Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 24
Hellig 3 Som det formentlig vil være læ- serne bekendt, har beslutningen om at afskaffe Hellig 3 konger som „halv- helligdag" overalt i Grønland mødt de stærkeste protester, og sagen kan sikkert ikke betragtes som definitivt afgjort, idet den bl. a. forventes be- handlet af landsrådet, af kontaktud- valget mellem kirkeministeriet og grønlandsministeriet og på somme- rens præstekonvent. Vores nye minister „Skive Folkeblad“ giver følgende karakteristik af kirkeminister Bodil Kocli: Hun er åben som en tøs, der har fået ros i børnehaven, frejdig som en førsteholdsspiller, der har scoret hat- trick, og oprørsk som en kvie, der før- ste gang er bundet i vinterbås. Kun en mand som Hans Hedtoft havde mod nok til at gøre hende til minister, og ingen af efterfølgerne har haft mod nok til at smide hende ud igen. Hun er et rivejern med skaft af ubehandlet ædelgran. Laurits Møller & Sønner Amaliegade 48, København K. Kolonial — Cigarer — Tobak nerlssagssat — sikål — fupaf Konger Provstiet har som grundlag for disse forhandlinger fundet det af afgørende betydning at kunne forelægge menig- hedsrepræsentationernes syn på sagen og har derfor i et cirkulære af 27. f. m. indkaldt tilkendegivelser fra samt- lige grønlandske menighedsrepræsen- tationer. Da det er mig bekendt, at sagen •følges med den største interesse langt udenfor menighedsrepræsentantemes begrænsede kreds, bringes hermed en gengivelse af nævnte cirkulære. „Som det vil være menighedsrepræ- sentantorne bekendt, har ministeriet for Grønland — med de grønlandske tjenestemandsorganisationers billigelse — dekreteret, at den 6. januar, Hel- lig 3 Kongers dag, med virkning fra i år skal være arbejdsdag. Dens hid- tidige karakter af helligdag — „halv- helligdag", idet man først fra kl. 12 er hørt op med at arbejde — er her- med ophævet, og dagen er blevet al- mindelig søgnedag. (De to øvrige, af dekretet omfattede fridage, fastelavns- mandag og kongens fødselsdag, er i denne forbindelse uden interesse for kirken, idet disse dage ikke har haft karakter af 'helligdage, men kun fri- dage). Hellig 3 Konger har hidtil overalt i Grønland været festligholdt som „halv helligdag", og Hellig 3 konger- gudstjenesten, der som oftest afhold- tes om eftermiddagen, er forordnet. Ikke mindst har denne gudstjeneste karakter af en festlig afsked med ju- len. Fra radioavisen vil det være kendt, at ministeriets beslutning om afskaf- felse af netop denne helligdag i vide kredse i Grønland har fremkaldt stærke protester. Fra provstiet har der, ligeledes gennem radioavisen, væ- ret givet udtryk for det stærkt be- klagelige i, at afskaffelsen af en hel- ligdag har kunnet foregå helt uden om de kirkelige myndigheder, ligesom jeg har beklaget selve dette, at Hellig 3 Kongers karakter af helligdag er ophævet. Hele sagen kan forventes taget op påny, og det vil være af værdi for provstiet at modtage flest mulige til- kendegivelser fra menighedsrepræsen- tationerne vedr. Hellig 3 Konger, korte og koncise tilkendegivelser, jfr. anord- ningens § 14, stk. 1 og 2, hvor det hed- der, at menighedsrepræsentationerne „kan forhandle ethvert spørgsmål af kirkelig interesse", og at de „kan fol- den præst, hvorunder stedet kirke- ligt hører .. forelægge ethvert spørgs- mål af kirkelig interesse..“, hvilke be- stemmelser jeg forstår således, at me- nighedsrepræsentationerne ikke alene „kan" udføre disse funktioner, men også „bør" gøre det, når der er tale om spørgsmål af almen interesse for kirken. Jeg gør opmærksom på, at proble- met ikke i første række vedrører det forhold, om der kan afholdes Hellig 3 konger-gudstjeneste eller ej, idet der jo på en hvilken som helst hverdag kan afholdes gudstjeneste efter ar- bejdstids ophør, f. eks. kl. 19 eller 19,30. Dette vil ingen kunne „forbyde" os. Spørgsmålet vedrører først og fremmest det forhold, hvorvidt man ønsker Hellig 3 kongers dags hid- tidige karakter af „halv-helligdag" bi- beholdt, eller er indforstået med, at dagen bliver almindelig søgnedag, hvor der arbejdes normalt. S. E. Rasmussen." Dagens ord Kristendom er altid en udfor- dring. Den fører ikke til idyl, men til drama, hvor den stærke kæmper mod den stærkere. Med Kristus kan man kun gøre et af to: tro Ham eller korsfæste Ham, og så et tredje: stå og se til. Biskop CHR. BAUN. uvdlormut erKarsautigissagssat kristumiussuseK tamatigut u- nangmigdlernerussarpoK. alianåi- miussusermut (ernigsisimårnermut) ingerdlåssingilaK, akiuvfiuvdlunile, nakuarssup nakunerussumik a- kiuivfia. Kristusip tungånut ukua mardluk ardlåt kisime iliornerine- KarsinauvoK: ugperfigalugo, kikiag- tordlugulunit. pingajuatdlo tåssa: Kexardlune tamåko issigingnågi- nardlugit. Biskop CHR. BAUN. --------—---------------------- JUNCKERS BOGEPARKET * Junckers bøgeparket er pris- billigt og findes i fire sorte- ringer, prima, standard, flam- met og ekstra flammet, der rigtigt udnyttet giver bedre byggeøkonomi. Junckers bø- geparket nedlægges let og hurtigt med minimalt mate- rialespild og leveres Blitsa-la- keret fra fabrik. *£ Junckerip natigssiautai Ki- ssungnik kiparigsuaricanik ka- titigkat akikitsuput åssiglngit- sutdlo sisamåuput, tamarmik atordluarneKarnermikut sana- nerme akitsorsautauneK ajor- put. Junckerip natigssiautai tamåko ajornångitsumik piler- tortumigdlo katiteriåinåuput kivdlortariaKarpatdlåratigdlo, Blitsamik låkerdlugit sanav- fiånit nagsiuneKartarput. ilagingnut tungassutigut ministereKarfingmut-pineK 1966-imut isernerme ilagit kalåtdlit Kalåtdlit-nunånut ministereKarfing- mit „nusutauvdlutik" kirkeministere- Karfingmut utertitåuput. tamåna isu- maKångilaK tåssa aitsåt danskit folke- kirkeånut ilångutitaunivtinik. ukior- påiungne folkekirkep tåussuma ilage- rérpåtigut, tamåna .pissutsikut matu- muna erssendgsarneKarpoK: folkekir- kep biskorpisa ilåt tåssa Københavnip biskorpia „kalåtdiinut ilagingnut mi- sigssuissunerungmat," sordlo taima agdlagsimassoK kalåtdlit ilagit piv- diugit inatsisine sule atortune. nålag- kersorneicarnermile tungågut Kalåt- diit-nunane ilagit folkekirkep iluane ingmikoruteicarput matumuna: mini- stereKarfik folkekirkemik nålagker- sugaKartoK tåssa ilagingnut ministe- reKarfik pissusigssaraluamigsut åta- viginginamiko. tassalo tamåna måna avdlångortineKarpoK — påsiuminar- sardlugo OKautigalugo — kalåtdlit ila- git nålagkersugaunerat ukiortåp 1966 kingornagut perKingnigssap atuarti- tauneruvdlo iiaisalo pissusiånut na- lentiutdlugo mingnerussukut natsap tamåkuninga porsissup atånilermat, angnerussukutaie Danmarkime folke- kirkeKatiminut ilaulerdlune. tamatumuna pissutsit nutåt pilersi- påt avisime Kristeligt Dagbladime 29. januarime agdlautigissau pingårneic KuleKutaKartOK: „ilagit Kalåtdlit-nu- nåtdlo." agdlagtup soKutiginartumik erxartorpå avdiångornerup kingunig- ssarisinausså. Kularpalugdlunilo o- Kautigalugo Kalåtdlit-nunånut mini- stereKarfingmit avigsårnerup iluaKU- taussumik kinguneKånginarsinaunig- sså. agdlagtup årdlerigå Kalåtdlit- nunånut ministereKarfingmit avigsår- neK kinguneKåinarsinausoralugo Ka- låtdlit-nunåne ilagit inuiaitdlo akor- nåne atautsimut nålagkersugaunerup peicatigigdluautausimagaluartup såku- kitdlisineKåinarnigssånik. agdlautigi- ssaK issuåsavarput: „imaka kirkeministeria Kalåtdlit- nunånutdlo ministereKarfik isumaKa- tigigsinaugaluarput årKigssuineK nu- tåK oKiliatdlautaussumik suniuteKar- sinaussoK, taimåitordle ernaissaria- KarpoK Kalåtdlit-nunåne suliap ta- marme pingmago inuk kalåleK, ilagit tungånut inuiåussutsivdlo tungånut suliamik soKutigissaKartoK suliamik mardlungnik tåukuninga atausiussug- ssatut takungningitsorsinåungitsoK. tamånalo ikiorserneKarpoK peKåtigig- dlune atautsimut Kutdlersaligaunikut, suliagssaKartitaussumik nåkutigisav- dlugo åssiglngitsut tåukua akornåne OKimaeKatigigsågaussumik (åssigingi- patdlårtitsinavérsårtumik) pissuseKar- titsinigssaK, tamatumuna peKatausi- nåusavdlune kalåtdlip inerikiartorti- taunerata siinivigineKarneranut. avigsårtitsineK tamåna kinguneKåi- narsinåunginerdlune OKimaeKatigi- gungnaemermik (åssigingissuseKaler- nermik) taimalo nakuinerussut inuit isumåine tunuartitaujartornerånik. ta- måna årdlerKutigineicarsinauvoK. i- nuit Kalåtdlit-nunåne sulissut måne sulissunit Kavsinit ajunginerungigpa- ta, taimaeratarsinaungmat. taimåitumik årdlerKUtigssaxarsi- nauvoK ilagit kalåtdlit pissusiata pi- ngårtumik aperxutit inungnorpiaK tu- Fofo -f- 10% = omsfri til Grønland og Færøerne. Farve, sorthvid, film, kamera, lyd- bånd, kikkerter. (Katalog sendes). Fotohuset, Box 210, Esbjerg. ngåssuteKartut tungaisigut nakuine- rulersineKarsinaunigssånut, imaKalo taimaitdlune sujornagut piuitsunik a- kerdlerissutitaKalersinaunigssånut." taima imalingmik Kristeligt Dag- blad agdlagaKarpoK. avisilo uvguna isumaKatigisinauvarput ilagit mini- stereKarfigssamingnut ikårsårnerati- gut åssigigsitårsimagaluaråine åssigi- ngissuseKainalisagaluarpat alianartu- mik pissoKåinåsagaluaK. Kalåtdlit-nu- nåne ilagit pissusiviat Danmarkime ilagit pissusiånut nalendutdlugo imåi- nerungmat misingnavigsumik inuiait ilagigfiåtut itdlune, ukunungåinaK ugperdluarniartunuinaK ugperissarsi- ornermutdio ingmikut soKutigissaKar- tuinarnut ilagigfiunane. naugdlo isser- torniarsinåungikaluarigput „ukiut a- jornartorsiornarnerat" pissuvdlune i- lagissutsip akiugagssainut misingnar- tumik soKUtigigtaitdliartorneKarsima- galuartOK, taimaitoK ilagissuseK inuiait akornåne ikusimajuartutut ipou ing- mikulissutaunane. tamåna nalunaer- neKartutut ipou ilagit inunerata uite- rissånut naiagiartarnermut soKuti- gingnissuseKartuarnikut, nauk soKuti- gigtaitdliartorneK taineKartoK åmå- taoK igdloKarfingne angnerne nålagi- artukitdliartorneragut erssersaraluar- tOK. imåisimånginerdlunile Kristeligt Dagblad pissariaKångitsumik ånilå- ngateicarsimassoK? ilagit kalåtdlit ila- gingnut ministereKarfingmut ikårne- rat tåssåungilaK kirkeministeriap ka- låtdlit-nunånutdlo ministereKarfiup „isumaKatigissutåt" tåssauvordle Ka- låtdlit ilagigtut kigsautigissåta Kalåt- dlit-nunånilo nålagkersuinerup kig- sautigissåta kingunerat. avigsårneK u- vanga nangmineK isumaga nåpertor- dlugo tåssångåinariarpatdlårnertut ikaluarpoic, taimåitordle ikårtitauneK ukiune ardlalingne kigsautaussarsima- ssup nåmagsineratut ipoK. nålagker- suinikut kigsautigissap tunuanipoK måne pissutsit Danmarkime pissutsitut iliartornigssånik isuma. tamatumunga- lo tungassumik ilagit kigsautigissånik taissavtinut tunuleicutaussoK tåssa: ministereKarfingmut ilagingne aper- Kutit pivdlugit soKutigingnigtunigsså- nik ilimagissamut tamåkulo piviussu- ngortinigssånut piumåssuseKartumut atalernigssamik kigsaut. isumaKarpu- gut Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik taimåinerardlugo oKautigineKarsi- nauvdluångitsoK Kalåtdlit-nunåne i- lagit tungåt nåmåinavingmik iliorfi- gingmago, Kavsitigutdlo ukiut nutåt ajornartugdlit nalåne ilagit ajornartor- siutaisigut påsingnerKalårpatdlårtar- dlune. avisime agdlautigissap pingår- nerup issuagkap Kanga pissuts in ik pitsauneruneraissup pitsåussuseK atu- simångitsoK nivtåinarpå. Kavsitigume kalåtdlit ilagit tungåta pineKarnerat alångumlnertut itarpoK Kalåtdlit-nu- nåne nålagauvfiup atorfeKarfiutaisa avdlat pineKarnerånut migssersutdlu- go. isumatdlo ilagingnut tungassut pivdlugit påsisitsiniarneK ajornartor- siuteKartarpoK Hausergade 3-me. ne- riugkaluarpugut kirkeministeriamut atalersitaunikut kirkeministerimik Kutdlersagssarsisinaussugut ilaging- nit piumassat pissariaKartut nåmag- siniarneKalisatitdlugit Kasutsuisåi-si- naussumik. KanortoK taima neriung- neK neriulugsinarnerungikile. tåssame patsisigssaK erssersiniagagssardlo i- måitariaKåsangmat: Kalåtdlit-nunåne ilagigfik tåssaussoK inuiait tamarmik ilagigfiat, imåingitsoK ingmikortoK soKutiginångitsoK, inuiait ilåinaralå- nguinut soKutigingnigtunut tungassoK. kirkeministere tuniuvfigårput. ser. Den store nadver III (Lukas evang. 14, 7—24) Jesu lignelser Jisusip åssersutai nererssuartitsineK III (Låk. tvang. 14, 7—24) Tjeneren vendte meget skuffet tilbage efter det ringe held, han havde haft med sit ærinde. Hans herre følte sig meget fornærmet og bad tjeneren gå ud og invitere nogle andre i stedet. „Gå ud på gader og i gyder og før de fattige, vanføre, blinde og lamme til mit hus"! Og snart kunne tjeneren melde, at dette var sket; men der var plads til flere endnu. Så sagde hans herre til ham: „Gå ud af byen og indbyd dem, der sidder ved vejen og langs gærderne, så mit hus kan blive fuldt. Men af dem, der først var indbudt, er der ingen, der skal få lov til at smage min gildesmad!" kivfak iluagtltslnerdlloKigame agsut pakatsivdlune uter- pok. nålagå agsut kamagpoK kivfanilo perKuvdlugo avdlanik Kaerkusserkuvdlugo. „autdlarit igdloKarfiup igdluisa akorninut angnemut ming- nernutdlo pitsut, llokiait, tagpitsut nukigdlårslmassutdlo ig- dluvnut lngerdlatitdlugitl" sivltsorlångitsok klvfan nalu- naerpon nålagkame perKussutå nSmagsislmagine, sulile inig- ssakarmat nålagå ta okarflgå: „igdloKarfiup avatåliarit avkusinerne ungalunilo igsiassut KaerKujartordlugit igdluga ulivkårniåsangmat. sujugdliuv- dlutigdle KaerKunexarsnnassugaluit ilåt atauserdlunit nag- dliutorsiutinik nerissagssautivnlk dKåtasångilakr 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.