Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 27

arnat sulenataussariaKarput
sutdlivigssane pissutsit nåmaginångitsut sule amerdlavatdlårtut.
Dyrt at holde kvinder ude
Stadig for mange utilfredsstillende forhold på arbejdsmarkedet.
Det er en høj pris, verden må betale
for underudnyttelse af den kvindelige
arbejdskraft. Det vil være uheldigt,
hvis man ikke snart kan finde en ef-
fektiv måde, hvorpå kvinderne bedre
kan bidrage til den økonomiske og
sociale udvikling.
Dette er et af de synspunkter, der
kom frem på et møde om de kvindelige
lønmodtageres problemer, ILO — den
internationale arbejdsorganisation —
har holdt i Geneve for nylig. Sagkyn-
dige fra 14 lande deltog som rådgivere
for ILO, og de konstaterede med hen-
syn til kvindernes faguddannelse, at
situationen var utilfredsstillende i
mange dele af verden, skønt man i
adskillige lande havde gjort betyde-
lige fremskridt for at udvide, forbedre
og variere erhvervsvejledningen og
adgangen til uddannelse for unge piger
og kvinder.
FORÆLDEDE IDEER
Man fandt, at dette til dels var de
unge pigers egen fejl, eftersom de ofte
lader sig nøje med en kortere oplæ-
ring end drengene. Men der råder også
stadig forældede ideer om den ind-
sats, kvinderne kan gøre i erhvervs-
Gode råd om
hjemmejrysning
Dybfrys varen, når kvaliteten er
bedst — og kun helt friske varer.
Det er vigtigt, at varerne pakkes
omhyggeligt ind, før de lægges i
hjemmefryseren.
Brug kun de specielle indpaknings-
materialer f. eks. plastic — eller alu-
miniumsfolie — aldrig smørrebrøds-
papir.
For at skåne folien pakkes et stykke
brunt papir yderst.
Husk at sætte tydeligt mærke på
pakkerne, så man altid kan se, hvad
de indeholder; det er også klogt at
mærke dem med dato.
Pak hensigtsmæssige portioner, helst
ikke over 4 kg.
Tyndere pakker gennemfryses hur-
tigere end tykkere.
Indfrys varerne hurtigt; regulatoren
indstilles dagen før indfrysningen på
den laveste temperatur.
Før nedfrysning af nye varer samles
de allerede nedfrosne varer i et hjørne
af hjemmefryseren, så der kan være
god plads til de nye varer.
Optøede varer bør bruges med det
samme.
Genfrys aldrig varer, som har været
optøet.
Små kødstykker skal ikke optøes,
før de tjlberedes.
Store kødstykker bliver bedst, hvis
de anvendes delvis optøede.
og samfundslivet, og de lider under
forskelsbehandling på arbejdsmarke-
det.
På mødet anmodede man også ILO
om at udforske bestemte områder,
f. eks. det økonomiske udbytte af ud-
dannelse af unge piger og kvinder og
om deres adgang til lærlingeuddan-
nelse ligesom man ønskede projekter
med hensyn til erhvervsvejledning og
faglig oplæring af unge piger og kvin-
der.
MODERSKABSBESKYTTELSEN GØR
FREMSKRIDT
Man fandt også, at der burde an-
sættes flere kvindelige eksperter til
den tekniske bistand og ikke alene til
arbejdet på områder, som specielt ved-
rører kvindelige lønmodtagere, og man
udtalte ønske om stipendier til
u-lande til kvinder, der gerne ville
skaffe sig en højere uddannelse i ud-
landet. Man håbede, at Det internatio-
nale Arbejdsmarkedsinstitut ville ar-
rangere kurser, hvor man kunne stu-
dere kvindernes medvirken i og bidrag
til det nationale udviklingsarbejde.
Det konstateredes, at der var sket
betydelige fremskridt med hensyn til
normerne for lige løn, som havde haft
en stærk indflydelse på udviklingen i
mange lande.
Rådgiverne behandlede også gen-
nemførelsen af de ILO-dokumenter,
der gælder moderskabsbeskyttelse. En
ekspertkomité havde gennem en un-
dersøgelse belyst de betydelige frem-
skridt, som mange lande havde gjort
i den henseende og vist, at moder-
skabsbeskyttelsen nu indtager en vig-
tig plads i arbejds- og sociallovgivnin-
gen.
Børns leg med
plasticposer
Antallet af ulykker i hjemmene er
foruroligende, mener verdenssund-
hedsorganisationen WHO, der har op-
gjort, at mellem 5 og 10 pct. af befolk-
ningen i velfærdslandene hvert år
kommer så meget til skade i hjem-
mene, at lægehjælp eller mindst én
dags rekonvalescens er nødvendig.
En stadig højere levestandard gør
hjemmene farligere og farligere, især
for børn og gamle mennesker. Teknisk
fremskredne husholdningsmaskiner og
andre elektriske apparater, sovepiller
og anden stærk medicin, glatte, bone-
de gulve, grillovne, brandfarlige syn-
tetiske præparater og lufttætte pla-
sticposer medfører stor risiko. Navn-
lig plasticposerne er der grund til at
advare imod. Fabrikanterne burde i
større udstrækning perforere dem, og
forældre bør forbyde deres børn at
lege med dem. En plasticpose trukket
ned over en kammerats ansigt for sjov
medfører kvælning i løbet af få øje-
blikke.
FISKESALAT
■Vi fcg kogt fiskekød,
■mayonnaise,
3 æg,
løse ris af 1 dl ris,
1 dåse rejer eller dybfrosne.
En portion mayonnaise smages til med
salt, eddike eller citronsaft.
Bring vandet i kog — hæld risene i og
tilsæt salt.
Et klæde lægges mellem gryde og låg,
og risene koges ved svag varme 12. min.,
derefter stilles de lunt 12 min.
Kom smørret i risene, riv dem fra hin-
anden med en gaffel og form dem straks
som toppe i et æggebæger.
Læg det kogte fiskekød midt på et an-
retningsfad og hæld mayonnaisen over.
Del de kogte æg på tværs og skær en
lille flis af hviderne, så æggene kan stå.
Stil skiftevis æg og ristoppe omkring
salaten, pynt med rejer og grønt.
Serveres som en frokostret eller som en
forret til middag med et stykke brød til.
FUGLEKØD STEGT MED LØG
Ca. 1 kg brpstkød af alk, måge m. fl.,
ICO g røget flæsk,
75 g fedtstof,
2—3 løg,
1U liter mælk,
60 g mel,
salt, peber, kulør.
Flå fuglene og gør dem i stand. Bryst-
kødet skæres fra bene og flækkes.
Kog suppe på skrotterne og brug noget
af denne suppe til sovs.
Tynde flæskeskiver bindes på kødstyk-
kerne og brunes i halvdelen af fedtstoffet.
Kødet tages op — sovsen laves i gryden
af suppe, mælk og mel — tilsættes kulør og
smages til. .
Kog kødet i sovsen, til det er mørt.
Løgene skæres i skiver, brunes i resten
af fedtstoffet.
Kødet serveres i sovsen, pyntet med de
brunede løg — kartofler gives til.
sit forbrugerforbund, hvis mål er
køberstrejke for dermed at tvinge
bruttoavancerne ned på et rimeligt
plan.
Er Schui farlig? Mange tyske detail-
handlere og producenter siger ja.
Schui er ansat i en høj stilling i er-
næringsministeriet og ministeren har
endnu ikke haft indvendinger mod
Schuis forbrugerkorstog.
Køb er strejke mod
for høje priser
I Tyskland er der dannet et såkaldt
forbrugerforbund, der vil bruge strej-
ke som et middel mod prisovergreb.
Det er ifølge „Samvirke" en halv-
tredsårig embedsmand, Hugo Schui,
der har gjort sig til denne forbruger-
hærs bannerfører. Han begyndte sin
virksomhed i 1957, da han tilbød at
oplyse forbrugerne om butikker, der
solgte bl. a. de „store" husholdnings-
maskiner med lav avance. Forbruger-
ne fik denne service gratis. Schui selv
fik provision af butikker, hvis omsæt-
ning steg ved hans mellemkomst. Men
det satte en kædereaktion i gang, som
spredte „rabatsyge" i hele Tyskland.
De handlende kappedes om at tilbyde
rabatter, og forbrugerne på deres side
glemte helt at spørge: rabatter — af
hvad? Varerne blev nemlig ikke bil-
ligere.
Så startede Schui en ny aktion. Han
samlede en del forretninger, som un-
der et særligt bannermærke lovede at
sælge med lav og rimelig brutto-
avance. Her fik forbrugerne altså gode
fordele. Men hvad med forbrugerne i
andre bykvarterer og i andre byer?
Det var som svar på dette spørgs-
mål, Schui for nylig gik i gang med
Forskelsbehandling
af kvinder forbydes
I FN arbejdes der med en erklæring,
der skal forbyde forskelsbehandling af
kvinder i samfundslivet. Det er kom-
missionen for kvinders status, der ar-
bejder med et udkast, der senere skal
godkendes af FN’s økonomiske og
sociale råd. Til hjælp har kommissio-
nen en rapport fra FN’s generalsekre-
tær U Thant, hvori han belyser de
muligheder, der findes for at få et
langsigtet program i gang for at for-
bedre kvinders vilkår i u-landene.
Kvindekommissionen, hvis eneste
nordiske medlem er den finske Helvi
L Sipilå, behandler kvindernes politi-
ske, juridiske og økonomiske rettig-
heder, deres uddannelsesmuligheder
samt udearbejdende kvinders mulig-
hed for at få deres børn passet.
arnanik as si gin g isitsineK
inertericutaussoK
FN-ime suliarineKarpoK nalunaeru-
tigssaK inuiaKatigigtut inunerme ar-
nanik éssigmgisitsinermik inertericu-
tigssaK. arnat sussuseicamerånut kom-
missione migssiliumik suliaKarpoK ki-
ngusingnerussukut FN-ip aningau-
ssarsiornermut inoKatigingnermutdlo
rådianit akuerineKartugssamik. kom-
missionip ikiortigå FN-ip generalsek-
retæriata U Thant-ip nalunaerutå, tå-
ssane erssendgsarsimavdlugit unga-
sigsoK issigalugo pilerssårusiorsinau-
nermut avKutigssat nunane ineriar-
tortitagssane arnat atugait pitsaune-
rulersiniardlugit.
arnat pivdlugit atautsimititat —
avangnåmiut ilaussortatuaralugo fin-
landimio Helvi L. Sipilå — OKaluse-
rait arnat pisinautitaunerat nålagker-
suinermut tungassutigut, inatsiseKar-
nikut aningaussanutdlo tungassutigut,
iliniartitausinauvfigissait, taimåtaoK
arnat igdlumik avatåne sulivfeKartut
mérKamingnik påringnigtoKarfigisi-
naussagssait.
arnat sulissoralugit atorneKarpat-
dlånginerat silarssuarmut akitsorsau-
tauvoic. arnat aningaussarsiornikut
inoKatigingnermutdlo tungassutigut
ineriartornermut pitsaunerussumik
ikiuvfigisinaussånik erninaK navssåg-
ssaKångigpat ajortusaoK.
nunat tamalåt sulissartuisa kåtuv-
fiata — ILO-p — xanigtukut Gene-
verne atautsiminerane arnat akigssar-
siaKartut ajornartorsiutait pivdlugit
atautsiminerme isumat sancumersut
tåuna ilagåt. påsisixnassaKardluartut
nunanit 14-init pissut ILO-mut suju-
nersuissartutut peKatåuput, arnatdlo
suliagssatigut iliniartitaunerat piv-
dlugo påsisimavdlugo silarssup ilaine
Kavsérpagssuarne tamåna nåmaginå-
ngitsoK, måssa nunane ardlalingne su-
juariartorneKarsimagaluartOK inutig-
ssarsiutinik ilitsersuinex angnertusar-
dlugo, pitsångorsardlugo avdlångorar-
titdlugulo, taimåtaordlo arnanut inu-
sugtunut inersimassunutdlo iliniarfiu-
sinaussut pitsångorsardlugit.
isumat pisonalissut
isumaKarput tamåna arnat inusug-
tut nangmingneK ilåtigut pissussutigi-
gåt Kavsiningme nukagpiarxanit sivi-
kinerussumik iliniartitaussaramik. ki-
siåne åma arnat inutigssarsiornerme
inuiaKatigitdlo inuneråne suliarisi-
naussait pivdlugit isumat pisoKali-
ssut sule atutuarput, sulivfingnilo å-
ssiglngisineKarneK nanertutigåt.
atautsiminerme åma ILO Kinuvigi-
neKarpoic aulajangersimassunik mi-
sigssuerKuvdlugo, sordlo arnat inersi-
massut inusugtutdlo iliniartitaunerata
aningaussarsiornikut pigssarsiarititag-
ssånik lærlingitutdlo iliniartitausinau-
pulianik plasticiussunik
merKat pmguartarnerat
angerdlarsimavfingne ajutortarne-
rit amerdliartornerat encatsangnartu-
vok, taima isumaKarpoK silarssuarme
perKingnigssaK pivdlugo kåtuvfik
WHO, nautsorssugkamigut inuit 5 ama
10 °/o akornåne angerdlarsimavfing-
mingne ima ajoKutigssarsitigissartut,
nakorsap KaerKuneKartarnera imalu-
nit sivikinerpåmik uvdloK atauseK
uninganeK pissariaKardlutik.
inuniarnerme atugarigsårnerule-
riartornerup angerdlarsimavfit navia-
narnerulersikalugtuinarpai, pingårtu-
mik mérKanut utorKarnutdlo. maski-
nat igdlume atortorissat atortutdlo
elektricitetimik ingerdlatigdlit, issar-
tagkat sinigsautit nakorsautitdlo ki-
migtut avdlat, natit Kivdlersagkat
Kuasagtut, kissarssutit sujatsivit, sa-
nåt ikuatdlagtornigssamut ulorianar-
tut puliatdlo plasticiussut uvsigsut
navianartorujugssuarmik nagsataKar-
put. pingårtumik puliat plasticiussut
mianerssorKussutigisavdlugit tunga-
vigssaKarpoK. niorKutigssiortut ang-
nertunerussumik putulersortariaKar-
pait, angajorKåtdlo Kitornatik inerter-
tariaKarpait pinguarerKunagit. puliaK
plasticiussoK ikingutip niaKuanut asu-
le ikasardlune atitikåine tåssuguinaK
ipitineK ajornångilaK.
aulisagkanit salåtiliaK
V4 kg nerpit fitat,
mayonnaise,
månit 3,
KaKorterKassut katagalassuliat 1 dl
KaKorterKassunit,
Kivdlert. 1 rejet imalunit Kerissut.
mayonnaise taratsunik, sérnartumik ci-
trunitdlo ivserånik akorneKåsaoK. imek Ka-
lalerpat KaKorterKassut ikikit taratserdlu-
gitdlo. iga matualo ånoråminermik akune-
Kuserdlugit uvsigsauserdlugit KaKorterKa-
ssut minutine 12-ine KalarussårtlneKåsåput
såkukitsumik ingnilingme, tauvalo minutine
12-ine ldssartume uningatlnekardlutik, K8-
KorterKassut punermik ikissivigalugit ajag-
ssåumik atortoKardlutit kångartitlkit, tau-
valo månigtorfingmik ilusilersdteKardlutit
ilusilersordlugit. niutsiviup avalainerme
atugagssap KerKanut aulisagkat ilisinardlu-
git mayonnaisimik kueråkit. månit utat
tangnerinut Kupikit, KaKortortailo ilångar-
sivigalugit napasinaulersitdlugit. nikitaut-
dlugit KaKorterKassut måditdlo nerpit ava-
tåinut nåpåtitikit, tauvalo rejenik naussu-
nigdlo pinersausersukit. nigdlertunik neri-
nerme imalunit kissartortugagssanut suju-
leraralugit avalangneKarsinåuput igfiamik
igdlulerdlugit.
tingmissat neicait
uvanitsulerdlugit sujatat
l kg migss. agpat, naujat tåukumi-
ngalflnit åssingussut Katé,
100 g pOluklmlneK pujågaK,
75 g sujatsisigssaK,
uvanitsut 2—3,
’/< liter KajøK,
‘/« liter Imuk,
60 g Kajesset,
taratsut,
KasUitsut,
misericap akugsså,
tingmissat amérslnardlugit piarérsåkit.
Kate sauninit pérsinardlugit KupineKåså-
put. saunikut Kajuliutigisinardluglt Kajup
ilå miserKiutigiuk. neMt pftlukiminemik
satunik nimertorneKarérpata sujatsisigssap
KerKane kajortineKåsåput. neKit niusinar-
dlugit igame miserKiorneKåsaoK, KajoK,
imuk Kajussatdlo atortoralugit. miseraK
akugssamik akuneKarérpat akdtigssalersor-
neKåsaoK. neKit miserKame aKilisitdlugit
KalåuneKåsåput. uvanitsut klgternekåsåput
sujatsisigssavdlo sivnerane kajortineKar-
dlutik. neKit miserKamititdlugit avalang-
neKåsåput uvanitsunik kajortitanik piner-
sauserdlugit — kartofilinik igdloKartitdlu-
git.
igdlume Kerititsinermik
isumagssissutit pitsaussut
niorKutigssaK pitsaunerpaunerane
Keritiguk — nutåtdlo kisisa xeritltå-
kit.
pingårtuvoK niorKutigssat Kerititsi-
vingmut ikineKånginerine periugså-
rutdlugit portorneKarnigssait.
portutigssat inåssutigineKartuinait
atortåkit, sordlo plastike — alumi-
niumsfolielunit, — igfiat Kagdlersug-
kat portutigssat påpiara atungisåinar-
dlugo,
folie igdlersorniardlugo påpiaramik
kajortumik KagdlerneKåsaoK.
eraaimajuk portugkat erssericigsu-
mik nalunaerKutsersorneKåsangmata,
imarissait sukutdlunit takuneKarsl-
naussungordlugit; isumatusårneruvoK
uvdlulertardlugit nalunaerKutsersor-
neKåsagpata.
nalerKiitumik angissusilingnut por-
tuigit, 4 kg sivnernavérsårdlugo.
portugkat satut ivssusunit Keriler-
tornerussarput.
niorKutigssat pilertortumik Keriår-
tuårtlkit; KerititsinigssaK uvdlormik
atautsimik sujorKutdlugo såkortusau-
tå issingnerpåmut inigssineKåsaoK.
nlorKutigssanik nutånik Kerititsine-
icåsagpat Kererérsut Kerititsiviup ig-
dluanut katerssorneKåsåput — nutåt
inigssalerdluardlugit.
niorKutigssat augserneKarsimassut
erninaK atorneKartariaKarput.
niorKutigssat augserneKarsimassut
KeriterKingisåinåkit.
neKimernit nerissagssiarineKåsag-
pata augsernøKarKasångitdlat.
neKit angisut pitsaunei-påjussarput
augsitsiardlugit atorneKarunik.
nerånik. taimåtaordlo arnat suliagssa-
tigut iliniartitaunigssåt inutigssarsiu-
tinigdlo ilitsersussinigssaK pivdlugit
pilerssårutit kigsautigineKardlutik.
ananåussutsimut igdlersut
isumaKarputaoK teknikimut tunga-
ssutigut suliagssanut arnat amerdla-
nerussut atorfinigtineKartariaKartut
arnat akigssarsiagdlit ingmlkut suliv-
figissartagait plnarnagit, kigsautigine-
Karpordlo arnat nunanit ineriartorti-
tagssanit pissut nunane avdlane ang-
nerussumik iliniagaKarniarunik ill-
niarfigssamingne akeKångitsumik
inigssaKartitaussarnigssåt. neriutigi-
neKarportaoK nunat tamalåt sulivfig
ssaKarnermut atorfeicarfiata kursuse-
Kartitsinerit iluarsartukumårai, tamå-
kunane inuiåussutsikut ineriartordlu-
ne sulinermut arnat suleKataunigssåt
ikiunigssåtdlo misigssorneKarslnaor-
Kuvdlugit.
påsineKarsimavoK akigssarsiat åssi-
gigsiniarneKarnerat pivdlugo sujua-
riartorneKarsimassoK, tamånalo nuna-
ne amerdlasune ineriartornermut så-
kortumik suniuteKarsimassoK.
su j unersuissartut erKartorpåtaoK
anånåussuseK igdlersorniardlugo
ILO-p agdlagautaisa atortineKarnig-
ssåt. komitip påsisimassaKardluartu-
nik ilaussortagdlip misigssuinikut er-
sserKigsarsimavai tamatumunga tu-
ngassutigut nunarpagssuarne angner-
tumik sujuariarneKarsimassoK, taku-
tisimavdlugulo suliagssanut inoKati-
gingnermutdlo tungassutigut inatsisi-
liornerme anånåussutsimik igdlersui-
neK pingårtlneKarsimassoK.
akisuvatdldt
pisiariumanerunerat
Tysklandime pilersineKarsimavoK
taineKartoK pisissartut peKatigigfiat,
akitsorneKarpatdlårtitdlugo pisiuma-
j ungnaernermik ikiuteKarniardlutik.
atuagagssiaK „Samvirke" maligdlu-
go atorfilik 50-inik ukiulik, Hugo
Schui, pisissartut taimaisiortamigsså-
nut sujulerssortaulersimavoK. sutdli-
vine 1957-ime autdlarnerpå pisissar-
tut navsuiåukumagamigit niuvertar-
fit sut maskinat igdlume atortorissat
„angisut" ingmånguåinaK iluanårute-
Kardlutik pisiarititarnerait. pisissar-
tut akeKångitsumik navsuiautinik pi-
put. nangmineK sulinine avKutigalugo
niuvertarfit tunissait amerdligångata
Schui nangmineK iluanåruteKartar-
poK. tamånale siaruåusimavoK Tysk-
land tamåkerdlugo pisiat akinik ilå-
ngauteKartitsiniartarneK neriorssuiv-
dlutik ingiarniutinalerput, taimaile-
riarmatdlo pisissartut una aperKutigi-
savdlugo puiguvigpåt: ilångautit —
sumit? tåssame niorKutigssat akikine-
rulingitdlat.
tauva Schui nutåmik autdlamivoK.
niuvertarfigpålungnik pigingnigtut
katerssorpai neriorssuisitdlugitdlo
ingmlkut ilisarnautilerdlutik angnikit-
sumik nåpertutumigdle iluanårute-
Kardlutik pisisitsissåsassut. tamatu-
muna pisissartut iluaxuserneKar-
dluarput. igdloKarfiuvme ilaine avdla-
ne igdloKarfingnilo avdlane pisissar-
tut KanoK pisåpat?
tåssalo aperKiimut tamatumunga
akissutitut Schui Kanigtukut autdlar-
nisimassoK pisissartut peKatigigfiånik,
tåuko sujunertaralugo pisiumajung-
naertarnikut niorKuteKartut iluanåru-
tigssait migdlisineKartariaKalisavdlu-
tik.
Schui navianarpa? tyskit niuvertut
niorKutigssiortutdlo amerdlasut taima
OKarumåput. Schui nerissaKameK piv-
dlugo ministeriaKarfingme atorfigig-
sårtuvoK, pisissartunigdlo iluarsartu-
ssiniarsimanera ministerip sule aker-
dliuvfigssaKartisimångilå.
RfiNDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
A TOKIT!
27