Atuagagdliutit - 03.03.1966, Blaðsíða 28

Kapløbet med Nilen vundet
De årtusindgamle Abu Simbal-fempler er snart i sikkerhed.
Kapløbet med Nilens stigende vande om de berømte årtusindgamle Abu
Simbal-templer er allerede vundet. Ægyptens største ingeniørprojekt, Assuan-
dæmningen, er færdig, og opdæmningen af floden er begyndt. Men når vandet
i september oversvømmer den oprindelige tempclplads, er pladsen tom.
Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
Abu Simbal-templeme hører til de
mest bemærkelsesværdige bygninger
• fra oldtidens Ægypten. De blev for
3200 år siden udhugget i selve den rå
sandstensklippe, der vender ud mod
Nilen. Bygherre var kong Ramses II,
der rejste templerne til ære for sig
selv og sin dronning Nefertari.
HURTIGERE END VENTET
Redningsprojektet begyndte for to
år siden, støttet af De forenede Natio-
ner og med en arbejdskapital på 30
miil. kr. Man har udsavet templerne
i vældige sandstenskiodser, som blev
hejst op på toppen af en højereliggen-
de klippe, hvor det vældige tempel-
anlæg vil genopstå i sin oprindelige
skikkelse. Kun de miuimeterbrede
revner fra savklingen vil som ar efter
en operation umiddelbart røbe, hvad
der er sket. To vældige huller i klip-
pen viser, hvor templerne stod. Disse
huller vil blive fyldt ud, så man senere
ikke kan se, at her engang lå templer.
Trods temperaturer på op til 55 gra-
der celsius i skyggen er arbejderne
nået langt forud for ingeniørernes
tidsplan, og man regner nu med, at
flytningen vil være afsluttet til april.
Nu er orudstykkerne allerede ved at
blive samlet til et hele igen. Abu Sim-
bal-iemplerne vil stå færdige i begyn-
delsen af 1969, næsten et år før op-
rindeligt beregnet.
MÅTTE BRUGE HÅNDSAV
Det har været en stor opgave at
skille templerne ad ved at save dem
i blokke på 20—30 tons. Mange steder
var sandstenen meget forvitret og
smuldrede let. Alle de yderste stykker
af klippen har man måttet save fri
med særlige håndsave, for at revnerne
mellem dem ikke blev bredere end
fem millimeter.
Nogle steder er klippen meget hård,
andre steder meget blød. Et sted er
man måske to dage om at skære 10
Den første blok af Abu Simbal-femplerne anbringes
her på sin nye plads, ef halvt hundrede mefer over
den gamle.
ujaragssuaK nålagfitorKamit pigax sujugdleK inig-
ssaminut ikuniarneKalersoK initorKaminif meterinik
50-inik Katsingnerussumut,
centimeter, et andet sted kan det
klares på to timer.
Hidtil er arbejdet skredet frem uden
alvorlige uheld. Mere end 25.000 tons
sten er skåret ud af klippen og løftet
op på toppen, uden at en eneste blok
er faldet ned igen.
Arbejderne er nu i gang med at ud-
skære fire 33 meter høje statuer af den
siddende Ramses II, som var anbragt
foran templerne. Ingeniørerne over-
vejer- netop nu at restaurere hovedet
af en af Ramses-statuerne, der rullede
ned under et jordskælv for århundre-
der siden. Hovedet vil dog ikke blive
anbragt på statuen igen, men placeret
på den nye klippeafsats i nøjagtig
samme afstand fra statuen som nu.
FASCINERENDE ARBEJDE
For ingeniørerne, der er strømmet
til fra 16 lande, er det fascinerende at
arbejde på dette sted, hvor deres
ægyptiske kolleger for mere end 3000
år siden med matematisk nøjagtighed
anbragte templerne for Ramses så-
ledes, at Solens stråler hver eneste
morgen ville falde på 'Statuerne inde
i templet med en højst forbavsende
effekt. Også denne detalje vil blive
genskabt.
I alt 1200 arbejdere og ingeniører
er beskæftiget med tempelflytningen.
Trods den enorme varme klarer de sig
udmærket. De fleste har medbragt
deres familie, og derfor har man byg-
get en hel lille by af sandstenshuse
med luftkølingsanlæg. Byen har en
biograf, et svømmebassin, en ølstue
samt et supermarked. Alt dette bliver
overdraget til den ægyptiske regering,
når projektet er fuldført. Den lille by
bliver da formentlig opholdssted for de
ægyptiske turistførere, som til den tid
skal vise besøgende fra nær og fjern
rundt i Abu Simbal-templerne.
Månens arrede overflade stammer fra
vulkanaktivitet eller meteoritnedslag.
I hvert fald er Luna 9’ fotografier af
Månen af så fremragende kvalitet, at
Persiens digtersammenslutning prote-
sterede: Igennem årtusinder havde
persiske poeter besunget Månens skøn-
hed, men nu havde fotografierne af
de hæslige kraterlandskaber gjort det
nødvendigt at finde et nyt symbol på
den uforanderlige, ophøjede skønhed.
Menneskeheden er blevet en illusion
fattigere.
UNIVERSETS HEMMELIGHEDER
Mange har ment, at de milliard-
beløb, der både i USA og i Sovjet-
unionen ofres på at nå Månen, ikke
tjener noget reelt formål. Men de før-
ste mennesker, der sætter deres ben
på Jordens gamle drabant, vil bringe
hele menneskeheden adskilligt nær-
mere løsningen af mange af univer-
sets hemmeligheder, der nu pirrer den
jordbundnes fantasi og animerer de
kræfter, der med Luna 9’s triumf no-
terede en ny historisk dato i rumforsk-
ningens korte, men begivenhedsrige
historie.
„Den eneste sensation, der i de kom-
mende år vil kunne overstråle denne
bedrift er landsætningen af et men-
neske på Månen og hans rejse til-
bage", erklærede en sovjetisk TV-
kommentator efter meddelselsen om
Luna 9J's succes. „Hvornår vil det ske“.
„Inden der er gået fire år“, mener
den danske rumekspert, magister Arne
Lundbak.
Og den sovjetiske kosmonaut An-
drej Nikolajev udbrød ved meddelel-
sen om Luna 9’s landing:
„Vi ses snart, Måne!“
OLDFRUEELEVER
2 oldfrueelever kan antages til henholdsvis Dronning Ingrids Hospital
i Godthåb og Sygehuset i Egedesminde snarest.
Ansøgerne skal være fyldt 19 år, have et godt helbred, samt have taget
efterskoleeksamen eller have deltaget i efterskoleophold i Danmark. Der
henvises i øvrigt til artiklen om oldfrueuddannelsen andet steds i dette
blad.
Ansøgninger indsendes snarest og senest den 1. april 1966 til: Lands-
lægen, Godthåb.
SKOLEDIREKTØREN.
oldfruetut ilmiartugssat
oldfruetut, tåssa errorsissarfingme pissortagssatut iliniartugssanik mar-
dlungnik pigssarsiortoKarpoK Nungme Dronning Ingridip Hospitalianut
åma Ausiangne nåparsimavingmut.
iliniartungomiartut 19-inik ukioKalerérsimåsåput, peridgsusavdlutik,
åmale efterskolime soraerumérsimåsavdlutik imalunit Danmarkime efter-
skolimisimåsavdlutik. åmåtaordle atuaneuvarput normorume uvane ag-
dlautigissaK oldfruetut iliniartarneK pivdlugo.
iliniartungorumanermik KinutigissaK piårnerpåmik nagsiuneKåsaoK
kingusingnerpåmik aprilip 1-iåne 1966, imalo KåtiguliorneKåsavdlune:
Landslægen, Godthåb.
SKOLEDIREKTØREN.
Russernes Luna 9-triumf har rykket dagen for den første bemandede
Måne-ekspedition adskilligt nærmere.
Radio Moskva sendte triumfmusik, da det sent om aftenen den 3. februar
blev meddelt, at rumskibet Luna 9 havde gennemført en blød landing på Månen
— godt 385.000 km ude i rummet. Russernes trang til at triumfere var forståelig
— rumvidenskaben har med de største forventninger set hen til den dag, det
ville lykkes at lande et rumskib på Månen, uden at det blev knust.
FANTASTISK PRÆCISION
Det var russernes femte forsøg i
løbet af 10 måneder på at landisætte
en arbejdsdygtig videnskabelig rum-
kapsel et bestemt sted på Månens
overflade. Det kræver en meget nøj-
agtig navigation og en næsten ufatte-
lig præcis beregning af de hastigheder,
der er forudsætningen for, at det fly-
vende laboratorium sætter sig blidt
ned på overfladen og ikke knuses eller
lander så ublidt, at de videnskabelige
instrumenter eller sendeanlægget sæt-
tes ud af funktion.
Russernes første forsøg fandt sted
i maj 1965 med Luna 5, der blev knust,
fordi dens bremsesystem ikke virkede.
Luna 6 blev en forbier — den pas-
serede Månen i en afstand af 160.000
km, fordi styreraketterne ikke lystre-
MØBLERET BUNGALOW UDLEJES
for sommeren. Bestående af 2 væ-
relser, 2 kamre, køkken, toilet med
brusebade, garage og have. Køle-
skab, varmt vand og oliefyr, tele-
fon. Beliggende i det idylliske Fre-
densborg, 5 min. fra jernbanesta-
tion, 35 km fra København.
Pris: 900 kr. pr. måned.
Malermester John Larsen,
Gasværksvej 3, Fredensborg.
de. Luna 7 landede den 7. oktober i
Stormenes Hav (der ikke rummer én
dråbe vand), men sendte ikke et eneste
signal til Jorden. Luna 8 landede den
6. december — også her var resten
tavshed.
Rumskibene forlader Jorden med en
hastighed på 11 km i sekundet og når
Månen med 3 km i sekundet. For at
kunne gennemføre en blød landing,
må de imidlertid ved hjælp af bremse-
raketter nedsætte hastigheden til 8
meter pr. sekund. Om den 1500 kg
tunge Luna 7 er det oplyist, at den
landede med 20 meter i sekundet, og
det har dens følsomme instrumenter
ikke kunnet tåle.
BERØVEDE ILLUSIONER
Både russere og amerikanere har i
de sidste år fotograferet Månens for-
side og bagside, og her har især de
fantastiske nærbilleder fra amerika-
nernes flyvende TV-station i Ranger-
serien givet meget nyttige oplysninger.
Man har ud fra billederne kunnet
slutte sig til en del vedrørende måne-
overfladens beskaffenhed. Men stadig
var det spørgsmål ubesvaret, om over-
fladen kunne bære et rumskib — man
frygtede, den var porøs og dækket
med et tykt lag støv, selv om der,
ifølge den amerikanske astronom
Gerald Kuiper, aldrig har været et
logisk grundlag for den sidste anta-
gelse.
Det vellykkede Luna 9-eksperiment
har vist, at Månens overflade er stærk
nok til at bære rumskibe. Og måske
har russerne også fået tilstrækkelige
oplysninger til at finde ud af, om
Vi ses snart, Måne!