Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 25

UDDANNELSESNYT
ilmiartitaunermit nutår siagssat
Redaktion:
P. Bo Christensen
Uddannelsen
Denne uddannelse er nu fastlagt, og
der kan gives følgende oplysninger:
Der findes i dag i Grønland stillin-
ger til 7 oldfruer og oldfrueassistenter;
men de er ikke alle besat. En af disse
stillinger er besat af den eneste grøn-
lænder med en fuld oldfrueuddan-
nelse.
Behovet for oldfruer og oldi'rueas-
sistenter anslås i 1975 at blive om-
kring 30.
Uddannelsen er 3-årig. Den over-
vejende del al uddannelsen er praktisk,
idet der kun indgår et 4 ugers teori-
kursus, der er tilrettelagt og arran-
geret af Oldfrueforeningen i Dan-
mark.
1. Arbejdets art: Oldfruen, oldfrue-
assistenter og oldfrueelever er på sy-
gehuse beskæftiget i institutionens
vaskeri, systue og linneddepot. De ta-
ger sig af alt arbejdet i forbindelse
med sygehusvasken, herunder sorte-
ring af tøjet, rulning, presning og
strygning, klipning, syning, repara-
tion, stempling, sammenlægning og
udlevering. Endvidere er der de fleste
steder et ikke ubetydeligt regnskab
forbundet med gerningen.
2. Krav til evner og helbred: Den,
der vil uddanne sig til oldfrueassi-
stent, må have et godt helbred og end-
videre evner til at samarbejde og til
at lede et personale. Da arbejdet er
forbundet med et vist ansvar, er det af
betydning, at eleven er i besiddelse
af modenhed. Der antages derfor ikke
elever under 19 år.
3. Krav til skoleuddannelse: Efter-
skoleksamen eller tilsvarende kund-
skaber vil være nødvendige. Alminde-
lige gode skolekundskaber plus even-
tuelt 1 års ophold på en dansk efter-
skole („operationerne!") vil dog kunne
godtages, idet bl. a. danskkundskaber
er nødvendige af hensyn til det i 2.
elevår arrangerede teorikursus.
4. Uddannelsesforhold: a) elevstil-
linger: Indtil videre er kun Dronning
Ingrids Hospital og Egedesminde Sy-
gehus godkendt som uddannelsesste-
der, idet der stilles visse krav til nor-
mering af en fuldt uddannet oldfrue
samt mængden af vasketøj ved insti-
tutionen. Godkendelse af andre lære-
steder vil dog følge successivt.
Lærlingeloven
virker nu
Lærlingeloven, der blev sat i kraft
for to år siden, er nu begyndt at virke
i Grønland og pr. 20. januar 1966 var
der i alt indgået 45 lærekonarakter til
lærlingeudvalgene. De fordeler sig så-
ledes:
16 kontorelever,
10 butikslærlinge,
2 bagerlærlinge,
1 skibstømrerlærling,
3 tømrerlærlinge,
5 automekanikerlærlinge,
5 maskinlærlinge og
3 rørsmede.
Dette vil sige, at der er tegnet lære-
kontrakter i alle de fag, hvor det er
muligt. Til gengæld er antallet af kon-
trakter i de enkelte fag meget små
i forhold til det behov, som kontor-
chef Graessler fra Arbejdsdirektora-
tet opgjorde under sin rejse i som-
meren 1965, hvor han regnede ud, at
ca. 300 unge mennesker snarets burde
have lærekontrakt.
Heldigvis ser det ud til, at tallet
hurtigt vil stige, idet flere arbejds-
steder har bedt om godkendelse som
lærepladser.
Til sammenligning kan oplyses, at
ca. 1/3 af de unge, der forlader skolen
i Danmark, påbegynder en uddannelse
under lærlingeloven.
P. Bo Christensen.
som oldfrue
b) 1. elevår: Af praktiske hensyn
foregår dette i Grønland, så eleven
dels har mulighed for at komme ind
i arbejdet og dels kan fragå, såfremt
hun viser sig mindre egnet til uddan-
nelsen.
c) 2. elevår: Dette elevår foregår i
Danmark og vil bl. a. indeholde et
4-ugers teorikursus, der som regel vil
ligge på slutningen af uddannelses-
året i Danmark.
d) 3. elevår: Foregår i Grønland.
e) Teorikursus, nævnt under pkt. 3,
foregår på Dansk Tekstil Institut og
omfatter flg. fag:
Fag: Antal timer:
Arbejdspsykologi og arbejdsledelse 12
Beklædning af ruller og presser .. 2
Hygiejnelære ..................... 4
Konfektionslære................. 10
Rationalisering .................. 8
Regnskab og statistik ............ 6
Sikkerhed på arbejdspladsen .... 2
Sygehusorganisation............. 2
Tekstilvarekundskab ............. 40
Vaskerilære .................... 30
Besøg på vaskerier og
tekstilfabrikker .................. 16
Ialt timer 132
iliniartitaunigssaK tåuna måna au-
laj angersarneKarsimavoK, imåitutdlo
navsuiautigineKarslnåuput:
Kalåtdlit-nunåne uvdlumikut nav-
ssågssåuput oldfruet 7 åma oldfruenut
ikiortaussut; tamarmigdle inugtaler-
neKarsimångitdlat. atorfigssat tåuko
ilåt atauslnaK kalåtdlimik oldfruetut
iliniartitausimassumik inugtaKarput.
1975-ime oldfruet ikiortaitdlo pissa-
riaKartut 30 migssånut nautsorssune-
narput.
iliniartitauneK ukiunik 3-nik sivi-
sussuseKarpoK. illniartitaunerup ang-
nersså sulivigdlune sulivfiuvoK atua-
garssordlune kursuseKarneK sapåtip
akunerinik 4-nik sivisussusilik tai-
mågdlåt ilaungmat Danmarkime old-
fruet peicatigigfiata pilerssårusiordlu-
gulo åririgssusimasså.
1. sulinerup sussusia: oldfruet, iki-
ortaussut oldfruemutdlo iliniartut nå-
parsimavingme sulissarput errorsi-
vingne, merssortarfingne ånoråmini-
sivingnilo. sulineu nåparsimavingne
errortagssanut tungasson tamåt isu-
magissagssaråt, tamatumunga atatit-
dlugo atissanik ingmikortiterineic, si-
årsaineK, naititsineK, manigsaineK,
KiortaineK, merssomeic, ilårtuineK,
nalunaerKUtsersuineK, pertiterineic
tuniussinerdlo. kisalo amerdlanertigut
sulinermut atatitdlugit nautsorssutit
angnikitsungitsut ingerdlåneicartarput.
2. piginåussusinut permssutsimutdlo
piumassarissat: oldfruemut ikiortig-
ssatut illniagaKarumassoK pendgdlu-
artussariaicarpoK åmalo piginåussuse-
KartariaKardlune suleicatigingnigssa-
mut sulissorissanigdlo sujulerssuinig-
ssamut. sulineK akissugssåussuseicar-
nermik ilaicarmat iliniartup inerisi-
måssuseKarnigsså pingåruteicarpoK.
taimåitumik 19 inordlugit ukiugdlit
iliniartugssatut tiguneKameK ajorput.
3. atuarfingme iliniarsimanermut
piumassarissat: efterskolerne sorae-
rumérsimaneK taimaingajagtunigdlu-
nit pikorissuseKarnerit pissariaKartu-
såput. taimåitordle atuarfingme ilini-
ardluarsimagåine imaKalo Danmark-
ime efterskolerne („operationine"!)
ukioK atauseK iliniarsimagåine akue-
ritineK ajornåsasimångilaK, tåssame
Kavdlunåt OKausinik påsisimassaitar-
neK ilåtigut pissariaitåsangmat ukiut
iliniartflvfiussut åipane atuagarssor-
dlune kursuseKarnigssamut.
f) Elevbevis: Efter endt elevtid ud-
steder Oldfrueforeningen i Danmark
elevbevis, der herefter har gyldighed
såvel i Grønland som i Danmark.
5. Ansættelsesforhold: Oldfrueeleven
kan herefter ansættes som oldfrueas-
sistent og eventuelt senere avancere til
oldfrue. Ansættelsen kan ske på hos-
pitaler, sygehuse, sanatorier og lign.
institutioner.
6. Lønforhold:
a) elevløn:
b) Uddannet:
(dette spørgsmål er ikke færdigbe-
handlet i Min.)
7. Foreningsforhold: De ved hospi-
taler, sanatorier og lignende beskæf-
tigede oldfruer og oldfrueassistenter
er tilsluttet „Oldfrueforeningen i Dan-
mark", og det forventes, at færdig-
uddannede elever tilmelder sig denne
forening. Medlemsblad: „Tidsskrift
for Hospitalsvaskerier".
8. Fremtidsmuligheder: Som nævnt
vil der antagelig i tiden indtil 1975
være brug for ca. 30 oldfruer og old-
frueassistenter alene i Grønland, hvor-
for mulighederne skulle være gode,
selvom kun et fåtal avancerer til old-
fruer.
Indtil videre vil der kun kunne an-
tages 2—3 elever om året; men dette
kan øges, efterhånden som flere læ-
resteder godkendes.
NB: Se ledige elevstillinger andet-
steds i bladet.
Hans Ebbesen.
4. iliniartitaunermut tungassut:
a) iliniarfiussugssat: månåkut Dron-
ning Ingrids Hospital åma Ausiangne
nåparsimavik iliniarfiussugssatut tai-
mågdlåt akuerineKarsimagatdlarput,
tåssame aulajangersimassumik ang-
nertussusigdlit piumassarineKarmata
oldfruetut inernigssamut åmalo nå-
parsimavingme errortagssat amerdlå-
ssuseicarnigssanut. taimåitordle ilini-
arfiussugssat avdlat akuerineicartar-
tugssåuput.
b) iliniartumut ukioK sujugdleic: su-
liagssavit pissutigalugit ukioK sujug-
lærlingit inatsisåt
måna malungniutilerpoK
lærlingit inatsisåt ukiut mardluk
matuma sujornatigut aulajangersar-
neKarsimassoK måna Kalåtdlit-nunå-
ne malungniusimavoK, januarivdlo
20-åne 1966 katitdlutik isumaKatigl-
ssutit 45 lærlingeudvalginut isuma-
KatiglssuteKautausimåput imåiput:
agdlagfingne iliniartut 16
niuvertarfingne iliniartut 10
igfiortumut iliniartut 2
umiarssualiornermut illniartoK 1
sanassumut iliniartut 3
automekanikeritut iliniartut 5
maskinanut iliniartut 5
rujorilerissugssatutdlo iliniartut 3.
tåssa imåipoK suliagssat ilmiaga-
KarfigineKarsinaussut tamarmik ili—
niartuvfigineKalersimavdlutik. aker-
dlianigdle suliagssaKarfingne atausiå-
kåne isumaKatigissutit ikigtuararssu-
put, aussame 1965-ime kontorchef
Graesslerip Arbejdsdirektoratimit pi-
ssup angalanermine nautsorssutigisi-
magaluarmago inusugtut 300 migssait
piårnerpåmik iliniarnigssamut agdla-
gartamik isumaKatigissumik pissaria-
Karaluartut.
Kujanartumigdle kisitsisit amerdli-
lertornigssåt ilimanarpoK, tåssa suliv-
figssat Kavsit iliniarfiussugssatut
akuerineKarnigssamingnik KinuteKar-
simangmata.
sanigdliussivdlune tungavigssatut
nalunaerutigineKarsinauvoK Dan-
markime inusugtut atuarfingmit ani-
ssartut 1/3-isa migssait lærlingit inat-
sisånut atassumik iliniarneK autdlar-
nertarmåssuk.
P. Bo Christensen.
dies Kalåtdlit-nunåne pissugssauvoK,
taimaisivdlune illniartoK sulinermut
sungiusarsinaoricuvdlugo åmalo ilini-
artitaunigssamut piukunångitsoK ma-
lungnarsigpat taimaitisinaorKUvdlugo:
c) iliniartumut ukiut åipåt: tåuna
Danmarkime pissugssauvoK ilåtigut-
dlo ilaKartugssauvdlune sapåtip aku-
nerine 4-ne atuagarssordlune kursu-
seKarnermik Danmarkime ukiup ili-
niarfiussup naggatåtungånut inigssi-
neKarajugtumik.
d) iliniartumut ukiut pingajuat:
Kalåtdlit-nunåne.
e) atuagarssordlune kursuseKarneK,
ingmikortume 3-me taineKartoK,
Dansk Tekstil Institut-ime pissarpoK
måkulo iliniagagssauvdlutik:
iliniagagssat: akunerit amerdlåssusiat
sulinerme perorsaineK åma suli-
nermik sujulerssuineK ........... 12
rullerivit naicitsivitdlo Kalé... 2
perKigsårnermik iliniarneK....... 4
atissanik iliniarneK.............. 10
iluarsartussineK .................. 8
nautsorssutit kisitsisingordlugitdlo
nalunaerssugkat ................ 6
sulivfingme isumangnéissuseK .. 2
nåparsimavingne åntigssussineK 2
ånoråminernik niorKutigssanik ili-
simassaKamigssaK ................ 40
errorsinermik iliniarneK ......... 30
errorsissarfingne ånoråminilior-
fingnilo pulaorneK ............. 16
katitdlugit 132
f) iliniarsimassumut ugpernarsaut:
iliniartuneK inerpat Danmarkime old-
fruet peKatigigfiat iliniartusimaner-
mut ugpernarsåumik tuniussaKartar-
poK Kalåtdlit-mmåne Danmarkimilo
åssigingmik atorneKarsinaussumik.
5. atorfiningnermut tungassut: old-
fruemut iliniarsimassoK tauva old-
fruep ikiortåtut atorfinigsinaulisaoK
imaKalo kingusingnerussukut oldfrue-
mut Kagfariardlune. atorfeKarfigine-
Karsinåuput nåparsimavit, sanatoriat
atorfeKarfitdlo taimaingajagtut.
6. akigssautinut tungassut:
a) iliniartup akigssarsiai:
b) iliniarsimassoK
(tåuko ministerierne sule inerneKar-
simångitdlat).
7. penatigigfingmut tungassut: old-
fruet olfruenutdlo ikiortaussut nåpar-
simavingne, sanatoriane taimainga-
jagtunilo sulissorineKartut kåtuvfe-
Karput „Danmarkime oldfruet peKa-
tigigfiåne", ilimagineKarpordlo ilini-
artusimavdlutik inertut peKatigig-
fingmut tåssunga ilaussortångortåsa-
ssut. ilaussortat atuagagssiåt: „Tids-
skrift for Hospitalvaskerier".
8. sujunigssame ilimanautit taine-
Karérsutut 1975 tikitdlugo Kalåtdlit-
nunåne oldfruet oldfruetdlo ikiortait
30 migssait atorneKartariaKåsagunar-
put, tåssa Kalåtdlit-nunånlnaK, tai-
maingmatdlo ilimanauteKardluardlu-
ne ikigtuinait oldfruetut Kagfariar-
tugssåusagaluarpatalunit.
ukiumut iliniartugssat 2—3 tigune-
Karsinaussaratdlåsåput, amerdline-
Karsinåuputdle iliniarfiusinaussut a-
merdlanerussut akuerineKarpata.
NB: Kupernerme avdlame iliniartuv-
figineKarsinaussut inugtagssaKångit-
sut takukit.
Hans Ebbesen.
Model 68i
nålungiar-
ssup atissai
atassumik nasartagdlit, årkatltagdllt
isigagtalingnigdio KardligtagdUt.
atautsimit ukiup åipåta kerkanut ukiu-
lingnut.
atortugssai:
tuluj ungmut EDELWEISS 200 g.
kardlingnut EDELWEISS 150 g.
nuerssautit nr. 3‘/i.
aminerulårtut silingnerulårtutdlQnit su-
kangåssusigsså maligdlugo.
åtatit arfinek-pingasut. tasissartok.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
kilariarnerit 13-it manigsuinarmik nuerssagkat 5 cm naligåt.
nuerssarnigsså:
nuerssaut 1: (maminganit) ilungmut 3, silåmut mardluk sivnerserautdlugit.
nuerssaut 2 åma 3: nuerssarnera åssllinardlugo.
nuerssaut 4: ilungmut 2, silåmukåt kingugdiersåt (pingajuat) sujugdliutdlugo silamor-
kåriardlugo, tauva sujugdlit mardluk aitsåt åma silåmut nuerssardlugit, atautsikfirdlu-
gitdlo nuerssåumit pérdlugit.
nuerssautit tåuko sisamat nangekåtårdlugit agdlagssarai.
t ulu juk:
tunugsså:
105-inik autdlartitseriardlutit 15 cm-imik agdlalersordlugo nuerssaigit. tauva talilerfig-
ssainut ima ilångartilisaok: kåvanit nuerssautip autdlartinere tamaisa silåmut 2, mar-
dluk atautsikut, sisamåinångomigssånutdlo agdlalersordlugo nuerssariardlugo, mardluk
kiperiardlugit atautsikut, mardlugdlo silåmut. mamingane kilariarnerit sujugdlit sisamat
ilungmulnak nuerssåsåput (igdlugtut), timitåinltutdie tamarmik agdlalersordlugit nuer-
ssardlugit. ilångarternere nanglklt kilariarnerit 63-ingornerånut, sivnerilo nåtltartumut
nugdlugit.
sågsså såmerdlek:
63-inik autdlartitseriardlutit kilariarneritdlo sujugdlit arfinek-pingasut kfiruårtumik
silåmut 1, Ilungmut 1) sinigssåinik nuerssariardlugit, sivnere tunuatut agdlalersordlugit
nuerssardlugit. tunuatut tåkitigilerpat, tåussumatut ilångartlsaok kilariarnerit 42-ngor-
nerånut. tåuko nåtltartut nfiriardluglt talerplgdlek åssinganik, nuerssaruk pårdlagtinar-
dlugo åtaserfilerdlugulo. åtaserllk sujugdlek autdlartineranit 2 cm-it nuerssarérpata ima:
kilariarnerit pingasut kfiruårtumik, mardluk inårdluglt, nuerssautivdlo tugdliane aut-
dlarterkigdluglt. åtaserlit 4 cm migssiliordlugo akugtussusekarput. — ajornånglnerusaor-
dle åtatit ikussorkårdlugit åtaseriigssai sanagåine. — åtaserflk kingugdlek nullåta slnå-
nisaok. —
taligssai:
48-nik autdlartitseriardlutit 3 cm kfiruårtumik nuerssarérugko, nuerssautip tugdliane
åssigingmik kilariarnerit 60-lngortikit, agdlalersordlugulo autdlartitdlugo. saneraine lg-
dlugtut 3 cm-lmlk akugtussusilingmik 1-imlk ilassardlugit 66-ingornerånut, åma ilaortor-
nere agdlalersordlugit. taligssax 13 cm-mlk takissusekalerpat tunuatut ilångartilisaoK kl-
lariarnerlt 24-ngornerånut. tåuko nåtltartumut nfiriardluglt igdlua åssinganik nuerssaruk.
nasarta:
timitå tallgssailo nuerssåumut atautslmut nfiriardluglt kfiruårtumik silåmut 2, ilung-
mut 2-nik nuerssaigit sinai Kilariarnerit 8 kisisa taimatut nuerssarnaglt, tlmltåta sini-
liomeratut ingerdlatlnardlugit. nuerssautit pingajugssane silåmukåt tamaisa 2-t 2-nut
atautsikfirutardlugit ilångartlsaok, nuerssautivdlo tatdlimagssåne ilungmukåt ama 2-t
2-nut atautsikfirutardlugit. tauva 3 cm kfiruårtumik silåmut 1, ilungmut l-imik nuersså-
såput, åtaserfigsså erkaimaniariuk. kfiruårtumik nuerssarnera Inerpat Igdlugtut 8-t ina-
såput, agdlalersordlugulo nangitdlugo. kilariarnerit kiterdllt 2-t saniåne nuerssautit arfi-
niligssåne Igdlugtut l-imik Ilassardlugit 106-ingornerånut. ilårtornere manigsuinarmik
nuerssåsåput. agdlalersordlugo nuerssarnera 14 cm-ingorpat tamåt atautsikut Inasaok.
kavssigssånut 23-nik autdlartitseriardlutit 11 cm-imik agdlalersordlugo nuerssaigit, tau-
valo Igdlugtut 2-nik 5-inlgdlo inårseriardlutit tamaisa atautsikut inårdluglt. tåuna kav-
sseranut merssuteriardlugo slnåne 90-inik tigfirkaeriardlutit 5 cm-imik kfiruårtumik si-
nilloruk, kasungassumigdlo Inårdlugo ilungmutdlo pekerkeriardlugo merssiltdlugo.
arkatit:
talisa sinåine 46-nik nuloraeriardlutit klleruserllgssånik putuliorlt: ilungmut 1, (kilariåi-
nardlugo, 2-t atautsikut) ungaldsigak nangekåtasaok. silåmukånik uteriardlugo agdlaler-
sordlugo nangitdlugo. 6 cm-ingorpat ima ungisaok: (2-t atautsikut, 19-it agdlalersordlugit,
2-tdlo åma atautsikut) ungalusigak atautsimik nuerssarkiguk, taimatut 2-nlk akorne
ikiliartusåput 14-lngorpatalo atautsikut Inårdlugo. årkaténcat merssoriardlugit klpissa-
mlk kileruslkit. nakitariakångilak. åtaserlit siniliiikit.
kardlit:
88-inlk autdlartitseriardlutit kfiruårtumik (silåmut 2, ilungmut 2-nik) 2 ‘/i cm-lmlk
nuerssaigit, tåunalo inerpat putullordlugo: silåmut 2-t, kilariåinardlugo, Ilungmut 2-t
atautsikut. 4 cm-ingornerånut kfiruårtumik nangiguk, manigsulnarmigdlo nuerssalerdlu-
go. nulua ima portuningortisaok: 10-t nuerssariardlugit mumiguk 20-tdlo nuerssariardlugit
uterklgdlugo 30-t nuerssardlugit, tauva 40-t. tauva Kilariarnerit tamaisa nuerssalisåput
såvane 17 cm-lmlk takissuseaalerneranut manigsuinarmik nuerssardlugit. tauva kåvanit
autdlartinere tamaisa igdlugtut 1-imlk ilassardlugit 106-ingornerånut, tåukulo kingomine
åma kåvanit autdlartinere tamaisa Igdlugtut 1-lmik ilångartardlugit 64-lngornerånut. tau-
va silåmugak atausek avdlortardlugo åma igdlugtut 1-imlk ilångartardlugit 46-ngornerå-
nut. kardlit tangnerutlkumagåine sujumuinak nangigdlugo tagdleriardlugo putulloriar-
dlugo ilungmukåmlk uteruk.
klngmla:
Ima nuerssåsaok: 22-i nuerssariardlugit mumiguk, 20-t nuerssåklt mumitdlugulo, tauva
19-it tugdlianilo 18-it, taimatut ilångartlsaok kulingiluångomerånut, tauva utemere ta-
maisa sanerainit l-imik ilassalerdluglt klngmianut, autdlartinerata amerdlakatlgllerpa-
tigik 7 cm-imlk manigsuinarmik nangigdlugo årkatltutdlo llångarterdlugo 14-ingornerånut,
tåuko atautsikut inåsåput. Igdlua åssinganik nuerssaruk isigåta sangmivigsså sianiginar-
dlugo.
nakitdluariardlugo kardlit merssoriardlugit kiplssamlk Klleruseruk slngerneratigut. ker-
katlgutdlo tasissartulerdlugo.
oldfruetut ilmiartarneK
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
25