Atuagagdliutit - 03.03.1966, Qupperneq 6

Fordelingen af 139 miil. kr.
til eksporterhvervene
14 linebåde og ire trawlere skal holde hjulene i land i gang. Her er
udkastet til investeringernes fordeling langs kysten fra Sydprøven fil
UmanaK.
Et af de vigtigste områder i det ud-
kast til en investeringsplan, Grøn-
landsrådet nu har haft til behandling,
er planen for de grønlandske eks-
porterhverv. Den forudsætter en sam-
let investering i de næste fem år til
og med 1970 på 139 miil. kr. Planen
er kun foreløbig, idet man må tage
det forbehold, at der i løbet af fem-
året kan opstå nye og uforudsete be-
hov, der ændrer planen på visse punk-
ter. Man vil imidlertid bestræbe sig
for at holde sig til den plan, der er
skitseret, og den ser således ud i ho-
vedtræk: Industrianlæg: 39 miil., fiske-
rihavn 22 miil., serviceanlæg 10,5 miil.,
andre anlæg 15 mili. og fiskefartøjer
52,4 mili.
For de enkelte byer og udsteder
er der foreløbig planlagt følgende:
Sydprøven
Rejeproduktionsanlæg i 1966 og 67
til 1,2 miil. kr. og et serviceanlæg til
80.000.
Julianehåb
Fortøjningsarrangement for både
200.000 kr. og serviceanlæg 80.000 kr.
Arbejderne udføres i 1966 og 67.
Nar ss a.K
Køling på råvarelager 55.000 og ud-
videlse af fårestald 100.000. Udføres
i år.
Frederikshåb
Kajanlæg til 7 mili. udføres i perio-
dens sidste tre år, serviceanlæg og
skælisværk til 3,5 mili. i periodens
to sidste år, produktionsanlæg til 14,1
mili. i periodens tre første år og i 1969
og 70, bådehavn til 800.000 i 1967 og
1968 og agnrum i 1968 til 110.000 kr.
Godthåb
Isværk til 700.000 kr. i 1968 og 69,
kajanlæg og sprængningsarbejder til
6,2 miil. i 1969 og 70 og serviceanlæg
til 3,8 mili. i 1969 og 70.
Sukkertoppen
Inddampningsanlæg til 400.000 i
1967, saltvandsledning til 220.000 i
1967, råvarelagre til 1,2 mili. i 1968 og
69, isværk til ca. 1 miil. i 1968 og 69,
produktionsanlæg til 9,1 miil. i 1970
og senere, industrikaj til 5,5 miil. i
1967-68-69, bortsprængning af skær i
1970, pris 600.000 og serviceanlæg til
3,6 mili. i 1969-70-71 (i forbindelse med
det nye produktionsanlæg).
Holsteinsborg
Udvidelse af skælislager i 1966,
35.000, om- og nybygning af eksiste-
rende anlæg til 5,6 mili. kr. i 1969-70
og derefter, skælisværk til godt 1 miil.
i 1970, forbedring af landingsforhold
til 220.000 kr. i 1966, industrikaj til
3,2 miil. i 1969 og 70 og serviceanlæg
til 3,1 mili. i 1969-70 og derefter.
Egedesminde
Kontor og folkerum til produktions-
anlæg i år, 80.000, indretning af fryse-
rum til 350.000 i år og næste år.
Christianshåb
Landingsponton i år til 55.000 kr.
Jakobshavn
Affaldsfjernelse 160.000 ialt. Heraf
er 50.000 allerede anvendt. Resten ud-
føres i 1967.
Produktionsanlæggene i Sukkertop-
pen skal udbygges tor 21,6 miil. kr.
i de kommende fem år. Byen får bl. a.
nyf industrianlæg til 9 mili. kr. og in-
dusfrikaj til 5,5 mili. kr.
Produktionsanlæg til 9,4 miil. i 1968
og 69 og serviceanlæg til 1,4 miil. i
samme periode og efter 1970.
UmanaK
Forbedring af produktionsforhol-
dene for 110.000 kr. i år.
Angmagssalik
Saltehus Kap Dan til 20.000 er fuld-
ført, og næste år skal der opføres tør-
fiskestilladser til 100.000 kr.
Diverse
På produktionsplanen er endvidere
afsat godt 15 miil. kr. til indkøb af
produktionsmaskiner og inventar her-
under fiskekasiser, og der er afsat
15,2 miil. til indkøb af 10 linebåde.
Indkøbene finder sted hovedsagelig i
1970, når produktionsanlæggene er
klar til at modtage fangsterne. Til tre
trawlere er afsat 16,7 miil. og til min-
dre fartøjer 16 mili.
NOGET MÅ VENTE TIL SENERE
Det samlede beløb for disse inve-
steringer bliver 139.075.000 kr., men
den samlede behovsopgørelse viser et
beløb på 198.530.000 kr. altså en dil-
ference på knap 60 millioner. Af den
detaljerede plan for de enkelte byer
fremgår det, at det bliver muligt at
Mamtsume niorxutigssiorfit ukiut faf-
dlimat ingerdlanerane piorsaivfigine-
Kåsapuf 21,6 mili. kr. atordlugif. igdlo-
Karfik nutåmik sulivfigssuartåsaoK 9
miil. kr.-Karfugssamik falitarfigtårdlu-
nilo 5,5 miil. kr.-Kartugssamik.
Frederikshåb er den by, der udbyg-
ges mest i produktionsmæssig hen-
seende i de kommende fem år. Der
skal anvendes 25,5 miil. kr. bl. a. fil
kajanlæg til 7 miil. kr. og produk-
tionsanlæg til 14,1 mili. kr.
udbygge de fire åbentvandsbyer med
fiskerikajer og serviceanlæg og gen-
nemføre en vis tilpasning af produk-
tionsanlæggene i land. Kapaciteten på
rejefabrikken i Jakobshavn bliver ud-
videt, så den ledige del af rejekutter-
flåden kan beskæftiges.
Derimod bliver der ikke midler til
at gennemføre den fulde udbygning af
industrianlæggene i åbenrtvandsområ-
det, idet den videre forædling af pro-
dukterne til konsumfærdige varer og
udbygning af lagerkapacitet mangler.
Frederikshåb er dog en undtagelse,
idet man her udbygger efter helheds-
planen.
SPILDTID SKAL UNDGÅS
Der er afsat meget betydelige beløb
til udbygning af fiskerihavne, fordi
man må kræve en effektiv udnyttelse
af de kostbare linebåde og trawlere.
Spildtiden i forbindelse med landingen
af fangsten er dyr og til stor irrita-
tion for såvel skipper som besæt-
ning. Når anlæggene i land er ud-
bygget efter planen, skulle de kunne
beskæftige en fiskerflåde på 14 line-
både og tre trawlere plus nogle små-
både. Man råder nu over fire linebåde.
I femårs-perioden får man yderligere
ti linebåde og tre trawlere.
I forslaget til investeringsplanen
fremføres det, at der bør være sam-
menhæng mellem investeringerne i
land og til søs, så kostbart tomgangs-
tab undgås. Som eksempel på det
modsatte nævnes den disharmoniske
udbygning af rejefiskeriet, hvor man
i dag råder over en flåde af reje-
kuttere, der er omkring dobbelt så
stor som den, der kan beskæftiges ra-
tionelt ved de eksisterende rejefabrik-
ker.
INGEN RATIONERING
Man må undgå rationering af fang-
sten fra linebåde og trawlere. Det ville
give for dårlig rentabilitet, og det er
jo ikke småpenge det drejer sig om.
Der skal bruges 36 mili. kr. til de store
både, hvortil kommer 16 miil. kr. til
mindre fartøjer. Heraf skal 10 miil.
anvendes i år for at indfri tilsagn, som
er givet sidste år. I de følgende år bli-
ver der kun tale om IV2 miil. pr. år til
mindre fiskerbåde til Nord- og Syd-
grønland og udstederne. Der vil ikke
være kapacitet i landanlæggene til
en udvidelse af småbådsflåden i
åbentvandsområdet. Tværtimod må
man forvente, at den nuværende flåde
efterhånden indskrænkes, fordi besæt-
ningerne vil søge over til de større
både, hvor fortjenesten bliver større.
Påmiuf ukiune iugdligssane tatdli-
mane niorKufigssiornerup tungåfigut
igdloKarfingnit avdlanit angnermik
piorsaivfigineKåsåput, 25,5 mili. kr.
aforneKésavdlutik, ilåtigut ialitarfiliag-
ssamuf 7 mili. kr.-Karfugssamuf suliv-
figssualiagssamutdlo 14,1 miil. kr.-Kar-
fugssamut.
OVERSKUD
Når industriplanen til sin tid er
gennemført i sit fulde omfang i de
fire åbentvandsbyer, forventer man et
årligt driftsoverskud på godt 7 mili.
kr., mens investeringerne i Jakobs-
havn ventes at give et driftsoverskud
på 5 mili., ialt 12 mili. Man regner
dog med, at der i en overgangsperiode
kan blive tale om mindre overskud.
Lønudbetalingen vil stige fra godt 5
miil. til næsten 15 miil. og brutto-
indtægten ved salg af fiskeprodukter
til anlæggene, altså indhandlingen,
ventes at stige fra godt 8 mili. til
godt 44 mili.
Grønlandske
hj emmekonsulenter
På et seks ugers kursus i april i
Godthåb vil man uddanne det før-
ste hold af grønlandske hjemme-
konsulenter, der specielt skal tage
sig af tilflytterne.
Forstanderen for Danmarks sociale
højskole, Alfred Dam, rejser i nær
fremtid til Grønland for at lede et
kursus for forsorgsudvalgenes for-
mænd. Kurset finder sted i Godthåb
i denne måned også med deltagelse af
kæmnerkontorernes medarbejdere, der
har specielt kendskab til socialproble-
mer. På studiekredsbasis vil deltager-
ne i løbet af tre uger blive orienteret
om de nye tanker inden for social-
væsenet.
Alfred Dam får konsulent Anna
Buhi og translatør Guldborg Chemnitz
som medhjælpere. Efter kurset rejser
forstander Dam til København for at
viderebringe sine erfaringer fra kur-
set men kommer igen til Godthåb i
begyndelsen af april, denne gang for
at starte og lede et seks ugers kursus.
Deltagerne bliver to eller tre personer
fra hver kommune, der er udpeget af
kommunalbestyrelserne som egnede til
at danne grundstammen i en grøn-
landsk gruppe af hjemmekonsulenter.
Det er hensigten, at hjemmekonsu-
lenterne i nøje samarbejde med kæm-
nerkontorer og forsorgsudvalg skal
tage sig af de sociale problemer i mar-
ken. De skal afgive indstillinger i de
enkelte tilfælde, således at der ydes
hjælp og bistand i overensstemmelse
med det konstaterede behov. Hjemme-
konsulenterne skal specielt tage sig
af tilflytterne, der som regel har
mange og store problemer at slås med.
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man Inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt på del æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
lage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri betragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges
med største omhu. — Blandt andet
derfor vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større Indpas I det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
Indset, af der — alf faget I betragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
I Humlebæk.
IPMJCESRJUSS
CALTEX OLIE

m . . m
% 1 centrum
4
Automatisk
opfyldning
- i takt med Deres
forbrug leverer vi
CALTEX olie.
10 måneders
brændselskonto.
Skal De have
nyt oliefyr,
kan De fordele
betalingen over
36 måneder.
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • (01) 1492 14
6