Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 28
Kapløbet med Nilen vundet De årtusindgamle Abu Simbal-fempler er snart i sikkerhed. Kapløbet med Nilens stigende vande om de berømte årtusindgamle Abu Simbal-templer er allerede vundet. Ægyptens største ingeniørprojekt, Assuan- dæmningen, er færdig, og opdæmningen af floden er begyndt. Men når vandet i september oversvømmer den oprindelige tempclplads, er pladsen tom. Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut umiarssualivisa angnerssåt Abu Simbal-templeme hører til de mest bemærkelsesværdige bygninger • fra oldtidens Ægypten. De blev for 3200 år siden udhugget i selve den rå sandstensklippe, der vender ud mod Nilen. Bygherre var kong Ramses II, der rejste templerne til ære for sig selv og sin dronning Nefertari. HURTIGERE END VENTET Redningsprojektet begyndte for to år siden, støttet af De forenede Natio- ner og med en arbejdskapital på 30 miil. kr. Man har udsavet templerne i vældige sandstenskiodser, som blev hejst op på toppen af en højereliggen- de klippe, hvor det vældige tempel- anlæg vil genopstå i sin oprindelige skikkelse. Kun de miuimeterbrede revner fra savklingen vil som ar efter en operation umiddelbart røbe, hvad der er sket. To vældige huller i klip- pen viser, hvor templerne stod. Disse huller vil blive fyldt ud, så man senere ikke kan se, at her engang lå templer. Trods temperaturer på op til 55 gra- der celsius i skyggen er arbejderne nået langt forud for ingeniørernes tidsplan, og man regner nu med, at flytningen vil være afsluttet til april. Nu er orudstykkerne allerede ved at blive samlet til et hele igen. Abu Sim- bal-iemplerne vil stå færdige i begyn- delsen af 1969, næsten et år før op- rindeligt beregnet. MÅTTE BRUGE HÅNDSAV Det har været en stor opgave at skille templerne ad ved at save dem i blokke på 20—30 tons. Mange steder var sandstenen meget forvitret og smuldrede let. Alle de yderste stykker af klippen har man måttet save fri med særlige håndsave, for at revnerne mellem dem ikke blev bredere end fem millimeter. Nogle steder er klippen meget hård, andre steder meget blød. Et sted er man måske to dage om at skære 10 Den første blok af Abu Simbal-femplerne anbringes her på sin nye plads, ef halvt hundrede mefer over den gamle. ujaragssuaK nålagfitorKamit pigax sujugdleK inig- ssaminut ikuniarneKalersoK initorKaminif meterinik 50-inik Katsingnerussumut, centimeter, et andet sted kan det klares på to timer. Hidtil er arbejdet skredet frem uden alvorlige uheld. Mere end 25.000 tons sten er skåret ud af klippen og løftet op på toppen, uden at en eneste blok er faldet ned igen. Arbejderne er nu i gang med at ud- skære fire 33 meter høje statuer af den siddende Ramses II, som var anbragt foran templerne. Ingeniørerne over- vejer- netop nu at restaurere hovedet af en af Ramses-statuerne, der rullede ned under et jordskælv for århundre- der siden. Hovedet vil dog ikke blive anbragt på statuen igen, men placeret på den nye klippeafsats i nøjagtig samme afstand fra statuen som nu. FASCINERENDE ARBEJDE For ingeniørerne, der er strømmet til fra 16 lande, er det fascinerende at arbejde på dette sted, hvor deres ægyptiske kolleger for mere end 3000 år siden med matematisk nøjagtighed anbragte templerne for Ramses så- ledes, at Solens stråler hver eneste morgen ville falde på 'Statuerne inde i templet med en højst forbavsende effekt. Også denne detalje vil blive genskabt. I alt 1200 arbejdere og ingeniører er beskæftiget med tempelflytningen. Trods den enorme varme klarer de sig udmærket. De fleste har medbragt deres familie, og derfor har man byg- get en hel lille by af sandstenshuse med luftkølingsanlæg. Byen har en biograf, et svømmebassin, en ølstue samt et supermarked. Alt dette bliver overdraget til den ægyptiske regering, når projektet er fuldført. Den lille by bliver da formentlig opholdssted for de ægyptiske turistførere, som til den tid skal vise besøgende fra nær og fjern rundt i Abu Simbal-templerne. Månens arrede overflade stammer fra vulkanaktivitet eller meteoritnedslag. I hvert fald er Luna 9’ fotografier af Månen af så fremragende kvalitet, at Persiens digtersammenslutning prote- sterede: Igennem årtusinder havde persiske poeter besunget Månens skøn- hed, men nu havde fotografierne af de hæslige kraterlandskaber gjort det nødvendigt at finde et nyt symbol på den uforanderlige, ophøjede skønhed. Menneskeheden er blevet en illusion fattigere. UNIVERSETS HEMMELIGHEDER Mange har ment, at de milliard- beløb, der både i USA og i Sovjet- unionen ofres på at nå Månen, ikke tjener noget reelt formål. Men de før- ste mennesker, der sætter deres ben på Jordens gamle drabant, vil bringe hele menneskeheden adskilligt nær- mere løsningen af mange af univer- sets hemmeligheder, der nu pirrer den jordbundnes fantasi og animerer de kræfter, der med Luna 9’s triumf no- terede en ny historisk dato i rumforsk- ningens korte, men begivenhedsrige historie. „Den eneste sensation, der i de kom- mende år vil kunne overstråle denne bedrift er landsætningen af et men- neske på Månen og hans rejse til- bage", erklærede en sovjetisk TV- kommentator efter meddelselsen om Luna 9J's succes. „Hvornår vil det ske“. „Inden der er gået fire år“, mener den danske rumekspert, magister Arne Lundbak. Og den sovjetiske kosmonaut An- drej Nikolajev udbrød ved meddelel- sen om Luna 9’s landing: „Vi ses snart, Måne!“ OLDFRUEELEVER 2 oldfrueelever kan antages til henholdsvis Dronning Ingrids Hospital i Godthåb og Sygehuset i Egedesminde snarest. Ansøgerne skal være fyldt 19 år, have et godt helbred, samt have taget efterskoleeksamen eller have deltaget i efterskoleophold i Danmark. Der henvises i øvrigt til artiklen om oldfrueuddannelsen andet steds i dette blad. Ansøgninger indsendes snarest og senest den 1. april 1966 til: Lands- lægen, Godthåb. SKOLEDIREKTØREN. oldfruetut ilmiartugssat oldfruetut, tåssa errorsissarfingme pissortagssatut iliniartugssanik mar- dlungnik pigssarsiortoKarpoK Nungme Dronning Ingridip Hospitalianut åma Ausiangne nåparsimavingmut. iliniartungomiartut 19-inik ukioKalerérsimåsåput, peridgsusavdlutik, åmale efterskolime soraerumérsimåsavdlutik imalunit Danmarkime efter- skolimisimåsavdlutik. åmåtaordle atuaneuvarput normorume uvane ag- dlautigissaK oldfruetut iliniartarneK pivdlugo. iliniartungorumanermik KinutigissaK piårnerpåmik nagsiuneKåsaoK kingusingnerpåmik aprilip 1-iåne 1966, imalo KåtiguliorneKåsavdlune: Landslægen, Godthåb. SKOLEDIREKTØREN. Russernes Luna 9-triumf har rykket dagen for den første bemandede Måne-ekspedition adskilligt nærmere. Radio Moskva sendte triumfmusik, da det sent om aftenen den 3. februar blev meddelt, at rumskibet Luna 9 havde gennemført en blød landing på Månen — godt 385.000 km ude i rummet. Russernes trang til at triumfere var forståelig — rumvidenskaben har med de største forventninger set hen til den dag, det ville lykkes at lande et rumskib på Månen, uden at det blev knust. FANTASTISK PRÆCISION Det var russernes femte forsøg i løbet af 10 måneder på at landisætte en arbejdsdygtig videnskabelig rum- kapsel et bestemt sted på Månens overflade. Det kræver en meget nøj- agtig navigation og en næsten ufatte- lig præcis beregning af de hastigheder, der er forudsætningen for, at det fly- vende laboratorium sætter sig blidt ned på overfladen og ikke knuses eller lander så ublidt, at de videnskabelige instrumenter eller sendeanlægget sæt- tes ud af funktion. Russernes første forsøg fandt sted i maj 1965 med Luna 5, der blev knust, fordi dens bremsesystem ikke virkede. Luna 6 blev en forbier — den pas- serede Månen i en afstand af 160.000 km, fordi styreraketterne ikke lystre- MØBLERET BUNGALOW UDLEJES for sommeren. Bestående af 2 væ- relser, 2 kamre, køkken, toilet med brusebade, garage og have. Køle- skab, varmt vand og oliefyr, tele- fon. Beliggende i det idylliske Fre- densborg, 5 min. fra jernbanesta- tion, 35 km fra København. Pris: 900 kr. pr. måned. Malermester John Larsen, Gasværksvej 3, Fredensborg. de. Luna 7 landede den 7. oktober i Stormenes Hav (der ikke rummer én dråbe vand), men sendte ikke et eneste signal til Jorden. Luna 8 landede den 6. december — også her var resten tavshed. Rumskibene forlader Jorden med en hastighed på 11 km i sekundet og når Månen med 3 km i sekundet. For at kunne gennemføre en blød landing, må de imidlertid ved hjælp af bremse- raketter nedsætte hastigheden til 8 meter pr. sekund. Om den 1500 kg tunge Luna 7 er det oplyist, at den landede med 20 meter i sekundet, og det har dens følsomme instrumenter ikke kunnet tåle. BERØVEDE ILLUSIONER Både russere og amerikanere har i de sidste år fotograferet Månens for- side og bagside, og her har især de fantastiske nærbilleder fra amerika- nernes flyvende TV-station i Ranger- serien givet meget nyttige oplysninger. Man har ud fra billederne kunnet slutte sig til en del vedrørende måne- overfladens beskaffenhed. Men stadig var det spørgsmål ubesvaret, om over- fladen kunne bære et rumskib — man frygtede, den var porøs og dækket med et tykt lag støv, selv om der, ifølge den amerikanske astronom Gerald Kuiper, aldrig har været et logisk grundlag for den sidste anta- gelse. Det vellykkede Luna 9-eksperiment har vist, at Månens overflade er stærk nok til at bære rumskibe. Og måske har russerne også fået tilstrækkelige oplysninger til at finde ud af, om Vi ses snart, Måne!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.