKaut entarsau-
tigigåine piorsainermut atugagssångor-
tiniagkat tamåkerdlutik 1245 mili.
kr.-ussut.
ukiut tatdlimane pilerssårutaussune
erKarsautigineKarsimångitdlat inutig-
ssarsiutit nutåt, sordlo takornariartit-
sineK nauk Kularnångitsumik ukiut
ingerdlanerane nunavta aningaussar-
siomeranut mikingitsumik pingårute-
KalersugssaugaluaK. tamanit arajutsi-
simaneKarunångilaK nunarput takor-
nariartitsivigtut angnertumik sujunig-
issaicarmat. takornariartitsinerdliuna
pissariaKartineKartut tamåkei’dlugit
årKigssutdluagkamik ingerdlåniaråine
akisorujugssussoK, tamatumunale su-
liniarneK måna autdlai'titariaKalersi-
mavoK, såriarfigssausinaussut sumigi-
narneKåsångigpata.
tamåkuninga autdlarniniarnermut
aningaussat sumit pineKåsåpat taor-
sigagssarsiniarfiusinaussut månakutut
taima kigdleKartigititdlugit? sok ani-
ngaussat nunavtine sparekassine tor-
KortarineKartut étartorneKarsinauna-
tik uningatineKåinåsépat? torKorti-
itåme ikigtujungnaerunarput iluaitu-
tiginiartariaKaraluardlutigdlo.
taorsigagssarsiausinaussut kigdle-
Karnerat pissutigalugutaoK nangmi-
nerissamik igdlutårumasinaugaluit so-
riarfigssaKångitdlat. nåmagmarneKar-
sinaujungnaerpoK nunavtine igdlu-
liaussartut Danmarkimingarnit mar-
dloriéumik akisunerungmata. arajutsi-
isimaneKångikaluarporme atortugssa-
nik agssartuinerme aningaussartuter-
pagssussarmata, taimåikaluartordlo
isumaKartariaKångilaK tåssa akikitdli-
saineK ajornavigsoK. uvdlumikut nu-
navtine dgdlut tupingnåinartumik pi-
ssariaKartineKarput. igdlut amerdla-
nerussut, pitsaussut akikineruniartug-
ssatdle anguniagagssåuput. manåkut
suliniartoKartariaKalerpoK avKutig-
ssiuniardlugo periausiorérsunit av-
dlaugaluartumik igdluliortalernigssaK,
nunavtine nu tårne ajornartorsiutit
ånåussiniutit nutånik
motorilerneKåsassut
ånåussiniutit sisamat motorisa taorserneKarnigssånut 1 miil.
kr. akuerssissutigincKartut — motorit ingnåtdlagissiutit taor-
serneKarérsut.
angnerssåt igdlugssaileKineK iluarsini-
ai-dlugo.
kalåtdlit suliniarnerat nutåK takutit-
sivoK måne inuit påsisimagåt sut ta-
marmik nålagauvfingmut isumagissag-
ssångortineKåinarsinaujungnaertut. ta-
måna ineriartorneruvoK pissusigssami-
sortoK, nålagauvfiuvtaoK takusavdlugo
soKutigisså, takutitsivorme måne inuit
nunavta piorsagaunerane sarKumissu-
mik peKataunialernerånik, kalåtdlit
angumagkiartulernerånut erssiutau-
ssumik.
OKatdlisigericårdlugo
J. F. K’aKortup avisiane „K’aKor-
tOK-Kuj atåmio“me ajussårutigineKar-
poic landsrådip sujuligtaissugssånik
apei-Kut måna tikitdlugo sarKumissu-
mik oKatdlisigineKarsimångingmat.
naluneitångerårpoK tamåna måna
landsrådip ingmikut itumik katerssu-
nigssåne sangmineKartugssaussoK, tai-
måitumigdlo . inungnit OKatdlisigine-
Karnigssånut periarfigssaerusimavoK,
imaKa avatånit KardluatdlagtoKariå-
ngitsoK aperKut pingåidssoK tamåna
landsrådirnit aulajangivfigineKarsima-
sinauvdlune.
pitsaunerpåmik tamåna åndngneKå-
sagpat pissariaKarpoK Kinersinermik
inatsisip avdlånguteKartineKarnigsså,
tåssa nålagauvfiup ilånit sumitdlunit
Kinigagssångortikumassut 1967-ime
landsrådimut Kinersinigssame peKa-
taunigssamut periarfigssaKartineKarsi-
naorKuvdlugit. Danmarkip nunavtalo
ataKatigingnerånut pingåruteKarpor-
taoK Kinigagssångortikumassut Dan-
markime najugaicartugaluit nunavta
landsrådianut angmåuneKarsinåusag-
pata.
måna pivfigssaK imailerénnat lands-
rådip ivsaro atautsiminigsså sujorKut-
dlugo sarKumissumik OKatdiinigssaK
ajornarserérpoK. taimaingmat pissu-
sigssamisuginåsagaluarpoK aperKut
tamåna landsrådip kinguartikatdlar-
pago aitsåtdlo aussamut pissusigssami-
sut atautsiminigssamine sukumissu-
mik OKatdlisigalugo.
utanciså OKatdlisiginiartigik nunav-
tine politikikut nutångorsainerme ta-
matumane ajornartorsiutit angnertoKi-
ssut. tamarmik isumaKatigissutigigåt
nalunångilaK piukunauteKarnerpåK,
aj ornångigpatdlo kalåliuniartugssaK,
landsrådip isujuligtaissugssåtut ikune-
KartariaKarmat. kinau j umårnerivale?
avisip „Berlingske Tidende“p nunav-
tine politikimut suniuteKarsorinaKi-
ssup, piukussane taerérsimavå. kalåt-
dlitdle KanoK isumaKarneripat?
nunavtine politit angatdlataisa
åndussiniutaujutigissut sisamat
motoré nutånik taorserneKartug-
ssdngorput sujunertamut tamatu-
munga 1 mill. kr. atugagssatut ani-
ngaussanik nålagauvfiup atugag-
ssainik akuerssissartut akuerssi-
ssuteKarput.
politimester Jørgen Hertling „Atua-
gagdliutit“nut oKarpoK „Kimik“,
NungmitineKartoK ukioK måna nutå-
mik motorilerneKåsassoK. ånåussiniu-
tit avdlat pingasut motorisa taorsersi-
ternigssåt KanoK tugdleriårneKåsa-
nersoK sule iluamik ilisimaneKångi-
laK. — „Kimik“ sujugdliuneKåsang-
mat pissutauvoK iluarsåuneKartugsså-
ngorsimangmat 20,000 kr. migssilior-
dlugit akeKåsangatineKartumik, poli-
timester Jørgen Hertling OKarpoK.
— motore suna taortigitineKåsava?
— Alpha dieseliusagunarpoK. poli-
tit erKartussissoKarnerme ministeria-
Karfingmut atalermata angatdlatåine
ånåussiniutaujutigissune motoré o-
KatdlisigineKarKilerput. motorit agso-
rortineKardlutik ajutornaj åssarput,
kissagtitdluarsérKårdlugit aitsåt ator-
sinauvdlutik åmalo ardlaleriålOKalu-
tik iluarsåuneKartarsimavdlutik. Dan-
markime politit KutdlersaKarfiånik
isumaKateKarniarnerup kingorna au-
laj angern eKarpoK nutånik motorili-
ssoKåsassoK. nalunaerutigisinauvara
motorit ingnåtdlagissiortui sujugdler-
mik pigineKartunit Kajangnåinerussu-
nik taorserneKarérsimassut.
— angatdlatit åma pumpeKångit-
dlat.
— pumpinut maskinanik pilersui-
ssoKåsagpat motoreKarfit inituneru-
ssariaKarput, åmalo angatdlatit nåla-
gait måna nålagaussunit angnerussu-
mik soraerumérsimassariaKarput ili-
niarsimassunigdlo maskinalerissoKar-
tariaKarpoK.
— 1966—70-ime ånåussiniutit nu-
tåt mardluk sananeuartugssauput.
nautsorssutigårput dipå dipågo inisa-
ssok dipålo 1968-ime. atausek Påmiu-
nitineKdsaoK atauserdlo Nanortaling-
me. sule naluvarput nutåt mardluk
taineuartune mardlungnitineKdsaner-
sut imalunit igdlOKarfingne mar-
dlungne måna dndussiniuteKarérsune
inigssineKdsanersut måna pigineica-
rérsut ilait mardluk Påmiunut Nanor-
talingmutdlo inigssitdlugit.
— martse autdlartilårpat Kangili-
nguane såkutut nålagaisa ilåinik må-
ne Nungme atautsiméKateKåsaugut,
ånåussiniarnerme atortut åssigiårtu-
nigssåt ilåtigut OKatdlisigisavdlugo.
Kalåtdlit-nunavtine ånåussiniartar-
nermut tungassut tamarmik nutåmik
årKigssussivigineKåsanersut måna au-
lajangivfiginiarneKarpoK, nunavtinilo
såkutut KutdlersaKarfiånérsunik ila-
Kardluta nunavtine atortugssat piuku-
narnerussut naniniaraluåsavavut, po-
litimester Hertling OKarpoK.
1963-ime upernåkut „Nukik“-up nå-
lagå Hans Hard, K’aKortoK, ånåussi-
niutit motorinik målåruteKarpoK.
KGH-p umiarssuarnik nåkutigdlisso-
Karfianit målårutit pissutigssaKångi-
nerarneKarput, tåssångånitdlo OKauti-
gineKarpoK Danmarkime påsisimassa-
KarnerpåK aperineKarsimassoK Alpha
diesel åma Hundestedip motoriliå nu-
tåK KinerneKåsangmata. Hundestedip
motoriliå KinerneKarpoK „pitsaoKU-
taussut amigautaussutdlo tamarmik
misigssorneKarérmata." måna påsine-
KarpoK påsisimassaKarnerpåp motore
ajortoK Kinersimagå. Himdestedip
motoriliai nukigtut letmetalinik stem-
peligdlit nal. ak. Kericata migsså
ingerdlatineKarérångata aitsåt, ki-
ssangneKarérångata aitsåt, angatdlatit
Redningskutteme får
udskiftet motorerne
1 mill. kr. bevilget fil udskiftning af de fire redningskufteres hoved-
motorer. — Hjælpemotorerne er allerede udskiftet.
De fire politi- og redningskuttere i
Grønland skal have udskiftet deres
hovedmotorer. Til dette formål har
finansudvalget bevilget 1 mill. kr.
Politimester Jørgen Hertling oply-
ser over for „Grønlandsposten“, at
„Kimik“, der er stationeret i Godthåb,
får udskiftet sin hovedmotor i år. I
hvilken rækkefølge de andre kuttere
får nye motorer, ved man endnu ikke.
Grunden til, at „Kimik“ har fået før-
ste prioritet, er, at kutteren står for
en reparation, der er anslået til ca.
20.000 kr., siger politimester Hertling
— Hvilken motor bliver der instal-
leret?
— Det bliver nok Alpha diesel. Da
politiet overgik til Justitsministeriet,
blev sagen om motorerne i politi- og
redningskutteme taget op igen. Moto-
rerne er følsomme for overbelastning,
skal først varmes op, og der er blevet
foretaget en hel del reparationer. Efter
forhandling med rigspolitichefembedet
blev det besluttet at installere nye
motorer. I øvrigt kan jeg oplyse, at
hjælpemotorerne allerede er blevet
erstattet med mere robuste motorer.
— Der findes heller intet pumpe-
materiel i kutterne.
— Hvis der skal installeres pumpe-
aggregater, må der være mere plads
i motorrummet, og vi må have førere
med en større eksamen, end dem vi
har, samt uddannede maskinister om
bord.
— Der skal bygges to nye red-
ningskuttere i perioden 1966—70.
Vi regner med, at den ene er fær-
dig til næste år og den anden i 1968.
Der skal stationeres én i Frederiks-
håb og én i Nanortalik. Vi ved end-
nu ikke, om de to nye kuttere bli-
ver hjemmehørende i de to nævnte
steder, eller om de skal stationeres
i to byer, hvor der allerede findes
redningskuttere, mod at to af de
allerede eksisterende kommer til
Frederikshåb og Nanortalik.
autdlarsinaulertarput, a j ornartorsior-
toKartitdlugulo angatdlat ånåussiniut
taimak sivisutigissumik utandnigssa-
minut pivfigssaKarneK ajorpoK.
— I begyndelsen af marts skal vi her
i Godthåb have et møde med officerer
fra Grønnedal for bl. a. at drøfte stan-
dardisering af redningsmateriel. Hele
redningstjenesten i Grønland er under
overvejelse, og vi skal sammen med
officerer fra Grønlands Kommando
forsøge at finde frem til det bedst
egnede materiel til brug heroppe, siger
politimester Hertling.
Det var i foråret 1963, at føreren af
„Nukik“, den ene af politi- og red-
ningskutterne, Hans Hard, Julianehåb,
klagede over motorerne. KGH’s skibs-
inspektion tilbageviste klagerne og
henviste til, at de havde rådført sig
med Danmarks førende ekspert, da der
skulle vælges mellem Alpha diesel og
Hundesteds nye motor. Valget faldt på
Hundesteds motor, efter at „alle for-
trin og mangler var gennemgået". Nu
viser det sig, at eksperten har valgt
en forkert motor. Hundesteds kraftige
motorer med letmetalstempler skal
varmes op i en halv times tid, før
bådene kan sejle, og i en nødsituation
har en redningskutter ikke tid til at
vente så længe.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunane reje-
nut Kalorssuit a-
tomeKarnerssait.
nmi
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisla-
rineicarsinåuput.
\ristensens
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELF. 41477 • ETABL.1879
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
tuberkulose akioniardlugo sulinlartuf tapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Bjerringbrovej 110 København, Brønshøj
11