Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 26

En ny slags papir
Ny fremstilingsproces vil revolutionere papirindustrien — „Torpapir11 både
til klæder og huse.
Fabrikant Karl Krøyer, Viby ved Århus, der tidligere har vakt opsigt ved at
hæve en sunket skib ved hjælp af plastic-bobler, har nu efter to års intensivt
arbejde sammen med 6-7 medarbejdere fundet ny metode til fremstilling af
papir. Metoden vil muligvis revolutionere hele papirindustrien og vende op og
ned på begrebet papir.
Hovedprincippet i den nye metode
er, at man helt undgår at benytte de
kolossale vandmængder, der indgår i
papirproduktionen, og fordelene er
mangelunde, siger fabrikant Krøyer til
tidsskriftet „Ingeniør- og Bygnings-
væsen". Det er nu teknisk muligt at
benytte en tørmetode, der dels er langt
billigere, dels kan frembringe helt
andre sorter og kvaliteter, og dels re-
sultere i tekstiler og andre fibre, hvor-
ved hele papirbegrebet bliver illuso-
risk.
SPARER VAND OG PENGE
Dertil kommer, at man ved ind-
førelse af tørmetoden vil kunne pla-
cere papirfabrikker hvor som helst
uden hensyn til de store vandtilfør-
sler, papirfabrikker ellers er afhængige
af. Vandet udgør i dag 90 pct. af ind-
holdet i papirproduktionen.
Yderligere er det af stor betydning,
at man ved anvendelse af tørmetoden
helt kan se bort fra spildevandsproble-
met, som nu kræver næsten lige så
store investeringer som selve fabriks-
anlæggene. Rensning af spildevand,
inden det føres tilbage til naturen,
koster industrien enorme beløb, bl. a.
på grund af risikoen for forgiftning
på grund af limen fra papiret.
Tørmetoden er således på flere fel-
ter billigere at arbejde med, men
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Illngnuf uvgOtigsslor-
navérsårnlarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit okåinar-
tdsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
Fabrikant Karl Krøyer med et forsøgs-
byggeelement af det nye papir.
fabrikiutilik Karl Krøyer tigumiartoK ig-
dluliornermut atortugssatut misiligumik
påpiaramik nutåmik sanaussumik.
netop vandets udeladelse af produk-
tionsprocessen er årsag til, at man også
kan nå frem til nye og hidtil ukendte
papirkvaliteter. Ved tørmetoden er
vandet erstattet med luft, og det er
derved muligt at fremstille papir af
en meget mere luftig struktur.
MANGE NYE MULIGHEDER
Tørmetoden gør det også muligt at
anvende andre end de traditionelle
vandopløselige lim-typer, hvilket gi-
ver større spillerum til fremstilling af
papir-tekstiler, bløde, stærke papir-
kvaliteter, der vil kunne anvendes i
beklædningsindustrien, til fremstilling
af sengelinned til hospitalsbrug etc.
Selv dyner vil kunne fremstilles af
det nye papir.
Når tørmetoden anvendes på en spe-
ciel måde, kan „tørpapiret" i betyde-
lig grad formes og præges til forskel-
lige formål, tredimensionelt, nærmest
plastisk. Det kan forenes med andre
materialer, gøres vandfast, brandsik-
kert og kraftigt isolerende.
Cellulosefibre er den bedste del af
træet. Når disse fibre forenes med de
bedste limtyper, får man et meget
stærkt materiale. Det åbner mange
helt nye perspektiver for produktion
af materialer, som bl. a. vil kunne an-
vendes i byggeriet.
Af det nye papir er det således mu-
ligt at sammensætte mange lag, at
fremstille byggeelementer i den øn-
skede tykkelse — lette at arbejde med
og isolerende mod varme og kulde.
På ganske kort tid vil byggeelementer
af denne type kunne monteres i spe-
cielle rammekonstruktioner.
Der er muligheder nok i den nye
metode til papirfremstilling, der ra-
dikalt bryder med den fremstillings-
proces, der har været anvendt, siden
papiret blev opfundet i Kina år 105.
Derfor tøver fabrikant Karl Krøyer
heller ikke med at investere yderligere
to millioner kroner i udviklingsarbej-
det, der allerede har kostet de før-
ste par millioner. Både De danske
Papirfabrikker og adskillige kapital-
stærke udenlandske papirkoncerner
følger arbejdet med stor interesse.
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
VOLVO OPFYLDER ALLE KRAV
TIL STYRKE OG KVALITET
BÅDE NÅR DET DREJER SIG OM PERSONVOGNE OG LASTVOGNE
. I --- ;,g - -
BROCHURE OG SPECIALPRISLISTE FOR GRØNLAND SENDES UDEN FORBINDENDE
W®[LWO.SOMMER
UPLANDSGADE 70 KØBENHAVN S TELEGRAMADR.: AUTOSOMMER

x
IlillÉltll

'!I-V
■

- SV' v/-'< /
• . . -
v/;, *■ "-‘j« •

-
* i
Sikker landing på grus
Engelske forsøg har vist, at en for-
længelse af landingsbanerne med ef
125 meler langt og 30 cm fykt grus-
lag kan hindre ulykker i filfælde af
mislykket sfart eller landing. Forsøge-
ne er foreløbig kun gennemført med
mindre maskiner, der frods en hastig-
hed på 150 km i fimen er blevet bragt
til standsning på få mefer. Hvis forsøg
med store maskiner giver lignende
resultater, vil denne forbedring af lan-
dingsbanerne kunne gennemføres hur-
tigt og billigt. En sforlufthavn som
Londons ville således kunne grus-
sikres for 20.000 kr.
ujarårKane isumangnaitsumik nuruneK
tuluit misiligtainerisigut påsinexarsi-
mavox tingmissartut mifarfisa 125 me-
teritut fakitigissumik 30 cenfimeteri-
tutdlo ivssutigissumik ujarårxanik xa-
leringnik pilersorneKartarnerata akor-
nusersfnaugai autdlarnerdliornerme
imalunit nunmerdliornerme ajunårnig-
ssaugaluit. misiligtainerit taimågdlåt
ingerdlånexaratdlarput tingmissartunik
mingnerussunik, tåuko akunermut 150
km-inik sukåssusexaraluardlutik mefe-
rit ikigtuinaif atordlugit unigtinexar-
tarsimangmata. tingmissartunik angne-
russunik misilissarnerit taimaingajag-
tunik angussaxaufaugpata mitarfit fai-
matut pitsångorsagaunerat pilertortu-
mik akikitsumigdlo nåmagsinexarsf-
naulfsaox. sordlo Londonime mftarfe-
rujugssuax ujaråralersornexarsinåu-
saox 20.000 kr. atordlugit.
Stadig flere dør af blodkræft
Antallet af dødsfald på grund af
leukæmi (blodkræft) er steget i hele
verden i den sidste 10-års periode,
viser en undersøgelse fra Verdens-
sundhedsorganisationen, WHO. Mænd
er stort set mere modtagelige for syg-
dommen end kvinder. De fleste døds-
fald indtræffer inden 40-års alderen
og i aldersgruppen omkring 65 år og
opefter.
I Europa forårsagedes ca. 3 pct. af
kræft-dødsfaldene af leukæmi, i Nord-
amerika ca. 4,5 pct.
Graviditetsprøve
på to minutter
Svenske kvinder har nu fået mulig-
hed for selv at foretage en gravidi-
tetsprøve, som normalt foretages af
laboratorier.
Apotekerne i Sverige har frigivet
præparatet „pregnosticon plantest",
som anvendes af laboratorierne, til
salg til kunder uden lægehenvisning,
recept eller lignende.
Præparatet påviser ved blanding
med urin et hormon, der næsten ude-
lukkende findes hos gravide kvinder.
Det betegnes som en hurtig og påli-
delig graviditetsprøve, som kvinder
selv kan foretage på få minutter. En
pakke med præparat til seks prøver
koster 80 svenske kroner (107 danske).
BYG G E RI
1 GRØNLAND
Karmaissut entreprenøritdio
suliait
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
WHO-undersøgelsen viser også den
omtrentlige dødsfrekvens pr. 100.000
indbyggere. I Europa ligger den højest
i Danmark (8,3), Vestberlin (8,2) og
Sverige (8,0), og lavest i Polen (3,9) og
Spanien (3,3). USA har 7,2 og Canada
6,1.
Stort set er dødsfrekvensen lavest
i aldersgruppen 15-24 år. Efter 45-års
alderen stiger den hurtigt for at blive
højest ved 65-års alderen og opefter.
I modsætning til Nordamerika har en
del europæiske lande flere dødsfald
for piger under 4 år end for drenge
i samme aldersgruppe.
Blinde kan nu
læse med øret
Kun et begrænset antal bøger er ud-
givet med blindskrift. Men nu har
sovjetiske ingeniører ved et labora-
torium i Sverdlovsk, der har speciali-
seret sig i hjælpemidler for blinde,
konstrueret et apparat, der kan få
almindelige trykte bogstaver til at
„tale“.
,Den trykte tekst — en bog el. lign. —•
anbringes på en pult og dækkes med
en glasplade. Apparatet, „Luch“ —
det russiske ord for stråle — indstilles
på liniens begyndelse og reguleres
efter liniens længde og afstand. Med
hånden føres et optisk hovede langs
linien i den ønskede fart. Så snart et
bogstav kommer under det optiske
hoveds synsvinkel, giver Luch lyd fra
sig.
Apparatet indeholder en lille lampe,
der oplyser bogens side. Lyset kastes
tilbage og modtages af 8 fotoceller,
som efter lysets styrke varierer strøm-
men til lydgiveren.
Russiske bogstaver er sammensat ai
14 grafiske elementer, og hvert grafisk
element giver sin egen lyd. Hvert bog-
stav får derigennem sit særlige fone-
tiske mønster, hvert ord sin „melodi"-
Dette sprog kan læres som ethvert
andet. I praksis har det vist sig at kun-
ne gøres på et halvt år. Selve appara-
tet er ikke vanskeligt at håndtere-
Man har ved hjælp af apparatet kun-
net læse med en hastighed af ca. 200
bogstaver i minuttet Det er langsom-
mere, end seende læsere, men dog en
betydelig forbedring i forhold til
blindskrift, der læses med fingerspid-
serne.
26