Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 18
Kriminalloven har aldrig kunnet vise sin egnethed „12 år efter kriminallovens ikrafttræden mangler stadig de praktiske forudsætninger for opfyldelsen af dens mål", erklærer politimester Jørgen Hertling. „Jeg vil forsvare kriminalloven. Den er udtryk for den mest retfærdige og fremsynede behandling af kriminelle. Det er ikke rimeligt at sammenligne kriminalloven med den danske straffelov." — Sådan siger politimester Jørgen Hertling om kriminalloven, der i den senere tid har været stærkt omdiskuteret. Det er endda blevet betegnet som en misforståelse, at det på mange områder underudviklede Grønland skal have verdens mest moderne kriminallov. „Jeg må til en vis grad støtte denne udtalelse", siger Jørgen Hertling. „Kri- minalloven harmonerer ikke helt med samfundsudviklingen. Den er vanske- lig at administrere, fordi iså mange områder i Grønland er under opbyg- ning. Hvis vort samfund var veludvik- let i teknisk og kulturel harmoni, ville kriminalloven være ideel som krimi- nalforsorg. Loven har nemlig til hensigt at garantere den mest retfærdige og fremsynede behandling af kriminelle. I modsætning til den danske straffe- lov angiver den ingen strafferamme, men overlader det helt til retten at afgøre, hvilke følger en lovovertræ- delse skal få for den pågældende, og hvilke forholdsregler der skal træffes for at undgå gentagelse. I stedet for at angive minimum- og maksimumstraffe nøjes kriminalloven med at konstatere, hvilke handlinger der er at betragte som forbrydelser eller overtrædelser, og fastsætter en række forholdsregler, som retten kan gribe til over for lovovertræderen. Og efter loven er der faktisk ingen be- grænsning for de forholdsregler, man kan tage i anvendelse for at sikre de lovlydige samfundsborgere mod krimi- nelle overgreb." „APPARATET" MANGLER STADIG „Men vi har ingen praktisk mulig- hed for at gennemføre alle de for- holdsregler, kriminalloven hjemler mulighed for, og som burde gennem- føres i kriminalforsorgens og resocia- liseringens interesse", fortsætter Jør- gen Hertling. „I dag, 12 år efter krimi- nallovens ikrafttræden i 1954, er appa- ratet, de praktiske foranstaltninger for at gennemføre loven, stadig ikke i orden. Loven kræver en effektiv admini- stration, og den har vi ikke. Skulle loven gennemføres efter hensigten, måtte et stort antal mennesker be- skæftiges med at undersøge lovover- trædernes personlighed, deres sociale og uddannelsesmæssige baggrund, finde ud af, om forbrydelsen muligvis skyldtes alkohol, sygdom etc. Derefter ville retten være i stand til at over- veje de rette forholdsregler — ud fra ønsket om at gøre tilstrækkeligt til, at vedkommende på den ene side vil vige tilbage for at overtræde loven på ny og på den anden side bliver hjulpet så meget, at der ikke fremover vil være nogen tilskyndelse til at blive kriminel. Vi har imidlertid ingen mulighed for at gennemføre det. Der er for lidt personale. Politiet har i dag så mange opgaver, at det ikke kan granske en- hver lovovertræders forhold til bunds. I øjeblikket forsøger en socialrådgiver fra Dansk Forsorgsselskab at varetage denne opgave. Det ville kræve betydelige økono- miske og personelle investeringer at skabe et blot tilnærmelsesvis effek- tivt apparat til opfyldelse af kriminal- loven." TEORI OG PRAKSIS „Efterhånden er der udviklet en praksis, så man nogenlunde ved, hvor- dan man skal reagere over for lov- overtrædere uden at undersøge deres forhold nærmere. I små sager og over for hidtil ustraffede er fremgangs- måden ved at blive ret ensartet. Drejer det sig om grovere forbrydelser eller gentagelsestilfælde, så der måske ligefrem er tale om vaneforbrydere, går man mere grundigt til værks og forsøger at nedlægge en påstand, der inden for mulighedernes ramme skøn- nes at kunne resocialisere." „Det vil altså sige, at man ikke altid tager alle faktorer med i betragtning ved behandlingen af en lovovertræ- delse?" „Faktisk ja. Kriminallovens fore- byggende og resocialiserende værdi begynder derfor at blive tvivlsom, fordi et menneske, der bliver krimi- nelt på grund af sociale eller person- lige problemer, enten må begå en al- vorligere forbrydelse eller overtræde love igen og igen, før der virkelig bli- ver gjort noget for at hjælpe ved- kommende på ret køl." URIMELIGT AT SAMMENLIGNE „Der ankes over, at forbrydere slip- per betydeligt billigere her, end de ville gøre i Danmark." Politimester Jørgen Hertling „Jeg vil gerne fastslå, at det ikke er fair at sammenligne den danske straffelov med kriminalloven. Man kan ikke tage en grønlandsk dom og sammenligne den med, hvad straffe- loven takserer en tilsvarende forbry- delse til. Hvis man absolut skal sam- menligne, må man gøre sig den ulej- lighed at se på dommenes reelle bag- grund. Den er nemlig nogenlunde ens. Begge steder tager man jo hensyn til lovovertrædernes baggrund." PARADEFORESTILLINGER „Hvordan er mulighederne for re- socialisering?" „Mulighederne er større i Danmark end her. I Danmark har man større erfaring, man har uddannet personale og særlige institutioner. Vi forsøger at gennemføre resocialisering ved hjælp af privatpersoner, der ingen særlige forudsætninger har, ud over den men- neskekundskab, de efterhånden er- hverver sig. Det er et uddannelsespro- blem, d. v. s. et økonomisk og politisk problem." „Det er blevet hævdet, at lovover- trædere i mange „plejehjem“ kun be- tragtes som billig arbejdskraft?" „Det kan ikke skjules, at en del mennesker melder sig til en sådan op- gave for at få billig arbejdskraft. Hel- digvis er der dog også mennesker, der gør det af interesse. Til belysning af dette forhold kan jeg nævne, at forsorgsleder Niels Therbild, der samlede materiale og organiserede anbringelsen af lovover- Så lidt koster P. W. cerutten, den lette og dog fyldige cerutfraP.WuIff. Prøv en P. W. cerut - størrelsen er den helt rigtige - og der er tobak for alle pengene. Kort sagt: Økono- misk rygning. P. W. cerutten fås i 10 stk. æsker samt i 50 stk. kasser. P. W. cerutten fremstilles udeluk- kende af de bedste Sumatra-, Java- og Brasiltobakker. kan De få en god cerut 35 øre ...selv idag ... uvdlurnikufaoK cerutisisinauvutif 35 ørmalingmik sikåvarax P. W. imaKardluarfordle P. Wulffip sikåliorfianmganérsoK fai- ma akikifsigaoK P. W. cerut misileria- ruk, angfssusia nåmagtuvoK fupartai- lo pifsagssuvdlutik, fassa pujortar- dlugo akikifsoK. P. W. portal Kulinik imagdlif karsilo 50-inik imalik pine- Karstnåuput. P. W. cerut suliauvox tupanit pitsaunerpånit Sumatramit, Javamit Brasiliamitdlo pissunit. trædere, fandt frem til 68 anbringel- sessteder. Vi skønner, at kun 15 vil være helt egnede til formålet. Niels Therbild har i øvrigt udarbej- det en rapport om kriminalforsorgen, som jeg har tilsendt Justitsministeriet med anmodning om, at der nedsættes et udvalg til drøftelse af hele forsorgs- væsenets fremtid på grundlag af den- ne rapport. I maj 1965 var 32 lovovertrædere anbragt hos familier. Ca. halvdelen af dem var anbragt på steder, som vi ved, ikke opfylder kravene til resocia- liseringsarbejdet. I disse tilfælde har det været rene paradeforestillinger: Vi har reageret over for lovovertræ- derne, men ikke opfyldt lovens hen- sigt om resocialisering." UNGDOMSPENSIONAT „Det bliver i øvrigt stadig vanske- ligere at finde anbringelsessteder. Selv i Julianehåb distrikt, hvor fåreholder- ne hidtil har været meget imødekom- mende, begynder det at knibe. Det skyldes utvivlsomt den stigende leve- standard. Efterhånden som ens hjem bliver pænere og pænere, ønsker man ikke at dele det med fremmede men- nesker. I stedet for privat anbringelse, der må blive tilfældig, stiler vi nu hen imod at samle de unge lovovertrædere i åbne anstalter under ledelse af en politibetjent. Et sådant hjem til 6—7 unge mænd er ved at være færdigt i Holsteinsborg. Det er et dobbelt type 25-hus, som vi lejer af boligstøtten. I den ene ende får politibetjenten sit hjem, i den an- den ende skal de unge mænd bo. De unge får arbejde i byen og skal betale for kost og logi i forhold til deres ind- tægter. De kommer til at leve under en vis disciplin med bestemte ud- gangstider. Eventuelle spirituspålæg eller bestemmelser om lommepengenes størrelse vil blive kontrolleret af lede- ren. Vi håber, fællesskabet i disse hjem vil øge de unges interesse for selv at medvirke til at overvinde deres van- skeligheder." MAN MÅ SE DET HELE LIDT FRA OVEN — „Hvad vil det nye forvaringshjem i Godthåb komme til at betyde?" „Vi håber, at det vil medføre en væsentlig forbedring af kriminalfor- sorgen. I løbet af næste måned går man i gang med opførelsen af den projekterede anstalt for domfældte ved Entreprenørpladsen i Godthåb. Der bliver plads til 18 personer, seks i den lukkede afdeling, og 12 i den åbne. Den lukkede afdeling er bereg- net for de meget grove tilfælde, der kræver isolering fra samfundet. Den åbne afdeling er for de lovovertræ- dere, der blot trænger til en fast hånd." „Er en forvaringsanstalt til 18 per- soner nok til hele Grønland?" „Det er jo ganske vist en tredobling af den nuværende kapacitet, men jeg tvivler på, at den vil dække behovet. Forvaringsanstalten vil koste ca. 2 miil. kr., og det er alt, hvad vi kan få i øjeblikket. Vi kunne råbe højere på bevillinger til foranstaltninger — men når man ser det hele lidt fra oven, kan man se, at der på andre områder er større behov. Så må vi nøjes med det, vi kan få. Men vi håber, at vi i overskuelig fremtid får et ungdoms- pensionat til 10—15 unge i Frederiks- håb.“ SAVNER ARRESTER „En ting, der har miskrediteret kri- minalloven særlig groft, er de ringe muligheder for at isolere lovovertræ- dere omgående. Det kan virke aldeles urimeligt, at f. eks. en sædeligheds- forbryder skal være på fri fod, til han bliver dømt. Men vi mangler arrester. Nu benytter vi detentionslokalerne, men de kan ikke bruges til længere forvaring. Det ville hjælpe på kriminallovens anseelse, hvis man kunne få lovover- trædere bag tremmerne omgående. Vi håber, at anstalten i Godthåb vil kunne afhjælpe dette problem. Trans- porten af arrestanter til og fra Godt- håb vil nemlig ikke volde vanskelig- heder. Bedst ville det være, hvis vi derudover havde arrester i Julianehåb og Egedesminde. Sa kunne arrestanter fra nele vestkysten samles i de tre byer. — I øvrigt er der planer om at opføre en ny politistation med arrest i Godthåb i 1969 og i Julianehåb i 1970." GODT SAMARBEJDE „Er De tilfreds med at høre ind un- der Justitsministeriet nu?" „Der er absoiut tilfredshed med overgangen til Justitsministeriet. Det er klant, at der skal en vis tilvæn- ningsperiode tu at administrere et så fremmedartet område, som Grønland jo er, men det går stort set udmærket. Jeg er særlig glad for det gode sam- arbejde, vi har opnået med Rigspoliti- chefen. Der er stor interesse for Grøn- land og grønlandske problemer, og man er rede til at hjælpe, så langt man på nogen måde kan strække sig." „Kan De skaffe det personale, De har brug for?" „Forbavsende nok kniber det i øje- blikket med at skaffe fem nye be- tjente. Forbavsende, fordi lønnen er ret god efter grønlandske forhold, ganske vist kun ca. 750 kr. månedligt de første par år, men efter at have gennemgået politiskolen i Danmark en begyndelsesløn på ca. 1600 kr. Be- tingelsen er, at ansøgerne er 20—-21 år og behersker det danske sprog til- strækkeligt til at kunne gennemgå politiskolen. Der er gode muligheder for avance- ment, da politistationerne rundt om- kring efterhånden gerne skal over- tages af grønlændere. Det er allerede sket i K’utdligssat, hvor overbetjent Holger Poulsen blev stationsleder for et halvt års tid siden. — Det betyder dog ikke, at vi kan og vil undvære udsendte politifolk i de kommende år." ØGET ARBEJDSPRES „Her ved politimesterembedet har vi måttet klare et voldsomt stigende arbejdspres med et ret begrænset per- sonale. Foruden kontorpersonale har jeg i øjeblikket en fuldmægtig, en politiassistent og en forsorgsleder. In- struktionsvirksomheden gennem cir- kulærer og personlig kontakt har ikke været særlig god, men nu har stations- lederen i Godthåb, politiassistent Carl Pedersen, overtaget ledelsen af in- struktionsarbejdet, og samtidig er der bevilget penge til en ny fuldmægtig. Da jeg tiltrådte stillingen som politi- mester i 1963, udsendte vi her fra em- bedet 5—6000 skrivelser og telegram- mer årligt. Sidste år var tallet ca. 11.000. Det store pres har tvunget mig til selv at tage mig af mange rutine- sager, hvorved jeg har måttet svigte nogle af mine vigtigste pligter: At for- bedre kriminalforsorgen og at være politiets ansigt udadtil. Jeg så gerne, at politiet var med i drøftelsen og behandlingen af Grøn- lands mange problemer i dag, og jeg ville gerne være med i oplysningsvirk- somheden. Men faktisk har jeg ikke haft mulighed for at gøre andet, end hvad embedet primært kræver af mig." co. Katolsk Orientering Hvad er den katolske kirke? Hvad står den for? Måske kender De allerede noget til den katolske kirke — fra familie, fra rejser i Europa eller Amerika, fra bøger eller film — og ofte har De sikkert spurgt Dem selv: Hvorfor opfører katolikkerne sig på den måde? Hvorfor tror de sådan og sådan? Hvorfra har den katolske kirke sin utrolige livskraft på trods af sin høje alder og sine menneskelige fejl? De har næppe fået svar på alle Deres spørgsmål, men det kan De få nu! Katolsk Orientering tilbyder Dem 20 lektioner med en saglig redegørelse for katolsk liv og lære, og — hvis De ønsker det — kan De også drøfte problemerne nær- mere i private breve. Ingen opgaver eller andre forpligtelser. 20 lektioner 25 kr. TRE LEKTIONER GRATIS Skriv i dag efter udførlige oplysninger om kursus og de første tre lektioner, som sendes vederlagsfrit og uden forpligtelser af nogen art. Katolsk Orientering LYNGBYGÅRDSVEJ 1 . KGS. LYNGBY 18

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.