Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 2

Fiskeres problemer
undersøges af ILO
Lukaferne om bord på fiskerbåde bor være sådan indrettet, at de yder be-
skyttelse mod vejr og sø, er isolerede mod varme eller kulde, afskærmede fra
støj og lugt samt godt opvarmede og ventilerede.
Dette er nogle af bestemmelserne i
en konvention, der foreslås vedtaget
af ILO. En forberedende teknisk kon-
ference inden for ILO har forelagt
udkast til to nye konventioner og en
henstilling om fiskernes problemer,
som ifølge konferencens opfattelse bør
vedtages snarest. Konventionerne gæl-
der hovedsagelig erhvervsfiskeri på
havet og behandler lukaferne om bord
samt fiskerskippernes duelighedscerti-
fikater, mens henstillingen handler om
erhvervsuddannelsen.
Konferencens resultater er videre-
givet til ILO’s styrelsesråd, der har
besluttet at forelægge dem til endelig
afgørelse på den internationale ar-
bejdskonferences 50. møde i juni.
ILO’s medlemslande har nu fået
spørgsmålene til udtalelse. Det inter-
nationale Arbejdsbureau (ILO’s sekre-
tariat) skal derefter udarbejde udkast
til nye arbejdsdokumenter.
GUMMIREDNINGSFLÅDER
ANANGNIUTIT
KUMIUSSUT
Gummiflåde-råd
NR. 6
Undersøg hvad der er i nødudrust-
ningspakken.
ånangniuf gumiussox - ililsersussut
NR. 6
ajornartorfingme atugagssat puånituf
sunersut misigssukit.
ALFRED RAFFEL A-S
VODROFFSVEJ 46 . KØBENHAVN V.
BESÆTNINGSRUMMENE PÅ
FISKERBÅDE
Den foreslåede konvention om be-
sætningsrummene på fiskerbåde inde-
holder detaljerede bestemmelser om
rummenes placering, mindst tilladte
gulvflade i soverummene, konstruk-
tionen og indretningen i almindelig-
hed. Rummene bør være indrettet, så-
ledes at de yder den beskyttelse, der
er angivet ovenfor.
Andre bestemmelser gælder mi-
nimumskravene for messelokaler,
kabys, sanitære indretninger, klæ-
deskabe og andre opbevaringsrum.
Konventionen skal gælde for far-
tøjer på mindst 75 bruttotons, men
det står de enkelte lande frit at
lade den gælde ned til 25 brutto-
tons.
DUELIGHEDSCERTIFIKAT
Konferencen kom til den konklusion,
at det foreslåede dokument om due-
lighedscertifikat for fiskere skulle
henvise til den konvention, ILO ved-
tog i 1936 angående minimumskrav i
henseende til faglig duelighed hos
skibsofficerer i handelsskibe, og at
yderligere internationale normer var
ønskelige for at specificere minimums-
kravene for duelighedscertifikat for
tjeneste på fiskerbåde.
Konklusionerne indeholder en ræk-
ke bestemmelser om fastsættelse af
nationale kvalifikationsnormer for
duelighedscertifikat, der giver en per-
son ret til at gøre tjeneste som skip-
per, styrmand eller maskinist på en
fiskei'båd. For at afgøre, om de, der
søger certifikat, har de nødvendige
faglige kvalifikationer, bør der afhol-
des eksamener. De bør omfatte sø-
mandsskab, praktisk navigation, sik-
kerheden til søs, sikre arbejdsmetoder,
anvendelse af livrednings- og ildsluk-
ningsanordninger, fiskeriteknik (hvor
dette er hensigtsmæssigt også omfat-
tende håndteringen af elektroniske
fiskesøgningsapparater), brug og ved-
ligeholdelse af fiskeredskaber samt
behandlingen og stuvningen af fiske-
fangsten om bord.
Den foreslåede konvention skal gæl-
de for fiskerbåde på mindst 25 brutto-
tons.
ERHVERVSUDDANNELSE
Teksten til den foreslåede henstilling
om erhvervsuddannelse skitserer ho-
vedformålene med uddannelsen af
fiskere som følger:
At effektivisere fiskeindustrien
og få fiskeriets økonomiske og soci-
ale betydning for nationaløkono-
mien almindelig anerkendt.
At opmuntre til, at tilstrækkelig
mange egnede personer søger til
fiskerierhvervet og at give dem den
oplæring og videreuddannelse, der
er nødvendig for at dække det nu-
værende og forudsete behov for
arbejdskraft i alle de forskellige
beskæftigelsesgrene inden for
fiskeindustrien.
At hjælpe og lette alle elever ad-
gangen til faget efter gennemgåede
kurser og at bistå fiskerne med at
opnå den højeste produktions- og
indtægtskapacitet.
Henstillingen indeholder også detal-
jerede bestemmelser om den nationale
planlægning og administration af
fiskernes uddannelse, om undervis-
ningsprogrammer og -metoder og om
det internationale samarbejde ved op-
læringen af fiskere.
Den tekniske konference holdtes i
Géneve fra den 18. til 28. oktober med
deltagelse fra 18 lande, deriblandt
Danmark og Norge, flere internatio-
nale organisationer og en række ikke-
statslige internationale sammenslut-
ninger, der er interesserede i fiske-
industrien.
Formand for konferencen var kap-
tajn J. G. Hutchison fra det canadiske
fiskeriministerium. En af viceformæn-
dene var den norske delegerede fra
arbejderorganisations side, Einar Hau-
gen.
Undladelse af eftersyn
Ejeren og føreren af et sejlskib med
hjælpemotor (fiskefartøj) har vedtaget
og betalt en bøde på 150 kr. for over-
trædelse af bestemmelserne i Handels-
ministeriets bekendtgørelse om for-
skrifter for skibes bygning og udstyr
m. v.
Den pågældende havde undladt at
lade skibets oppustelige gummired-
ningsflåde underkaste forskriftsmæs-
sigt eftersyn mindst hver 12. måned
af flådens fabrikant eller autoriseret
servicestation, skriver „Dansk Fiskeri-
tidende".
Forhandlinger om
GT O-indkvarteringen
Landsorganisationen De samvirken-
de Fagforbund, LO, har indledt for-
handlinger med Ministeriet for Grøn-
land om en forbedring af indkvarte-
ringsforholdene for de udsendte ar-
bejdere og håndværkere.
Håndværkerne har kollektivt prote-
steret mod de forhold, der bydes dem
nu. Direktør Gunnar P. Rosendahl,
GTO, siger hertil: „Man har ellers haft
det indtryk, at arbejderne var tilfredse
med indkvarteringen. Men vi er selv-
følgelig interesserede i at gøre forhol-
dene så gode som muligt."
MAMARTAK'AOK'
Sma pflrtugkat iluine méricanut
frimærkinik navssågssanarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 • 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
På den næste internationale arbejds-
konterence, der holdes i Geneve i
juni, skal man behandle forslag til to
nye konventioner og en henstilling,
der gælder fiskernes forhold. Mon de
nye langlinekutfere bliver berørt af
de nye bestemmelser?
taineicartut tåssåuput isumaKatigl-
ssutip ILO-mit (sulissartut inuiaKati-
gingne tamalåne atautsimut kåtuvfiå-
nit) akuerineKartugssatut sujunersu-
tigineKartup aulajangersagartaisa ilait.
ILO-p iluane piarérsautaussumik tek-
nikimut tungassut pivdlugit atautsi-
mititat nutåmik isumaKatiglssutigssa-
nut nutånut mardlungnut migssinger-
sersusiat aulisartutdlo atugait pivdlu-
git inassut sarKumiusimavait, atautsi-
mititat isumaKarsimavdlutik sujuner-
sutit piårnerpåmik isumaKatiglssuti-
gissariaKartut. isumaKatigissutigine-
Karsimassut imåne inutigssarsiordlune
aulisarnermut tunganeruput, tåuku-
nane erKartorneicardlune aulisariutit
inugtaisa inait aulisariutinilo nålag-
kat pisinaunerinik agdlagartat, inå-
ssumilo inutigssarsiornerme iliniar-
tarneK erKartornexardlune.
isumaKatigingniarnerme angussari-
neKartut ILO-p styrelsesrådianut
ingerdlaterKingneKarput, tåunalo au-
lajangersimavoK inuiaKatigit tamalåt
sulissartuisa 50-igssånik junime a-
tautsimmigssåne aulajangivfiginia-
gagssatut sarKumiukumavdlugit.
ILO-mut ilaussortat encartorneKar-
tut nagsiussarsiarisimavait oKause-
Karfigissagssatik. ILO-p agdlagfexar-
fiata tamatuma kingorna aulajanger-
sagagssat nutåt migssingersersusiusa-
vai
aulisariutit inuisa inait
aulisariutit inugtaisa ineicartitaune-
rat pivdlugo isumaKatiglssutigssatut
su j unersutigineKartume ersserKigsu-
mik aulajangersagaKarpoK aulisariu-
tit inugtaisa inaisa sumlnigssåinik, si-
nigfigissartagaisa nancisa mingnerpå-
mik KanoK angissuseKarnigssåinik ki-
salo KanoK iluseKarnigssåinik Kanor-
dlo atortulersorneKarnigssåinik. init
sananeKartariaKarput Kulåne taine-
Kartutut inugtaussunut inigigsårfiu-
ssariaKardlutik.
aulajangersagkane avdlane tai-
neKarsimåput nerissarfit, igavfit,
evKiluisårnermut atortut, atissau-
sivit torKorsivitdlo avdlat Kanon
agtiginigssåt. isumaKatigissut a-
ngatdlatinut mingnerpåmik 75
bruttotonsilingnut atortinendsaon,
nunatdle atausiåkåt nangmingnér-
dlutik aulajangersinauvåt aulaja-
ngersagkat angatdlatinut 25 brut-
totonsigdlit tikitdlugit a ngissusi-
lingnut atortikumanerdlugit.
piginaunermut agdlagartat
atautsiminerme isumaKatigissutigi-
neKarpoK aulisartut pisinåussuseKar-
nerat pivdlugo agdlagartamut ugper-
narsautaussumut sujunersut ILO-p
1936-me isumaKatigissutigisimassånut
erKainartusassoK. taimane isumaicati-
gissutigineKarpoK umiarssuit niuvfa-
giutit aKumiuisa suliamingnut tunga-
ssunik piginåussuseKarnerine ming-
nerpåmik piumassarineicartugssat.
åma kigsautigineKarpoK inuiaKatigit
tamalåt aulajangersagaxåsassut auli-
sariutine inugtaunerme piginåussuse-
Karnerme agdlagartane piumassarissat
mingnerpåt ersserKigsumik aulaja-
ngersarneKarnigssåt.
isumareatigissutausimassut imarait
aulajangersagkat ardlagdlit piginåu-
ssuseKarnermut ugpernarsautaussu-
mik agdlagartartåsagåine inuiaicati-
gingne atausiåkåne sut piumassarine-
Kartutut aula j angiutariaKarnersut.
aulisariume nålagkatut, aKugtutut
inuiaKatigit tamalåt sulissartuisa ataut-
simlnigssåne Geneverne junime pi-
ssugssame isumaKatiglssutigssatut su-
junersutit mardluk inåssufdlo atauseK
aulisartut atugåinut tungåssuteKartuf
OKatdlisigineKåsåput. ningitagarssuti-
tåt aulajangersagkanit nutånit agforne-
Kåsanerput?
maskinalerissututdlunit atorfekåsa-
gåine piginåussuseKarnermut ugper-
narsautaussumik agdlagartat najoricu-
tarissariaKarput. piginåussuseKarner-
mut ugpernarsautaussumik agdlagar-
tartårniartut suliagssamingnut tunga-
ssunik nåmagtunik påsisimassaKar-
nersut påsiniardlugit soraerumérsitsi-
ssariaKarpoK. soraerumérutigissaria-
Kar.put umiartornermut tungassut, su-
missusersiortarneK, imåne navianar-
torsiunginigssaK, navianartorsiorane
suleriautsit, ånåussiniarnerme Kavte-
rinermilo atortut atorneKartamere,
aulisartautsit (pissarianarångat åma
aulisagkanik ujardlernerme atortut
elektroniussut atorneKarnerat ilauti-
tariaKarpok), aulisarnerme atortut a-
torneKarnerat aserfatdlagtailineKar-
neratdlo åmalo aulisagartat angatdlå-
me suliarineKartarnerat angatdlåmut-
dlo usilersuneKartarnerat.
isumaKatiglssutigssatut sujunersut
aulisariutinut mingnerpåmik 25 brut-
totonsilingnut atortineKåsaoK.
iliniartitauncK
inutigssarsiorneK pivdlugo iliniar-
tarnigssamik inåssumut sujunersutip
agdlagartåne taineKarsimåput aulisar-
tut iliniartineKartarnerine angunia-
gagssat pingårnerit uko:
aulisagkanik niomutigssiornerup
angnerussumik angussanarfiussa-
lernigsså aulisarneruvdlo aningau-
ssarsiornikut alugarigsårnikutdlo
inuiaKatigit aningaussarsiornerånut
tamarmut pingårutenarnerata ta-
manit ilisimaneKalersiniarnigsså.
inuit piukunauteKartut sapingi-
samik amerdlasut kajumigsårnend-
sassut aulisarnermik inutigssarsiu-
teKarniarKUVdlugit, tåuko sungiu-
sarneKåsavdlutik iliniartineKdsav-
dlutigdlo aulisagkanik niomutig-
ssiornerme sulivfiginenarsinaussut
åssigingitsut tamarmik sulissug-
ssanik måna sujumutdlo pissaria-
Kartitsinerat nåpertordlugo suli-
ssugssaKarsinauniåsangmata.
iliniartut kursusenarnerisa ki-
ngorna ikiornendsassut OKilisaivfi-
ginendsavdlutigdlo suliamik inger-
dlatsivdluarsinaunerulerniåsang-
mata åmalo aulisartut ikiorneKd-
savdlutik niorKutigssiornerme ani-
ngaussarsiornermilo angussanik
angnerpånik angussaKarsinaunid-
sangmat a.
Kinutigissame åma ilåuput aulaja-
ngersagkat ersserKivigsut aulisartut
iliniartitaunerisa inuiaKatigingne pi-
lerssårusiorneKartarnera ingerdlåne-
Karneralo pivdlugit, atuartitsissarner-
me maligtarissagssat atuartitseriaut-
sitdlo, åmalo aulisartut iliniartineKar-
nerine inuiaKatigit tamalåt sulexati-
gingnigssåt pivdlugo aulajangersag-
kat.
teknikimut tungassutigut atautsiml-
neK Genéverne pivoK oktoberip 18-
iénit 28-ånut, nunat 18 autdlartitait
peicatauvdlutik, sordlo Danmarkimit
Norgemitdlo autdlartitat kisalo inuia-
Katigit ardlaliussut peKatigigfisa åma-
lo nålagauvfingnut atåssuteKångitsut
inuiaKatigit ardlagdlit peKatigigfisa
aulisagkanik niorKutigssiornermik so-
KutigissaKartut autdlartitait.
atautsiminerme sujuligtaissuvoK
kaptajn J. G. Hutchison, Canadame
aulisarnermut ministeriaKarfingmér-
sok. sujuligtaissumut tugdliussut ila-
gåt Norgeme sulissartut peKatigigfinit
autdlartitaK Einar Haugen.
ATLAS PELIKAN
ekkolodit pisiarineKarsmaussut nutaunerssaralugulo mo-
derniunerssål. Atlas Supergraphip maligaussainif Kuleriåu-
mik såkortunermik maligaussalik, sorunalume Atlasip såkor-
tusaufånik KernerfoK-Kasserfumik liiarnernik erssarigsautillk.
aulisagkaf xaumassume Kernertungordlugit fakuflnarténgilai
åmåfaordle aulisagkaf eximanerit sumlnere nalunaertardlugit.
pitséngorsautai ardlaliuput, ugtuissufigssat éssigTngilsut sisa-
mat silatånif nålagkersornexarsfnaussui, papiarap sukåssusig-
ssai sisamat, xernersauf avdléngorarfox naterigsumilo ugfor-
fautigssarxigsoK. Kr. 9.875,00.
JOHS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
aulisartut atugarissait
ILO-p misigssusagai
aulisariutit inugtaisa inait ima suliarineKarsimassarianarput silamut maling-
nutdlo igdlersutauvdlutik, kiagpatdlårnavérsagauvdlutik Kianarpatdlårnavér-
sagauvdlutigdlo, nipiliortunut tipimutdlo avssigauvdlutik kisalo kiagsardlua-
gauvdlutik sildinarigsardluagauvdlutigdlo.
i