Atuagagdliutit - 24.11.1966, Síða 2

STIGENDE STATSUDGIFTER
MEDFØRER PRISFORHØJELSER
I forhold til indeværende år er der
tale om en udgiftsstigning på 51 mili.
kr. eller 14 pct., men udtrykker man
tallet i samme løn- og prisniveau er
der dog kun tale om en stigning på 5
pct., hvilket er lidt mere end den sam-
lede befolkningstilvækst, som er på ca.
4 pct. Af de 422 miil. kr. udgør 227
mili. driftsudgifter, 190 mili. til mini-
steriet og GTO og 37 mili. til KGH.
Resten går til investeringer og udlån.
Der er afsat 170 mili. kr. til anlægs-
udgifter og godt 46 miil. til udlån.
Fra dette beløb skal trækkes af-
skrivninger og afdrag på 21 miil., så
nettoudgiften til Grønland bliver på
422,5 mili.
De stigende udgifter for staten
medfører prisforhøjelser. GTO
har således planlagt takstforhøjel-
ser på ca. 10 pct. i gennemsnit for
bygge- og værkstedstjenesten fra
fh. CARL ENGHOLM
ORUNOkAOT
STRANDGADE 38 - KBHVN. K.
angatdlatlt peicutait — ullgssuit
tingercilautlgssiat — tingerdlua-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kltsingit — agdlunsussi-
agssat — orssttt mångertoa
agdlunaussartagssat
(noKarutigssat).
Skibsinventar — presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods.
1. januar 1967. Telegram og tele-
fontaksterne vil også blive for-
højet, og fragterne for Atlans-tra-
fikken vil stige 5 pct., hvorimod
der ikke vil blive nogen stigning
for persontrafikkens vedkommen-
de.
FLERE PENGE TIL UDDANNELSEN
END TIL SUNDHEDSVÆSENET
For første gang i nyere tid bruger
staten flere penge til uddannelsesfor-
mål end til sundhedsvæsenet, som hid-
til har figureret med de største udgif-
ter. Til uddannelse skal man næste år
bruge 50 mili. kr. eller 12 mili. kr.
mere end året før. Det skyldes bl. a.
et stigende elevtal og oprettelsen af
børnehaveklasser og 8. og 9. klasser.
Næste år vil ca. 500 elever blive un-
dervist på skoler i Danmark og 350
vil blive sendt på kurser af længere
varighed. Alt ialt kan man regne med,
at ca. 1000 grønlændere sendes til
Danmark på uddannelse næste år. Det
er næsten en fordobling i forhold til
i år.
På budgettet har trafikken også en
stor andel. Ca. 40 mili. kr. skal man
bruge. Antallet af rejsende var sidste
år 41.000, og statens tilskud til billige-
re billetter udgør næste år 15 mili. kr.
STØRRE ARBEJDSKRAFT TIL
DEN STIGENDE AKTIVITET
Om KGH.s produktionsvirksomhe-
der oplyses det, at de forskellige pro-
duktionsgrene under eet sidste år hvi-
lede i sig selv, men 1967 forventer
man et underskud på knap 1 miil. kr.
Man har ved budgetteringen forudsat
en stigning i torskeindhandlingen på 20
pct. og i rejeindhandlingen på 5 pct.
Desuden regner man med, at der ind-
handles 50.000 sælskind. Det ventes, at
der i 1967 eksporteres for 76 mili. kr.
Det er en stigning på 15 pct. i forhold
til 1965.
Den stigende statsaktivitet i Grøn-
land medfører naturligvis, at staten
skal bruge flere folk. Staten beskæfti-
ger i dag i Grønland ca. 10.000 menne-
sker, men næste år skal man bruge
yderligere 750 personer. KGH skal
aningaussartutit agdlinerat
akitsuinermut pissutauvoK
ukioK måna aningaussartutinut na-
lerKiutdlugit aningaussartutit 51 mili.
kr-nik imalunit 14 pct-inik amerdle-
riåsåput, akigssarsiatdle akitdlo er-
Karsautigigåine Kagfariaut 5 pct-
InåusaoK, inuit amerdleriarnerånit 4
pct. migssiliortumit angnerulårtoK.
aningaussartutigssanit 422 miil. kr-
ussunit 227 miil. kr. ingerdlatsinerme
atugagssåuput, 190 mili. kr. ministere-
Karfiup GTO-vdlo 37 miil. kr-tdlo
KGH-p atugagssaralugit. sivnere sa-
naortugagssanut taorsigagssarsianut-
dlo aningaussalissutåusåput. sanaor-
tugagssanut aningaussartutigssatut 170
mili. kr. atugagssångortmeicarsimåput
46 mili. kr-tdlo sivneKartut taorsigag-
ssarsiagssatut.
aningaussanit tåukunånga ilångau-
tigineKésåput akiligagssanut ilångau-
tit taortitdlo 21 mili. kr., taimalo Ka-
bruge 145, GTO 223 og offentlige insti-
tutioner 375 (især skoler, sociale insti-
tutioner m. v.).
Man regner også med, at de private
virksomheder skal bruge mere ar-
bejdskraft. I øjeblikket beskæftiger
private foretagender indenfor handel,
håndværk og eksport 1700 personer i
Grønland. Og de tegner sig for 25 pct.
af den samlede omsætning.
låtdlit-nunånut aningaussartutit ka-
titdlutik 422,5 mili. kr-usåput.
nålagauvfiup aningaussartutaisa
amerdleriarnerisa kingunerisavåt
akinik Kagfainerit. sordlo GTO-p
pilerssårutigå sanaortornerme ilu-
arsaissarnermilo akit avguanati-
gigsitdlugit 10 pct. migssiliortumik
januarip autdlarxautånit 1967-imit
Kagfarumavdlugit. nalunaerasuar-
neu telefonernerdlo åma akitsuså-
put, imarpikutdlo ikårussat aké
ama 5 pct-imik agdleridsdput, i-
nungnigdle angatdldssinerme aki-
gititaussut agdleriåsångitdlat.
iliniartitsineK nakorsaKarnermit
aningaussaiautaunerussoK
ukiut nutaunerussut ingerdlaneråne
sujugdlermérumik nålagauvfik per-
Kingnigssamut aningaussartutigissa-
minit månamut amerdlanerpaussartu-
nit amerdlanerussunik iliniartitsiner-
mut aningaussartuteKåsaoK. iliniartit-
sinermut 50 mili. kr. åipågo atorneKå-
såput, ukiume sujuliane atugkanit 12
miil. kr-nik amerdlanerussut. tamatu-
munga pissutaussut ilagait atuartut
amerdliartornerat, åmalo børnehave-
klassit kisalo 8. åma 9. klassit piler-
sineKarnerat. iliniartut 500 migssili-
ortut åipågo Danmarkime atuartine-
Kåsåput, 350-itdlo sivisujåmik kursu-
seKariartitauvdlutik avalagtineKåså-
put. kalåtdlit katitdlugit 1000 migssi-
liortut åipågo Danmarkimut iliniari-
artineKarumårtut nautsorssutigineKar-
poK, ukioK måna iliniariartut mardlo-
riautingajait.
aningaussartutigssat ilarpagssue a-
ngatdlånermut atugagssåuput, 40 miil.
kr. migssiliortut. sujorna angalassut
41.000 migssiliorpait, billetitdlo akikit-
dlilerneKarnerinut nålagauvfiup ukiu-
me tugdlerme tapissutigssai 15 mili.
kr-uput.
suiissut amerdlineKåsassut
KGH-p niorKutigssiorfé pivdlugit
nalunaerume taineKarpoK niorKutig-
ssiorfit åssiglngitsut atautsimut issi-
galugit sujorna aningaussartutinik
matussisimassut, ilimagineKarpordle
1967-ime 1 mili. kr-ngajangnik ami-
gartortoKåsassoK. sujumut nautsor-
ssusiornerme ilimagineKarsimavoK så-
rugdligit tunissat 20 pct-imik amer-
dleriåsassut rejetdlo tunissat 5 pct-
imik. nautsorssutigineKarportaoK pui-
ssit amé 50.000 tunineKarumårtut. ili-
magineKarpoK 1967-ime avåmut tuni-
ssat 76 mili. kr-sissutåusassut, 1965-
ime pigssarsianut nalerKiutdlugo 15
pct-imik angnerussunik pigssarsissu-
tåusassut.
nålagauvfiup Kalåtdlit-nunånut
angnerussumik pilersuilernerata sor-
nguname kingunerisavå nålagauvfiup
inungnik amerdlanerussunik atorfig-
ssaKartitsinera. inuit 10.000 migssilior-
tut nålagauvfiup Kalåtdlit-nunåne
måna sulissorai, ukiumile tugdlerme
suiissut 750-inik ilassariaKåsdput. 145
KGH-p at orfigssaKartisavai, GTO-p
223 onartugssaussutdlo sulivfeuarfisa
375 (pingårtumik atuarfit, ikiorsissar-
fit il. il.)
nautsorssutigineKarportaoK nang-
minerssortut sulivfiutaisa sulissue a-
merdlissariaKarumårtut. nangminer-
ssortut sulivfiutaisa niuvernerme, ag-
ssagssornerme avåmutdlo tunissagssi-
ornerme inuit 1700 måna Kalåtdlit-
nunane sulissorait. aningaussatigutdlo
ingerdlatsinerup tamarmiussup 25
pct-ia tåuko tigumissaråt.
Prisforhøjelser fra nytår
Statens udgifter til Grønland nærmer sig nu en halv milliard om året. —
GTO forhøjer taksterne for bygge- og værkstedstjenesfen med ca. 10
pct. i gennemsnit. — Det bliver også dyrere at telegrafere og telefonere.
— Fragterne for Atlant-trafik stiger også.
Statens udgifter til Grønland nærmer sig nu en halv milliard om året. Det
fremgår af Ministeriet for Grønlands forslag til finanslov som blev forelagt
Grønlandsrådets medlemmer i sidste uge på Christiansborg. I følge forslaget
skal man bruge 422,5 mili. kr. næste år, hvortil kommer ca. 20 miil. kr. til poli-
tiet, kirken og radiofonien, der hører under andre ministerier.
akit ardlagdlit ukior-
tåmit agdleriartugssat
nålagauvfiup Kalåtdlit-nunånut aningaussartutaisa ukiumut
milliardit agfait angungajalerai — sanaortornerme iluarsaissar-
fingnilo akit avguanatigigsitdlugit 10 pct. migssiliortunik GTO-p
agdliniarai — nalunaerasuarnen telefonernerdlo kisalo imarpi-
kut ikåussanik nagsitsinen akisunerulisassutaoK
nålagauvfiup Kalåtdlit-nunånut ukiumut aningaussartutaisa måna milliardit
agfait Kanigdliartorpait. tamåna takunenarsinauvoK Kalåtdlit-nunåta ministe-
reKarfiata aningaussartutigssat pivdlugit sujunersutåne Grønlandsrådip ilau-
ssortainut sapåtip akunerane kingugdlerme Christiansborgime sarKumiunenar-
tume. sufunersut maligdlugo 422,5 miil. kr. åipågo atornendsåput, tåukununga-
lo ilåssutåusavdlutik 20 miil. kr. migssiliortut politit, ilagit radiofonivdlo mini-
sterenarfingnut avdlanut atassut atugagssait.
BIKUBEN
Godthaabs ny pengeinstitut byder Dem velkommen
Nup aningausseriviata nutap tikitdluarKuvåtit...
• •
Nu er BIKUBEN kommet til Godthåb - centralt placeret midt på Skibs-
havnsvej.
BIKUBEN er til tjeneste med alle forretninger, og har naturligvis både
døgnbox og selvbetjeningsdepot, hvor De kan opbevare Deres værdier.
Gennem regelmæssig opsparing i BIKUBEN kan De sikre Dem mulighed
for lån til uddannelse, etablering af egen forretning, til køb af hus og
indbo eller til andre ting, De ellers måtte udskyde anskaffelsen af.
Åbent daglig kl. 9-15
Lørdag kl. 9-12
Fredag tillige kl. 16-18
BIKUBEN måna Nungmut fikiusimavoK — Kiterpasigsume inigssfsimavdlune Skibshavns-
vejip KerKane.
BIKUBEN suliagssanut aningaussanut fungassunut tamanuf kivfartortugssauvoK, soruna-
lume forKorsivigfaKardlune åma nangminérdlune isumagissagssanut unmgatitsivigfaKardlu-
ne, téukunane aningaussautitit erdligissatitdlo pårismaugagkit. BIKUBENime ilerKussumik
sipågaKartarneK avKufigalugo Kulariungnaersinauvat taorsigagssarsinigssat ilmiarfitaunig-
ssangnut, pisinigssamut igdlumik peKutinigdlo imalunit avdlanik taorsigagssarsisinåungiku-
vit pisiarinigssåf kinguartitariaKaraluagkangnik.
uvdlut tamaisa angmassarpoK nal. 9-15,
arfiningorneK nal. 9-12,
tatdlimångornikut angmassarportaoK nal 16-18.
w
2