Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 6
Fordelingen af 139 miil. kr. til eksporterhvervene 14 linebåde og ire trawlere skal holde hjulene i land i gang. Her er udkastet til investeringernes fordeling langs kysten fra Sydprøven fil UmanaK. Et af de vigtigste områder i det ud- kast til en investeringsplan, Grøn- landsrådet nu har haft til behandling, er planen for de grønlandske eks- porterhverv. Den forudsætter en sam- let investering i de næste fem år til og med 1970 på 139 miil. kr. Planen er kun foreløbig, idet man må tage det forbehold, at der i løbet af fem- året kan opstå nye og uforudsete be- hov, der ændrer planen på visse punk- ter. Man vil imidlertid bestræbe sig for at holde sig til den plan, der er skitseret, og den ser således ud i ho- vedtræk: Industrianlæg: 39 miil., fiske- rihavn 22 miil., serviceanlæg 10,5 miil., andre anlæg 15 mili. og fiskefartøjer 52,4 mili. For de enkelte byer og udsteder er der foreløbig planlagt følgende: Sydprøven Rejeproduktionsanlæg i 1966 og 67 til 1,2 miil. kr. og et serviceanlæg til 80.000. Julianehåb Fortøjningsarrangement for både 200.000 kr. og serviceanlæg 80.000 kr. Arbejderne udføres i 1966 og 67. Nar ss a.K Køling på råvarelager 55.000 og ud- videlse af fårestald 100.000. Udføres i år. Frederikshåb Kajanlæg til 7 mili. udføres i perio- dens sidste tre år, serviceanlæg og skælisværk til 3,5 mili. i periodens to sidste år, produktionsanlæg til 14,1 mili. i periodens tre første år og i 1969 og 70, bådehavn til 800.000 i 1967 og 1968 og agnrum i 1968 til 110.000 kr. Godthåb Isværk til 700.000 kr. i 1968 og 69, kajanlæg og sprængningsarbejder til 6,2 miil. i 1969 og 70 og serviceanlæg til 3,8 mili. i 1969 og 70. Sukkertoppen Inddampningsanlæg til 400.000 i 1967, saltvandsledning til 220.000 i 1967, råvarelagre til 1,2 mili. i 1968 og 69, isværk til ca. 1 miil. i 1968 og 69, produktionsanlæg til 9,1 miil. i 1970 og senere, industrikaj til 5,5 miil. i 1967-68-69, bortsprængning af skær i 1970, pris 600.000 og serviceanlæg til 3,6 mili. i 1969-70-71 (i forbindelse med det nye produktionsanlæg). Holsteinsborg Udvidelse af skælislager i 1966, 35.000, om- og nybygning af eksiste- rende anlæg til 5,6 mili. kr. i 1969-70 og derefter, skælisværk til godt 1 miil. i 1970, forbedring af landingsforhold til 220.000 kr. i 1966, industrikaj til 3,2 miil. i 1969 og 70 og serviceanlæg til 3,1 mili. i 1969-70 og derefter. Egedesminde Kontor og folkerum til produktions- anlæg i år, 80.000, indretning af fryse- rum til 350.000 i år og næste år. Christianshåb Landingsponton i år til 55.000 kr. Jakobshavn Affaldsfjernelse 160.000 ialt. Heraf er 50.000 allerede anvendt. Resten ud- føres i 1967. Produktionsanlæggene i Sukkertop- pen skal udbygges tor 21,6 miil. kr. i de kommende fem år. Byen får bl. a. nyf industrianlæg til 9 mili. kr. og in- dusfrikaj til 5,5 mili. kr. Produktionsanlæg til 9,4 miil. i 1968 og 69 og serviceanlæg til 1,4 miil. i samme periode og efter 1970. UmanaK Forbedring af produktionsforhol- dene for 110.000 kr. i år. Angmagssalik Saltehus Kap Dan til 20.000 er fuld- ført, og næste år skal der opføres tør- fiskestilladser til 100.000 kr. Diverse På produktionsplanen er endvidere afsat godt 15 miil. kr. til indkøb af produktionsmaskiner og inventar her- under fiskekasiser, og der er afsat 15,2 miil. til indkøb af 10 linebåde. Indkøbene finder sted hovedsagelig i 1970, når produktionsanlæggene er klar til at modtage fangsterne. Til tre trawlere er afsat 16,7 miil. og til min- dre fartøjer 16 mili. NOGET MÅ VENTE TIL SENERE Det samlede beløb for disse inve- steringer bliver 139.075.000 kr., men den samlede behovsopgørelse viser et beløb på 198.530.000 kr. altså en dil- ference på knap 60 millioner. Af den detaljerede plan for de enkelte byer fremgår det, at det bliver muligt at Mamtsume niorxutigssiorfit ukiut faf- dlimat ingerdlanerane piorsaivfigine- Kåsapuf 21,6 mili. kr. atordlugif. igdlo- Karfik nutåmik sulivfigssuartåsaoK 9 miil. kr.-Karfugssamik falitarfigtårdlu- nilo 5,5 miil. kr.-Kartugssamik. Frederikshåb er den by, der udbyg- ges mest i produktionsmæssig hen- seende i de kommende fem år. Der skal anvendes 25,5 miil. kr. bl. a. fil kajanlæg til 7 miil. kr. og produk- tionsanlæg til 14,1 mili. kr. udbygge de fire åbentvandsbyer med fiskerikajer og serviceanlæg og gen- nemføre en vis tilpasning af produk- tionsanlæggene i land. Kapaciteten på rejefabrikken i Jakobshavn bliver ud- videt, så den ledige del af rejekutter- flåden kan beskæftiges. Derimod bliver der ikke midler til at gennemføre den fulde udbygning af industrianlæggene i åbenrtvandsområ- det, idet den videre forædling af pro- dukterne til konsumfærdige varer og udbygning af lagerkapacitet mangler. Frederikshåb er dog en undtagelse, idet man her udbygger efter helheds- planen. SPILDTID SKAL UNDGÅS Der er afsat meget betydelige beløb til udbygning af fiskerihavne, fordi man må kræve en effektiv udnyttelse af de kostbare linebåde og trawlere. Spildtiden i forbindelse med landingen af fangsten er dyr og til stor irrita- tion for såvel skipper som besæt- ning. Når anlæggene i land er ud- bygget efter planen, skulle de kunne beskæftige en fiskerflåde på 14 line- både og tre trawlere plus nogle små- både. Man råder nu over fire linebåde. I femårs-perioden får man yderligere ti linebåde og tre trawlere. I forslaget til investeringsplanen fremføres det, at der bør være sam- menhæng mellem investeringerne i land og til søs, så kostbart tomgangs- tab undgås. Som eksempel på det modsatte nævnes den disharmoniske udbygning af rejefiskeriet, hvor man i dag råder over en flåde af reje- kuttere, der er omkring dobbelt så stor som den, der kan beskæftiges ra- tionelt ved de eksisterende rejefabrik- ker. INGEN RATIONERING Man må undgå rationering af fang- sten fra linebåde og trawlere. Det ville give for dårlig rentabilitet, og det er jo ikke småpenge det drejer sig om. Der skal bruges 36 mili. kr. til de store både, hvortil kommer 16 miil. kr. til mindre fartøjer. Heraf skal 10 miil. anvendes i år for at indfri tilsagn, som er givet sidste år. I de følgende år bli- ver der kun tale om IV2 miil. pr. år til mindre fiskerbåde til Nord- og Syd- grønland og udstederne. Der vil ikke være kapacitet i landanlæggene til en udvidelse af småbådsflåden i åbentvandsområdet. Tværtimod må man forvente, at den nuværende flåde efterhånden indskrænkes, fordi besæt- ningerne vil søge over til de større både, hvor fortjenesten bliver større. Påmiuf ukiune iugdligssane tatdli- mane niorKufigssiornerup tungåfigut igdloKarfingnit avdlanit angnermik piorsaivfigineKåsåput, 25,5 mili. kr. aforneKésavdlutik, ilåtigut ialitarfiliag- ssamuf 7 mili. kr.-Karfugssamuf suliv- figssualiagssamutdlo 14,1 miil. kr.-Kar- fugssamut. OVERSKUD Når industriplanen til sin tid er gennemført i sit fulde omfang i de fire åbentvandsbyer, forventer man et årligt driftsoverskud på godt 7 mili. kr., mens investeringerne i Jakobs- havn ventes at give et driftsoverskud på 5 mili., ialt 12 mili. Man regner dog med, at der i en overgangsperiode kan blive tale om mindre overskud. Lønudbetalingen vil stige fra godt 5 miil. til næsten 15 miil. og brutto- indtægten ved salg af fiskeprodukter til anlæggene, altså indhandlingen, ventes at stige fra godt 8 mili. til godt 44 mili. Grønlandske hj emmekonsulenter På et seks ugers kursus i april i Godthåb vil man uddanne det før- ste hold af grønlandske hjemme- konsulenter, der specielt skal tage sig af tilflytterne. Forstanderen for Danmarks sociale højskole, Alfred Dam, rejser i nær fremtid til Grønland for at lede et kursus for forsorgsudvalgenes for- mænd. Kurset finder sted i Godthåb i denne måned også med deltagelse af kæmnerkontorernes medarbejdere, der har specielt kendskab til socialproble- mer. På studiekredsbasis vil deltager- ne i løbet af tre uger blive orienteret om de nye tanker inden for social- væsenet. Alfred Dam får konsulent Anna Buhi og translatør Guldborg Chemnitz som medhjælpere. Efter kurset rejser forstander Dam til København for at viderebringe sine erfaringer fra kur- set men kommer igen til Godthåb i begyndelsen af april, denne gang for at starte og lede et seks ugers kursus. Deltagerne bliver to eller tre personer fra hver kommune, der er udpeget af kommunalbestyrelserne som egnede til at danne grundstammen i en grøn- landsk gruppe af hjemmekonsulenter. Det er hensigten, at hjemmekonsu- lenterne i nøje samarbejde med kæm- nerkontorer og forsorgsudvalg skal tage sig af de sociale problemer i mar- ken. De skal afgive indstillinger i de enkelte tilfælde, således at der ydes hjælp og bistand i overensstemmelse med det konstaterede behov. Hjemme- konsulenterne skal specielt tage sig af tilflytterne, der som regel har mange og store problemer at slås med. Det er kunst at bygge... Som ved andre kunstarter lægger man Inden for arkitekturen naturlig- vis stor vægt på del æstetiske — Men lige så naturligt må arkitekten lage hensyn til de funktionelle og praktiske kvaliteter. Og selv om det færdige byggeri betragtes og kriti- seres som en helhed, må materialer og byggemetoder altid udvælges med største omhu. — Blandt andet derfor vinder PHØNIX TAGDÆK- NINGER stadig større Indpas I det moderne byggeri. Såvel på tegne- stuer som på byggepladser har man Indset, af der — alf faget I betragt- ning — er mange arkitektonisk rig- tige muligheder med PHØNIX TAG- DÆKNINGER. Det afbildede byggeri er LOUISIANA I Humlebæk. IPMJCESRJUSS CALTEX OLIE m . . m % 1 centrum 4 Automatisk opfyldning - i takt med Deres forbrug leverer vi CALTEX olie. 10 måneders brændselskonto. Skal De have nyt oliefyr, kan De fordele betalingen over 36 måneder. DET DANSKE KULKOMPAGNI RÅDHUSPLADSEN 14 • (01) 1492 14 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.