Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 23

Der vaskes forkert
I Forbrugerrådets klagecentral lig-
ger der næsten altid for 1000 kr. swea-
ters, der er blevet ødelagt i brug og
vask. i langt de fleste tilfælde må
klagecentralen afvise kundens klage
som uberettiget og meddele, at skaden
et sket, fordi trøjen er vasket forkert
fortæller det udmærkede forbruger-
blad „TÆNK", der også kan læses
med udbytte her på Grønland.
De fejl, der begås, er: Trøjerne va-
skes for varmt. Trøjerne vaskes i for
koncentreret sæbevand for at gøre det
ekstra godt, uden at vaskemidlet er
tilstrækkeligt opløst. Dette kan give
aoledning til farveskjolder. Det er jo
let stærke sager, der er i vaskepulver-
Pakkerne. De fleste af dem er i virke-
hgheden beregnet til hedvask.
Den mest almindelige fejl er, at der
guides for kraftigt på trøjen i vask.
danske særlig går det galt med de låd-
ne lambswoll trøjer.
i skyllevandet. Hvis trøjerne rulles ind
i aviser eller håndklæder og får lov at
ligge indrullede, får farverne så me-
get længere tid til at udblødes og løbe
ud. Det er rigtigt at trykke vandet af i
aviser eller håndklæder, men når det
er gjort, skal de våde aviser og hånd-
klæder fjernes.
Der kan gøres flere fejl. Både vaske-
midler og hvide og pastelfarvede tek-
stiler er behandlet med optisk hvidt
— en art farvestof, der lægger sig
ovenpå tøjet. Hvis en sådan snehvid
sweater hænges ud i solen eller stærkt
dagslys, nedbrydes det optiske farve-
middel pletvis, så trøjen bliver gul-
skjoldet. I reglen er der intet at stille
op med det.
Man ser også mange eksempler på
uldne strømper og trøjer, der har væ-
ret hængt til tørre på en radiator. Her
udsættes farverne for en højere tempe-
ratur, end de kan tåle. Resultatet er, at
de kan løbe ud.
En præmie-pige
En 16-årig pige fra Julianehåb, Han-
sine Michaelsen, har i et halvt år ført
regnskab over husholdningsudgifterne
hos familien Laust C. Madsen, Bro-
gaarden, Veddum i Østhimmerland
fortæller „Aalborg Stifttidende". Skønt
forholdene har været fremmede for
hende, er regnskabet gennemført så
fint, at hun forleden blev præmieret
af Aalborg Amts Landboforenings
ungdomsudvalg.
Hansine Michaelsen har været hus-
holdningselev på Brogaarden siden
1. juni, og hun skal være der et år.
Inden den tid var hun som et led
i uddannelse som barneplejerske i
Danmark elev på Brøruphus Ungdoms-
skole.
Hansine Michaelsen har haft let ved
at finde sig til rette under forholdene
i Danmark, siger fru Madsen. X det
daglige arbejde i husholdningen har
den største omvæltning for hende væ-
ret, at vi selv tilbereder maden. I Ju-
lianehåb er dybfrossen færdigmad
langt mere almindelig end hos os.
Fru Madsen må tage afsked med
sin dygtig pige 1. juni. Hun skal da
igen på skole.
En af grundene til, at uld er så
arjnt og dejligt, er, at der sidder
hageformede skæl på fibrene.
lsse hager griber let ind i hinanden
6 gør det endnu nemmere, når de
ommer ned i sæbevand, der kan virke
lc>t fedtet og fremmer filtningen, og
®Pdnu værre bliver det, hvis der sam-
tld‘g gnides.
Andre fejl, der begås, er, at trøjerne
ar lov at ligge for længe i vaskelu-
en- De skal hurtigt op af vaskeluden
°g straks skylles, og der skal eddike
Dato på fiske-
konserves
^ra D januar i år har Fiskerimini-
eriet påbudt, at al fiskehalvkonser-
es> d. v. s. gaffelbidder, matjes- og
* i'dderfileter, marinerede sild, benfri
1 u, ansjoser, rollmops, sølaks og ka-
plar skal være datomærket. Fremstil-
'Pgstidspunktet skal enten være an-
s;yet åbent, d. v. s. umiddelbart for-
meligt med nøjagtig dato og årstal
er ved en kode, sammensat af fire
,a ’ hvoraf de to første betegner ugen i
aret og de to sidste årstallet. Mærk-
^lngen skal gælde såvel de hjemlige
aier som importvarer.
Så køb ikke halvkonserves, der er
ere end 5 måneder gammel.
Halvkonserves en konserveret med
a t, sukker, eddike og andre konser-
Ungsmidler, mens helkonserves, her-
* hører bl. a. sardiner og makrel i to-
ml, er varmebehandlet og derfor ste-
1 • Dette er dog ikke i alle tilfælde
Saranti for, at varen er fejlfri.
Bulede dåser såvel hel- som halv-
°nserves bør straks kaseres — ind-
^an væi'e dødeligt giftigt.
Husk at halv-konserves skal opbe-
Vares køligt.
Bank om søndagen
Søndag er den farligste dag for
^arniliefreden — det er faktisk den
ag, da hustruer er mest udsat for at
dVe banket af deres mænd, oplyser
"Politiken".
Denne slående teori er fremsat af
vestberlinske læge og psykolog, dr.
U Urt Thomas, der foruden et forment-
g vægtigt bevismateriale bygger den
f.3’ at v°ldsomt anlagte mænd, og stil-
færdige med, i det daglige ligesom
arh a^reagere deres aggressioner på
f te-idspladsen, mens de om søndagen
fort:
den.
nnsvis har deres koner ved hån-
fo ^ UC*en sammenhæng med det
f1(^e®aende har man konstateret, at et
fiuh af de manSe selvmord, der
n er sted 1 Vestberlin, finder sted —
oria søndagen.
de°m sa er arsag eder virkning,
skalSka^ konkluderes af det følgende,
b a vi Ikke kunne sige. Men en Ham-
kv[g'psykiater beretter, at mange gifte
h0J\er gar °g småbeklager sig over
me ?dpine og lignende skavanker,
fned °m Sønctegen- Det forklarer han
1 ’at de har glædet sig til søndag,
g es eHer at blive forkælet af deres
fæld1 nar altså Ikke i alle til-
og e bliver det, sætter skuffelsen sig
ør rigtig ondt et eller andet sted.
J.
kukussumik errorsissokartarpoh
forbrugerrådip målårutinik tigorai-
ssarf iane uningassoKartuåingaj agpoK
tulujungnik 1000 kruninik nalilingnik
atorneKarnermingne errorneKarner-
mingnilo aserorneKarsimassunik. a-
merdlanerpåtigut pisissartut målåru-
tait erKungitsutut målåruteKartarfiup
tunuartitariaKartarpai nalunaerutiga-
lugulo ajoKusigauneK pisimassoK ati-
ssap kukussumik errorneKarsimanera
pissutauvdlune, niorKutigssanik ator-
tOKarneK pivdlugo rådip atuagagssiå
pitsagssuaK taima agdlautigissaKar-
POKI
kukussutaussartut måkuput: tujuluit
kissarpatdlårtumik imilerdlugit error-
neKarsimåput evKerdluarniardlugitdlo
imerme KaKorsauteKarpatdlårtume er-
rorneKarsimavdlutik KaKorsautit arru-
vigsimatinagit. tamåna simerneKaler-
sitsisinauvoK. KaKorsautit aserortigkat
akue såkortujuput, amerdlanerssaitdlo
kissartumik imilerdlune errorsiner-
mut nautsorssussåuput.
kukussutaugajungnerpaussoK tå-
ssauvoK tujuluit errorneKartitdlutik
tagiuneicarpatdlårtarnerat. pingårtu-
mik tujuluit merKuluagdlit taimatut
pineKartarput.
tujuluit savat merKuinit nuerssa-
gagssianit sanåt OKortuvdlutigdlo ato-
ruminarnerånut pissutaussut ilagait
ujalugssiaussårartaine mikissungua-
nik Karsorsaussartalingnik tavtaussa-
aulisagkat Kivdlertussarmiut
uvcHulersortalerneKasassut
aulisarnermut ministerieKarfik uki-
ok måna 1. januar autdlarnerfigalugo
perKussisimavoK aulisagkat Kivdler-
tussarmiut måko: gaffelbidder, mat-
jes- og krydderfileter, marinerede sild
benfri sild, ansjoser, rollmops, sølaks
ama kaviar uvdlulersorneKartalisa-
ssut. pivfigssaK suliarineKarfigissåt
ersserKigsumik agdlagsimassåsaoK,
tåssa imåipoK erKordluartumik uvdloK
ukiordlo agdlagdlugit imalunit nalu-
naeKutserdlugit kisisitsinik sisamanik,
kisitsisit sujugdlit mardluk nalunåi-
savdlugo ukiume sapåtip akunera su-
naussoK kisitsisitdlo mardluk kingug-
dlit ukioK suna suliarineKarnerånåt
nalunaeKutåusavdlutik. uvdlulersorne-
Kartugsséuput niorKutigssat Dan-
markime nangminerme suliarineKar-
simassut taimåtaoK nunanit avdlanit
erKuneKartut.
taimåitumik Kivdlertussarmiut Kåu-
matit 5 sivnerdlugit pisoKåussusigdlit
pisiareKinagit.
Kivdlertussarmiuliat taimåitut su-
liarineKarsimåput taratserdlugit, su-
kulerdlugit, sérnartulerdlugit Kivdler-
tussalianutdlo akugssanik avdlanik
akuvdlugit, uterneKarsimassutdle, sår-
dlo sardiner ama makrel i tomat ki-
ssagtitdlugit suliarineKarsimavdlutik
taimaingmatdlo bakteriaiagauvdlutik.
taimåitordle isumaKartariaKångilaK
niorKutigssat taimåitut isumangnå-
ngitdluinartussut.
Kivdlertussat putdlanganeKartut su-
galuartutdlunit erngerdluinardlugit i-
gitariaKarput — imait toKussutigssa-
mik toKunartoKalersimasinåuput.
erKaimajuk Kivdlertussarmiut uter-
neKarsimångitsut nigdlatårtumitine-
Kåsangmata.
Karmat. Karsorsaussat tåuko ingming-
nut nigsiguterKajåssarput. nigsigu-
terKajånerulersarput imermut KaKor-
sautilingmut ikineKarångamik, tåssa-
me imeK orssupaligtutut ilersarmat
Karsorsartuneratdlo angnerulersitar-
dlugo, tamatumungalo peKatigititdlugo
tagiuneKarångamik sule nuiuneruler-
sarput.
kukussutaussartoK avdla tåssauvoK
tujuluit imerme errorsivigssame sivi-
suvatdlåmik uningatineKartarnerat.
errorsivingmit KaKilertorneKåsåput er-
ngerdlugitdlo kingunerneKardlutik ki-
ngunerivigdlo sérnartumik akuneKar-
tåsaoK. tulujuit avisinut atdlarutinut-
dlunit imutdlugit uningatineKarånga-
mik Kalipautait arroriartortarput pia-
lerdlutigdlo. erKortuvoK ervngup avi-
sinut atdlarutinutdlunit sivgorneKar-
nigsså, kisiåne sivgorneKarérpat avi-
sit atdlarutitdlunit masagtut pårne-
Kåsåput.
sule amerdlanerussunik kukussute-
KartOKarsinauvoK. KaKorsautit error-
sinermut atortartut åma ånoråmernit
KaKortut agdlagdlitdlo Kalipautiler-
sorneKartarput ånoråmernup Kånitu-
mik. tulujuk KaugdlorigsoK seKinersu-
me imalunit Kaumavatdlårtume mani-
neKarune Kalipausiutausimassut ing-
mikutårdlutik katagalersarput tulujuk
simerneKalersitdlugo. taimaisigångame
iluarseriarfigssaKarneK ajorpoK.
ama takugssaussarput alersit tulu-
juitdlo mericuluagdlit radiatorimut pa-
nerserneKartut. taimaisiornikut Kali-
pautit kissarpatdlårtumut pisineKar-
tarput, tamatumalo kingunerissarpå
katagarnerat.
arnaK inusugtuaraK
akigssar si sineKarton
arnaK inusugtuaraK 16-inik ukiulik,
KaKortormio, Hansine Michaelsen, u-
kiup agfåne nautsorssuserissusimavoK
ilaKutarit Laust C. Madsenikut, Bro-
gaarden, Veddum, Himmerlandip ka-
ngiatungåne, igdlume atortumingnut
aningaussartutigissåinik, taima OKa-
lugtuarpoK avise Aalborg Stiftstiden-
de. pissutsit takornartarigaluardlugit
nautsorssutit ima pitsautigissumik su-
liarisimavai ivsaK akigssarsisineKar-
simavdlune Aalborg Amts Landbofor-
eningip inusugtut pivdlugit udvalgia-
nit.
1. junip kingorna Hansine Michael-
sen Brogaardenime igdlume suliagssa-
nut iliniartulersimavoK, tåssanitug-
ssauvordlo ukioK atauseK. tamåna su-
jorKutdlugo Brøruphus Ungdomssko-
lerne mérKerissartunermik iliniaga-
Karnerminut atatitdlugo iliniartusima-
VOK.
Hansine Michaelsen Danmarkime
pissutsinut sungiussilertorsimavoK,
taima oKarpoK Madsenip nulia. igdlu-
me uvdlormut suliagssane takornarta-
rinerpausimasså tåssauvoK uvagut
nangmineK nerissagssiortarnerput.
K’aKortume nerissagssat inerigkat Ke-
rititat uvavtinit atorneKarnerujugssu-
put.
Fru Madsenip niviarsiaraK pikorig-
sok 1. juni inuvdluarKuinartariaKåsa-
vå. atuarKilertugssauvoK.
periutit amernik Kaligdlit
peicutit amernik Kaligdlit aitsåt
taima moderneutigilersimåput.
husholdningsråde matumuna nav-
suiauteKarpoK peKutit amernik Kalig-
dlit pisiariniarnerine aserfatdlagtaili-
nerånilo ikiutausinaussunik.
peKutinut amersaliuneKartartut tå-
ssauneruput ugsigit amé åma savat
savaussatdlo amé.
ameK åssigingitsut mardluk atordlu-
git KalipauserneKartarpoK. Kalipausi-
ssarnerup åipå tåssauvoK ameK pitar-
tivigdlugo KalipausineK. åmip taima-
tut Kalipausigkap Kalipautå nungut-
dlarneK ajorpoK imalunit Kuvdlusa-
nane. ameK Kaumassumik Kalipausi-
gaK nutåungiliartortitdlune atorneKar-
nerpauvfingmigut tårnerulertugssau-
vok, kisiåne amerdlanerit isumåt
maligdlugo tamatumuna ameK kussa-
namerulinartarpoK. KalipausissauseK
avdla tåssauvoK åmip Kåginåta Kali-
pangneKartarnera. taimatut Kalipau-
sinerup ameK mikissunik KileroKarsi-
måsagaluarpat matussarpai. Kalipau-
tigssiat nipinerKumik akuneKarsimå-
put åmivdlo Kåva „Kalipagsimassutut"
issikoKalersitdlugo, taimalo åmimit
misugtagkamit akiusinaunerulersit-
dlugo. Kalipaut ivssunerugångat Kåva
KajangnåinerulersarpoK, kisiåne iv-
ssusumik KalipauteKarnerata timip ai-
larneranik åmip mitdluainigssaralua
akornuserneKartarpoK, taimaingmat-
dlo åmimit satumit Kalipatamit ima-
lunit pitartitdlugo Kalipatamit igsia-
vigisavdlugo ilorrisårnångineruvdlu-
ne.
åmit ivssusut Kåginarmikut Kali-
pangneKarsinéuput imalunit pitartit-
dlugit KalipauserneKardlutik. sordlo
taimåitarput åmit Kernertut.
aserfatdlagtailineK: ameK pitartit-
dlugo KalipausigaK soriarfigssaKångi-
ngajagpoK. simerniussaKåsagpat pér-
niartariaKångitdlat simernivingutinar-
sinaungmata simerniussanit takuvsu-
narningordlutik. simerneK angnertoK
pérniarssariniaråine — kisiåne simer-
neK orssumik pissungitsoK — imeK
nigdlertoK atorneKartariaKarpoK, kisi-
éne åmip Kåva tamarme assangneKar-
tariaKarpoK simerniussaKalerKunago.
ameK Kåginå KalipauserneKarsima-
ssok uvdlut tamaisa énoråminermik
panertumik tagiartorneKarsinauvoK,
tauvalo ukiumut atausiardlugo — ki-
siåne amerdlanerussunik pinago —
voks-terpentincreme-mik Kalipaute-
Kångingajagtumik tanineKarsinauvoK.
kisiåne mianerssortumik suliarissari-
aKarpoK, voks-ilo mikissunguaK tai-
mågdlåt atorneKartariaKarpoK.
åmit peKutinut KalerineKartut åssi-
gingitsut ingmikortiniaruminåisinåu-
put. taimåitumik erKortuvoK piuma-
ssarisavdlugo pisinerme påsiniaråine
ameK KanoK itOK peKutinut Kaliliune-
KarsimanersoK Kanordlo suliarineKar-
tåsassoK.
sapanie unataissarneK
ilaicutarit erKigsisimaniarneråne sa-
påt navianarnerpauvoK. uvdloK tåuna
nuliaussut uvimingnit unatarneKar-
nigssamingnut navianartorsiornerpau-
ssarput, taima agdlautigissaKarpoK a-
vise Politiken.
isuma tåuna nikatdluatdlangnartoK
sarKumiuneKarsimavoK Berlinip kitå-
tungåne nakorsat ilånit åmalo tarnip
pissusinut tungassutigut ilisimassa-
Kardluartumit, dr. Kurt Tomas-imit,
ugpernarsautigssanik pingårtunik tu-
ngavigssaKåinarnane tungavigalugu-
taoK angutit sukanganiartartut åma-
lume nipaitsut uvdluinarne sulivfing-
mingne såssusserusungnertik nangar-
simasinaussaråt, sapåtikutdle nuliatik
Kanitarissardlugit.
sujuline taineKarérsunut atåssute-
Kångivingitdlat påsineKarsimassut
Vestberlinime ingminut toKutorpag-
ssuit amerdlanerssait pissarsimang-
mata — sapåme.
tamatumunga sunarpiaK pissutau-
nersoK iluamik matumuna OKautigine-
KarsinåungilaK. kisiåne Hamborgime
sianiutinut tungassutigut påsisimassa-
KardluartOK OKalugtuarpoK arnat u-
vigdlit amerdlasut niaKordlungnerar-
tarsimassut imalunit avdlanik akor-
nuteKardlutik, sapåtikut pingårtumik.
tamåna ima navsuiarpå sapåt Kilanå-
rissarsimagåt, uvimingnit nukagtitau-
nigssartik erinigissardlugo. taimatut-
dle pineKångikångamik pakatsinerat
ardlånut tugtarsimavoK ånernartu-
ngordlune.
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
Kernesundt dansk smør og ost
Jeg vil have, at min familie skal trives godt, der-
for giver jeg den smør og ost til morgenmad!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
KingnarKisitsut
ilagissama perKigdluartunigssåt pingårteKåra, tai-
måitumik uvdlåt tamaisa punersortitdlugitdlo imug-
ssuartortitarpåka!
M €Z> *=»
23