Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 3

Kinersinerme periausertaK
nunavtinut ministereKarfiup mana atulersipa Kinersinerme nu-
tåmik årKigssussineK landsrådip akuerisså, tåunalo pernåumik
atortineKåsaoK upernamut landsrådimut Kinersinigssame
apnlip 28-åne ukioK måna lands-
ra<lim.ut Kinersinigssame pernåumik
dtortineKåsaoK Kinersinerme åruig-
KigssussineK nutåk. tåuna akuerine-
'KurpoK landsrådip pissusigssamisut
tingugdlermik atautsiminerane 1966-
Landsrådsmøde...
(Fortsat fra forsiden).
det er da sandsynligt, at Lars
vendsen får købmand Kaj Narup som
aiedkandidat.
UBESKÆFTEDE forlydender
Af andre kandidatemner i Godthåb
kan nævnes GAS-formanden OdaK
Isen og fagskolelærer Jens Kreutz-
oaann. Ingen af de to har endnu taget
klart standpunkt til spørgsmålet om
opstilling.
Der er forlydender om, at formanden
or kommunalbestyrelsen i Jakobs-
avn, Rasmus Møller, opstiller. Det
ævdes videre, at nuværende medlem
la Bugten, pastor Richard Petersen,
overvejer genopstilling.
Som mulige emner fra Nanortalik
^algkreds nævnes viceskoleinspektør
Vlarius Abeisen, butiksbestyrer Adam
fyelsen og pastor Jonathan Motzfeldt.
er foreligger endnu ikke noget om,
vem der stiller op i Sukkertoppen,
men det er sandsynligt, at Alibak Jo-
sefsen vil genopstille.
Pra Holsteinsborg forlyder det, at
ornmunalbestyrelsesformand Karl
ennert muligvis vil opstille, og man
jhener, at fisker Nikolaj Karlsen, der
ar vaeret medlem af landsrådet over-
Veier at opstille i KangatsiaK. Videre
or det ikke usandsynligt, at Knud Kri-
? lansen i Upernavik og Peter Jensen
Thule vil genopstilles. Af andre mu-
*ge emner kan nævnes pastor Magnus
arsen i Thule, kateket Sivert Peter-
®en i Scoresbysund og pastor Henrik
helsen i Angmagssalik.
ime ukiåkut. taimailiornigssaK tunga-
vigssaKarérpoK landsråde kommunal-
bestyrelsitdlo pivdlugit inatsime, tåu-
nalo tungavigalugo mana nunavtinut
ministereKarfiup årKigssussineK nutåic
atortugssångortipå, pernåumigdlo a-
tortineKåsaoK aprilip 28-åne 1967 Ki-
nersinigssame.
årKigssussineK nutåK maligdlugo
landsrådimut ilaussortat amerdlisi-
nautitaulerput 16-iningånit amerdla-
nerpåmik 21-nut. Kinersinerup inerne-
ra aulajangissussåsaoK aulajangersi-
massumik ilaussortat 16-iussut sania-
tigut Kavsit ilaussortångorsinaunerå-
nik.
nutåmik årKigssussineK maligdlugo
landsrådimut ilaussortångortut pisi-
nautitåusåput ilaussortatut avdlator-
dluinaK, tåssa taiseKatausinautitåu-
savdlutik landsrådime aulajanginiar-
neualersitdlugo Kinigaussuvitdlo åssi-
galugit torKarneKarsinåusavdlutik su-
juligtaissumut tåussumalo tugdlianut.
Kinigagssat ikioKatigit
årKigssussineK pisoKaK atoratdlar-
mat inuit atausiåkåginait Kinigagsså-
ngortisinausimagaluarput, nutåmigdle
årKigssussineK maligdlugo ikioKatigig-
tunik mardlungnik Kinigagssångorti-
toKarsinaulerpoK. partitaoK taimai-
liorsinautitåuput.
nutåmik årKigssussineK Kinersissu-
nut avdlångutinik angnertunik nag-
sataKartugssåungilaK. mana atortu-
ssutut KinigagssångortitoK atauseK
arKagut agdlagdlugo taineKartåsaoK,
Kinersivingnilo atausiåkåne amerdla-
nerpånik taineKarsimassut landsrådi-
mut isertartugssåuput Kinigaussuvig-
tut.
tåukule saniatigut amerdlanerpånik
taineKarsimångikaluartut taigorneKar-
dluarsimassutdle periarfigssineKarput
landsrådimut isersinaunigssamut. tai-
mailivdlune taisinerit maungåinarta-
raluartut iluaKutigineKarsinaulisåput,
tåssalo tåuna nutåmik årKigssussine-
rup tungavigisså. saniatigut ilaussor-
tångortitsinigssame najorKutarineKar-
tåsaoK Kinigaussuvit avguaKatigigsit-
dlugo KanoK amerdlatigissunik taine-
Karsimanerat.
ilaussortångungikaluardlutik taigor-
neKardluarsimassut, tåssa Kinigagsså-
ngortitut atausiåkåt, ikioKatigigtut
partitdlunit, taineKarsimagunik, Kini-
gaussuvit avguaKatigigsitdlugo KanoK
amerdlatigissunik taineKarnerat Kå-
ngerdlugo, tauva tåuko landsrådimut
isersinaulisåput, nutåmik årKigssussi-
neK maligdlugo.
åssersutigssat åssigingitsut amer-
dlaKaut nutåmik årKigssussinerup Ka-
noK atortineKarnigssånik. ingmikut i-
laussortångorsinaunermik maligtari-
ssagssat nutåt sukumissumik erKar-
torneKarput Kinersinerme periauseK
nutåK pivdlugo landshøvdingeKarfing-
mit navsuiautaussume, normorume
uvane tapigssatut ilånguneKartume.
En ny valgordnin
Ministeriet for Grønland har nu gennemført den af landsrådet vedtagne nye
valgordning, og den anvendes første gang ved landsrådsvalget den 28. april
i år.
Ved landsrådsvalget den 28. april i år skal en ny valgordning anvendes første
gang. Den nye valgordning blev vedtaget på det sidste ordinære landsrådsmøde
i efteråret 1966. Nu har Ministeriet for Grønland med hjemmel i loven om
landsrådet og kommunalbestyrelser, gennemført den nye valgordning. Den vil
blive anvendt første gang ved det historiske valg den 28. april 1967.
22. maj atautsimivfiusava?
(Kup. sujugdl. nangitav.)
P'hgasut tamarmik ingmikut ukiut 8
haussortausimavdlutik.
ilaussortat mardluk pingasutdlunit
yisoKatigingmik ilaussortausimagpa-
a ilaminit utoncaunerussoK angmai-
SsugssauvoK. Peter Heilmann taine-
Kartunit pingasunit utorKaunerssau-
vok.
Peter Heilmann sule nalunaeru-
teKångilaK Kinigagssångortiniarner-
rninik, Kinersissutdle isumaKarput
savssarniarumårtoK. taimåisagpat
PiukuneKardluartut pingasut, Jør-
Sen Olsen, Peter Heilmann åma
Erling Høegh sujuligtaissumut sav-
ssarterniåsagunarput.
ernInaK pisagunångilaK
*andsrådertåK sujuligtaissoKartug-
saungil3K uvdlormit Kinersivingmit
aPrilip 28-ånit sujuligtaissugssamik
atåmik KinigaussoKarnigssåta tungå-
, . • uvdlormit Kinersivingmit sujulig-
aissup Kinigåungitsup sujuligtaissuv-
,l.a nåsaoK. autdlarKåumut landsråder-
aP sujuligtaissoKånginigsså agdlagto-
arfingme pissortap iluånginerarpå
urnaKarnerardlune ajungmerusimå-
agaluartoK sujusingnerussukut Kiner-
UhiKarsimassugpat.
at aruP Pedersen isumaKarnerarpoK
s autsimilernerme eminaK sujuligtai-
ugssamik KinersissoKångikatdlåsa-
°K. ilaussortångortut ingmingnut ug-
^ualårKasagunarmata. atautsimérKår-
r -^ssarPe sagdliutineKartugssauvoK
dertåp autdlartinigsså. atautsimineK
amåna sivisusagunångilaK, Kulai'nå-
gilardlo sujunersutit pingårnerussut
s-rforneKaratdlåsassut pissusigssami-
• ytumik atautsiminigssamut augustip
ta1 Kane Plsagunartumut. tamatuma
t ^åuut agdlagtoKarfingmit ilaussor-
atåssuteKarfigineKésåput sujuner-
utiginiagait pivdlugit.
ardlanaKaut
la^yåkut sule iluamik ersserKii
ns-" landsrådimut Kinersinigssamut
h „arate.Kartumut kikut Kinigag:
sso° t Irdarnersut> månamutdle i'
ni r aussut uko nalunaersimåput
betbSTSång°rterKingniardlutik: E1
Ha d°hansen, Omånap KinersiviÉ
j0 ns Dynge, Ausiait KinersiviÉ
Erik^ °lsen’ Sisimiut Kinersivi
Egedelo, Narssap Kinersivian:
sjv|ars D>stermann, Kangåtsåp Kil
mianit ama Anthon Petersen,
E.1rri ,Kinersivianit, nalunaerput k
eagssangorterKingniaratik.
nalunaerutigineKarérsutut palase
Erling Høegh KinigagssångortiniarpoK
K’aKortume. unangmigdlersigssatut
nalunaertugatdlarpoK iliniartitsissu-
neK Mads Lynge.
Inuit-partip Nungme Kinigagsså-
ngortipai radiome autdlakåtitagssior-
toK Ulrik Rosing åma niuvertoK Tho-
mas Berthels, Ausiangnilo partip Ki-
nigagssångortipå niuvertoK Anders
Hove.
nalunångerérpoK Nungme Kinigag-
ssångortitugssat amerdlåsaKissut. tai-
matut radiup nutausiviane sujuler-
ssuissup Lars Svendsenip piukorutigå
Kinigagssångortinigsse, peKatigigfit i-
laningånérsoK åiparalugo. sule tutsiu-
tingilaK peKatigigfik suna pineKarner-
sok, pasitsåuneKarsimavordle privati-
mik inutigssarsiortut peKatigigfiat pi-
neKartoK, taimåisagpat ilimanarsinau-
vok niuvertoK Kaj Narup Kinigagsså-
ngorteKatigisagå.
tusatsiagarpagssuit
savssartugssatut Nungme piukunar-
sinaussunit taineKåsåput GAS-ip su-
juligtaissua OdåK Olsen åma fagsko-
lime iliniartitsissoK Jens Kreutzmann.
tåukule sule aulajangingilåt Kinigag-
ssångortisanerdlutik.
tusarKaj angneKarsimavok Ilulissane
kommunalbestyrelsip suj uligtaissua,
Rasmus Møller, Kinigagsséngortiniar-
toK, oKautigineKarportaoK Bugtime
måna ilaussortaussup palase Ricard
Petersenip isumaliorKutigigå Kinigag-
ssångortinigssane.
Nanortagdlip Kinersiviane savssar-
niarsinaussutut taineKarput viceskole-
inspektør Marius Abeisen, niuvertar-
fiixp pissortå Adam Nielsen åma pa-
lase Jonathan Motzfeldt. sule tutsiu-
tingilaK kikut Manitsume savssarniar-
nersut, ilimanarpordle Alibak Josef-
sen KinigagssångorterKingniarumår-
tOK.
Sisimiunit tusarKa jangneKarpoK
kommunalbestyrelsip sujuligtaissua
Karl Lennert savssamiagssamårunar-
tOK, isumaKartoKarpordlo aulisartoK
Nikolaj Karlsen, sujornagut ilaussor-
tausimassoK, Kangåtsåmit savssarni-
ardlune isumaliorKuteKartoK. ilima-
narsinauvortaoK Upernavingme Knud
Kristiansen åma Thuleme Peter Jen-
sen KinigagssångorterKingniarumårtut.
avdlanit ilimanarsinaussunit taineKar-
sinåuput palase Magnus Larsen, Thu-
leme, ajoKe Sivert Petersen, Scores-
bysundime åma palase Henrik Abei-
sen, Angmagssalingme.
Den nye valgordning går ud på, at
der foruden kredsmandater kan tilde-
les tillægsmandater. Herefter kan an-
tallet af medlemmer i landsrådet ud-
vides fra 16 til ialt 21. Resultatet af
valget afgører, hvor mange tillægs-
mandater der kan blive tildelt.
De medlemmer af landsrådet, som
vælges i kraft af tillægsmandatord-
ningen, vil være fuldgyldige medlem-
mer. De vil således få fuld stemmeret,
og på lige fod med de kredsvalgte med
lemmer kunne vælges til formand el-
ler næstformand.
KANDIDATFORBUND
Under den gamle valgordning var
det kun tilladt opstilling af enkelt-
kandidater. Efter den nye ordning er
det muligt, at to enkeltkandidater går
i et kandidatforbund. Dette gælder
også partier.
Den nye ordning er en kombination
af enkeltkredsvalg og forholdstalsvalg,
men den medfører ikke større ændrin-
ger for vælgerne. Der skal fortsat kun
stemmes på een kandidat ved navn.
Den kandidat, der har opnået det
størst antal stemmer i hver valgkreds
er stadig automatisk valgt til lands-
rådet.
Med tillægsmandatordningen vil
man derimod have mulighed for at
undgå store stemmespild. Fordelingen
af tillægsmandaterne sker på baggrund
af det gennemsnitlige antal stemmer,
som kredsmandaterne er valgt på.
Enkeltmandater, kandidatforbund
eller partier, der ligger over dette
gennemsnit, men som ikke opnår
kredsmandat, vil kunne tildeles til-
lægsmandater.
Der er mange og varierende eks-
empler på, hvordan tildelingen af til-
lægsmandater kan praktiseres. De nye
regler om tillægsmandater er udførlig
omtalt i en valgorientering fra lands-
høvdingeembedet, der vedlægges som
et tillæg i dette nummer af bladet.
Rekord-trafik
18.213 passagerer rejste mellem Dan-
mark og Grønland i 1966. Det er en
fremgang på 20 pct. i forhold til 1965.
I 1966 var der 9.139 opgående passa-
gerer og 9.074 sydgående. Langt den
største del af trafikken foregår nu
med fly. I 1966 var der således kun
847 passagerer, som tog med skib op
til Grønland, mens 681 rejste ad sø-
vejen hjem.
I 1950 var der ialt 300 passagerer
mellem Grønland og Danmark. Siden
har stigningen ligget på 10—15 pct.
om året.
Ny hæder for gammelt håndværk
Som en anerkendelse for bygningen af den første kajak, der er blevet frem-
stillet i Godthåb i omkring 20 år, fik Nikolaj Mouritzen, Angmagssalik, og
ægteparrene Lars og Sofie Goliathsen, Kangåmiut, samt Otto og Amalie
Thorsen og Isak og Benigne Jessen, Godthåb, ved en lille højtidelighed på
Landsmuseen i søndags overrakt Foreningen Grønlandsk Folkekunst’s di-
plom af formanden, fru Birte Christensen. Kajakken er nu på vej til verdens-
udstillingen i Montreal. Se artiklen side 4 og 5.
Kainiortut nersornauserneKartut
ukiorpålångortut Nungme Kåiniortokarsimanane Kanigtukut Kåiniorsimassut
amertutdlo tåssa uko: Nikolaj Mouritzen, Angmagssalik, åiparit Lars åma
Sofie Goliathsen, Kangåmiut ktsalo Otto åma Amalie Thorsen taimatutdlo
Isak åma Benigne Jessen NQk, igpagssåne katerssugausivingme tunineKarput
Kalåtdlit Kussanartuliait pivdlugit peKatigtt nersornausiutagånik agdlagarta-
mik, tuniussivdlune peKatigtgfiup sujuligtaissua fru Birte Christensen. KajaK
måna nagsiuneKarérpoK Montrealime silarssuaK tamåkerdlugo sarKumer-
sitsinigssarssuarmut. takQk agdlautigissaK Klip 14-15-ime.
POUL ANDERSEN A/S
GRØNTTORVET 34
København Valby.
Tlgr. adr.: Groenparken.
Statskontr. lægge- og spisekartofler en gros.
Import - Eksport.
Den gyldne,
smidige OMA margarine
S
\
/ er lige velegnet til bordbrug
/ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
\
\
I OMA margarine kulfiussarfalik akungnaitsordlo
^ nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
^ åssigingmik piukunarpox! OKautigiuk afex:
O M A margarine!
3