Atuagagdliutit - 03.03.1966, Page 24

Hellig 3
Som det formentlig vil være læ-
serne bekendt, har beslutningen om
at afskaffe Hellig 3 konger som „halv-
helligdag" overalt i Grønland mødt
de stærkeste protester, og sagen kan
sikkert ikke betragtes som definitivt
afgjort, idet den bl. a. forventes be-
handlet af landsrådet, af kontaktud-
valget mellem kirkeministeriet og
grønlandsministeriet og på somme-
rens præstekonvent.
Vores nye minister
„Skive Folkeblad“ giver følgende
karakteristik af kirkeminister
Bodil Kocli:
Hun er åben som en tøs, der har
fået ros i børnehaven, frejdig som en
førsteholdsspiller, der har scoret hat-
trick, og oprørsk som en kvie, der før-
ste gang er bundet i vinterbås. Kun
en mand som Hans Hedtoft havde mod
nok til at gøre hende til minister, og
ingen af efterfølgerne har haft mod
nok til at smide hende ud igen. Hun
er et rivejern med skaft af ubehandlet
ædelgran.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 48, København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerlssagssat — sikål — fupaf
Konger
Provstiet har som grundlag for disse
forhandlinger fundet det af afgørende
betydning at kunne forelægge menig-
hedsrepræsentationernes syn på sagen
og har derfor i et cirkulære af 27. f.
m. indkaldt tilkendegivelser fra samt-
lige grønlandske menighedsrepræsen-
tationer.
Da det er mig bekendt, at sagen
•følges med den største interesse langt
udenfor menighedsrepræsentantemes
begrænsede kreds, bringes hermed en
gengivelse af nævnte cirkulære.
„Som det vil være menighedsrepræ-
sentantorne bekendt, har ministeriet
for Grønland — med de grønlandske
tjenestemandsorganisationers billigelse
— dekreteret, at den 6. januar, Hel-
lig 3 Kongers dag, med virkning fra
i år skal være arbejdsdag. Dens hid-
tidige karakter af helligdag — „halv-
helligdag", idet man først fra kl. 12
er hørt op med at arbejde — er her-
med ophævet, og dagen er blevet al-
mindelig søgnedag. (De to øvrige, af
dekretet omfattede fridage, fastelavns-
mandag og kongens fødselsdag, er i
denne forbindelse uden interesse for
kirken, idet disse dage ikke har haft
karakter af 'helligdage, men kun fri-
dage).
Hellig 3 Konger har hidtil overalt
i Grønland været festligholdt som
„halv helligdag", og Hellig 3 konger-
gudstjenesten, der som oftest afhold-
tes om eftermiddagen, er forordnet.
Ikke mindst har denne gudstjeneste
karakter af en festlig afsked med ju-
len.
Fra radioavisen vil det være kendt,
at ministeriets beslutning om afskaf-
felse af netop denne helligdag i vide
kredse i Grønland har fremkaldt
stærke protester. Fra provstiet har
der, ligeledes gennem radioavisen, væ-
ret givet udtryk for det stærkt be-
klagelige i, at afskaffelsen af en hel-
ligdag har kunnet foregå helt uden
om de kirkelige myndigheder, ligesom
jeg har beklaget selve dette, at Hellig
3 Kongers karakter af helligdag er
ophævet.
Hele sagen kan forventes taget op
påny, og det vil være af værdi for
provstiet at modtage flest mulige til-
kendegivelser fra menighedsrepræsen-
tationerne vedr. Hellig 3 Konger, korte
og koncise tilkendegivelser, jfr. anord-
ningens § 14, stk. 1 og 2, hvor det hed-
der, at menighedsrepræsentationerne
„kan forhandle ethvert spørgsmål af
kirkelig interesse", og at de „kan fol-
den præst, hvorunder stedet kirke-
ligt hører .. forelægge ethvert spørgs-
mål af kirkelig interesse..“, hvilke be-
stemmelser jeg forstår således, at me-
nighedsrepræsentationerne ikke alene
„kan" udføre disse funktioner, men
også „bør" gøre det, når der er tale
om spørgsmål af almen interesse for
kirken.
Jeg gør opmærksom på, at proble-
met ikke i første række vedrører det
forhold, om der kan afholdes Hellig
3 konger-gudstjeneste eller ej, idet der
jo på en hvilken som helst hverdag
kan afholdes gudstjeneste efter ar-
bejdstids ophør, f. eks. kl. 19 eller
19,30. Dette vil ingen kunne „forbyde"
os. Spørgsmålet vedrører først og
fremmest det forhold, hvorvidt man
ønsker Hellig 3 kongers dags hid-
tidige karakter af „halv-helligdag" bi-
beholdt, eller er indforstået med, at
dagen bliver almindelig søgnedag,
hvor der arbejdes normalt.
S. E. Rasmussen."
Dagens ord
Kristendom er altid en udfor-
dring. Den fører ikke til idyl, men
til drama, hvor den stærke kæmper
mod den stærkere. Med Kristus
kan man kun gøre et af to: tro Ham
eller korsfæste Ham, og så et
tredje: stå og se til.
Biskop CHR. BAUN.
uvdlormut
erKarsautigissagssat
kristumiussuseK tamatigut u-
nangmigdlernerussarpoK. alianåi-
miussusermut (ernigsisimårnermut)
ingerdlåssingilaK, akiuvfiuvdlunile,
nakuarssup nakunerussumik a-
kiuivfia. Kristusip tungånut ukua
mardluk ardlåt kisime iliornerine-
KarsinauvoK: ugperfigalugo, kikiag-
tordlugulunit. pingajuatdlo tåssa:
Kexardlune tamåko issigingnågi-
nardlugit.
Biskop CHR. BAUN.
--------—----------------------
JUNCKERS BOGEPARKET
*
Junckers bøgeparket er pris-
billigt og findes i fire sorte-
ringer, prima, standard, flam-
met og ekstra flammet, der
rigtigt udnyttet giver bedre
byggeøkonomi. Junckers bø-
geparket nedlægges let og
hurtigt med minimalt mate-
rialespild og leveres Blitsa-la-
keret fra fabrik.
*£
Junckerip natigssiautai Ki-
ssungnik kiparigsuaricanik ka-
titigkat akikitsuput åssiglngit-
sutdlo sisamåuput, tamarmik
atordluarneKarnermikut sana-
nerme akitsorsautauneK ajor-
put. Junckerip natigssiautai
tamåko ajornångitsumik piler-
tortumigdlo katiteriåinåuput
kivdlortariaKarpatdlåratigdlo,
Blitsamik låkerdlugit sanav-
fiånit nagsiuneKartarput.
ilagingnut tungassutigut
ministereKarfingmut-pineK
1966-imut isernerme ilagit kalåtdlit
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfing-
mit „nusutauvdlutik" kirkeministere-
Karfingmut utertitåuput. tamåna isu-
maKångilaK tåssa aitsåt danskit folke-
kirkeånut ilångutitaunivtinik. ukior-
påiungne folkekirkep tåussuma ilage-
rérpåtigut, tamåna .pissutsikut matu-
muna erssendgsarneKarpoK: folkekir-
kep biskorpisa ilåt tåssa Københavnip
biskorpia „kalåtdiinut ilagingnut mi-
sigssuissunerungmat," sordlo taima
agdlagsimassoK kalåtdlit ilagit piv-
diugit inatsisine sule atortune. nålag-
kersorneicarnermile tungågut Kalåt-
diit-nunane ilagit folkekirkep iluane
ingmikoruteicarput matumuna: mini-
stereKarfik folkekirkemik nålagker-
sugaKartoK tåssa ilagingnut ministe-
reKarfik pissusigssaraluamigsut åta-
viginginamiko. tassalo tamåna måna
avdlångortineKarpoK — påsiuminar-
sardlugo OKautigalugo — kalåtdlit ila-
git nålagkersugaunerat ukiortåp 1966
kingornagut perKingnigssap atuarti-
tauneruvdlo iiaisalo pissusiånut na-
lentiutdlugo mingnerussukut natsap
tamåkuninga porsissup atånilermat,
angnerussukutaie Danmarkime folke-
kirkeKatiminut ilaulerdlune.
tamatumuna pissutsit nutåt pilersi-
påt avisime Kristeligt Dagbladime 29.
januarime agdlautigissau pingårneic
KuleKutaKartOK: „ilagit Kalåtdlit-nu-
nåtdlo." agdlagtup soKutiginartumik
erxartorpå avdiångornerup kingunig-
ssarisinausså. Kularpalugdlunilo o-
Kautigalugo Kalåtdlit-nunånut mini-
stereKarfingmit avigsårnerup iluaKU-
taussumik kinguneKånginarsinaunig-
sså. agdlagtup årdlerigå Kalåtdlit-
nunånut ministereKarfingmit avigsår-
neK kinguneKåinarsinausoralugo Ka-
låtdlit-nunåne ilagit inuiaitdlo akor-
nåne atautsimut nålagkersugaunerup
peicatigigdluautausimagaluartup såku-
kitdlisineKåinarnigssånik. agdlautigi-
ssaK issuåsavarput:
„imaka kirkeministeria Kalåtdlit-
nunånutdlo ministereKarfik isumaKa-
tigigsinaugaluarput årKigssuineK nu-
tåK oKiliatdlautaussumik suniuteKar-
sinaussoK, taimåitordle ernaissaria-
KarpoK Kalåtdlit-nunåne suliap ta-
marme pingmago inuk kalåleK, ilagit
tungånut inuiåussutsivdlo tungånut
suliamik soKutigissaKartoK suliamik
mardlungnik tåukuninga atausiussug-
ssatut takungningitsorsinåungitsoK.
tamånalo ikiorserneKarpoK peKåtigig-
dlune atautsimut Kutdlersaligaunikut,
suliagssaKartitaussumik nåkutigisav-
dlugo åssiglngitsut tåukua akornåne
OKimaeKatigigsågaussumik (åssigingi-
patdlårtitsinavérsårtumik) pissuseKar-
titsinigssaK, tamatumuna peKatausi-
nåusavdlune kalåtdlip inerikiartorti-
taunerata siinivigineKarneranut.
avigsårtitsineK tamåna kinguneKåi-
narsinåunginerdlune OKimaeKatigi-
gungnaemermik (åssigingissuseKaler-
nermik) taimalo nakuinerussut inuit
isumåine tunuartitaujartornerånik. ta-
måna årdlerKutigineicarsinauvoK. i-
nuit Kalåtdlit-nunåne sulissut måne
sulissunit Kavsinit ajunginerungigpa-
ta, taimaeratarsinaungmat.
taimåitumik årdlerKUtigssaxarsi-
nauvoK ilagit kalåtdlit pissusiata pi-
ngårtumik aperxutit inungnorpiaK tu-
Fofo -f- 10% =
omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve, sorthvid, film, kamera, lyd-
bånd, kikkerter. (Katalog sendes).
Fotohuset, Box 210, Esbjerg.
ngåssuteKartut tungaisigut nakuine-
rulersineKarsinaunigssånut, imaKalo
taimaitdlune sujornagut piuitsunik a-
kerdlerissutitaKalersinaunigssånut."
taima imalingmik Kristeligt Dag-
blad agdlagaKarpoK. avisilo uvguna
isumaKatigisinauvarput ilagit mini-
stereKarfigssamingnut ikårsårnerati-
gut åssigigsitårsimagaluaråine åssigi-
ngissuseKainalisagaluarpat alianartu-
mik pissoKåinåsagaluaK. Kalåtdlit-nu-
nåne ilagit pissusiviat Danmarkime
ilagit pissusiånut nalendutdlugo imåi-
nerungmat misingnavigsumik inuiait
ilagigfiåtut itdlune, ukunungåinaK
ugperdluarniartunuinaK ugperissarsi-
ornermutdio ingmikut soKutigissaKar-
tuinarnut ilagigfiunane. naugdlo isser-
torniarsinåungikaluarigput „ukiut a-
jornartorsiornarnerat" pissuvdlune i-
lagissutsip akiugagssainut misingnar-
tumik soKUtigigtaitdliartorneKarsima-
galuartOK, taimaitoK ilagissuseK inuiait
akornåne ikusimajuartutut ipou ing-
mikulissutaunane. tamåna nalunaer-
neKartutut ipou ilagit inunerata uite-
rissånut naiagiartarnermut soKuti-
gingnissuseKartuarnikut, nauk soKuti-
gigtaitdliartorneK taineKartoK åmå-
taoK igdloKarfingne angnerne nålagi-
artukitdliartorneragut erssersaraluar-
tOK.
imåisimånginerdlunile Kristeligt
Dagblad pissariaKångitsumik ånilå-
ngateicarsimassoK? ilagit kalåtdlit ila-
gingnut ministereKarfingmut ikårne-
rat tåssåungilaK kirkeministeriap ka-
låtdlit-nunånutdlo ministereKarfiup
„isumaKatigissutåt" tåssauvordle Ka-
låtdlit ilagigtut kigsautigissåta Kalåt-
dlit-nunånilo nålagkersuinerup kig-
sautigissåta kingunerat. avigsårneK u-
vanga nangmineK isumaga nåpertor-
dlugo tåssångåinariarpatdlårnertut
ikaluarpoic, taimåitordle ikårtitauneK
ukiune ardlalingne kigsautaussarsima-
ssup nåmagsineratut ipoK. nålagker-
suinikut kigsautigissap tunuanipoK
måne pissutsit Danmarkime pissutsitut
iliartornigssånik isuma. tamatumunga-
lo tungassumik ilagit kigsautigissånik
taissavtinut tunuleicutaussoK tåssa:
ministereKarfingmut ilagingne aper-
Kutit pivdlugit soKutigingnigtunigsså-
nik ilimagissamut tamåkulo piviussu-
ngortinigssånut piumåssuseKartumut
atalernigssamik kigsaut. isumaKarpu-
gut Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik
taimåinerardlugo oKautigineKarsi-
nauvdluångitsoK Kalåtdlit-nunåne i-
lagit tungåt nåmåinavingmik iliorfi-
gingmago, Kavsitigutdlo ukiut nutåt
ajornartugdlit nalåne ilagit ajornartor-
siutaisigut påsingnerKalårpatdlårtar-
dlune. avisime agdlautigissap pingår-
nerup issuagkap Kanga pissuts in ik
pitsauneruneraissup pitsåussuseK atu-
simångitsoK nivtåinarpå. Kavsitigume
kalåtdlit ilagit tungåta pineKarnerat
alångumlnertut itarpoK Kalåtdlit-nu-
nåne nålagauvfiup atorfeKarfiutaisa
avdlat pineKarnerånut migssersutdlu-
go. isumatdlo ilagingnut tungassut
pivdlugit påsisitsiniarneK ajornartor-
siuteKartarpoK Hausergade 3-me. ne-
riugkaluarpugut kirkeministeriamut
atalersitaunikut kirkeministerimik
Kutdlersagssarsisinaussugut ilaging-
nit piumassat pissariaKartut nåmag-
siniarneKalisatitdlugit Kasutsuisåi-si-
naussumik. KanortoK taima neriung-
neK neriulugsinarnerungikile. tåssame
patsisigssaK erssersiniagagssardlo i-
måitariaKåsangmat: Kalåtdlit-nunåne
ilagigfik tåssaussoK inuiait tamarmik
ilagigfiat, imåingitsoK ingmikortoK
soKutiginångitsoK, inuiait ilåinaralå-
nguinut soKutigingnigtunut tungassoK.
kirkeministere tuniuvfigårput.
ser.
Den store nadver III
(Lukas evang. 14, 7—24)
Jesu lignelser
Jisusip åssersutai
nererssuartitsineK III
(Låk. tvang. 14, 7—24)
Tjeneren vendte meget skuffet tilbage efter det ringe
held, han havde haft med sit ærinde. Hans herre følte sig
meget fornærmet og bad tjeneren gå ud og invitere nogle
andre i stedet.
„Gå ud på gader og i gyder og før de fattige, vanføre,
blinde og lamme til mit hus"! Og snart kunne tjeneren
melde, at dette var sket; men der var plads til flere endnu.
Så sagde hans herre til ham:
„Gå ud af byen og indbyd dem, der sidder ved vejen og
langs gærderne, så mit hus kan blive fuldt. Men af dem,
der først var indbudt, er der ingen, der skal få lov til at
smage min gildesmad!"
kivfak iluagtltslnerdlloKigame agsut pakatsivdlune uter-
pok. nålagå agsut kamagpoK kivfanilo perKuvdlugo avdlanik
Kaerkusserkuvdlugo.
„autdlarit igdloKarfiup igdluisa akorninut angnemut ming-
nernutdlo pitsut, llokiait, tagpitsut nukigdlårslmassutdlo ig-
dluvnut lngerdlatitdlugitl" sivltsorlångitsok klvfan nalu-
naerpon nålagkame perKussutå nSmagsislmagine, sulile inig-
ssakarmat nålagå ta okarflgå:
„igdloKarfiup avatåliarit avkusinerne ungalunilo igsiassut
KaerKujartordlugit igdluga ulivkårniåsangmat. sujugdliuv-
dlutigdle KaerKunexarsnnassugaluit ilåt atauserdlunit nag-
dliutorsiutinik nerissagssautivnlk dKåtasångilakr
24