Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 24

EFTA — en lille, men
effektiv organisation
Siden 1. januar er industrivarer toldfrie — EFTAs sekretariat klarer sig med
101 medarbejdere.
Netop som Det europæiske Frihandelsområde, EFTA, opnår sin hidtil største
succes, er der udsigt til, at organisationen inden for en overskuelig fremtid op-
løses. Langt hurtigere, end selv de største optimister havde regnet med, er
EFT A-samarbejdet kommet godt i gang, og den 1. januar blev al told på indu-
strivarer i handelen mellem de syv medlemslande fjernet. Det er en virkelig
stor bedrift, der på rimelig måde vil blive fejret, når EFTA-ministerrådet sam-
les til nyt møde i Stockholm i begyndelsen af marts næste år.
Fællesmarkedet — den anden store
europæiske markedsorganisation — er
ikke nået så langt. Først halvandet år
senere, den 1. juli 1968, er al fælles-
markedets industritold borte. Men det
er alligevel Fællesmarkedet, der øver
den stærkeste tiltrækningskraft. Alle
EFTAs medlemslande, bortset fra det
associerede Finland, ønsker en eller
anden form for tilknytning til Fælles-
markedet — så hurtigt som muligt.
INTET OVERNATIONALT ORGAN
EFTAs hovedsæde ligger i Geneve
— i en smuk park i udkanten af byen.
Det er helt anderledes end Fælles-
markedets hovedsæde i Bruxelles,
som er så vældigt, at man i flere år
har været i gang med at bygge et nyt
kæmpehus med en rigtig jernbanesta-
tion i underste etage. 7000 funktionæ-
rer sidder i Fællesmarkedets admini-
stration.
Det virker helt anderledes fredeligt
i Geneve, hvor EFTAs norske presse-
chef Anders Buraas kan lukke en lille
skuffe op i sit skrivebord for at kigge
på listerne over ansatte. Det er hur-
tigt optalt: EFTAs sekretariat er på
101 personer.
Der var endda endnu færre, da
EFTA begyndte sin virksomhed. En
af forklaringerne er naturligvis, at
EFTA ikke har så mange arbejdsop-
gaver som Fællesmarkedet, men alli-
gevel er det klart, at EFTA-landenes
regeringer ikke har ønsket at lægge
nogen del af deres nationale admini-
stration i Geneve. EFTA er simpelt-
hen summen af administrationerne i
hovedstæderne plus sekretariat i Ge-
neve, mens en væsentlig del af de
seks fællesmarkedslandes administra-
tion nu foregår centralt i Bruxelles.
MØDE HVER TORSDAG
Alligevel kan man nok sige, at den
lille stab i Geneve er et synsbedrag.
Adskillige af medlemslandenes eksper-
ter kaldes ofte til møder i Geneve for
at drøfte aktuelle problemer, og der-
til kommer det forholdsvis store appa-
rat, som stilles på benene, når der
holdes ministerrådsmøder.
Sekretariatet ledes af Sir John
Coulsen, som assisteres af to vicege-
neralsekretærer.
Hver torsdag holder det faste råd
møde i Geneve. Det består af med-
lemslandenes ambassadører. Finlands
tilsynekomst som associeret medlem
er årsagen til en helt speciel proce-
dure ved disse møder. Klokken 10 åb-
ner formanden mødet, og dagsordenen
godkendes. Han erklærer da, at denne
dagsorden jo også kan gælde for rå-
dets næste møde, og ingen har nogen
indvending herimod. Fem minutter ef-
ter åbnes dette næste møde N og her
CALTEX OLIE
DDK
Automatisk
opfyldning:
-I takt med Deres
forbrug: leverer vi
CALTEX olie.
to måneders
brændselskonto.
Skal De have
nyt oliefyr,
kan De fordele
betalingen over
36 måneder.
DET DANSKE KUL KOM PAG NI
RÅDHUSPLADSEN 14 • (01) 1492 14
Skal der
være
fest
så skriv
til os!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Skriv efter brochure!
Vi kan levere alt, om det er forenings-,
havne- eller anden fest. De kan købe
næsten, hvad De har lyst til.
F. eks. har vi alle slags varer til TOM-
BOLAER. Disse kan bestilles efter vore
specielle tombolalister.
Yderligere har vi
ROULET, LYKKEHJUL, SKYDEBANE,
RINGSPIL, PILEKAST og FISKEDAM
og dertil hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL, LEGETØJ til
juletræsfester, HUER, HATTE, SPØG
og SKÆMT til nytårsfester.
Skal De have basar i vinter?
Bestil varerne til basaren i god tid.
Afregning efter afholdelse af basaren.
For foreninger afregning efter festen.
Ballin & Co,
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K.
deltager Finlands ambassadør Pennto
Talvitie.
En række komiteer beskæftiger sig
med EFTAs daglige arbejde. En af de
mest betydningsfulde er den økono-
miske komite, som sikkert i fremtiden
vil få en fremtrædende plads i orga-
nisationens liv. Det blev besluttet på
sidste ministermøde i Lissabon, at den
økonomiske komite skal kunne udar-
bejde anbefalinger om medlemslande-
nes politik — dog uden forpligtelse til
at rette sig efter anbefalingerne. Det
var et første skridt i retning af en
harmonisering af landenes økonomiske
politik, således som Fællesmarkedet er
i gang med.
Et andet vigtigt organ er den råd-
givende komite, som består af repræ-
sentanter for næringslivet i de enkel-
te medlemslande — bl. a. fra arbej-
dernes og arbejdsgivernes organisa-
tioner. Den har en vigtig meningsdan-
nende funktion.
EN ATMOSFÆRE AF HYGGE
EFTA adskiller sig ikke blot i sit
administrationsmæssige omfang fra
Fællesmarkedet. Der er også en anden
atmosfære over organisationen. Det
kommer ikke mindst til udtryk ved
ministermøderne. Hvert halve år er
der stort ministermøde, og det går på
omgang mellem medlemslandene. Det
er en begivenhed, som er en blanding
af arbejde og fest.
Den ene hovedstad søger at overgå
den anden i opfindsomhed — ikke så
meget med hensyn til at finde de bed-
ste mødelokaler, men at arrangere ud-
flugter, middage og andre selskaber
i pauserne i forhandlingerne. Der bli-
ver arbejdet flittigt på ministermø-
derne, og man kan se af udviklingen,
at der også opnås betydningsfulde re-
sultater, men de festlige anledninger
bliver bestemt ikke glemt. Lissabon
illuminerer et af sine slotte og fylder
nogle hundrede meter borde med mad,
når der er EFTA-møde, og de fleste
andre holder stilen på dette niveau.
Mange af delegationsmedlemmerne ta-
ler med lys i øjnene om de glade min-
der fra Bergen, København og Stock-
holm. Nogle kan måske knap huske
de sager, der blev behandlet, men fe-
sterne står klart i erindringen.
Det giver altsammen et menneske-
ligt skær over EFTA.
Sandheden er jo den, at mange
problemer løses godt og hurtigt når
ministrene og deres eksperter kommer
ud af mødesalen og træffes under
mere festlige og uformelle former.
Johnson i modvind
Tvivlsomt, om han genopstilies eller genvælges i 1968.
Det ny år synes at skulle blive præsident Johnsons skæbnesår. I hvert fald
har man i det sidste par måneder kunnet spore en stigende skuffelse over hans
politik og hans varetagelse af præsident-embedet i det hele taget, og der tales
mere og mere åbent om, at han ikke vil blive genopstillet ved præsidentvalget
i 1968 — eller at han, hvis han genopstilles, vil blive slået.
En analyse af stemningen inden for
Johnsons eget parti viser, at hver an-
den af en større gruppe demokratiske
partiledere mener, at partiet vil være
bedst tjent med en anden mand end
Johnson som præsidentkandidat, eller
at de i det mindste i øjeblikket er
utilbøjelige til at ville støtte hans kan-
didatur. Skal stemningen vendes, må
det ske i år, mener de fleste, men de
tvivler på, at Johnson er i stand til at
gøre noget i den retning.
DEN TAVSE PRÆSIDENT
Hvad mener Johnson selv om al den
kritik og utilfredshed, han kan læse
om i pressen eller stifte bekendtskab
med på anden måde? Kun hans aller
nærmeste — og måske ikke engang de
— ved noget. For første gang i den tid,
han har været præsident, har han i
den seneste tid forholdt sig tavs om de
tanker og planer, han grunder over
på sin ranch i Texas. Alt tyder på, at
han i de kommende uger må træffe
vidtstrækkende og afgørende beslut-
ninger om vigtige politiske spørgsmål,
men endnu har han ikke ladet noget
sive ud.
Det er ikke svært at opstille en li-
ste over de problemer, han må tage
stilling til. Vietnam-krigen er det mest
påtrængende. Skal krigen udvides
yderligere, og hvor langt kan han lade
„eskalationen" fortsætte? Skal der
udskrives nye skatter for at dække
de stigende udgifter til krigen i Viet-
nam? Eller skal han begrænse bevil-
lingerne til kampen mod fattigdom-
men, en af hans store indenlandske
kampagner?
Som et spøgelse forude ser han
William Manchesters bog „En præsi-
dents død" der snart vil blive offent-
liggjort, og som vil afsløre rivninger-
ne mellem ham og Kennedy-familien
og stille ham i et ugunstigt lys. Denne
bog vil givetvis blive en trussel mod
hans i forvejen svækkede popularitet.
At Johnson er klar over de ubehage-
lige følger, bogen og debatten omkring
den kan få for ham, ses måske bedst
af,at han har givet sine nærmeste
medarbejdere besked om ikke at give
deres besyv med, hverken på egne el-
ler præsidentens vegne.
OPRØRSKE GUVERNØRER
De mest tillidsfulde blandt demokra-
tiets ledere håber, at netop den kritik,
Johnson har været udsat for de se-
neste måneder — „misfornøjelsens vin-
ter" — skal komme ham til gode se-

eros*109
ss'3'- paSo net'SS3pSSa,sS1gIng'«ut
m&tav*ap
<*«*££**
et*-0'
d\u^al
såkutut atissait
tingmissartortartut kavajat nait-
sok nutfiK, kussanartorujugssu-
armik pitsåussusilik nasartalik 218,—
tingmissartortartut jakke nylonit
iluleKutigdlit nutat .......... 123,—
tåuko åssinge Kajangnaitsorujug-
ssuit savåricat aminut dssingu-
ssunik iluleKutigdlit ......... 145,—
tingmissartortartut kavajat nait-
sok iluleKutillk nut&K pérneiiar-
stnaussumik nasartalik ........ 69,—
fssigtorsiutit nutåt IluleKutigdlit .. 99,—
tingmissartortartut aitsue nylonit
IluleKutigdlit ................. 25,—
NATO-jakkit nutåt ................ 85,—
Kardligpat nutåt IluleKutigdlit .. 29,—
atissat tuluit sanave Kajangnaitsut
iluleKutigdlit sigtartugdlit kau-
ssarfigpagssuagdlitdlo (168 cm
tikitdlugo taimagdiat angissusi-
lingnut) ....................... 75,—
atissat ikiaKutigdlit (166 cm tikit-
dlugo taimagdiat anglssusiling-
nut) ............................. 57,—
malugalugo: atissanik pltsåungltsunik
pisissarnak, kisiåne KularnavérKUsiner-
put eritaimajuk: pisiatit namaginardlu-
inartusapul imalunit namaginartlngl-
kugkit aningaussat utertisinauvatit
ARMY VARER
Nye US pilotparcapjækkerter,
pragtfuld kvalitet med hætte .. 218,—
Nye forede US nylon pilotjakker 123,—
Do. ekstra kraftige med imiteret
lammefoer .................. 145,—
Nye forede US pilotpjækkerter
med aftagelig hætte ........ 69,—
Nye forede US arctic sæt .... 99,—
Forede nylon pilotveste ..... 25,—
Nye NATO-jakker ............. 85,—
Nye forede US overtræksbukser 29,—
Gennemforede kraftige engelske
dragter med lynlåse og mange
lommer (kun indtil 168 cm’s
højde) ..................... 75,—
Kapokdragter (kun indtil 166 cm’s
højde) ...................... 57,—
BEMÆRK: Køb ikke katten i sækken,
men HUSK VOR garanti: Fuld til-
fredshed eller PENGENE tilbage.
Æ
yj/Jf ENGELSK OG AMERIKANSK
OVERSKUDSLAGER
Slotsgade 8, Aalborg, tlf. 12 64 70
DANMARK
Lyndon B. Johnson (her ved edsaflæg'
gelsen efter mordet på John F. Ken-
nedy) er aldrig blevet virkelig populær.
Nu er han ved at blive direkte upo-
pulær
Lyndon B. Johnson (John F. Kennedyp
toKutaunerata kingorna måne ugpernar-
saissok) iluamik nuånarineKallngisåi-
narsimavoK. måna nuånarinérukiartor-
poK.
nere. De regner med, at den vil an-
spore mange vælgere, der er ked af
det på Johnsons vegne, til at slutte op
bag ham, men om denne psykologiske
virkning af udfaldene mod Johnson
skal blive en kendsgerning, må John-
son gå varsomt til værks i det nye
år. De fleste iagttagere regner dog
med, at der er tale om skønne for-
håbninger, mere end om realitetssans
bag disse forventninger.
Den åbenlyse kritik af Johnson be-
gyndte ved valgene i november, da
demokraterne måtte erkende, at de
ikke kunne holde skansen over for
republikanerne, der fravristede de-
mokraterne guvernærposten i otte sta-
ter, vandt tre mandater i senatet fra
Johnsons parti og havde en nettoge-
vinst på 47 mandater i repræsentan-
ternes hus.
Selv om præsidentens parti sæd-
vanligvis går tilbage i et sådant „midt-
vejsvalg", måtte Johnson straks stå
for skud fra utilfredse partiledere, der
med otte guvernører i spidsen be-
skyldte Johnson for at være årsag til
tilbagegangen. I et enkelt tilfælde be-
tvivlede en demokratisk guvernør end-
og offentligt, at Johnson ville være
den rette præsident-kandidat i 1968.
Johnson har beroliget de oprørske
guvernører, der blev kaldt til møde
med ham på ranchen i Texas, men det
er det almindelige indtryk, at indfly-
delsesrige partifæller vil lade høre
fra sig igen, hvis Johnson ikke inden
for den nærmeste tid får held til at
rette noget af sin tabte prestige op.
TILLIDSKRISE
Bag alle de konkrete punkter, kri-
tikken retter sig mod, svæver en mere
uhåndgribelig anklage. Johnson er ikke
til at stole på, siges det. Beskyldnin-
gerne mod Johnson-regeringen for
manglende hæderlighed er især blevet
fremsat i forbindelse med Vietnam-
krigen: Har regeringen fortalt hele
sandheden og kun sandheden om be-
givenhederne i Sydøstasien? De sid-
ste ugers reportager i New York Ti-
mes, der har fået regeringen til mod-
stræbende at indrømme, at den ikke
hidtil har fortalt hele sandheden, har
skærpet denne tillidskrise mellem be-
folkningen og regeringen.
Laurits Møller
& Sønner
Amaliegade 481 København K.
Kolonial — Cigarer — Tobak
nerissagssat — sikat ~ tupat
24