Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 6

De grønlandske lærere
er ikke forskolelærere
Den ansvarshavende redaktør af „Paortoic", lokalbladet i Holsteins-
borg, Markus Bjarnason, har opsøgt Hans Kleist og Kristoffer Heilmann,
hovedmændene bag den aktion, der er startet af de grønlandske lærere
i Holsteinsborg, for at høre lidt om forløbet af aktionen og for at få deres
private syn på myndighedernes holdning i sagen. Artiklen har følgende
ordlyd:
Lærerne illniartitsissut Kristoffer Heilmann og åma Hans Kleist.
Der har i mange år været grund til
at klage over de grønlandske læreres
stilling, hvorfor gør I det først nu?
KH: Vi grønlandske lærere er jo
spredt over en kystlinie på 3000 km.
eller mere, vi kan aldrig samles til
orienterende møder, og først i de se-
nere år er kommunikationsmidlerne så
godt udbygget, at vi på en rimelig tid
kan få forbindelse med alle vore kol-
leger pr. post el. telegraf.
HK: Det er også først efter den nye
seminarieordning, at forskellen er
blevet virkelig stor. Min lillesøster går
for eksempel på seminarium nu, og
hun vil allerede fra den første dag i
skolen få højere løn end jeg med 6 års
anciennitet. Og hun når en slutløn på
ca. 2600 kr. pr. md., men jeg stopper
ved ca. 1780 kr. pr. md. og står uden
avancementsmuligheder.
— Er uddannelsen på seminariet i
Godthåb bedre nu?
KH: Ja, den faglige uddannelse lig-
ger højere end vor. Elevernes dansk-
kundskaber vil desuden være bedre,
og det er det, der har den store betyd-
ning efter de danskes smag. Men vi
har da fagligt og sprogligt lært me-
get, siden vi forlod seminariet. — Det
er desuden ikke kun seminariets skyld,
at eleverne taler bedre dansk, end vi
gjorde. Nu om stunder taler de bedst
begavede børn jo ret godt dansk alle-
rede i børneskolen, og det er de børn,
ministeriet kæler for med danmarks-
ophold og anden videreuddannelse. —
Når alt kommer til alt taler børnene
i Godthåb også bedre dansk end bør-
nene i Umanak.
HK: Faktisk bliver de nuværende
grønlandske lærere straffede, fordi de
er født for tidligt.
— I er placeret på samme løntrin
som forskolelærerinderne i Danmark,
ikkesandt?
HK: Jo, men det er helt forkert.
Forskolelærerinderne underviser kun
på de 3 første klassetrin. — Vi under-
viser alle klasser. Vore ældste elever
er eller kan være 17—18 år gamle,
for man kan nemlig godt bruge nogle
af os som undervisere helt op i real-
afdelingen.
KH: Og på udstederne skal de grøn-
landske lærere dække hele skoleom-
rådet — også aftenskolen, og dertil
kommer kirkearbejdet.
— Man har sammenlignet med for-
skolelærerinderne på grund af jeres
kortere uddannelse.
HK: Seminarieuddannelsen er kor-
tere, men man glemmer, at vi på
Grønland har en temmelig lang for-
uddannelse. Jeg har for eksempel stu-
deret i 9 år efter den skolepligtige
alder for at blive lærer — grønlandsk
lærer!
KH: Man bør også lægge mærke til,
at vi aldrig har haft mulighed for at
vælge mellem en kort og en lang ud-
dannelse, som man kan i Danmark.
Vi har simpelthen taget den højeste
uddannelse, vi kunne få.
— Af udtalelser i danske aviser
fremgår det, at ministeriet muligvis
vil foreslå en efteruddannelse som be-
tingelse for en oprykning til 12. løn-
ningsklasse.
KH: Ja, det er jo meget smart af
ministeriet, for det skal nok vare en
rum tid at forberede en sådan. — Vi
er selvfølgelig glade for en mulighed
for videreuddannelse, men hvad med
vore familier, kan vi tage dem med
til Danmark eller til Godthåb?
HG: Og hvem skal først på kursus?
For vi kan jo ikke komme afsted alle-
sammen på en gang. Hvem skal så
først have lønforhøjelse?
KH: Mange af os har allerede for-
søgt at få en videreuddannelse i Dan-
mark. Jeg har med afsavn af familie
efter ansøgning haft et kortere ophold
på Danmarks Lærerhøjskole. Men jeg
har ikke fået højere løn af den grund.
HK: Selvom vi tager faglærereksa-
men, kan vi ikke opnå lønforhøjelse
efter det nuværende system, med-
mindre vi gør det i faget dansk, som
vi ikke behøver specialuddannelse i,
eftersom undervisningen naturligt nok
i almindelighed varetages af danske
lærere.
KH: Jeg er bange for, at man fra
ministeriets side vil holde os hen med
snak som sædvanligt.
— Hvad nu, hvis dette virkeligt er
tilfældet?
HK: Så må vi tage konsekvensen af
vor skrivelse til kollegerne.
— Hvilke?
KH: Først og fremmest ophører vi
med al frivilligt tolkearbejde fra 1.
marts i år.
— Hvor mange er „vi“? Alile 80
implicerede?
KH: Det er der meget, der tyder på.
D.v.s. det viser sig, at kun de 60 er
aktive i skolevæsenet for tiden. —
Alle svar på vor henvendelse støtter
os kraftigt. Vi mangler nu kun svar
fra 11 lærere, fortrinsvis dem fra de
fjerneste udsteder. — Men alt tager
sin tid. Vi bor jo i et stort land.
— Hvilken øjeblikkelig virkning vil
et tolkestop få?
HK: Der sidder dansk ledelse ved
de fleste skoler og flertallet af lærerne
her er danske uden kendskab til det
grønlandske sprog, så på en del om-
råder, bl. a. kontakten til forældrene,
vil det forhåbentlig vise sig, at vi og-
så har betydning for den grønlandske
skole.
— Det lyder lidt bittert!
HK: Ja, sommetider forekommer det
mig, at den danske lærers effektivitet
og faglige kunnen overvurderes på
bekostning af vor. Vi har dog den af-
gørende fordel, at vi kan tale børnenes
sprog. — Det skal tilføjes, at de fleste
af vore danske kolleger også er util-
fredse med vor lave løn. Det er nem-
lig en stor belastning for samarbejdet
os imellem.
— Skrivelsen opfordrer også til om
fornødent at forlade lærergerningen.
Er der enighed om det?
KH: Ifølge svarene på vor fore-
spørgsel: Ja! Men det vil dog nok være
urimeligt at regne med, at de ældste
af vore kolleger skal stryge pensions-
mulighederne, for de opnår jo en for-
holdsvis mindre gevinst. De vil måske
også have vanskeligere ved at gå over
til andet erhverv.
— Hvilke erhvervsmuligheder er
der for jer?
HK: For mig er der ingen tvivl. Jeg
går enten over til journalistikken eller
også ind i min broders forretning.
KH: Og jeg kan sagtens få kontor-
og tolkearbejde, og hvis det mod for-
ventning skulle svigte, slår jeg mig
på fiskeriet. Jeg har en 20 fods num-
merbåd, så jeg klarer mig nok.
For de fleste af os vil det ikke være
noget problem at holde op med at ar-
bejde ved skolen. Vi har jo den hidtil
højeste uddannelse, man kan få på
Grønland, så vi kommer ikke til at
gå arbejdsløse.
HK: Vi er trætte af at se vore jævn-
aldrende kammerater i gode stillinger,
mens vi går her uden fremtidsudsig-
ter, — ud over dette at blive deklasse-
ret i forhold til nye lærergenerationer.
— Er der mulighed for at løbet skal
køres til den bitre ende?
KH: Af grønlandsministerens nyt-
årstale fremgik det, at man var meget
opmærksomme på vore problemer,
som krævede en snarlig løsning. Men
ifølge radioavisens referat af ministe-
riets artikel i Folkeskolen tilbagevises
vore krav som uberettigede, da vor
uddannelse er ringere, end den man
nu får i Godthåb.
HK: Det er ligesom, man i Danmark
ikke kan fatte, at der er stor forskel
på de krav, der stilles til en lærer i
Danmark og en lærer i Grønland. Vi
underviser jo næsten udelukkende på
grønlandsk, og det store flertal af den
generation, der i dag er halvvoksen
eller voksen, er næsten udelukkende
grønlandsksproget.
KH: Vi vil gerne lære så meget
dansk som muligt, men i vort daglige
arbejde i skolestuen, har vi nu ikke
så meget brug for det, som embeds-
mændene i ministeriet åbenbart tror.
— Ministeriet sætter altså hårdt
mod hårdt?
KH: Det håber vi ikke. Vi så gerne
en løsning, inden situationen blev for
tilspidset.
HK: Det kunne nu godt tyde på det!
KH: Joh, det er rigtig nok. Og i så
fald må vi naturligvis stå fast på vore
synspunkter. Vi har længe nok ladet
os nøje med små tillæg og halve løs-
ninger. Nu kan vi kun være tilfredse
med en hel løsning.
HK: Hvis myndighederne var helt
klare over, hvad det hele drejer sig
om, hvor meget det vil betyde for os
og for skolen, og hvor lidt det betyder
økonomisk for staten, så ville man
heller ikke tøve længe, — medmindre
der kommer prestigespørgsmål ind i
billedet.
— Men I håber det bedste?
— Det gør vi, ja!
— og det gør vi også.
___ no „ . .,..1 Tømrermester Sv. Siqvartsen, Frederikshåb
Hanomag B 8 sene B er leveret til | MureImester Poul Br’ndti Go’dth4b
K 5. 55 hk. Til de
mellemstore byg-
gepladser. Træk-
kraft: 6.000 kg.
K 7. 84 hk. 8.100
kg trækkraft. En-
kel betjening.
K 11. 115 hk.
Power-shift —
torque converter.
K 10. 110 hk.
Overlegen kraft til
hårdt arbejde.
B 11. Serie B.
125 hk. Power-
shift og
torque converter.
K 15. 165 hk.
Trækkraft:
Over 15 tons.
HANOMAG
angatdlånerme moderneussume avKusernit amerdlanerussut pitsaunerussutdlo pl-
ssariaKartineKarput .... amalo pivfigssaK sivikfnerussoK atordlugo avxusiniornig-
ssaK. taiméitumik maskinarssuit HANOMAG_amerdlanerujartuinartut sulinerme ator-
neKalerput. B 8 Serie B assersQtigssauvdluarpox xanox ajornéngitsigissumik ator-
nexarsinaunerånut, namagsissaxardluarsinaunerénut ingerdlaneratalo isumangnåissu-
sianut; pisatsersornexarsimavox 4-takts dieselmotorimik 4-nik cylinderilingmik 88
SAE hk-mik såkortoxissumik nukigtussusilingmik, kaujatdlagkiartortautexardlune
nikissartautexardlunilo. B 8 Serie B pigaxarsfnéussusexarpoK 6500 kflunik, tai-
maingmatdlo éssigingmik atordluarsinauvdlune ujarxerivingne sulerulungnarnerpfine
taimåtaox ivssunik nugterissarnerne.
Hanomag-ip entreprenørexarfiata pigissarai nivautarssuit usilersGtitdlo kigutaussar-
ssuamik agssakfissugdlit ama gummiussunik agssakåssugdlit 55 hk-nlt 165 hk-nut.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
B8
Den moderne trafik kræver flere og bedre veje ....
og kortere byggetid. Derfor indsættes flere og flere
HANOMAG entreprenørmaskiner i arbejdet. B 8 Serie B
er et glimrende eksempel på let betjening, stor ydelse
og driftssikkerhed; den er udstyret med en kraftig 4-cyl.
4-takts dieselmotor, der udvikler 88 SAE hk, torque
converter og power-shift. B 8 Serie B har en brydnings-
kraft p& 6500 kg, der gør den lige effektiv til savel det
hårdeste arbejde i stenbrud som til almindeligt jord-
flytningsarbejae.
Hanomags entreprenørprogram omfatter dozere og læs-
semaskiner på larvebånd og gummihjul fra 55—165 hk.
SERIE B
København — Herlev —
Sønderlundvej 218
Telegramadresse:
CEMENTINDUSTRI —
Telex 5565
morsø
olieovn
1003
Morsø olieovn 1003 er
forsynet med en luftkon-
troller. Brændstof: Gasolie eller
petroleum. Farve: Olivengrøn med perle-
grå forplade. Højde 92 cm. bredde 54 cm.
dybde 40 cm. Ydelse: 6000 cal./t.
MORSØ STØBEGODS
St. Kongensgade 63 — København K.
6