Atuagagdliutit - 02.02.1967, Blaðsíða 12

Vejrfoto fra satellitter
Rumforskningsobservatoriet i Narssarssuax vil få stor betydning ikke alene
for meteorologer, men også for skibsfarten og lufttrafikken i Nordatlanten
og det arktiske område.
Der er nu udarbejdet planer om at udvide rumforskningsobservatoriet i Nar-
ssarssuaK, således at det til stadighed vil kunne nedtage de vejrfotografier, som
bliver taget af amerikanske satellitter. En udvidelse af stationen vil betyde, at
man til stadighed vil kunne få et nøjagtigt indtyrk af vejrforholdene i det nord-
atlantiske'og arktiske område.
Rumforskningsobservatoriet i Nar-
ssarssuaK blev oprettet for et par år
siden på amerikansk initiativ med
henblik på de satellit-observationer,
der har med ionosfæren at gøre. Den
amerikanske hjælp til stationens drift
ophørte imidlertid fra 1. september
1966, men man har fra dansk side op-
sparet et vist beløb, så man har kunnet
fortsætte i nogle måneder.
Det er imidlertid nu nødvendigt,
at man får bevillingsproblemerne
klaret, hvis stationen skal kunne
fortsætte sin drift.
DE FØRSTE FOTOGRAFIER
— Jeg har anslået en årlig bevil-
ling på 300.000 kr. for nødvendig til en
V, NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragiagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
kontinuerlig nedtagning af vejrbille-
derne fra de amerikanske satellitter,
udtaler magister Asger Lundbak, Me-
teologisk Institut, til Kristeligt Dag-
blad. I betragtning af opgavens betyd-
ning er det en meget beskeden sum
penge. Det drejer sig nemlig her om
en station med en af de vigtigste po-
sitioner i verden for løsningen af en
sådan opgave.
— Forsøgsvis har vi allerede nedta-
get de første fotografier, fortsætter
magister Lundbak. Der er ingen tvivl
om, at stationen med denne tjeneste
vil få ganske enorm betydning ikke
alene for meteorologerne, men også
for skibsfarten og lufttrafikken i hele
Nordatlanten og det arktiske område
med den stadig stigende trafik.
SKIBE OG FLY KAN ADVARES
— Ved hjælp af stationen i Nar-
ssarssuaK vil vi kunne nedtage foto-
grafier fra satellitterne, dækkende et
område på 4000 km til alle sider. Bil-
lederne er så skarpe, at de tydeligt vi-
ser isformationerne langs de grønland-
ske kyster og vejrforholdene over de
arktiske og nordatlantiske områder.
Fotografierne vil kunne bruges af
isobservationstjenesten i Narssarssuax
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PA ANVENDELSE PA STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FAES.
AKTIESELSKABET
DANISCO
8.KRISTIANIAGADE, KOBENHAVN
TØRGÆR
TIIi BAGNING
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukamåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
xTmagsautigssangnlk
kaussarflngmlulerltl
pinenarsinduput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo portat
60-inik imagdlit.
kukamåt G&J’ip sa-
nåve pingitsårsindu-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio -
riuåinåkit!
o X
Di O
® a
- 3
53 5
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuldi
— alt godt fra 1
tdssa uvdnga pissut
/s GALLE & JESSEN
således at skibsfarten på vej til og fra
Grønland vil kunne holdes løbende
orienteret om isforholdene. Hidtil har
denne istjeneste udelukkende været
baseret på observationer fra flyvema-
skiner med ret begrænset radius, eller
fra skibe fra området.
På fotografierne ser man tydeligt
skyformationer, og man kan aflæse
vejrforholdene i hele det vældige om-
råde, satellitten kan dække med sin
fotografiske observationer. Man vil
derfor kunne advare skibene og luft-
farten, når dårligt vejr er i anmarch.
Vejrfotografierne vil endelig få en
betydning for udarbejdelsen af vejr-
udsigterne i hele Europa, slutter magi-
ster Lundbak.
Eksport af is fra
Grønland til USA?
Amerikanerne er interesseret i is
fra Grønland til brug for drinks.
Ved en reception på et hotel i Bo-
ston fornylig blev en portion isternin-
ger fra Grønland præsenteret for re-
stauratører og pressefolk. Rammen om
arrangementet var en udstilling af
grønlandsk husflid og danske eksport-
produkter. I den anledning skrev dag-
bladet Boston Sunday Herald i en
kommentar: „Der er noget som ikke
er råddent i Danmark — gammel is“.
Det drejede sig om en ton is fra
Grønland, som generalkonsul G. F. K.
Harhoff med bistand af vicedirektør
Magnus Jensen, KGH, har ført til
USA.
Om præsentationen udtaler general-
konsul Harhoff:
— Selvfølgelig var der en god del
public relations-spøg forbundet med
isforestillingen i Boston, men der er
også en kerne af alvor i sagen. Den
grønlandske is har efter min mening
en brugsværdi. Den egner sig bedre
til whisky end almindelig is, der la-
ves af kommunevand, fordi den er
fyldt med luftbobler, der frigøres, når
isen smelter i whiskyglasset. Fordi
den er koldere end almindelig ister-
ninger og derfor holder sig længere i
drinks, og endelig fordi den er absolut
ren.
Ved præsentationen i Boston var
flere restauratører i byen interesseret
i at købe isen, og det skulle være mu-
ligt at få en eksport i gang.
Herom siger generalkonsulen: —
Kan vi bare få afsat en halv snes
mand i gang med at samle isstykker
og hugge dem til og pakke dem, var
præsentationsforestillingen ikke for-
gæves.
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
A TUKIT!
Emilie Nielsen, åssilineKarsima-
ssok kalåtdlit suliåinik sarKumer-
sitsinerssuarme kungip paniata
Benediktip tikerårnera iluagtit-
dlugo, ilagalugit påne, ernutse
ernutarKiutinilo.
Den ældste i Godthåb, fru Emilie
Nielsen, er død 87 år gammel. Emilie
Nielsen er kendt ikke alene i Godthåb
og omegn, men også på den udstrakte
grønlandske kyst.
Hun var min plejemor. Vi blev for-
ældreløse som små, og Emilie, der var
gift med vor onkel tog sig af os og
hjalp os som sine egne børn. Det glem-
mer vi aldrig.
Emilie lagde megen vægt på kvin-
dens betydning i et fangersamfund.
Hun var en eksemplarisk fangerkone,
der var særdeles dygtig til skindtil-
beredning og syning. Hun mestrede
alt, hvad der har med grønlandsk
skindsyning at gøre, og hun var meget
omhyggelig i sit arbejde. Hun lod sine
pladsfæller nyde godt af sine kund-
skaber på dette område. Hun var
uovertruffen til fremstilling af skind-
broderi og skindtøj. I sin høje alder-
dom var hun i stand til at lave skind-
broderier uden fejl. Hendes datter, fru
Sikarax Holm, har nu overtaget mo-
derens rolle som en dygtig skindsy-
erske.
Emilie var også i besiddelse af an-
dre kvaliteter, som kom hendes plads-
fæller til gode. Hun havde i mange år
udført et beundringsværdigt arbejde
som afløser for jordemoderen. Når
jordemoderen var forhindret i at pas-
se sine pligter, havde man kun Emilie
at henvende sig til.
Når der indtraf ulykkestilfælde, der
krævede øjeblikkelig hjælp, sendte
man bud efter Emilie. Det samme var
tilfældet ved fødsler. Vi boede den-
gang på udstedet Kornox i Godthåb-
fjorden, og det kunne vare længe mel-
lem lægebesøg dengang, især i vinter-
månederne.
Jeg husker særligt et enkelt tilfælde,
hvor Emilie dygtigt udførte sin rolle
som førstehjælper. Det var dengang,
fangeren Apolio Nielsen fik et grimt
sår, da et kælvende isfjeld ramte ham,
mens han var på vej ind til K’ornoK i
sin kajak. Den forulykkede blev bå-
Emilie Nielsen, fotograferet på
landsudstilling af grønlandsk fol-
kekunst i forbindelse med prin-
sesse Benediktes besøg. Hun var
sammen med sin datter, barne-
barn og oldebarn.
ret ind i et hus, og vi børn blev nægtet
adgang. Men gennem vinduet så jeg,
hvordan Emilie behandlede den til-
skadekomne, mens blodet løb om hen-
des fingre. Dette klarede hun også.
Sådan var Emilie. Hun var også
stærk i sin kristne tro og var et be-
tydningsfuldt medlem af en kristen
forening. Hun var også et godt eksem-
pel for andre, og viste i ord og hand-
ling, hvordan er god borger må op-
føre sig.
Emilie døde som en ærværdig gam-
mel kvinde, og hendes liv har ikke væ-
ret forgæves.
Ciga Heilmann,
Godthåb.
Nye grønlandske
frimærke-varianter
Selv om de grønlandske frimærker
trykkes hos det danske postvæsen og
er underkastet en nøje kontrol inden
udleveringen, kan det ikke undgås, at
mindre iøjnefaldende varianter und-
slipper kontrollens skarpe øje. Det til-
rådes derfor interesserede samlere at
være opmærksom på dette forhold ved
udgivelse af hvert nyt mærke, skriver
kæmner J. P. Jensen, Frederiksberg
ved Sorø, i „Berlingske Tidende".
J. P. Jensen, der var kæmner i
Grønland i årene 1951-65, har i mange
år beskæftiget sig indgående med stu-
dier af Grønlands frimærker. Han for-
tæller bl. a., at betaling for postpakke-
forsendelser blev indført i 1906, og at
de første egentlige postfrimærker ud-
kom 1. december 1938. Pakkeporto-
mærkernes gyldighedsperiode udløb
den nævnte dag.
De grønlandske frimærker er et me-
get søgt samleområde og har i ud-
landet opnået en enestående populari-
tet p. gr. af de karakteristiske moti-
ver, små oplagstal og postvæsenets
moderate udgivelsespolitik.
Det virker derfor forbavsende, at de
skandinaviske kataloger ikke har be-
skæftiget sig med de mange farve-
nuancer og varianter, som forekom-
mer i de grønlandske frimærker. Hel-
er et stort og uopdyrket område for
specialsamlerne, skriver J. P. Jensen
og fortsætter:
Bortset fra det af kontorchef Karlo
Lindskrog udgivne specialkatalog over
grønlandske frimærker findes der mig
bekendt ikke nogen publikation over
grønlandske varianter for postfrimær-
kernes vedkommende, og jeg vil der-
for fremdrage nogle varianter, som
ikke tidligere har været offentlig-
gjort:
Christian X 10 øre/violet findes som
lysviolet med gul gummiering og
mørkviolet med hvid gummiering.
Ishavskibet „Gustav Holm“ 50 øre
blå har i tværstregen i G en buet far-
vestreg. Denne variant forekommer
også i det samme mærke overtryk
30 + 10 øre til fordel for tuberkulose-
fonden.
Knud Rasmussen 30 øre/rød er trykt
både i rosa og rød farve, og her er der
en variant i signaturen, idet der i V’et
i Viggo Bang forekommer et ekstra
punktum foroven.
Endelig er der i Frederik IX 35 øre/
rød to farvepletter uden for ramme-
linien ud for „35“.
Køber De katten i sækken .... ?
Smykker, der skal glæde i mange
år, skal ses før de købes.
I de førende private varehuse finder
De et stort og alsidigt udvalg i sølv-
og guldsmykker til konkurrence-
dygtige priser.
Prisen på guldsmykker varierer ef-
ter smykkernes vægt.
ARMBÅND, mursten, 14 krt.
3 rækker fra kr. 80,00
5 rækker fra kr. 115,00
7 rækker fra kr. 155,00
HALSKÆDER, mursten, 14 krt.
3 rækker fra kr. 185,00
5 rækker fra kr. 270,00
HALSKÆDER, mursten i forlob
:Ti.Æ I I H B..SS:
3 rækker fra kr. 235,00
5 rækker fra kr. 335,00
Spørg efter smykker fra
GRØNLANID
FORSYNING
Et godt eksempel jor sine Jætter
12