Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 8

Fra '
LÆSERNE
Vej navne kun på dansk?
Hvem kan være uenig med Paulus
K. Hansen, der har skrevet et indlæg
under denne overskrift? Jeg synes af-
gjort, at der findes for mange, alt for
mange veje med danske navne i Grøn-
land. Dette må ikke forstås på den
måde, at jeg kritiserer, at veje op-
kaldes efter ærværdige danskere. For
eksempel siger vi H. J. Rinksvej og
Skibshavnsvej. Er det ukorrekt at si-
ge: „H. J. Rinkip avKuserna" og
„Umiarssualiviup avKuserna“?
Er der grund til at være bange for,
at danskerne misforstår sådanne vej-
navne? Nej, for i de fleste vej navne
ville ordet „avKusineK" (vej) være
med. Derfor ville det ikke tage lang
tid for danskerne at forstå, hvad „av-
KusineK" betyder, og når de ved dette,
har de ikke længere vanskeligheder
med at finde frem til vejene. Til gen-
gæld findes der mange grønlændere,
der har besværligheder med at finde
veje, fordi de har danske navne. Det
er ikke danskerne, men først og frem-
mest grønlænderne, man skal tage
hensyn til i Grønland. Myndighederne
må fra nu af begynde at bestræbe sig
på at tjene grønlænderne endnu mere
end de har gjort hidtil. Vi grønlænde-
re betragter os for meget som tilbage-
stående. Vi må arbejde os frem til at
opnå et højere stade som nation i vort
sprog.
Medens vi er ved vejnavnene, kan
man ikke undgå også at nævne, at
flere og flere bruger danske stednavne,
selv om lokaliteterne har grønlandske
navne. Nogle har ikke engang anel-
ser om de eksisterende grønlandske
stednavne. For eksempel siger efter
sigende flere og flere Grønnedal, selv
om stedet hedder Kangilinguit på
grønlandsk, Færingehavn om Kanger-
dluarssoruseK m. m. De grønlandske
stednavne må bevares. De grønlandske
byer har allerede grønlandske navne;
de behøver ikke også at have danske
navne. — Dette bør man ikke blot
tage til efterretning, men man må ar-
bejde på at realisere det.
Chr. P. Lynge.
Fødestedskriteriet
Det er gået op for de fleste, at det
ikke er fødestedet men udannelsen —
en uddannelse, man selv har bekostet
og en uddannelse, man har fået for-
ærende, er to forskellige ting — der
er skyld i lønforskellen.
Kun i spørgsmålet om fødestedskri-
teriet er jeg enig med danskerne (eller
landsrådet). Når et arbejde udføres
af ikke-uddannede kan man risikere
at mange penge mistes på grund af fejl.
Og for at undgå dette, er man nød-
saget til endnu en tid at sende uddan-
nede danskere herop. Når vi først be-
gynder selv at bekoste vor uddannelse
(som danskerne), bliver det nødvendigt
med ligeløn.
Fåreholder Job Egede,
Igaliko.
Vej navne
Da jeg læste Paulus K. Hansens
indlæg i „TusardluarnåK" om vej-
navne, der var citeret i A/G nr. 25,
1966, forstod jeg indsenderens mening
fuldt ud. Men jeg er desværre ikke
helt enig med ham.
Kommer man fra byer med danske
vejnavne til Nanortalik og opdager,
at byen har grønlandske vejnavne,
kan man ikke undgå at blive dybt
rørt. Det er, som om man først her
kommer til sit eget land, Grønland.
Jeg sagde til mine rejsefæller, at jeg
var grædefærdig. Så dybt blev jeg
rørt.
Det er vist ikke kun mig, der rea-
gerer på den måde. Hvor mange gamle
mennesker føler sig ikke diskremine-
ret i byer med danske vej navne, fordi
de hverken kan læse eller forstå dem,
selv om det er deres egen by? De har
ganske vist ikke sagt, at vi skal ynke
dem, men jeg synes, at det er synd
for dem. Man kan nok sige, at vi ikke
skal blande os for meget i sådanne
tilfælde, at vejnavnene på grønlandsk
ville blot sinke udviklingen og arbej-
det m. m., men jeg synes, at selv til-
syneladende ligegyldige ting kan have
stor følelsesmæssig betydning for
grønlændere.
Vejnavnene burde være på grøn-
landsk, selv om det modsatte ville
være nemmere at forstå for politiet
og andre. Politibetjentene plejer at bo
i samme by i en årrække, og det ville
ikke være alt for meget at forlange
af dem, at de skal lære byens vej-
navne på grønlandsk. Endnu har vi
ikke så forfærdelig mange vejnavne,
og det ville være overkommeligt at
lære de allerede eksisterendes navne.
Da der er planer om, at grønlænderne
selv efterhånden skal besætte de for-
skellige stillinger heroppe i løbet af en
overskuelig fremtid, ville der måske
til den tid være flere grønlandske po-
litibetjente end i dag, og de ville uden
vanskeligheder læse vejnavnene, selv
når deres antal er steget voldsomt.
Cecilie Lund.
★ På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentra-
ler står bogstaverne B & W som bekræftelse på, at
Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
★ Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlagissorfingne ingerdlatau-
ssut ilisarnautit nalunaekutaicarput B & W, tåunalo
Kularnavérutauvok Burmeister & Wain’ip silarssuarme
tamarme misiligtagarisimassaisa tamåko isumangnait-
sdnigssait akikitsunigssaitdlo Kularissariaerutitisimagai.
BURMEISTER&WAIN
København Danmark
To fine samlinger
Et antal af 19.000 frimærker impo-
nerer alene på grund af tallets stør-
relse. At een mand helt alene har
19.000 frimærker har imponeret
„Grønlandsposten“ til forfattelse af
artiklen med ovenstående overskrift i
julenummeret. Med sit totalt blanke
kendskab til områderne filateli og nu-
mismatik har forfatteren indladt sig
på et par emner, som bliver vurderet
i henhold til førnævnte benovelse over
store tal og kuriositeter.
Ingen vil betvivle at Tønnes Poul-
sen og Josef Joelsen er besjælet af
den hellige gnist, der kan få det at
samle til at virke berigende på sam-
lerens humør og åndelige helbred. De
har begge kæmpeudbytte af deres
hobby, blot er det skade, at „Grøn-
landsposten“s medarbejder med sin
artikel er medvirkende til at give bå-
de de nævnte herrer og sine læsere
indtryk af, at der gemmer sig formuer
i samlingerne. Man kan samle som
man vil, men når man udstilles, og
indvilger i at blive udstillet, til offent-
lig beundring, må samleriet opfylde
visse vedtagne normer. Forfatteren
giver sig i kast med vurdering og
slynger tallet 50.000 kroner ud. Skade
at Tønnes Poulsen skal gå i den vild-
farelse, at her ligger hans livsforsik-
ring, en opfattelse assurandør Asger
Laursen så meningsløst har bidraget
til. Man erhverver sig ganske simpeit
ikke gennem den nævnte årrække en
samling, som idag vurderes til 50.000
kroner, medmindre man gennem årene
har investeret mindst 25.000 kroner
kontant. Et blik på de afbildede kle-
nodier fortæller en filatelist, at der
er tale om en rodet samling af italien-
ske pakkepostmærker, tyske tillægs-
mærker og inflationsmærker, canadi-
ske og amerikanske dagligmærker og
danske mærker, som findes i enhver
drengesamling. Alle er mærker, som
for samleren har sin historie, men
som handelsobjekter samlere imellem
vil de ikke indbringe deres værdi i
papir. De to grønlandske mærker re-
præsenterer en værdi af 12—15 kro-
ner. En komplet julemærkesamling,
inclusive de manglende mærker fra
1904—1909 og den „næsten komplette"
samling af grønlandske førstedags-
stemplede frimærker erhverves let for
et tocifret kronebeløb.
Når man kommer under vejr med,
at éns samling er vurderet til 50.000
kroner bør man blive indehaver af
filatelisternes bibel, AFA-kataloget.
Heri gives alle oplysninger om udga-
ver og priser. Uden denne bog er det
umuligt at samle andet end frimær-
kerne fra tante Olgas julepost og byt-
te mærke for mærke, en aldeles urea-
listisk fremgangsmåde når enkelte
mærker i samlingen repræsenterer så
store summer som skitseret af artik-
len. Tønnes Poulsen er ikke indehaver
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
af dette katalog, så ville han ikW
have taget Asger Laursens horrible
vurdering for gode varer.
Trods mit ringe kendskab til nu-
mismatiken vil jeg tillade mig at op-
lyse følgende om møntsamlingens kle-
nodie „1 Skilling Danske": Bogstaver-
ne K.M. betyder Kobber Mønt. Sam-
leren kan ikke se om der står 1770
eller 1771 på den. Det kan siges med
absolut sikkerhed, at der står 1771-
Disse mønter fremstilledes gennem en
længere årrække i Chr. 7’s regerings-
tid (1766—1808), og de bar alle års-
tallet 1771. De blev fremstillet i uhyre
mængder og regnes blandt samlere
for næsten værdiløse.
N. J. Bruun,
Jakobshavn.
Til trods for vor totale mangel pi
kendskab til filateli og numismatik
har vi vovet at skrive om de omtalte
samlere. Vi er klar over, at deres sam-
linger intet syner, er rodede m. ai-
set med mere erfarne samleres øjne.
Men efter det kendskab, vi har til
Grønland og de grønlandske forhold,
har vi ikke haft betænkeligheder ved
at betegne dem som fine samlingel'-
Vi ved, at ældre, grønlandske samlere
har vanskeligt ved at registrere
og ordne deres samlinger på grund
af sprogvanskeligheder.
løvrigt siger vi mange tak både til
N. J. Bruun og chefen for Grønlands
Kommando, H.-H. Wesche, for deres
kommentarer til de omtalte samlinger-
Vi er villige til at viderebringe over-
sættelser af korte vejledninger til
grønlandsksprogede filatelister oé
møntsamlere, da vi mener, at endnu
flere af vore landsmænd kan få glæde
af at benytte en del af deres fritid til
disse sysler.
Red.
Afbrænding af barakker
Fra een af vore læsere, der øn-
sker at være anonym, har vi mod-
taget et indlæg med følgende ord-
lyd:
Der er i den senere tid, foranlediget
af ledelsen af NarssarssuaK, foretaget
afbrænding af ialt ca. 6 træbarakker
stammende fra amerikanernes tid, —
barakker, hvis træ i mange tilfælde
tilsyneladende var af udmærket kva-
litet.
I sommer har adskillige private
fåreholdere og andre foretaget ned-
rivninger af barakker, hvis tømmer
er anvendt til div. bygninger andet-
steds. Der synes således at være et
behov for billigt træ på kysten, og
man står derfor uforstående overfor
disse afbrændinger af anvendeligt træ-
Det hedder sig, at afbrændingerne
tjener et æstetisk formål, (hvilket,
'fattes ikke!), men da afbrændingerne
tilsyneladende er fuldkommen plan-
løse, og der i mange tilfælde ikke fo-
retages efterfølgende oprydning, kan
dette vel næppe være den egentlige
grund.
I sommer har en fåreholder fore-
spurgt om tilladelse til at nedrive en
gymnastiksal og anvende træet til
beboelseshus. Der forlangtes 20 kr. pr.
m2 gulvareal, hvilket fåreholderen
fandt var for meget, hvorefter byg-
ningen blev brændt.
Det er den almindelige mening, at
disse afbrændinger på NarssarssuaK
er fuldkommen meningsløse, og der
stilles et stort spørgsmålstegn ved, at
dette træ ikke kan anvendes til noget
fornuftigere end ildebrande og op-
varmning af luften omkring Narssar-
ssuaK.
nutåliauMOK
sanardlåju vok
avd/auvok
TUBORG
CITRON
8