Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 21

Dansk Røde Kors nunavtine
angnerussumik suligssamårtOK
j
Dansk Røde Korsip sujorna nunavtine misigssuinerane påsi-
neKartoK mingnerpåmik 104-nik ajornakusortunik méraKartoK
ingmikut ikiorserneKartariaKartunik.
agdl.: kontorchef G. N. Bugge
naluneKångilaK Dansk Røde Kors
1964/65-ime Kalåtdlit-nunåne ménca-
nik ajornakusortunik misigssuisitsisi-
massoK.
Kalåtdlit-nunånut ministere åmalo
mérKanik inusugtunigdlo isumaging-
ningnerme direktøriussoK nuånårute-
Karnermingnik erssersitsisimåput
Dansk Røde Korsip misigssuinermigut
takutitånut, taimåtaordlo „angalaKati-
git“ mérKanik inusugtunigdlo isurna-
gingningnerme påsisimassaKardluar-
tut 1965-ime aussåkut Kalåtdlit-nu-
nånikamik iluaKUtigisimagait navsui-
autit misigssuinerme tamatumane
PigssarsiarineKarsimassut.
■misigssuinerup tamatuma angussa-
rissaussutdlo tungavigissåt matumuna
navsuiarneKåsaoK:
Dansk Røde Korsip Kalåtdlit-nunåt
pivdlugo udvalgia Kalåtdlit-nunånut
atåssuteKavigsunik Kavsinik ilaussor-
taKartoK ukiune ardlalingne maKai-
ssissaKarsimavoK atortugssanik, er-
sserKingnerussumik påsissutausinau-
ssunik Kalåtdlit-nunåne mérKanik a-
jornakusortunik taissanik Kavsinik
PeKarnersoK åmalo pissutsit mérKat
tåuko inunerånut tungassut pivdlugit.
misigssuinermut måna inerneKarsi-
massumut sulinialerKårtuvoK nakor-
saK toKorérsoK, frk. Kirstine Lade-
foged Jensen Kalåtdlit-nunåne ukior-
Pagssuarne sulisimagame pissutsit i-
noKatigingnermut tungassut ilisima-
ssaKarf igivdluarpai, J ægersprisimilo
mérKanik isumagingningneK pivdlugo
iliniarfingmut atavdluinarnermigut
piukunauteKardlualersimavoK Dansk
Røde Korsip ilungersutdlugo suliniar-
nerane peKatåusavdlune: tåssa Kalåt-
dlit-nunåne børnehjemit sananeKar-
nigssanut ingerdlatinigssanutdlo, ima-
tut åndgssuneKardlutigdlo ingerdla-
tineKåsassut kalåtdlit mérartait åssi-
gingitsut patsisigalugit angerdlarsi-
mavfingmingnit KimagutineKartaria-
Kalersimassut pivdluarnartumik ag-
dliartorsinaorKuvdlugit, inugtaKarti-
niardlugitdlo pikorigdluartunik peror-
sainermut tungassutigut iliniagaKar-
simassunik ajornartorssuarmik matu-
minga nåmagsiniagagssaKardlutik
mérKat perorsåsavdlugit Kalåtdlit-
nunåne uvdlunut nutånut autdlarner-
simassunut nalerKutungorsardlugit,
taimåitordle mérKat kalåtdlisut kul-
turiånik pigingninartitdlugit.
☆
suleKatigit ilaussortaKartut dr. La-
defoged Jensen, nakorsaunertut ikior-
taussoK Ph. Ronnenberg, Ringsted u-
vangalo udvalgtmut sujuligtaissuv-
dlunga, misigssuinigssap ingmikortor-
tai suliarisimavavut autdlancautånit-
dlo misigssuinerup iluamik ingerdlå-
neKarnigssånut angnertumik taper-
sersorneKarsimavdluta, ilåtigut Kalåt-
dlit -nunåne landshøvdingimit. Kalåt-
dlit -nunåne kommunalbestyrelsit ta-
marmik Dansk Røde Korsimit kaujat-
dlaisitamik agdlagaKarfigineKarsimå-
Put kalåtdlisut nugterneKarsimassu-
mik, tamatumane navsuiameKarKig-
sarsimavdlutik misigssuinerup suju-
nertå Kanordlo pingåruteKartigissoK
kommunalbestyrelsit atausiåkåt mér-
Kanik ajornakusortunik „nalunaer-
ssuinigssåt" nunaKarfingme OKartug-
ssautitat atorfeKarfitdlo mérKanut pi-
ssutsinutdlo tåukununga tungassunut
ilisimassaKardluartut, tåssa atuarfing-
ne pissortat, nakorsat, politit il. il. su-
leKatigalugit. kommunalbestyrelsit
Dansk Røde Korsimut nagsiusimavait
fmersugkat tåukunane navsuiarneKar-
simavdlutik mérKat erKartorneKartut
tamaisa ingmikut, ajornartorsiutait, i-
laicutaKarnerånut tungassut, angajor-
Kåt inussutigssarsiutait taimaingajag-
tutdlo, navsuiautit suliarineKariarunik
pissutsinik påsinarsisitsissugssat.
imersugkat taineKartut navsuiautit-
dlo imarissait soruname issertutag-
ssaungmata måne ersseridngnerussu-
mik erKartorneKarsinåungitdlat. inga-
ssåussinanile OKartariaKarpoK oKause-
rissat ilarpagssue ima pissuseKartut,
påsinarsivdluinardlune mérKat tamåko
KanoK ajornartorsiutigssaKartitsitigi-
ssut kommunit mérKanik isumaging-
nigtuinut åmalo atorfeKarfingnut tai-
neKarérsunut OKartugssautitanutdlo.
pingårtumik Nungmut tungassut ajor-
nerssåuput tåssane ukiune kingug-
dlerne nugterfigineKarpatdlårneranut
malingnausinausimångingmata igdlu-
liortiterneK atorfeKarfilersornerdlo.
☆
autdlarKautånile Dansk Røde Kors-
ip påsivdluarérsimavå atortugssat ka-
terssugkat Dansk Røde Korsimit su-
liarineKartariaKaranilo suliarineKar-
sinåungitsoK, suliarineicartariaKardlu-
tigdle Kalåtdlit-nunånut ministerie-
Karfingme påsisimassaKardluartunit
åmalo mérKanik inusugtunigdlo isu-
magingningnerme direktoratimit. tå-
ssalo atortugssat katerssugkat Dansk
Røde Korsip ministeriemut ingerdla-
terKigsimavai, tåukulo saniatigut mi-
sigssuinerup inernerinik taimågdlåt
ilisimatineKarsimåput Kalåtdlit-nunå-
ne landshøvdinge åmalo mérKanik i-
nusugtunigdlo isumagingningnerme
direktøre. påsissutigssaKarnigssaK piv-
dlugo Dansk Røde Kors nautsorssui-
simavoK, tamatumunalo påsinarsivoK
Kalåtdlit-nunåne isumaKartut iking-
nerpåmik mérKat 104 inunermingne,
Kavsinik angerdlarsimavfingme pi-
ssutsit pitsåungitsut pissutigalugit, a-
jornakusortutut taineKarsinaussut.
mérKat nalunaerutiginøKartut nuna-
Karfingne imatut avgorsimåput:
K’asigiånguane mérKat 7,
Ausiangne mérKat 12,
Nungme mérKat 29,
Sisimiune mérKat 20,
Ilulissane mérKat 11,
K’aKorturne mérKat 4,
Nars same mérKat 2,
Manitsume mérKat 16,
Upernavingme mérKat 3.
mémat tåuko ukiue nåpertordlugit
åma nukagpiaraunere niviarsiaraune-
rilunit nåpertordlugit imåiput:
0—7-inik ukiugdlit ....
8—11-inik ukigdlit ....
12—14-inik ukiugdlit ..
15-inik tåukulo Kånger-
dlugit ukiugdlit.......
ukiue nalunaersimångit-
sut....................
katmere
ca g 0} g <0 i w rt C C'So bi
Q. W) (0 3 'g al > (llS C 3 O tn S v S S 4-> V
C S w C id
4 0 0 4
35 n 0 46
28 8 1 37
2 3 0 5
10 0 2 12
79 22 3 104
kisitsisitdle nalunaerutigineKartut i-
kingnerpåtut påsineKartugssåuput, tå-
ssa åma KangåtsiaK, K’eKertarssuaK
Omånardlo mérKanik ajornakusortu-
nik nalunaeruteKarsimangmata, kisiå-
ne mérKat tåuko pissusilo navsuiar-
neKarsimångitdlat, imaKa kommunal-
bestyrelse taima itunik tuniussaKåsav-
dlune kigsauteKarsimånginame, ima-
lunit isumaKarsimagunaramik mérKa-
nut ajornakusortunut angerdlarsimav-
figssap inernigsså sujorKutdlugo mér-
Kat tåuko atuarfik Kimarérsimåsagåt.
Påmiune mérKanik isumagingning-
neK pivdlugo udvalge nalunaersima-
Georg Nicolai Bugge, in. Påmiune 31.
oktober 1892. angutå niuvertoK K. O.
Bugge 1862—1937.
kontorchefiusimassoK Pensions- og
Livrente-Institutetime Københavnime.
tatigineKarnermigut ilaussortauvfigi-
ssai: Grønlandske Selskabip bestyrel-
siane ilaussortaK 1923—31. Grønlandske
kirkesagip udvalgiane ilaussortaK 1936-
mit. Dansk Røde Korsip hovedbesty-
relsiane ilaussortaK 1943-mit, vicepræsi-
dent 1952—60, Dansk Røde Korsip Grøn-
landsudvalgiane formandiussoK 1947-
mit.
kalåtdlit mérartåinik ikiuiniaKatigit
bestyrelsiåne forretningsudvalgianilo
ilaussortaK 1948—64, ukiut kingugdlit
mardluk næsteformanditut.
Katångutai: provst Aage Bugge, åma
fru Ragnhild Lynge, in. Nanortalingme
1901, toKUSsoK Københavnime 1962, uvia
årKigssuissoK Kristoffer Lynge.
vok mérKanik atausiåkånik „pérsitag-
ssaungaj agtunik" navssågssaKaraluar-
toK, kisiåne angerdlarsimavfiånit pér-
sineKartariaKartutut isumaKarfigine-
Kångitsut.
Kalåtdlit-nunånile nunaKarfit ilåine
mérKat ajornakusortut pivdlugit ajor-
nartorsiutit ilisimaneKångitdluinarput,
sordlo nunaKarfingne ukunane, Ang-
magssalik, Scoresbysund, Thule, K’ut-
dligssat åma Nanortalik.
nalunaerutinut kommunalbestyrel-
sinit tiguneicartunut ilåuput Kavsiti-
gut navsuiautit tapertaussut nunaKar-
fingme ingmikut pissutsit pivdlugit a-
malo mérKanut inusugtunutdlo ilua-
Kusersutigssanik avdlanik pissariaKar-
titat: mérårKanut inigssiat, atuarfit
nerissaKarf iutigissut, lærlingehj emit
taimaingajagtutdlo. navsuiautit tai-
måitut soruname ilångutdlugit nagsiu-
neKarput ministeriemut, sorunalume
tamåkua misigssuinerup iluaKutaune-
rulerneranut ikiusimåput.
pissutigssaKardluarpoK Dansk Røde
Korsip tungånit ingmikut Kutsavigi-
savdlugit landshøvdinge kommunal-
bestyrelsitdlo ikiutdluarsimangmata,
taimåtaordlo suliagssat perKigsårtu-
mik suliarineKarsimanerånut.
☆
børnehjemit Kalåtdlit-nunåne pigi-
neKartut ardlåinåtdlunit sananeotar-
nermigut inugtaKarnermigutdlo piu-
kunauteKångilaK mérKat ajomaku-
sortut inigssisavdlugit. tåuko ilait
Danmarkime inigssineKartugssåuput
angerdlarsimavf igssianut, skolehj em-
inut atorfeKarfingnutdlo taimainga-
jagtunut, tamanitdle kigsautiginarti-
neKarpoK mérKat tamåko iluarsiniar-
ssaralugit sulineK ajornartmago Ka-
låtdlit-nunane pissutsinut nalerKutu-
mik ingerdlåneKartariaKaraluartoK.
Dansk Røde Korsip præsidentiata
peKatigigfiuvdlo Kalåtdlit-nunånut
udvalgiata ersserserérsimavåt Kalåt-
dlit-nunåne sulinermik angnertusinig-
ssånut piarérsimavdlutik. mérKat a-
jornakusortut misigssorneKamerata
ersseririgsumik takutipå tamatumane
pissariaKavigsoKartoK suj unigssame
KånginarneKarsinåungitsumik.
København, den 9. febr. 1966
G. N. Bugge.
IRANSKE (PERSISKE] TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
FODFORMEDE
1/i en lækker, behagelig kvalitet med blød,
r\ usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Børne str.
23—25
kr. 52,50
26—29
55,50
30—33
59,50
Dame str. 2—7
kr. 79,50
KUPON
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8 dage efter
modtagelsen.
Medsend venligst tegning af fodens omrids, så er
De sikker på at få den rigtige størrelse.
Ønskes forsendelsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager.
Send mig (sæt X) porto-
frit pr. postopkrævning:
nr. □
nr. □
Naturhud: naturel Q havanna Q sort Q
Ruskind: havanna □ oliven □ marine Q
sandfarvet Q postrød [3
Navn ............................
Adresse .................
0 By-..........................
sport Fælledvej 6, København N.
Det fjerde og foreløbig det sidste af de
nye langline-skibe, som KGH har, „Jens
Mikkel", er ankommet til Grønland efter
en hurtig tur over Atlanten. Skipperen,
nordmanden L. Strandmann, oplyser, at
de i en kort periode havde oplevet vind-
styrke syv. Ellers havde de haft magsvejr
hele vejen. Dog havde skibet ligget i en
færøsk havn i nogen tid på grund af
stormvejr ved øerne. „Jens Mikkel“, der
er søsterskib til „Carl Egede“, skal levere
fangsterne fortrinsvis til Sukkertoppen.
KGil-p ningitagarssutaisa nutåt sisamåt
„Jens Mikkel" måna nunavtinut tikisima-
lerpoK Atlantikukut sukauissumik ikårér-
dlune. nålagå norgemio L. Strandmann
ouarpoK sivikitsuinarmik anorisiorsimav-
dlutik arfineit-mardlungnik såkortussusi-
lingmik, sivneranile atorssaunersiorsima-
Kalutik. taimåitok sivisujåmik Savaling-
miunisimåput KeKertat ernåne anorerssuar-
nera pissutigalugo. „Jens Mikkel" „Carl
Egede“p pissuseuatigisså angernatålo pissa-
minik amerdlanertigut M anits umut tuni-
ssauartåsaoK.
Narssame naparsimavéragssaK
Grønlandsrådime isumaKatigingneKartoK Narssame nåparsi-
maveraliagssap sananeKarnigsså tuavisårutigineKartariaKartoK.
Grønlandsrådip atautsiminerane å-
ma sukumissumik OKatdlisigineKarpoK
Narssame nåparsimavéraK. ilaussor-
tat ardlagdlit tungånit ajussårutigine-
KarpoK nåparsimavéraliagssaK nutåK
aitsåt 1970-ip migssåne sananeKartug-
ssångortineKarsimangmat. månåkut
Narssame nåparsimavéraKarpoK bo-
ligstøttimit igdlulianik katitanik, pi-
ssutsitdle nåmaginamatik. taineKar-
poK misigssuissarfik ima mikitigissoK
nakorsiaKartitdlugo matualunit ma-
tuneK ajornartardlune. nåparsimavé-
raK inuit 1800 isumavdlutigingmåssuk
måna pissutsit nalerKukungnaersimå-
put.
taimaingmat Grønlandsrådime isu-
maKatigingneKarpoK nåparsimavéra-
liagssap nutåp 4,5 mili. kr.-Kartugssap
sananeKarnigsså tuavisårutigineKarta-
riaKartoK, taimailivdlune NarssaK
ukiut mardlugsuit Kångiugpata nd-
parsimavérartårtariaKardlune.
OKautigineKarportaoK Grønlandsrå-
de pilerssåruteKartoK aussamut Ku-
jatå angatdlavigalugo pissutsit påsi-
ssagssarsiorfiginiardlugit.

Glæd Dem selv og andre med et
Anthon Berg Marcipanbrød
- den rene marcipan med den fine chokolade
- fornemste danske mærke . ..
ANTHON BERG
Anthon Berg Marcipanbrød
ilingnut avdlanutdlo mamarssautigitiguk
— marcipan avdlamik akoKångitsoK sukulåtivingmik
KagdligaK — danskit sukulåtiliaisa pitsaunerssåt...
21