Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 18

Kriminalloven har aldrig
kunnet vise sin egnethed
„12 år efter kriminallovens ikrafttræden mangler stadig de praktiske
forudsætninger for opfyldelsen af dens mål", erklærer politimester Jørgen
Hertling.
„Jeg vil forsvare kriminalloven. Den er udtryk for den mest retfærdige og
fremsynede behandling af kriminelle. Det er ikke rimeligt at sammenligne
kriminalloven med den danske straffelov." — Sådan siger politimester Jørgen
Hertling om kriminalloven, der i den senere tid har været stærkt omdiskuteret.
Det er endda blevet betegnet som en misforståelse, at det på mange områder
underudviklede Grønland skal have verdens mest moderne kriminallov.
„Jeg må til en vis grad støtte denne
udtalelse", siger Jørgen Hertling. „Kri-
minalloven harmonerer ikke helt med
samfundsudviklingen. Den er vanske-
lig at administrere, fordi iså mange
områder i Grønland er under opbyg-
ning. Hvis vort samfund var veludvik-
let i teknisk og kulturel harmoni, ville
kriminalloven være ideel som krimi-
nalforsorg.
Loven har nemlig til hensigt at
garantere den mest retfærdige og
fremsynede behandling af kriminelle.
I modsætning til den danske straffe-
lov angiver den ingen strafferamme,
men overlader det helt til retten at
afgøre, hvilke følger en lovovertræ-
delse skal få for den pågældende, og
hvilke forholdsregler der skal træffes
for at undgå gentagelse.
I stedet for at angive minimum- og
maksimumstraffe nøjes kriminalloven
med at konstatere, hvilke handlinger
der er at betragte som forbrydelser
eller overtrædelser, og fastsætter en
række forholdsregler, som retten kan
gribe til over for lovovertræderen. Og
efter loven er der faktisk ingen be-
grænsning for de forholdsregler, man
kan tage i anvendelse for at sikre de
lovlydige samfundsborgere mod krimi-
nelle overgreb."
„APPARATET" MANGLER STADIG
„Men vi har ingen praktisk mulig-
hed for at gennemføre alle de for-
holdsregler, kriminalloven hjemler
mulighed for, og som burde gennem-
føres i kriminalforsorgens og resocia-
liseringens interesse", fortsætter Jør-
gen Hertling. „I dag, 12 år efter krimi-
nallovens ikrafttræden i 1954, er appa-
ratet, de praktiske foranstaltninger
for at gennemføre loven, stadig ikke
i orden.
Loven kræver en effektiv admini-
stration, og den har vi ikke. Skulle
loven gennemføres efter hensigten,
måtte et stort antal mennesker be-
skæftiges med at undersøge lovover-
trædernes personlighed, deres sociale
og uddannelsesmæssige baggrund,
finde ud af, om forbrydelsen muligvis
skyldtes alkohol, sygdom etc. Derefter
ville retten være i stand til at over-
veje de rette forholdsregler — ud fra
ønsket om at gøre tilstrækkeligt til, at
vedkommende på den ene side vil vige
tilbage for at overtræde loven på ny
og på den anden side bliver hjulpet
så meget, at der ikke fremover vil
være nogen tilskyndelse til at blive
kriminel.
Vi har imidlertid ingen mulighed
for at gennemføre det. Der er for lidt
personale. Politiet har i dag så mange
opgaver, at det ikke kan granske en-
hver lovovertræders forhold til bunds.
I øjeblikket forsøger en socialrådgiver
fra Dansk Forsorgsselskab at varetage
denne opgave.
Det ville kræve betydelige økono-
miske og personelle investeringer at
skabe et blot tilnærmelsesvis effek-
tivt apparat til opfyldelse af kriminal-
loven."
TEORI OG PRAKSIS
„Efterhånden er der udviklet en
praksis, så man nogenlunde ved, hvor-
dan man skal reagere over for lov-
overtrædere uden at undersøge deres
forhold nærmere. I små sager og over
for hidtil ustraffede er fremgangs-
måden ved at blive ret ensartet.
Drejer det sig om grovere forbrydelser
eller gentagelsestilfælde, så der måske
ligefrem er tale om vaneforbrydere,
går man mere grundigt til værks og
forsøger at nedlægge en påstand, der
inden for mulighedernes ramme skøn-
nes at kunne resocialisere."
„Det vil altså sige, at man ikke altid
tager alle faktorer med i betragtning
ved behandlingen af en lovovertræ-
delse?"
„Faktisk ja. Kriminallovens fore-
byggende og resocialiserende værdi
begynder derfor at blive tvivlsom,
fordi et menneske, der bliver krimi-
nelt på grund af sociale eller person-
lige problemer, enten må begå en al-
vorligere forbrydelse eller overtræde
love igen og igen, før der virkelig bli-
ver gjort noget for at hjælpe ved-
kommende på ret køl."
URIMELIGT AT SAMMENLIGNE
„Der ankes over, at forbrydere slip-
per betydeligt billigere her, end de
ville gøre i Danmark."
Politimester Jørgen Hertling
„Jeg vil gerne fastslå, at det ikke er
fair at sammenligne den danske
straffelov med kriminalloven. Man
kan ikke tage en grønlandsk dom og
sammenligne den med, hvad straffe-
loven takserer en tilsvarende forbry-
delse til. Hvis man absolut skal sam-
menligne, må man gøre sig den ulej-
lighed at se på dommenes reelle bag-
grund. Den er nemlig nogenlunde ens.
Begge steder tager man jo hensyn til
lovovertrædernes baggrund."
PARADEFORESTILLINGER
„Hvordan er mulighederne for re-
socialisering?"
„Mulighederne er større i Danmark
end her. I Danmark har man større
erfaring, man har uddannet personale
og særlige institutioner. Vi forsøger at
gennemføre resocialisering ved hjælp
af privatpersoner, der ingen særlige
forudsætninger har, ud over den men-
neskekundskab, de efterhånden er-
hverver sig. Det er et uddannelsespro-
blem, d. v. s. et økonomisk og politisk
problem."
„Det er blevet hævdet, at lovover-
trædere i mange „plejehjem“ kun be-
tragtes som billig arbejdskraft?"
„Det kan ikke skjules, at en del
mennesker melder sig til en sådan op-
gave for at få billig arbejdskraft. Hel-
digvis er der dog også mennesker, der
gør det af interesse.
Til belysning af dette forhold kan
jeg nævne, at forsorgsleder Niels
Therbild, der samlede materiale og
organiserede anbringelsen af lovover-
Så lidt koster P. W. cerutten, den
lette og dog fyldige cerutfraP.WuIff.
Prøv en P. W. cerut - størrelsen er
den helt rigtige - og der er tobak
for alle pengene. Kort sagt: Økono-
misk rygning. P. W. cerutten fås i
10 stk. æsker samt i 50 stk. kasser.
P. W. cerutten fremstilles udeluk-
kende af de bedste Sumatra-, Java-
og Brasiltobakker.
kan De få en god cerut
35
øre
...selv idag
... uvdlurnikufaoK cerutisisinauvutif 35 ørmalingmik
sikåvarax P. W. imaKardluarfordle
P. Wulffip sikåliorfianmganérsoK fai-
ma akikifsigaoK P. W. cerut misileria-
ruk, angfssusia nåmagtuvoK fupartai-
lo pifsagssuvdlutik, fassa pujortar-
dlugo akikifsoK. P. W. portal Kulinik
imagdlif karsilo 50-inik imalik pine-
Karstnåuput. P. W. cerut suliauvox
tupanit pitsaunerpånit Sumatramit,
Javamit Brasiliamitdlo pissunit.
trædere, fandt frem til 68 anbringel-
sessteder. Vi skønner, at kun 15 vil
være helt egnede til formålet.
Niels Therbild har i øvrigt udarbej-
det en rapport om kriminalforsorgen,
som jeg har tilsendt Justitsministeriet
med anmodning om, at der nedsættes
et udvalg til drøftelse af hele forsorgs-
væsenets fremtid på grundlag af den-
ne rapport.
I maj 1965 var 32 lovovertrædere
anbragt hos familier. Ca. halvdelen
af dem var anbragt på steder, som vi
ved, ikke opfylder kravene til resocia-
liseringsarbejdet. I disse tilfælde har
det været rene paradeforestillinger:
Vi har reageret over for lovovertræ-
derne, men ikke opfyldt lovens hen-
sigt om resocialisering."
UNGDOMSPENSIONAT
„Det bliver i øvrigt stadig vanske-
ligere at finde anbringelsessteder. Selv
i Julianehåb distrikt, hvor fåreholder-
ne hidtil har været meget imødekom-
mende, begynder det at knibe. Det
skyldes utvivlsomt den stigende leve-
standard. Efterhånden som ens hjem
bliver pænere og pænere, ønsker man
ikke at dele det med fremmede men-
nesker.
I stedet for privat anbringelse, der
må blive tilfældig, stiler vi nu hen
imod at samle de unge lovovertrædere
i åbne anstalter under ledelse af en
politibetjent.
Et sådant hjem til 6—7 unge mænd
er ved at være færdigt i Holsteinsborg.
Det er et dobbelt type 25-hus, som vi
lejer af boligstøtten. I den ene ende
får politibetjenten sit hjem, i den an-
den ende skal de unge mænd bo. De
unge får arbejde i byen og skal betale
for kost og logi i forhold til deres ind-
tægter. De kommer til at leve under
en vis disciplin med bestemte ud-
gangstider. Eventuelle spirituspålæg
eller bestemmelser om lommepengenes
størrelse vil blive kontrolleret af lede-
ren.
Vi håber, fællesskabet i disse hjem
vil øge de unges interesse for selv at
medvirke til at overvinde deres van-
skeligheder."
MAN MÅ SE DET HELE
LIDT FRA OVEN —
„Hvad vil det nye forvaringshjem i
Godthåb komme til at betyde?"
„Vi håber, at det vil medføre en
væsentlig forbedring af kriminalfor-
sorgen. I løbet af næste måned går
man i gang med opførelsen af den
projekterede anstalt for domfældte
ved Entreprenørpladsen i Godthåb.
Der bliver plads til 18 personer, seks
i den lukkede afdeling, og 12 i den
åbne. Den lukkede afdeling er bereg-
net for de meget grove tilfælde, der
kræver isolering fra samfundet. Den
åbne afdeling er for de lovovertræ-
dere, der blot trænger til en fast
hånd."
„Er en forvaringsanstalt til 18 per-
soner nok til hele Grønland?"
„Det er jo ganske vist en tredobling
af den nuværende kapacitet, men jeg
tvivler på, at den vil dække behovet.
Forvaringsanstalten vil koste ca. 2
miil. kr., og det er alt, hvad vi kan få
i øjeblikket. Vi kunne råbe højere på
bevillinger til foranstaltninger — men
når man ser det hele lidt fra oven,
kan man se, at der på andre områder
er større behov. Så må vi nøjes med
det, vi kan få. Men vi håber, at vi i
overskuelig fremtid får et ungdoms-
pensionat til 10—15 unge i Frederiks-
håb.“
SAVNER ARRESTER
„En ting, der har miskrediteret kri-
minalloven særlig groft, er de ringe
muligheder for at isolere lovovertræ-
dere omgående. Det kan virke aldeles
urimeligt, at f. eks. en sædeligheds-
forbryder skal være på fri fod, til han
bliver dømt. Men vi mangler arrester.
Nu benytter vi detentionslokalerne,
men de kan ikke bruges til længere
forvaring.
Det ville hjælpe på kriminallovens
anseelse, hvis man kunne få lovover-
trædere bag tremmerne omgående. Vi
håber, at anstalten i Godthåb vil
kunne afhjælpe dette problem. Trans-
porten af arrestanter til og fra Godt-
håb vil nemlig ikke volde vanskelig-
heder. Bedst ville det være, hvis vi
derudover havde arrester i Julianehåb
og Egedesminde. Sa kunne arrestanter
fra nele vestkysten samles i de tre
byer. — I øvrigt er der planer om at
opføre en ny politistation med arrest
i Godthåb i 1969 og i Julianehåb i
1970."
GODT SAMARBEJDE
„Er De tilfreds med at høre ind un-
der Justitsministeriet nu?"
„Der er absoiut tilfredshed med
overgangen til Justitsministeriet. Det
er klant, at der skal en vis tilvæn-
ningsperiode tu at administrere et så
fremmedartet område, som Grønland
jo er, men det går stort set udmærket.
Jeg er særlig glad for det gode sam-
arbejde, vi har opnået med Rigspoliti-
chefen. Der er stor interesse for Grøn-
land og grønlandske problemer, og
man er rede til at hjælpe, så langt
man på nogen måde kan strække sig."
„Kan De skaffe det personale, De
har brug for?"
„Forbavsende nok kniber det i øje-
blikket med at skaffe fem nye be-
tjente. Forbavsende, fordi lønnen er
ret god efter grønlandske forhold,
ganske vist kun ca. 750 kr. månedligt
de første par år, men efter at have
gennemgået politiskolen i Danmark
en begyndelsesløn på ca. 1600 kr. Be-
tingelsen er, at ansøgerne er 20—-21
år og behersker det danske sprog til-
strækkeligt til at kunne gennemgå
politiskolen.
Der er gode muligheder for avance-
ment, da politistationerne rundt om-
kring efterhånden gerne skal over-
tages af grønlændere. Det er allerede
sket i K’utdligssat, hvor overbetjent
Holger Poulsen blev stationsleder for
et halvt års tid siden. — Det betyder
dog ikke, at vi kan og vil undvære
udsendte politifolk i de kommende år."
ØGET ARBEJDSPRES
„Her ved politimesterembedet har
vi måttet klare et voldsomt stigende
arbejdspres med et ret begrænset per-
sonale. Foruden kontorpersonale har
jeg i øjeblikket en fuldmægtig, en
politiassistent og en forsorgsleder. In-
struktionsvirksomheden gennem cir-
kulærer og personlig kontakt har ikke
været særlig god, men nu har stations-
lederen i Godthåb, politiassistent Carl
Pedersen, overtaget ledelsen af in-
struktionsarbejdet, og samtidig er der
bevilget penge til en ny fuldmægtig.
Da jeg tiltrådte stillingen som politi-
mester i 1963, udsendte vi her fra em-
bedet 5—6000 skrivelser og telegram-
mer årligt. Sidste år var tallet ca.
11.000. Det store pres har tvunget mig
til selv at tage mig af mange rutine-
sager, hvorved jeg har måttet svigte
nogle af mine vigtigste pligter: At for-
bedre kriminalforsorgen og at være
politiets ansigt udadtil.
Jeg så gerne, at politiet var med i
drøftelsen og behandlingen af Grøn-
lands mange problemer i dag, og jeg
ville gerne være med i oplysningsvirk-
somheden. Men faktisk har jeg ikke
haft mulighed for at gøre andet, end
hvad embedet primært kræver af
mig."
co.
Katolsk Orientering
Hvad er den katolske kirke?
Hvad står den for?
Måske kender De allerede noget til den katolske kirke — fra familie,
fra rejser i Europa eller Amerika, fra bøger eller film — og ofte har De
sikkert spurgt Dem selv: Hvorfor opfører katolikkerne sig på den måde?
Hvorfor tror de sådan og sådan? Hvorfra har den katolske kirke sin
utrolige livskraft på trods af sin høje alder og sine menneskelige fejl?
De har næppe fået svar på alle Deres spørgsmål, men det kan De få nu!
Katolsk Orientering
tilbyder Dem 20 lektioner med en saglig redegørelse for katolsk liv og
lære, og — hvis De ønsker det — kan De også drøfte problemerne nær-
mere i private breve.
Ingen opgaver eller andre forpligtelser.
20 lektioner 25 kr.
TRE LEKTIONER GRATIS
Skriv i dag efter udførlige oplysninger om kursus og de første tre
lektioner, som sendes vederlagsfrit og uden forpligtelser af nogen art.
Katolsk Orientering
LYNGBYGÅRDSVEJ 1 . KGS. LYNGBY
18